Jeg var egentlig bare i indkøbscentret for at ose. Jeg havde købt de gaver til jul jeg var ”forpligtet” til, men havde en indre fornemmelse af, at jeg manglede et eller andet. Jeg vidste min mand ville købe præcis det jeg havde bedt ham om. Det bedste var dog hvis han selv fandt på noget, men den slags evner havde han ikke. Derfor osede jeg rundt på må og få i håb om at finde det han egentlig burde have købt til mig. Så den dag brugte jeg tiden på at ose uden intentioner om at købe noget, bildte jeg mig selv ind. Men så så jeg dem.
Jeg var kommet ind i den nye tilbygning og der var ikke mange butikker åbne endnu. Stadig under ombygning eller noget. Jeg var oppe på tredje plan og den kommende rulletrappe var endnu ikke åbnet. Jeg havde halvt om halvt bestemt mig for at vende om, da der var et eller andet der trak i mig. Jeg skulle bare lige se hvilken type butik der lå lidt for sig selv. Der var de så.
Et par langskaftede sorte støvler der nærmest kaldte på mig. Ikke som sådan et par vinterstøvler, men det blev vel ikke ved med at være vinter. Næh, disse støvler ville gøre stor succes til firmafester, familiefester og alle de pigeaftener jeg kunne skrabe sammen. De ville klæde mig så meget.
”Inspireret af det italienske modehus Bottega Venetas” stod der på et skilt. De var høje, de var blanke og havde en fornuftig hæl man faktisk kunne gå med. Selve hælen var beklædt med ”leopardskind” og der var små spænder på siden. De ville gå mig til lidt under knæene og jeg måtte bare have dem. Der stod ingen pris, men hvor dyre kunne de være? De var jo ikke som sådan lavet af modehuset, kun inspireret som der stod.
Jeg gik ind i butikken og gik fra center julemuzak til julemusik fra en tid hvor jeg end ikke var født. Men jeg vidste det var Dean Martin der sang. Jeg sendte en stille tak til min farfar for hans kærlighed for den slags. Han havde spillet pladen tynd, som han altid sagde. Sangen ”Let it snow” var en kort men vidunderlig sang. Hver gang jeg hører den tænker jeg på min farfar.
Udover den gode musik var der ikke andre end mig og en butiksansat. En lidt ældre herre som smilede velkommen til mig. Han var vel omkring dobbelt så gammel som mine 32 år. Han så mere ”velholdt” ud end min egen far.
”De der sorte støvler ude i vinduet,” sagde jeg og pegede som om han ikke vidste der var et vindue. Jeg fulgte det op med et afvæbnede smil og blev mødt af et endnu større. ”Har I dem i str. 38?”
”Jeg skulle mene, at det par er i str. 38,” sagde han. ”Vi har kun det ene par. Ville De prøve dem?”
Om jeg ville! Jeg stod og dansede af glæde og spænding. Jeg kunne slet ikke holde mig tilbage. Som for at tjekke han kom tilbage med det rette par fulgte jeg efter. Hans aftershave bølgede efter ham og jeg gjorde en mental note om at købe den til min far. Da han stod med dem i hånden, kørte mine øjne op og ned på de blanke støvler. Han førte mig hen til en række af skamler og nærmest hev mine vinterstøvler af, som havde jeg betrådt de hellige haller med mudder under skosålerne.
Han gav mig et par nylonsokker som jeg øvet hev på og trådte ned i de fine støvler. De var som syet til mine fødder. Jeg stillede mig op foran det lille spejl så jeg kunne beundre mine fødder. Jeg hev op i min nederdel og syntes stadig de var flotte. Dernæst kiggede jeg over i det figurstore spejl og blev bekræftet. Jeg måtte bare have de støvler. Jeg ville være midtpunktet til firmaets julefrokost.
”De er så vidunderlige,” sukkede jeg. ”Men jeg så ikke lige prisen.”
Han sagde prisen og han gentog prisen. Det var tydeligt jeg ikke havde fattet prisen. Det kunne umuligt være rigtigt. Jeg hev i hukommelsen, men blev enig med mig selv om, at der stod ”inspireret” og ikke ”lavet af” på skiltet. Jeg så på ham med chok i mine øjne, men han smilede som var det hverdagsagtigt for ham. Da han så igen sagde prisen gik det op for mig han mente det.
Min mand ville flå mig på tværs hvis han vidste jeg havde brugt så mange penge på et par støvler. Han ville elske at se mig i dem, han ville elske at vise mig frem i dem, men han ville få et føl hvis han vidste prisen. Jeg havde været parat til at strække budgettet en smule, men det her var bare alt for meget. Jeg begyndte næsten at græde.
”Min mand, altså, han vil aldrig lade mig beholde de støvler til den pris. Øh, var det måske muligt at få en smule rabat? Var det muligt?”
Med en ”smule” mente jeg ret så meget. Jeg kom med et forslag og han så på mig med øjne, der kørte op og ned ad mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke. Med et stort smil rystede han på hovedet og ville vide om han lignede julemanden, for jeg ville aldrig få de støvler til den pris jeg havde lyst til at betale. Derudover ville han have fyret enhver af sine ansatte, hvis de havde accepteret den pris.
Jeg stod der i de så afgjort herligste støvler jeg nogen sinde havde haft på og følte mig ynkelig. Jeg prøvede at vende det om, som om han skulle være glad for at få dem solgt. Desuden var der jo ikke andre i butikken, der kunne bære vidne til, at han gjorde et afslag i prisen. Han så på mig og grinede som var han Kaptajn Klo eller noget.
”Nu De siger det, så kan jeg heller ikke se andre i butikken,” sagde han og smilede skævt.
Jeg skævede hen mod døren ud i centeret og spekulerede på hvor langt jeg ville nå før jeg blev fanget. Den ældre mand smilede og satte sig ned og pegede op i loftet over døren. Et kamera. Han havde aflæst mine indre tanker om at stikke af. Hvor ynkelig kan man opføre sig? Jeg lod som jeg ikke anede hvad han hentydede til. Jeg tænkte så det knagede og kom så på noget andet end at stikke af.
”Kan jeg afbetale dem?”
”Det kan vi sagtens aftale, men støvlerne bliver her indtil de er betalt.”
”Sidder du der og insinuere, at jeg ikke ville komme tilbage hvis jeg gik med støvlerne nu?” Jeg prøvede at vise ham hvor såret jeg følte mig. Jeg satte mit bedste lillepige ansigt på og lod underlæben dirre en smule.
”Så ingenlunde. Gud forbyde den tanke. Det er bare butikkens politik. Det håber jeg De forstår.”
Det var først nu det gik op for mig, at han tiltalte mig med De og ikke du. Hvor gammel troede han jeg var? Eller måske rettere, hvor gammel var han? Men jeg forstod hvad han mente. Jeg forstod, at han var en gammel nærig mand, der ikke ville lade mig beholde mine nye ynglings støvler. Jeg prøvede det næste jeg tænkte på.
”Åh, vil du ikke nok gøre en undtagelse i mit tilfælde?”
Jeg trak vejret dybt og skød barmen frem og vidste af erfaring, at mange mænd i hans aldre satte pris på en stor barm. Han sad helt stille og hans øjne så direkte på mine bryster og jeg vidste jeg havde ham i min hule hånd. Mænd er så forudsigelige. Et øjeblik sad han i sine egne tanker og så smilede han og nikkede som om jeg havde overtalt ham. Han rejste sig op med det største smil.
”Jamen, jeg tror godt vi kan finde en måde at gøre det her. De vil virkelig gerne have de støvler, hva`?
”Ja,” sagde jeg og åndede lettet op over hans ændring af tone. ”De er vidunderlige og se hvor godt de sidder på mig. Det er som om de var lavet til mig.”
Han så fra mine fødder og op langs hele kroppen og hans før så venlige smil fik en underlig forvridning. Havde han gas i tarmene eller var han i færd med at vride en nyresten gennem systemet?
”Tja, De kan godt få de støvler for den pris De ønskede, jeg kan endda lave en kvittering på det beløb som Deres mand kan få et se. De kan så fortælle, at de fandt disse støvler på et særtilbud, der kun gælder i dag.”
Mit hjerte blev fyldt med fornyet håb for menneskeheden og jeg var lige ved at trippe over til ham og give ham et stort kram, men jeg var glad for jeg holdt mig tilbage. Han havde mere at sige.
”Men før vi når så langt, synes jeg De skulle komme med ud i bagbutikken for at vise mig, hvor meget De gerne vil have de støvler.” Han viste vej og bukkede en smule underdanigt. Men jeg stod bare og stirrede på ham. Han kunne umuligt have ment det han lige havde sagt. Nej, jeg måtte have hørt forkert.
”Undskyld,” fik jeg fremstammet. ”Jeg forstår ikke hvad du mener?”
”Åh, det er jeg nu sikker på De gør,” sagde han og smilede som den der pokkers kat fra Alice-historien. Nede i hullet, eller hvad den hed. ”Skal jeg sende en SMS? Jeg tænkte på hvor vidunderlig De ville se ud kun iført de støvler og ikke så meget andet.”
”Forventer du, at jeg står foran dig kun iført de her støvler?”
Jeg følte mig stolt over ikke at have mistet fatningen, at jeg afholdt mig fra at råbe ad ham.
”Som en slags begyndelse,” sagde han og smilede endnu mere og denne gang nåede det op i hans blå øjne. ”Jeg er sikker på vi nok skal finde ud af mere efter det.”
”Du forventer at have sex med mig for et par støvler?”
Igen følte jeg mig stolt over ikke at miste fatningen. Et point til mig, tænkte jeg.
”Jeg forventer ikke. Håber. Det er et par dyre støvler, som De selv har sagt.”
”Jeg har også sagt jeg har en mand. Han er i hæren, at du bare ved det.”
Hvorfor jeg sagde det ved jeg ikke. Hæren havde afvist ham grundet en skæv ryg. Han var advokatfuldmægtig, men den slags skræmmer jo kun på andre måder. Det ville ikke have virket på den mand, der så åbenlyst stod og savlede over udsigten til at se mig nøgen i et par langskaftede støvler. Men det havde han også svar på.
”Det er jeg klar over, men jeg swinger ikke i den retning. Det skal være dig ellers beholder jeg støvlerne.”
”Jeg behøver ikke finde mig i den slags,” spruttede jeg, men hans smil blegnede ikke det mindste.
”Så sandt, så sandt,” nikkede han. ”Det hele kommer an på hvor meget De ønsker de støvler. De sidder virkelig godt på Dem, det må jeg indrømme. Synes De ikke selv?”
Jeg gloede på ham med de mest onde øjne jeg kunne. De støvler sad som var jeg en supermodel og føltes endnu bedre. Jeg bare måtte have dem, det indrømmede jeg over for mig selv.
”Det kan vi jo ikke, selv hvis jeg ville, og det vil jeg ikke,” sagde jeg og kunne godt høre hvor ynkelig jeg lød. ”Der kunne jo komme en kunde når som helst,” sagde jeg i håb om at han ville forstå problemet. Men hans øjne smilede bare til mig og på lette fjed var han henne ved døren og fik den låst. Skiltet med ”Tilbage om tyve minutter” vendte nu ud i centeret. Han blev stående og smilede som en snu ræv.
”Sådan, så er det på plads. Ingen kunder og tiden er inde til at beslutte sig. Ønsker De virkelig de støvler, eller var det bare en flygtig tanke?”
Jeg vidste jeg bare måtte have dem. Som i virkelig meget. Det var den slags støvler jeg ville dø for. Jeg så ned og følte kærligheden og måtte bare kapitulere. Jeg stod med nedslåede øjne og nærmest hviskede, at han ville få sin vilje. Men han skulle ikke tro jeg ville nyde det.
”Bare rolig”, sagde han og kom hen mod mig. ”Jeg kan forsikre, at jeg vil virkelig nyde det.”
Som en anden hyrdehund førte han mig om bag skranken og gennem en bred dør ind i noget, der kunne misforstås som en slags kontor. Der var æsker allevegne, der var hylder med rækkevis af blå mapper. En doven pære i loftet prøvede at sprede en smule lys, men havde det ikke været for skriveborslampen ville der have været halvmørkt. Der duftede af en hjemmelavet madpakke var blevet spist for ikke så længe siden. Hader lugten af leverpostej med agurk. Han lukkede døren bag mig og jeg følte mig fanget.
Han ryddede et hjørne på det store skrivebord og lænede sig op ad det. Så smilede han til mig og nikkede. Jeg stod bare og kiggede tilbage og forstod ikke så meget. Hans smil forsvandt og han sukkede dybt.
”Det betyder, lille ven, at du godt kan begynde at smide tøjet.”
Han begyndte at knipse utålmodigt og jeg kom til mig selv igen. Okay, jeg skulle altså til at smide tøjet foran en ældre mand jeg ikke kendte. Mens jeg løsnede knappen i min bluse, blev jeg ved at sige ”støvler”, ”drømmestøvler” til mit indre jeg med en fast beslutning. Snart stod jeg kun iført mine lyserøde trusser indforstået med, at jeg bare skulle have det overstået. Jeg så på ham i håbet om at det var okay at beholde dem på. Men hans blik sagde nej.
Det var nu ikke så let som da jeg løsnede nederdelen. Den havde jeg bare kunne træde ud af, men det var lidt sværere med trusserne. Medmindre jeg hev de lækre støvler af og det ville jeg ikke. Som jeg havde det, ville jeg sove med dem på de første mange nætter. Ved min side stod en gammel stol og den satte jeg mig på. Stille og roligt hev jeg trusserne af og trak et ben af gangen ud af dem. Jeg var lidt bange for at jeg ville flå dem i stykker for hælen var jeg ikke helt vant med. Så hørte jeg ham gispe og nærmest hive efter vejret. Han lød som om han var ved at kvæle sig selv og det var okay med mig. Men så forstod jeg hvad han prøvede at kvæle og blev kobberrød i ansigtet.
Mens jeg sad ned og prøvede at liste trusserne af mig, kunne han ikke undgå at se min fisse. Jeg havde vist ham hvor trimmet jeg var, hvordan min fisse i det hele taget så ud. Han havde haft sine øjne på stilke da han så mine bare bryster, men det var intet i sammenligning med udsigten til min fisse. Den indre remse om de herlige støvler red gennem mig. Da jeg endelig var nøgen rejste jeg mig op og stod foran ham.
Hans øjne kørte op og ned ad min krop og jeg havde bare lyst til at skrige ad ham. Remsen om de flotte støvler lød mere og mere som et indre mantra jeg blev ved at fremsige for mig selv. På skrå op ad væggen stod et facetslebent spejl og jeg måtte indrømme overfor mig selv, at jeg så lækker ud.
”Før vi går videre,” sagde han og afbrød mine mange tanker, ”jeg hedder David.”
”Anita,” sagde jeg og roste mig selv for at have givet ham et falsk navn.
”Okay, Anita, hvorfor stiller du dig ikke her,” sagde han og flyttede sig så jeg kunne tage hans plads. ”Må jeg have lov til at sige, at du ser lige så fremragende ud som jeg havde forestillet mig? Faktisk en del bedre end jeg havde håbet du ville. Men det er støvlerne, ikke? De er som lavet med dig i tankerne. Det må jeg medgive.”
Og han havde ret, fanden om ikke han havde ret. Påklædt eller nøgen, de støvler var som lavet til mig. Jeg lænede mig op ad bordet og så nervøst på ham. Han lagde noget så forsigtigt en hånd om det ene bryst og trykkede lidt. Han var ikke hård eller noget, stod bare og beundrede mine D-skåls bryster. Med følsom hånd nærmest kælede han for mine bryster og uden at ville det blev mine brystvorter hårde. Jeg kunne ane hans erektion og mine mange tanker blev blæst hid og did. Da han løftede op under begge bryster, sukkede han.
Jeg gjorde mit bedste for at ignorer ham, men det var mere svært end jeg havde lyst til at indrømme. Var det støvlernes magt? Eller var jeg bare en underernæret forstadsfrue?
Da han kørte hånden ned over min lidt runde mave og rørte på selve fissen, hev jeg efter vejret. Han sukkede da han mærkede mine trimmede pubeshår. Jeg ville gerne sige han skulle stoppe og han havde helt sikkert gjort det, men for pokker, de der støvler. Det ord blev ved at rumstere i mit hoved og med det jeg allerede havde gjort, ville jeg ikke miste dem nu. Jeg blev ved at sige ”støvler” inde i mig selv.
Men da han begyndte at hive og trække i sit slanke bælte, blev jeg lidt mere nervøs. Mens han stod lige foran mig, faldt bukserne ned om haserne på ham og de stribede boxershorts fulgte efter. Lige da vidste jeg ikke om jeg var fyldt med beundring eller frygt. Det var vel mere et tilfælde af WTF. Som han stod der var hans pik stor. Jeg mærkede en frygt krybe ned langs ryggen.
”Øh,” sagde jeg og så direkte på hans før så godt skjulte våben. ”Det der er jeg ikke så sikker på.”
Men han smilede bare og sagde jeg ikke skulle være fjollet. Jeg kunne sikkert godt klare en af hans slags. Desuden var den jo ikke så stor. Den var jo langt under en halv meter, så kom nu bare ind i kampen.
Jeg var slet ikke i nærheden af at grine, men havde jeg kunne havde jeg gjort det. Mens han stod der, var det som snakken om hans pik gjorde den større. Var det overhovedet muligt, at en ældre mand som ham kunne rende rundt med en så stor? Kunne han finde ud af at bruge den?
Jeg prøvede at bakke væk fra ham, men det tunge skrivebord holdt mig på plads. Han rakte ned og fik skilt mine kønslæber og utroligt nok var jeg våd! Var det en forsvarsmekanisme min krop hjalp med eller var jeg alligevel lidt lun på så stor en pik? Knap havde den tanke sunket ind før han stod mellem mine ben og førte pikken op i mig.
Jeg ville ikke se den forsvinde op i mig. Jeg kneb øjnene sammen og holdt vejret. Jeg kunne slet ikke få mig selv til at kigge ned. Han ville helt afgjort flække mig i to dele. Jeg måtte få ham til at stoppe, men for pokker han gled bare længere op. Hvordan kunne der være plads til så meget?
Jeg mærkede hans varme hænder om min krop mens han kom tættere på mig. Jeg følte mit indre blive invaderet på en måde jeg aldrig havde følt. Jeg dristede et blik ned og kunne ikke fatte han kun var halvt oppe i mig. Da jeg mærkede hans overkrop op mod mine bryster, trak jeg mig mere væk. Næste gang jeg så ned var han helt oppe i mig og jeg gispede. Så begyndte han at køre lidt ud og støde tilbage som for at teste om jeg ville lade ham gøre det.
Men jeg var allerede to skridt foran ham og vidste det hele ville være forbi om bare et par minutter. Men der tog jeg gruelig fejl. Han fortsatte stille og roligt og lidt efter lidt åbnede min fisse sig og tog pænt imod den store pik. Min krop var heller ikke særlig tilbageholden og sendte små gysninger af liderlighed gennem mig. Jeg kunne ikke fatte at min krop forrådte mig på den måde. Jeg bed i underlæben for at holde tjek på mig selv.
”Sikke en varm fisse De har,” sagde han. ”Den vil jeg nyde meget længe.”
Det skal du sgu ikke regne med, sagde jeg for mig selv og håbede ikke han kunne læse mine tanker. Jeg lagde mærke til, at han satte tempoet op og gik til sagen med en længselsfuld iver. På en måde havde jeg ikke noget imod, at han satte tempoet op for så ville han vel snart være færdig, tænkte jeg. Så kunne mine nye støvler og jeg smutte hjem.
Men sådan så han ikke på det. Han blev ved og ved og var ved at få mig gjort pænt liderlig. Min krop gav mere og mere efter og snart stod jeg og hev efter vejret når han stødte dybt op i mig. Da han opdagede at jeg sukkede, blev han ved at støde dybt og jeg var på kanten til at overgive mig. Jeg kunne ikke blive ved at tage imod så meget pik uden at overgive mig. Jeg pressede min krop op mod hans og han sukkede af fryd da han mærkede mine bryster.
Den sidste rest af modstand sivede ud af mig og jeg løftede det ene ben og prøvede at sno om hans underliv. Han tog fat under knæet og holdt mit ben oppe og bankede pikken i mål. Han fortsatte og fortsatte og jeg kunne kun følge med. Havde jeg måske fra starten af været mere imødekommende havde han nok været færdig. Som det var nu, måtte jeg bare følge trop.
Men så gik det op for mig. Han holdt tempoet indtil jeg fik mit klimaks. Skulle jeg være lettet eller vred? Begge på samme tid, tænker jeg. Jeg var for længst væk fra mit klimaks, mest fordi jeg ikke ville have han gav mig en. Han skulle bare gøre sig færdig så jeg kunne komme ud derfra. Men han stønnede bare og holdt sit utrolige tempo. Havde min mand dog bare den halve iver når vi havde sex, stod jeg og tænkte og skammede mig lige på stedet.
Uden helt at kunne styre det mærkede jeg min krop sukke efter en orgasme og jeg lod det bare ske. Men jeg gjorde et stort nummer ud af at bide mig selv i tungen for ikke at give ham ros eller noget. Men han opdagede det naturligvis og stod lidt og gryntede og jeg vidste hvad han ville. Straks trak han sig ud og trykkede mig ned på knæ og han kom i ansigtet på mig og ned mellem mine bryster. Jeg var smurt ind i det tynde stads.
Han ville have jeg suttede hans pik ren for sperm og mine safter, men der satte jeg grænsen. Jeg brugte den klud han smed hen til mig og fik tørret så meget sperm væk jeg kunne. Mens han sad i stolen og faldt ned, trippede jeg rundt og fandt mit tøj. Hans pik var stadig stor og han så ud som han mægtig gerne ville have en omgang mere. Men mine febrilske bevægelser vidnede om mit inderlige ønske om at komme i tøjet.
Knap havde jeg fået det på før jeg gled ud af hans kontor. Mens jeg fandt de støvler jeg havde haft på tidligere, kom han ind i butikken med det største smil. Stadigt smilende skrev han en gammeldags kvittering, slog beløbet ind på det gamle apparat der klingede lystigt. Jeg fandt mit kreditkort frem og betalte vores aftalte beløb. Alle hans bevægelser var langsomme og jeg var ved at dø for at komme ud af butikken. Ud af det pokkers center, ned i min vidunderlige Fiat og hjem. Med mine nye støvler.
Som en beleven gentleman kom han rundt om disken og gik hen og låste døren op igen.
Som en hvirvelvind suste jeg ud i centeret igen og lod som om jeg ikke hørte ham. Jeg har ikke været tilbage i det center siden den oplevelse og tænker jeg aldrig gør.
Men de støvler var det hele værd.
God jul fra Digitalo.
Erotiske noveller skrevet af Digitalo