Hun stod over for sagfører Madsen og frue. Året var 1953.
”Jenny Vinter. Jeg har set dit generalieblad. Det ser ikke god ud.”
Madsen var en ældre mand på omkring de 65 år. En stor mave, næsten skaldet, og han brugte stok, når han gik. Han var en af byens spidser, men snart undervejs til at blive pensioneret. Hans yngre frue midt i 40’erne, var en statelig kvinde. Et smukt harmonisk ansigt, lidt til både gården og gaden, velklædt og med øjne, der strålede af selvsikkerhed.
Jenny på 21 år var lige ankommet fra Sprogøs pigeanstalt. Her havde hun været i snart 2 år, og nu fik hun en chance mere. Denne gang hos en meget respekteret familie i Næstved, hvor hun skulle være stuepige. Hun glædede sig over sin lykke. Men Jenny vidste godt, at det nok var sidste chance, så hun ville gøre alt for at gøre herskabet tilpas. Men heldigvis var hun kommet til et ordentlig hjem denne gang.
Madsen og fruen sad ned, mens han talte til hende. Fruen kikkede meget op og ned på hende. Det var som om, at hun ligesom bedømte hendes udseende fra tå til to - igen og igen.
”Jenny Vinter. Du kom på pigehjem i en tidlig alder, fordi dine forældre ikke kunne stole på dig. Du var for vild. Og som 15-årig fik du diagnosen ”Moralsk defekt”, fordi du plejede seksuel omgang med en anden pige på pigehjemmet. Du blev sendt ud at tjene som 17-årig. Du forførte landmandens søn, og du blev derfor sendt på kvindeanstalten på Sprogø til genopdragelse. Her blev du gentagne gange taget i at pleje seksuel omgang med en anden pige. Hun blev derfor sendt væk”.
”Men nu har du så opført dig næsten perfekt i lang tid, skriver forstanderinden. Det er godt. Vi har fuld tillid til, at du har forandret dig. Vi har tillid til dig, og vi beder om, at du også har tillid til os. ”
”Min hustru har valgt dig ud blandt utallige ansøgere, fordi hun har læst, at du er meget ferm til at brodere, stikke og hækle. Min hustru vil gerne blive bedre til disse ting, så det er en af dine hovedopgaver her i huset at være hende behjælpelig med dette.”
”Min hustru vil stå for den videre genopdragelse af dig. Forstanderinden fra Sprogø har givet hende ubegrænsede beføjelser til at genopdrage dig. Denne gang skal det lykkes, at gøre dig til et ordentligt menneske. Husk det nu: ”Ubegrænsede beføjelser”. Det vil sige, at min hustru kan gøre alt det, hun mener er bedst for din genopdragelse.
”Du skal bare kalde os ved vores fornavn, når vi er alene sammen. Vi hedder Bent og Alice. Men når vi har besøg, eller du er med os i byen, så skal du benævne os ”Herre og Frue”, når du tiltaler os. Og så skal du sige så lidt som muligt og kun svare os ved tiltale. Er det forstået”?
”Ja. Og tusind tak. I skal vide, at jeg vil gøre alt, jeg kan for at gøre jer begge fornøjede. Jeg håber, at jeg kan leve op til de forventninger, I har til mine evner i strikning og hækling.”
”Jenny. Alice vil nu vise dig rundt i huset, og hun vil fortælle dig om dine pligter.”
Fru Madsen rejste sig, og hun smilte for første gang. ”Kom med mig, Jenny! Vi går først op på dit værelse, og så kan du sætte kufferten der”.
Trappen derop var stejl, og ovenpå var der en lang mørk gang med værelser på begge sider. De gik helt hen for enden.
”Her kan du se, hvor du skal sove”
Jenny kikkede rundt i værelset. Seng, kommode, skab samt et lille bord og stol. En radiator. Det ville så sige, at hun ikke skulle ligge og fryse om natten, tænkte hun. Værelset var finere, end hun havde forventet.
”Der er sørme fint, Frue. Tusind tak”, smilede hun taknemmeligt.
”Det glæder mig, at du kan lide værelset. Men husk. Jeg hedder ikke Frue, når vi er alene. Så hedder jeg Alice”. Sagde hun med et stort smil.
”Du er vist blevet godt opdraget. Men nu må du godt lægge lidt af din høflighed til side og slappe lidt af. Jeg håber, at vi med tiden bliver rigtigt gode venner. Det er mit store ønske, at jeg får en blanding af en stuepige, en håndarbejdslærer, men også en veninde når vi er alene. Når der er besøg, så bliver vi nødt til at holde på formerne. Det er det der forventes af os i toppen af samfundet. Men når vi kun er os to, så er jeg bare Alice.”
”Tusind tak. Frue. Nej Undskyld - Alice. Du gør mig så glad”
”Jenny. Jeg ved godt, at du altid har haft en hård tid. Jeg vil gerne gøre alt, jeg kan for dig, hvis du også vil gøre alt for mig og fornøje mig på mange måder.”
Jenny var et stort smil. ”Jeg vil gøre ALT, som jeg kan for at fornøje jer og prøve at lære dig den smule, jeg kan om håndarbejde”
”Nu er du vist beskeden”, sagde Alice, mens hun strøg Jenny over håret og kikkede hende direkte ind i øjnene. ”Du er en smuk pige. Det er jeg glad for. Jeg håber, at vi kan få meget fornøjelse af hinanden i de kommende år”
”Kom lille Jenny. Vi går videre herind. Herinde sover jeg alene, for min mand har svært ved at gå op af trappen. Vi har heller ikke mere seksuel samkvem, for han er blevet for træt og gammel. Han interesserer sig ikke for det seksuelle mere. Desværre. Jeg savner det at mærke et andet menneske helt tæt på. Varmen, hyggen og den fortrolighed, der kommer, når man ligger der sammen”.
”Desuden så fryser jeg ofte. Især om natten. Jeg ved ikke, hvad der sker, men når jeg ligger der helt alene, så synes jeg, at jeg bare fryser meget mere. Min mand siger, at så kan jeg bare få dig ind og varme mig, men det har jeg nu ikke tænkt mig”.
Jenny tænkte tilbage på Sprogø, hvor hun ofte lå helt tæt sammen med sin veninde, både før og efter de havde elsket.
”Hvis du har lyst til, at jeg varmer dig, så vil jeg meget gerne gøre det. Når du så er varm, så kan jeg gå ind i min egen seng.”
Alice kikkede nærmest forelsket på Jenny. ”Hvor er du bare sød. Vi skal nok blive gode venner. Det føler jeg faktisk, at vi er allerede.”
Jenny mærkede, at det kriblede lidt imellem benene på hende. ”Åh, nej - ikke igen. Jeg er knap ankommet, og så har jeg lyst til at elske med fruen. Jenny, styr nu dig selv”, tænkte hun.
De to kvinder kikkede intenst på hinanden. De tænkte begge det samme. Det unævnelige.
”Hvad tænker du, Jenny. Jeg vil gerne vide dine tanker”
Jenny kunne jo ikke sige, hvad hun tænkte, for så ville hun helt sikkert bliver smidt hjem straks, så hun fandt på noget andet, som hun havde tænkte for to minutter siden.
”Frue. Du er så smuk. Dit ansigt, dit hår, dit tøj. Jeg ville ønske, at jeg var lige så smuk som dig.”
Alice fik nærmest tårer i øjnene, kunne Jenny se. ”Det er der aldrig nogen, der har sagt til mig før. Ikke engang min mand. Hvor er du bare sød!”
Alice strakte armene ud, og trak Jenny ind til sig. De stod der lidt, og så lagde Jenny også sine arme rundt om Alice.
Så begyndte hun stille at græde. Alice holdt hende tæt ind til sig og strøg hende over håret. ”Så, så. Græd du bare lidt.”
”Hvad sker der, Jenny?”
”Jeg ved det ikke. Jeg tror, at det er fordi, at jeg har været så nervøs for at møde dig. Jeg har været så bange. Jeg føler, at jeg er helt alene i verden. Da du så tog om mig, så blev jeg bare så glad”
”Så, så lille pige, du skal ikke være bange mere. Jeg er her til at passe på dig og viser dig vejen fremad, så du kommer til at passe ind i samfundet igen. Du er her for lære mig håndarbejde og gøre mig glad. Min mand rejser meget til København, og jeg føler mig også ind i mellem alene. Så kan vi jo føle os alene sammen vi to.” Sagde hun med et lille smil i stemmen.
Imens Alice sagde dette, så kunne hun mærke Jennys små bryster mod sine egne, der var en del større. De to kvinder havde ca. samme højde, og de stod nu tæt sammen et stykke tid. Alice tænkte på, hvordan mon Jenny så ud nøgen. Hvor kom den tanke fra? Langsomt løsnede hun sit greb om Jenny. Jenny gjorde det samme ved hende.
Alice kikkede på Jenny, og tårerne der stille løb ned af hendes kinder. Hun rakte hende sit lommetørklæde.
”Værsgo. Behold det”
”Tusind tak.” Hun tørrede sine øjne i det parfumerede lommetørklæde og kikkede taknemmeligt op på sin frue.
Jenny kunne mærke, at hun var lidt fugtig mellem benene. Glæde, taknemmelighed og lidt liderlighed var, hvad der fyldte hende. Hun kunne mærke, at fruen kikkede meget på hende.
”Kom. Skal vi gå videre” sagde Alice. Hun kunne mærke, at de ikke kunne blive stående her, for hun blev ved med at tænke på, hvordan den unge pige mon så ud nøgen. Hvordan ville det mon være at sove sammen med hende. Hold da op, hvor hun savnede at mærke en krop mod sin. Hvordan ville det være at ligge nøgen sammen. STOP SÅ, tænkte hun.
”Kom. Vi må hellere gå videre.”
Jenny gik bagefter Alice, og De gik videre ind i et større rum fyldt med skabe, et strygebræt og enkelte stole. Rummet blev tilsyneladende brugt som en form for opbevaring til tøj. Der lå noget tøj på strygebrættet.
”Værsgo, her er din uniform. Den skal du have på.”
Jenny tog uniformen op. ”Hvor er den bare flot”
”Det er jeg glad for at høre.”
Jenny forventede, at fruen ville gå ud, imens hun skiftede, men hun blev bare stående og nærmest stirrende på hende. Jenny skottede op på fruen.
”Nej Jenny. Du behøver ikke være genert over for mig. Du kommer også til at se mig nøgen, når du skal hjælpe mig lidt i badet. Jeg har nemlig dårlig ryg, og jeg har svært ved at nå om på min ryg, når jeg skal sæbes ind og tørres. Jeg håber, at du kan hjælpe mig med det.”
Jenny kikkede forbavset på den voksne kvinde. Hvor ville hun gerne se hende nøgen. Sæbe hende ind, tørre hende og sætte sig på knæerne nede mellem hende ben og - NEJ STOP NU DIG SELV.
Jenny begyndte at klæde sig af, mens fruen så på hende.
Langsomt faldt det ene klædestykke efter det andet. Til sidst stod hun helt nøgen. Rød i hovedet og pinligt berørt kikkede hun ned i gulvet. Hun skyndte sig at tage de andre trusser frem og –
”Stop! Vent lidt. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en ung kvindekrop. Hvor er du smuk. Prøv at dreje dig rundt.”
Jenny slappede lidt af. Var hun smuk? Hvor var det dejligt at høre. Hun drejede sig langsomt rundt, mens hendes frue kikkede på hende.
”Hvor er du vel proportioneret og så perfekt. Hvor er du fager.”
Jenny vidste ikke hvad velpro-et eller andet betød, men det var vist positivt. Hun var i hvert fald perfekt og fager. Det vidste hun, hvad betød. Hun drejede stadig stille rundtog hun kunne mærke, at hun blev mere fugtig mellem benene.
”Du må gerne tage tøjet på nu.”
Jenny kom hurtigt i stuepigeuniformen, og den passede perfekt. Hun drejede sig rundt foran det store spejl. Hvor så hun bare godt ud. NU følte hun sig smuk. Hun var jo smuk. Det havde hun jo også lige fået at vide!
Alice var lidt svimmel over at have set den unge, nøgne og smukke pige. Hun havde en fornemmelse i underlivet, som hun kendte, men som alligevel var anderledes denne gang.
Jenny var blevet diagnosticeret ”morals defekt” fordi hun havde været sammen med en anden lille pige på et børnehjem. Og også som næsten voksen, havde hun haft seksuel samkvem med en kvinde flere gange med en kvinde på Sprogø. Jenny måtte være lesbisk. Hvordan gjorde to kvinder det egentlig sammen?
Uden en penis – hvordan kunne man så have samleje? Jo, fingre og tunge måtte være svaret. Når Jenny skulle hjælpe hende i badet, hvad så. Ville det -
”Hvad skal jeg så nu, Alice?”
Alice blev helt forskrækket. Hvor længe havde hun egentlig stået og stirret på den unge smukke kvinde? Hendes egen stuepige, som hun skulle opdrage på og vise den rette vej her i livet. Hvordan kunne hun det, når hun pludselig stod der og fik så mange seksuelle tanker om sin stuepige. Hvor er hun dog smuk. Når hun hjælper mig i badet, kan jeg så lade være med at –”
”Undskyld frue, hvad skal jeg så nu?” Jenny var lidt dårlig til måde, for hun følte, at Alice kikkede så – Ja, hvordan kikkede hun på hende? Nærmest lysten.
Nu vågnede fruen op. ”Nå for pokker. Jeg kom lige til at falde i staver. Er det egentlig i aften, at min gode veninde kommer. Eller er det først i morgen aften. Det finder jeg ud af nede på kalenderen. Læg du dit andet tøj ind i skabet. Hold en halv times pause, og så kommer du bare ned til mig i stuen bagefter. Så skal vi kikke på noget strikketøj.”
Alice vendte sig om og gik. Jenny stod tilbage og var helt fugtigt mellem benene. Hun skammede sig. Men mest over sig selv og sin forræderiske krop. Knap var hun kommet inden for døren, inden hun blev forelsket i sin frue.
Jenny gik ind på sit værelse. Hun lagde tøjet ind i skabet og pakkede kufferten ud. Hun havde stadig 20 minutter for sig selv, inden hun skulle møde. Hvad skulle hun lave? Hendes krop gav hende hurtigt svaret.
Jenny lagde sig ned på sengen. Tog kjolen lidt op og trusserne ned. Så stak hun en finger ned mellem sine ben, for hun kunne lige nå en hurtig tur, inden fruen ventede hende ved strikketøjet. Den anden hånd trak det parfumerede lommetørklæde op til næsen, og så lå hun og snusede til det.
Erotiske noveller skrevet af LesbiskCougar