De sidste par år havde Søren og jeg været uadskillelige. Vi havde altid kendt hinanden, men det var først, da jeg gik gennem en svær periode med et break-up, at vi for alvor blev tætte. Søren var der uden at tøve, og altid klar med et opmuntrende ord eller en aften med øl og snak.
Det var hans måde at være på – fuld af empati, men uden at det nogensinde føltes påtaget. Han lyttede, udfordrede mig og sørgede for, at jeg ikke mistede mig selv i mørket. Og i takt med, at han hjalp mig, begyndte jeg også at lære mere om ham. Han havde en evne til at åbne sig, når det betød noget. Det føltes naturligt at dele tanker og hemmeligheder, som jeg aldrig havde sagt højt før – og han gjorde det samme.
Vi begyndte at ses oftere. Det, der startede som en håndsrækning i en svær tid, blev til en vane. Vi tog på lange vandreture, snakkede om alt fra barndomsminder til de ting, vi ønskede os af livet. Vi rejste endda sammen et par gange, små weekendture, hvor vi delte værelser og grinede os igennem nætterne. Det var aldrig akavet, kun nemt og trygt.
Men under det hele var der ofte en undertone. En energi, jeg ikke kunne ignorere, men heller ikke turde sætte ord på. Det lå i blikke, der holdt lidt for længe, eller i den måde, vores samtaler nogle gange drejede sig om emner, der føltes… grænsesøgende.
Jeg vidste ikke, om Søren følte det samme, men jeg vidste, at jeg tænkte på ham oftere, end jeg burde. På hvordan han så ud, når han lo, eller hvordan hans skuldre fyldte en T-shirt ud. Og selvom jeg aldrig havde nævnt det, føltes det, som om han kunne mærke det.
De sidste to-tre år havde vi bygget et fundament af tillid og en fortrolighed, der gjorde det muligt for os at snakke om alt. Og måske var det netop derfor, den samtale denne aften ikke kom som et chok – den føltes som en naturlig forlængelse af alt det, vi allerede delte. Alligevel vidste jeg, at hvis vi krydsede den grænse, ville der ikke være nogen vej tilbage. Og det skræmte mig lige så meget, som det tændte mig.
At tale om seksuelle behov og ønsker er ikke noget, de fleste gør uden tøven. Det er et emne, der kan føles som at gå på line over et dybt følelsesmæssigt hul – hvert ord nøje afvejet, hvert blik vurderet. For hvad nu hvis man siger for meget? Eller for lidt? Seksualitet er så tæt knyttet til vores identitet, at enhver afvisning eller misforståelse kan ramme lige dér, hvor vi er allermest sårbare.
Måske er det derfor, jeg aldrig før havde taget mod til mig at spørge Søren om de ting, der ofte strejfede mine tanker. Vi har altid haft en åben dialog – om alt fra politik til drømme og fejltagelser – men dette? Det var nyt territorium, og jeg anede ikke, hvordan han ville reagere. Men der var noget ved Søren, noget ved den måde, han altid mødte mig med både nysgerrighed og varme, der gav mig modet til at tage springet.
Jeg vidste, jeg risikerede noget. Måske mere, end jeg var klar over. Men tanken om, hvad vi kunne finde sammen, hvis jeg turde, var nok til at få mig til at starte samtalen, der skulle ændre alt.
Jeg har altid haft ry for at sige tingene lige ud. Ingen krumspring, ingen forsøg på at pakke noget ind. Det er sådan, jeg er. Nogle mennesker synes, det er befriende, andre tager afstand. Jeg har tit slået mig på det. Men helt ærlig - jeg kan bare ikke lade være.
Søren har aldrig set det som et problem. Vi har kendt hinanden siden folkeskolen, og der er ikke det, vi ikke har snakket om. Han griner ofte og siger, at jeg er den eneste, der kan få ham til at rødme som en skolepige – ikke fordi han er sart, men fordi jeg har en tendens til at stille spørgsmål, ingen andre ville vove at stille.
En torsdag aften sad vi hjemme hos mig. Han var kommet forbi med en flaske rødvin, som vi delte, mens vi snakkede os igennem verdenssituationen. Stemningen var let, men som altid trak samtalen os tættere på det, der måske lå gemt mellem linjerne.
”Søren,” begyndte jeg og satte vinglasset fra mig, ”hvis du skulle beskrive, hvad du tænder mest på, hvad ville det så svare?”
Han trak på skuldrene og smilede til mig på sin helt egen måde, uden at se op fra glasset, som han snurrede langsomt rundt på bordet. ”Hvad mener du? Sådan rent fysisk eller…?”
”Alt. Hvad der nu popper op i hovedet.”
Han kiggede på mig, med det der blik, han altid får, når han ved, jeg er på vej ind i noget, der kan blive enten sjovt eller akavet. ”Jeg ved ikke… det er ikke noget, jeg sådan tænker meget over.”
”Kom nu, Søren. Du kan da ikke sige, du aldrig har tænkt over det? Hvad tænder dig?”
Han sukkede og grinede lavt. ”Du er for meget. Jeg ved det ikke… måske øjne? Jeg ved det virkelig ikke.”
”Øjne? Du lyder som en teenager,” drillede jeg og lænede mig ind over bordet. ”Hvad med… hænder? Kroppen? Noget lidt mere konkret?”
Der var en pause, hvor han lod blikket glide væk, og så tilbage til mig. Noget i hans blik ændrede sig. ”Okay, hvis du vil vide det… så er jeg ret vild med skuldre. Altså, brede skuldre.”
Okay, det her er spændende… måske lidt for spændende. Hvor langt kan jeg egentlig gå? Han ser ikke ud til at have noget imod det, men hvad hvis jeg skræmmer ham væk? Nej, rolig nu, Søren er jo vant til, at jeg er direkte. Han ved, jeg ikke gør det for at være ondskabsfuld. Men den måde, han ser på mig lige nu… er det bare mig, eller er der noget mere i hans blik?
Han er så fandens flot, når han ligger der på sofaen. Den måde hans T-shirt strammer lidt over brystet, og hvordan hans ene hånd hviler på maven… Årh, jeg kan mærke, at jeg er ved at brænde sammen her. Hvad nu, hvis jeg bare sagde det? ‘Søren, jeg tænder på dig.’ Nej, nej, det ville ødelægge det hele. Eller ville det? Måske tænker han det samme?
Men tænk, hvis han bare griner af det. Eller endnu værre, hvis han synes, jeg er klam. Nej, stop det. Han ville ikke sidde her, hvis han ikke nød det. Det må betyde noget, må det ikke?
Jeg lænede mig tilbage med et triumferende grin. ”Der kom det endelig. Brede skuldre! Det kunne du da bare have sagt fra starten.”
Han rystede på hovedet med et smil, men der var en let rødme i hans kinder. Jeg kunne ikke lade være med at presse videre.
”Og hvad så? Har du nogensinde haft lyst til at… du ved, undersøge noget lidt mere anderledes? Noget, du måske ikke lige vil sige til alle?”
Han tog en stor slurk af sin vin, før han svarede. ”Er det nu, jeg skal spørge, hvad du egentlig vil frem til?”
Jeg hævede et øjenbryn. ”Bare nysgerrig. Du ved, jeg altid spørger, når jeg har noget på hjertet.”
Han så længe på mig. Så længe, at jeg næsten overvejede, om jeg var gået for langt denne gang. Men i stedet lænede han sig frem og sagde med lav stemme: ”Og hvad så, hvis jeg har?”
Jeg lænede mig tilbage i stolen og tog en tår vin, som om mit spørgsmål var det mest naturlige i verden. Søren stirrede på mig med en blanding af chok og latter i øjnene. ”Hvor tit onanerer du egentlig?”
“Seriøst? Er det dit næste spørgsmål?” Han satte sit glas fra sig og rystede på hovedet.
“Ja, hvorfor ikke? Vi har altid kunnet snakke om alt,” sagde jeg med et skævt smil. “Så hvor tit?”
Han lo kort, men virkede også en smule utilpas. “Jeg ved ikke… to-tre gange om ugen måske. Hvad med dig, når du nu er så rapkæftet?”
Jeg trak på skuldrene og så direkte på ham. “Hver dag. Nogle gange to gange, og tre gange hvis jeg har en fridag. Har du onaneret inden vi skulle ses?”
Han blinkede, som om han ikke vidste, om jeg mente det alvorligt. “Du er sindssyg, mand.”
“Kom nu,” sagde jeg og lænede mig lidt frem. “Det er ikke så mærkeligt. Det er bare… en del af livet. Og helt ærligt, det er interessant at høre, hvad andre tænker om det. Har du aldrig været nysgerrig på, hvad der tænder andre?”
Der blev stille. Søren drejede sit glas igen, langsomt, som om han overvejede sit svar meget nøje.
“Jeg ved ikke…” begyndte han og undgik mit blik. “Måske har jeg tænkt over det. Altså, sådan i forbifarten.”
Jeg mærkede mit hjerte banke lidt hurtigere. Der var noget i den måde, han sagde det på – noget uvant og sårbart.
“Det er da fair nok,” sagde jeg og prøvede at holde tonen afslappet, selvom jeg kunne mærke varmen i mit ansigt. “Jeg tror, mange mænd har tænkt tanken. Det betyder jo ikke noget. Det er bare… nysgerrighed, ikke?”
Han så endelig op på mig, og hans blik var anderledes. Ikke fjendtligt, ikke nervøst. Bare undersøgende. “Er det det, det er for dig? Nysgerrighed? Og nej, jeg har ikke onaneret inden vi skulle mødes, men det gør jeg faktisk engang imellem.”
Jeg sank en klump og holdt hans blik. “Det handler også om at lære sig selv at kende. Og måske… andre.”
Sørens læber skiltes, som om han skulle til at sige noget, men i stedet rystede han bare på hovedet og smilede skævt. “Du er sgu noget for dig selv.”
“Det siger du altid.” Jeg lænede mig frem og placerede albuerne på bordet. “Men du undviger stadig spørgsmålet. Har du nogensinde været tæt på at prøve noget?”
Han tøvede, og jeg kunne se på hans ansigt, at han overvejede, hvor ærlig han skulle være. “Måske én gang. Men det blev ikke til noget.”
“Med en fyr?” spurgte jeg uden at blinke.
“Ja,” sagde han endelig og tog en tår vin, som om han prøvede at skjule rødmen, der steg op i hans kinder. “Men jeg tror ikke, det var seriøst. Det var bare… en situation, der opstod. Jeg ved ikke hvorfor, og jeg ved ikke hvorfor jeg fortæller dig det.”
“Og hvad hvis det opstod igen?” Jeg holdt vejret, da jeg stillede spørgsmålet.
Han så på mig igen, denne gang med en alvor, jeg ikke havde set før. “Jeg ved ikke. Måske ville jeg ikke stoppe det denne gang.”
Jeg havde altid været kendt for at udfordre grænserne, men med Søren føltes det aldrig som et problem. Vi havde den slags venskab, hvor vi kunne udfordre hinandens tanker uden at bekymre os om, hvor langt vi gik. Alligevel var det, som om luften i rummet var blevet tungere, da jeg fortsatte.
“Hvem har du onaneret sammen med? Og hvorfor har vi to ikke onaneret sammen?” spurgte jeg og lænede mig lidt frem, mine øjne fastlåst på hans ansigt.
Søren grinede nervøst, rødmen spredte sig op ad hans hals. “Er det her et forhør eller hvad? Det var… jeg ved ikke, en kammerat, da jeg var yngre. Det skete bare.”
“Hvordan skete det?” spurgte jeg uden at tøve. “Var det planlagt, eller…?”
Han kiggede væk og trak på skuldrene. “Vi så en film. Det blev lidt… stemningen tog bare over. Du ved, hvordan det kan være.”
Jeg nikkede langsomt, som om jeg evaluerede hans ord. “Hvem startede? Ham eller dig? Og hvad synes du? Var det akavet? Eller… godt?”
Han tøvede et øjeblik og mødte så mit blik. “Det var faktisk ret lækkert. Ikke noget, jeg tænkte over bagefter, men i øjeblikket… ja. Jeg startede og jeg var ret optaget af at se på ham, mens han spillede sin pik.”
Min puls steg. Det her var en side af Søren, jeg aldrig havde oplevet før. “Smagte du hans sperm? Og hvad med spermen? Kan du lide smagen?” spurgte jeg så.
Hans øjne blev store, og han begyndte at grine nervøst. “Er du seriøs nu?”
“Ja. Det er da et seriøst spørgsmål. Har du nogensinde smagt det? Og hvad synes du?”
Han rystede på hovedet, men smilet blev hængende på hans læber. “Jeg kan ikke tro, vi har den her samtale. Men… okay, ja. Selvfølgelig har jeg da smagt det. Det er ikke så slemt. Bare… mærkeligt.”
“Mærkeligt hvordan?” pressede jeg på.
“Jeg ved ikke. Det er saltet, eller lidt bittert. Ikke noget, jeg ligefrem ville savne,” indrømmede han og tog en tår vin, som om det kunne skylle smagen væk.
Jeg lænede mig tættere på ham. “Hvad ville du sige til, hvis vi onanerede sammen?”
Han holdt op med at dreje glasset og så på mig, hans øjne låste sig fast i mine. “Er det derfor, du spørger om alt det her?”
“Nej,” sagde jeg ærligt. “Jeg er bare nysgerrig. Men øh, hvis jeg skal være helt ærlig, så… jo, måske lidt. Har det aldrig strejfet dig? Os to, lidt gensidig hygge, og en god gang sperm?”
Han satte sit glas ned med et lille bump og lænede sig tilbage i stolen. “Det har det måske. Men det er lidt… noget andet at tale om det, og så faktisk gøre det.”
“Det behøver jo ikke være så kompliceret,” sagde jeg roligt, og tog fat om bulens allerede halvhårde indhold. “Vi deler bare noget. Ingen forventninger. Bare… gøre det.”
Han sagde ikke noget, men jeg kunne fornemme hans tanker arbejde bag øjnene. “Hvor stor er din pik egentlig?” spurgte jeg så, uden at miste øjenkontakten. ”Du har en pæn stor bule, det har jeg lagt mærke til.”
Søren lo højt, en blanding af overraskelse og ubehag. “Du er fandme noget for dig selv, mand. Skal jeg virkelig svare på det?”
“Kun hvis du vil,” sagde jeg med et grin. “Men hvis vi skal gøre det her, vil jeg jo alligevel opleve den.”
Han rystede på hovedet og kørte en hånd gennem sit hår. “Når den er slap eller stiv? Jeg ved ikke… i stiv tilstand er den vel omkring 18 centimeter? Hvad med dig?”
“Samme her,” sagde jeg med et skævt smil. “Det lyder som et godt match.”
Søren rystede på hovedet igen, men denne gang var hans smil anderledes – mindre nervøst, mere overgivende. “Du er sindssyg. Men… okay. Hvis du mener det. Det er ligesom at være teenager igen.”
Jeg nikkede, mit hjerte bankede allerede hårdt i brystet. “Jeg mener det,” og smilede tilbage.
Søren lænede sig frem, og hans blik ændrede sig. Det var ikke længere det let nervøse eller usikre smil, jeg kendte. Der var noget andet i hans øjne nu, noget udfordrende – og det ramte mig hårdere, end jeg havde regnet med.
Sørens tanker kørte på højtryk. Tanker som ’Han er virkelig ude på noget i aften. Han plejer at være direkte, men det her er… mere. Han kigger på mig på en måde, jeg ikke helt kan læse. Skal jeg bare spille med? Eller hvad, hvis han faktisk mener noget med det?’
Jeg burde sige noget. Jeg burde spørge ham, hvad han vil have ud af det her. Men ærligt talt, jeg kan ikke lade være med at nyde det. Det føles godt – trygt, men samtidig nervepirrende. Han ser virkelig godt ud lige nu. Det er, som om hans selvtillid gør ham endnu mere tiltrækkende. Stop, hvad er det, du tænker? Det er jo din bedste ven!
Men hvorfor føles det så naturligt? Jeg kunne bare lægge kortene på bordet. ‘Du tænder også mig.’ Hvordan ville han reagere? Ville det gøre det hele akavet? Eller… kunne det føre til noget? For fanden, hvorfor sidder jeg bare her og tænker? Jeg burde gøre noget.
“Okay,” sagde Søren med en stemme, der var lidt lavere, lidt fastere. “Hvis du insisterer på at være så direkte, så lad os vende den rundt. Hvad tænder dig allermest? Altså, hvis vi nu taler om… fyre?”
Spørgsmålet ramte mig som en hammer. Jeg var ikke vant til, at Søren tog kontrol på den måde, og jeg mærkede varmen stige i mit ansigt. “Jeg ved ikke…” begyndte jeg, men han afbrød mig hurtigt.
“Jo, hold nu op, det gør du jo. Kom nu! Du har lige fået mig til at sidde her og udlevere mig selv. Så hvad tænder dig? Nu må du tage dig sammen.”
Jeg slikkede mig om læberne, prøvede at samle tankerne. “Okay, fint. Det er faktisk lidt forskelligt, men… jeg kan virkelig godt lide et flot bryst, brede skuldre, stærke arme. Så jeg virkelig kan mærke det. Og så også en flot bule – eller en god pik.” Og så grinede vi begge.
Han nikkede langsomt, som om han lagrede hver eneste detalje. “Og har du nogensinde været sammen med en fyr, der havde det, du lige beskrev?”
Jeg tøvede et øjeblik, før jeg nikkede. “Ja, et par gange. Men jeg mangler lidt mere rutine.”
“Og hvad gjorde I?” spurgte han, hans stemme var stadig rolig, men nu også med en skarphed, der fik mit hjerte til at slå hurtigere.
Jeg skævede til ham. “Hvorfor vil du vide det?”
Han trak på skuldrene, men hans blik slap mig ikke. “Fordi det er min tur til at være nysgerrig. Og jeg vil gerne vide, hvad der får dig til at svede.”
Jeg mærkede, hvordan varmen bredte sig i kroppen. “Okay… vi kyssede. Masser af berøring og kæleri. Og så… ja, vi gik hele vejen. Vi slikkede hinanden. En lækker stiv pik er så dejlig og sjov at sutte på. Og jeg elsker nosser, altså hvis de ikke er pakket ind i en kæmpe hårpragt og lugter af nossesved. Og så kan jeg faktisk rigtig godt lide når vi spermer. Det skal være intenst.”
Søren lænede sig lidt tættere på mig, hans albuer hvilende på bordet. “Kan du lide at tage styringen? Eller er du mere til at… blive styret?”
Spørgsmålet ramte mig som et voldsomt lyn, og jeg kunne ikke lade være med at grine nervøst. “Hvad tror du selv?”
“Jeg tror,” sagde han langsomt, “at du godt kan lide begge dele. At blive udfordret. Og det er derfor, du bliver så rød i hovedet lige nu.”
Han havde ret. Jeg kunne mærke sveden pible frem i tindingerne, og mit hjerte bankede hurtigere, end jeg var villig til at indrømme.
“Og dig?” spurgte jeg, i et forsøg på at vende det tilbage til ham. “Hvad ville du gøre, hvis du tog styringen?”
Han smilede skævt og lænede sig tilbage igen, stadig med øjnene hvilende på mig. “Måske ville jeg starte med at få dig til at indrømme, hvad du virkelig vil have. Og så tage det derfra. Men jeg tror vi tænker ret ens – og jeg vil bare gerne ’manden’, og mærke hvad han kan. Og så elsker jeg at kysse. Jeg ved godt det er lidt tøset, men jeg elsker mandekys.”
Jeg blinkede og mærkede, hvordan en sitrende fornemmelse spredte sig gennem kroppen. “Du leger med ilden, Søren.”
“Det er dig, der startede det her,” svarede han og tog en tår vin. “Jeg tænkte bare, det var på tide, du fik lov at smage din egen medicin.”
Stemningen mellem os var blevet elektrisk. Det, der begyndte som en legende samtale, havde udviklet sig til noget langt mere intenst. Jeg bemærkede, hvordan Søren sad og tog sig i skridtet, næsten ubevidst, hans fingre hvilende over bukserne. Det sendte bølger af varme gennem mig, og uden at tænke over det gjorde jeg det samme. Og jeg mærkede straks at min pik tog over – den ville mere end være spærret inde, og jeg forstod den godt.
Søren lod sit blik glide ned mod min hånd og tilbage til mit ansigt, og der var et glimt i hans øjne, jeg aldrig havde set før. “Så… hvad gør vi herfra?” spurgte han med en stemme, der var både rolig og udfordrende.
Jeg trak vejret dybt og holdt hans blik. “Det afhænger vel af, hvad vi begge vil.”
Han smilede skævt, hans hånd hvilende på bulen der efterhånden havde taget en pæn form. “Okay, lad os tage det skridt for skridt. Har du nogensinde tænkt på mig på… den måde?”
Jeg tøvede ikke. “Ja. Mange gange.”
Hans øjenbryn løftede sig en anelse, men han virkede ikke overrasket. “Og hvad tænker du så på, når det sker?”
Jeg mærkede, hvordan mit hjerte slog hårdt i brystet, og mine hænder blev svedige. “Jeg tænker på, hvor fantastisk du ser ud. På din krop og din gemte pik. På, hvordan det ville være at være tættere på dig, røre dig… og lege frækt med hele din krop.”
Søren lænede sig lidt frem, hans stemme var lav og insisterende. “Hvordan røre mig?”
Jeg sank en klump og prøvede at holde min stemme stabil. “Over det hele. Dine skuldre, dit bryst, din mave. Og… længere nede. Jeg ville med glæde tage din pik i munden, og sutte på den til du ryster af liderlighed.”
”Det gør jeg allerede”, han smilede bredt, hans hånd flyttede sig en smule på sit lår, som om han testede grænserne. “Og hvad ville du gøre, hvis jeg sagde, at jeg har tænkt præcis det samme om dig?”
Min mave slog en kolbøtte, og jeg kunne næsten ikke tro, hvad jeg hørte. “Så ville jeg sige, at jeg håber, vi kan finde ud af det sammen.”
Søren lænede sig tilbage igen, men hans blik slap mig ikke. “Så lad os starte simpelt. Hvis vi nu… onanerer sammen. Bare for at prøve det.”
Jeg mærkede mit hjerte springe et slag over. Det var præcis, hvad jeg havde håbet på, og jeg nikkede langsomt. “Det vil jeg gerne.”
Han lod sin hånd glide længere ned, denne gang åbenlyst, og jeg fulgte trop. “Men inden vi går videre,” sagde han med et skælmsk smil, “jeg har et sidste spørgsmål.”
Jeg kunne ikke lade være med at grine nervøst. “Selvfølgelig har du det. Fyr løs.”
“Hvis vi gjorde det her mere end én gang… hvad ville det betyde for os? For vores venskab?”
Spørgsmålet ramte mig. Det var præcis det, jeg havde tænkt på. Jeg tog en dyb indånding og mødte hans blik. “Jeg håber, det vil betyde, at vi blev endnu tættere. Måske… mere end bare venner.”
Søren så på mig i nogle lange sekunder, før han endelig lænede sig frem igen, hans ansigt kun få centimeter fra mit. “Det håber jeg også,” sagde han lavt, og så lod han sin hånd glide over min.
Jeg kunne næsten ikke tro, hvad der skete. To lækre fyre, to gamle venner, der sad her midt i en ærlig og intens situation, som kunne ændre alting. Men det føltes rigtigt. Det hele føltes rigtigt.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980