Prolog: Denne historie er en selvstændig fortsættelse af historien "Chefseminaret", men kan sagtens læses uden at man har læst den.
Hun væltede sig i notater, redegørelser, analyser og oplæg til snart den ene politiker snart den anden. Direktionen skulle bruge dit, chefen dat – hun følte ikke, hun havde timer nok i døgnet. Hun vidste godt, at det bare var en af de der spidsbelastninger, der kom en gang hvert fjerde år. Hver gang der skulle være kommunalvalg. Det var som om hele administrationen sydede af nervøsitet og spænding. Politikerne ville genvælges, cheferne skulle stå på mål for alle de enkeltsager, der blev bragt ind i valgkampen, og som altid sivede usikkerheden og anspændtheden ned i organisationen. Så selv på hendes ellers rolige kontor kunne man fornemme den spændte atmosfære.
Hun havde et lidt ambivalent forhold til denne tid. På den ene siden var den et forstyrrende element i den dagligdag, der ellers normalt forløb stille og roligt. Hun havde et job, hun var godt tilfreds med, opgaver som var spændende, perioder med korte deadline, men altid deadlines hun kunne overholde. Så denne "valgkampsstemning" greb forstyrrende ind i den daglige rytme, på den anden side var netop forstyrrelserne en del af jobbet, som hun elskede. Der var ikke noget bedre end når man skulle smide alt, hvad man havde i hænderne for at lave en haste-opgave, og det var der masse af i denne periode. Men alting med måde, for tiden tog det næsten overhånd og hun kunne føle presset på en ikke helt behagelig måde.
Når hun blev presset lige tilpas blomstrede hun op, ja hun kunne selv mærke, at hun sprudlede, men hvis presset blev for stort blev hun mere indelukket og en smule vrissen. Hun begyndte at møde tidligt og gå sent, og fandt af og til sig selv foran computeren om aftenen. Hun vidste, at det var en dårlig vej, hun var trådt ind på, men hun trøstede sig med at til december ville det aftage lidt igen. Når hun først sad til julefrokosten i midten af december ville denne periode blot have været et lille bump på vejen.
Det var faktisk med julefrokosten i tankerne, at hun den dag begav sig i kantinen. Hun gik og smilede lidt for sig selv med tankerne om sidste års julefrokost, hvor alkoholindtaget havde været en smule over det anbefalede. Ikke at hun havde trådt ved siden af, eller på nogen måde dummet sig. Hun holdt sig altid lige på grænsen af, hvad hun kunne tillade sig. Smilende, drikkende, dansende og flirtende, men aldrig over grænsen. Den lektie havde hun lært for længst, så nu holdt hun sig på dydens smalle sti.
Det var med alt dette i tankerne, og med et skævt smil om læberne, at hun næsten løb ind i ham. HAM som var den eneste, der i arbejdsregi nogensinde havde fået hende til at træde ved siden af den føromtalte smalle sti. Pludselig stod han der i hendes kantine. I sit stilige sorte jakkesæt og hvide skjorte. Han så en smule malplaceret ud blandt alle de mere casual-klædte ansatte, der var i gang med at indtage deres frokost. Hun fik kantet sig uden om ham, uden at det gik galt. Hun nikkede kun hurtigt til ham og kiggede så væk og skyndte sig hen til bordet hos hendes kollegaer. Da hun var i sikkerhed, kunne hun mærke sit hjerte dunke vildt. Havde han overhovedet genkendt hende? Han havde nikket kort igen, men havde der været genkendelse at spore i hans øjne eller havde han glemt deres ene hede nat?
Hun vidste egentlig godt, at han havde fået et job i en af de andre afdelinger, men hun havde ikke tænkt over, at det kunne betyde, at hun ville møde ham. Arbejdsmæssigt havde de to afdelinger intet med hinanden at gøre, så hun havde ikke skænket det en tanke, at hun kunne risikere at rende ind i ham. Det var utroligt, at den konfirmandlignede spradebasse efter så lang tid kunne få hendes hjerte til at banke på den måde. Eller hvis hun skulle være helt ærlig overfor sig selv, så var det ikke hjertet, der bankede. Det var en sælsom varme, der spredte sig i de sydligere regioner. Det sitrede i hendes skød ved tankerne om det, der skete dengang. Hun rødmede ved tankerne om den ene hede nat, de havde delt.
Hun kunne pludselig fornemme, at en af kollegaerne ved frokostbordet havde spurgt hende om noget og ventede på et svar. Modvilligt kom hun tilbage til nutiden og slap mindet om deres kroppe, der havde været tæt omslynget på hotelværelset den nat efter chefseminaret.
Mens hun spiste konstaterede hun med små korte blikke ud af øjenkrogen, at han var engageret i samtalen ved hans eget bord, og det så ikke ud til at han skævede mod hende, så han havde nok ikke genkendt hende, eller også fremkaldte minderne ikke de samme reaktioner i hans krop.
Da hun igen var i sikkerhed bag den lukkede dør på hendes kontor, lod hun igen tankerne vandre tilbage. Han havde til seminaret givet hende et tilbud, hun ikke havde sagt nej til. De var endt med hed sex på hans hotelværelse. Det havde været en fantastisk oplevelse, men det var blevet ved den ene nat. Efterfølgende når de rendte ind i hinanden på kontoret, nævnte ingen af dem oplevelsen. Hvis hun skulle være helt ærlig havde det været en speciel oplevelse for hende, der aldrig før eller siden havde gjort noget tilsvarende, men hun havde ham mistænkt for, at det mere var reglen end undtagelsen. Han var godt gift, som hun selv havde været, men han var en pæn, charmerende mand i et magtfuldt erhverv, så han havde helt sikkert fået mange tilbud, og hun var sikker på, at han ikke var typen, der nægtede sig selv lidt "udenoms" i ny og næ.
Det var underligt, hun havde ikke tænkt på ham i mange år. Nogle måneder efter episoden havde hun fået et andet jobtilbud, og dels var det et godt tilbud, men samtidig betød det også noget for hende at komme væk fra ham. Episoden var lagt bag dem og aldrig nævnt, men hun vidste dengang med sig selv, at hun ikke ville kunne sige nej, hvis han havde forsøgt sig igen. Så det havde virket som et godt tidspunkt at søge nye udfordringer.
Nu her mere end 10 år efter episoden var der sket meget i hendes liv. Hun trivedes rigtig godt i jobbet, privat var ægteskabet godt nok røget sig en tur, men i det store hele var hun tilfreds med hendes dagligdag. Hun havde ikke skænket ham mange tanker i de år, der var gået. Det var hjulpet at have ham ude af øje og dermed ude af sind. Men det uventede møde havde vækket et eller andet udefinerbart i hende.
I ugerne der fulgte, greb hun sig i at kigge efter ham i kantinen og på gangene. Når hun en sjælden gang så ham, gibbede det altid i hende og bølger af lyst sitrede gennem hende. Hun kunne mærke, at hun blev våd, bare hun fik et glimt af ham, ja bare tanken om ham fik hendes trusser til at sejle. Få gange havde hun endda fundet sig selv på toilettet, hvor hun gned sin klit med våde fingre til hun kom i en lille tavs udløsning. Hun hadede sig selv efter disse små stjålne øjeblikke, men samtidig hungrede hendes krop efter forløsning.
Heldigvis var der travlt, så for det meste tænkte hun ikke over, at han befandt sig i samme postnummer som hende. Deres veje krydsedes ikke arbejdsmæssigt, så hun kunne kaste sig over sin opgaver, når blot hun ind i mellem "tog trykket".
En torsdag aften hvor hun ikke havde børnene hjemme, valgte hun at blive lidt længere på kontoret. En emsig politiker havde stillet en række spørgsmål, der skulle besvares hurtigt. Hun havde selv lyst til at nedprioritere opgaven, men hendes chef havde gjort det tydeligt, at han forventede et udkast næste morgen. Hun havde overvejet at køre hjem og arbejde, men valgte at tage ekstra tørn på kontoret, da alt hendes materiale var lettere tilgængeligt her.
Hun knoklede rundt i spørgsmålene og fik lavet en rimelig anstændig besvarelse, hvis hun selv skulle sige det. Hun havde ikke rigtig bemærket at alle andre var taget afsted, og at mørket havde sænket sig. Hun var næsten tilfreds med sig selv, da hun mærkede hendes mave rumle. Hun havde faktisk hoppet frokosten over og nu var klokken næsten 19. Hun overvejede kort, om hun skulle smutte ud i byen efter en sandwich, men hun ville bare gerne være færdig.
Hun smuttede en tur i kantinen, hvis hun fandt noget spiseligt, ville hun ordne det med personalet i morgen. Mens hun puslede rundt i køleskabet, kunne hun høre, at døren gik. Hun var nok ikke den eneste, der arbejdede længe og som var blevet småsulten. Hun kiggede igen i køleskabet og fandt lidt frugt og et stykke smørrebrød. I det hun lukkede køleskabsdøren, mærkede hun pludselig nogen bag sig, og inden hun kunne nå at vende sig, blev hun presset blidt op mod køleskabsdøren. Hun var lige ved at gå i panik og ville kæmpe imod, da hun mærkede bløde læber mod hendes hals og hørte en velkendt stemme hviske i hendes øre.
Det var mere end 10 år siden hun havde hørt den stemme, men hun kendte den med det samme, og den havde en forræderisk indvirken på hendes krop. Det dunkede med det samme i hendes skød. "Jeg havde håbet en dag at løbe ind i dig alene, men dette er næsten for godt til at være sandt" hviskede han i hendes øre, inden han nappede blidt i øreflippen. Hun ville skubbe ham væk, men hun stod som forstenet og der kom kun et stille liderligt suk over hendes læber.
Han vendte hende og kiggede hende dybt i øjnene, inden hans læber tog hendes i sin besiddelse. Han kyssede hende dybt og krævende. Hun havde stadig et æble i den ene hånd og en tallerken i den anden, så hun stod som lammet. Men hendes læber besvarede grådigt hans kys. Han tog tingene og satte den fra sig på køkkenbordet. Han trak hende ind i selve kantinen, mens han blev ved med at kysse hende. Hendes krop vågnede af sig selv og hun besvarede hans berøringer. Ivrigt lod hun sine hænder glide ind under hans skjorte. Hun mærkede hans flade, varme mave under sine håndflader inden hun kastede sig over skjorteknapperne.
Det var som om hun slet ikke tænkte, væk var tanken om arbejdet, glemt var omgivelserne og det upassende ved at stå og klæde hinanden af i kantinen og væk var hendes sult, erstattet af en anden sult, et altoverskyggende begær til denne mand fra fortiden.
Da skjorteknapperne havde tabt kampen og skjorte gled af hans skuldre, trak han hendes trøje af, så hun stod kun iført BH på overkroppen. Han kiggede begærligt på hendes store svulmende bryster. Inden hun registrerede noget som helst havde han åbnet hægten og frigjorde dem. Brystvorterne rejste sig med det samme under hans blik, og da han lod hænder, læber og tunge lege med dem, stønnede hun af længsel efter endnu mere. Hun var som forhekset, hendes hænder kæmpede nu med hans bæltespænde og hans lynlås. Hun gispede nærmest sejrrigt, da hun vandt kampen og hun kunne lade hans bukser glide ned over hans hofter. Hun fiskede hans allerede halvstive pik frem og følte en sær genkendende fornemmelse, da hun lod sin lille hånd omslutte den.
Hun sank på knæ og tog den i munden. Hun kunne mærke at den voksede i munden på hende. Hun kunne høre på hans sagte stønnen, at han nød det. Han holdt hendes hoved let i sine hænder og styrede hendes bevægelser. Hun følte sig magtfuld med hans store pik i munden. Hun kunne smage præspermen der fyldte hendes mund og hun slikkede den ivrigt i sig. Pludselig stoppede han hende. "Ikke mere – ikke mere" stønnede han. "Jeg må mærke dig igen, jeg vil have dig igen". Hun nåede svagt at registrere at han så ikke havde glemt hende, inden han trak hende op og tog hendes jeans og trusser af hende.
Han lagde hende op på et af kantinens borde, spredte hendes ben og begravede sin tunge i hendes fisse. Hun var våd som aldrig før, men det syntes bare at anspore ham. Ivrigt slikkede han hendes safter i sig, mens han måtte holde hende nede. Hun vred sig under hans tunge, roterede med underlivet så hans tunge ramte helt rigtigt. I løbet af ingen tid var hun på randen af en orgasme. Hun pressede hans hoved mod fissen og skreg næsten, da forløsningen kom. Hun fik ikke mange sekunder til at sunde sig. Han rejste sig og borede med et langt stød sin pik helt op i hende. Han tog hende dybt og hårdt mens han fastholdt hendes blik.
Igen og igen stødte han op i hende. Hans lange seje stød forstærkede hendes orgasme og det var som om alt forsvandt væk, der var kun dem i universet lige der. Hans fingre klemte om hendes brystvorter, hans pik fyldte hende, og hun druknede i hans begærfyldte øjne. Til sidst kunne hun se i hans blik at han overgav sig, med et dybt dyrisk støn pumpede han en sidste gang dybt op i hende og hun kunne mærke at han sprøjtede dybt i hende. Det fik hendes egen krop til at krampe for sig sammen i de sidste orgasmekramper og de faldt udmattede sammen, tæt omslyngede.
Da deres åndedræt igen nærmede sig et leje, der tillod ham at sige noget, rejste han sig op på den ene albue, fjernede blidt en lok hår fra hendes ansigt og hviskede med et skævt, drenget smil "Det er så dejligt at se dig igen".
Erotiske noveller skrevet af Maja73