"Hvor er mine nøgler? Hvor pokker har jeg lagt mine NØGLER??"
Stine er fuldstændigt overbevist om at hun lagde dem på spisebordet. Men de er der ikke mere? Hun løber forvildet rundt i stuen, løfter på sofapuder og roder rundt i reklamerne på bordet, men nøglerne er og bliver væk. Hendes mand gør ikke noget for at hjælpe, men sidder blot i sin lænestol og betragter hende med et skævt, overlegent smil, mens hun mere og mere desperat løber frem og tilbage i alle lejlighedens værelser i sin søgen. Til sidst stiller hun sig midt i stuen og slår opgivende ud med armene.
"Du må køre mig ned til stationen, Simon. Ellers når jeg ikke mit tog. Jeg sover bare hjemme hos Katrine, hvis det bliver for sent til at du kan hente mig igen!"
Simon ser vrangvilligt på hende. "Du kunne også blive hjemme. Du ved, hvordan jeg har det med at du skal i byen. Vi kunne spørge mine forældre om de ville passe Emma. Så kan vi gå i biffen eller ud og spise. Det har du jo plaget om den sidste måned. Nu har du chancen."
Stine sætter hænderne i siden og får sin mest beslutsomme mine på. Simon kikker op og ned af hende og udtrykket i hans ansigt bliver om muligt mere gnavent. Stine ved hvad han tænker. Hvad han føler. Det er ikke fordi de ikke har haft lignende skænderier 1000 gange før. For det er altid det samme når hun skal ud af huset. Især hvis hun har gjort noget ud af sig selv, som hun har det i dag.
Som altid har hun kunnet mærke det allerede fra morgenstunden. Simon vågnede sur og gnaven og havde næsten ikke været til at lokke et ord ud af hele formiddagen. Det vil sige indtil hun begyndte at gøre sig klar til at gå. For mens hun havde iført sig den røde sommerkjole med spaghettistropperne og det flagrende, knælange skørt, havde han spurgt om hun virkelig havde tænkt sig at gå så udfordrende klædt. Da hun satte sit lange, kobberrøde hår op og kæmpede for at få et par slangekrøller til at bugte sig flatterende ned af den blottede nakke og hen over skulder og bryst, havde han gryntet noget om at det lignede en høstak der var sat i brand. Og da hun lagde make-up, var han kommet forbi badeværelset for at spørge om det var hendes mening at ligne en overmalet luder. Han havde opført sig så nedværdigende, at Stine mest havde haft lyst til at skrige af ham.
Da de i sin tid mødte hinanden og var begyndt at komme sammen, havde han ikke haft noget imod at hun så godt ud når de gik i byen sammen. Men når hun skulle ud med veninderne, havde han hvisket søde ord om hvor lækker hun var og advarsler om at mænd var mænd og ikke ville kunne holde fingrene fra hende. Stine havde haft forståelse for at han ikke kendte hende så godt endnu og derfor ikke kunne vide, at hun aldrig kunne finde på at være ham utro. Han havde aldrig haft nogen grund til at ikke stole på hende. Hun end ikke så på andre mænd efter hun havde mødt ham.
I starten havde hans jalousi virket sød og nuttet, og hun havde egentligt følt sig glad over at han var så vild med hende, at han ikke kunne forestille sig andet end at alle andre mænd ville føle det samme. Men nu var hans jalousi en evig pestilens og den virkede kvælende på Stine. Det var lige før han havde jublet, da hun blev gravid. For hun holdt op med at gå ud med veninderne. "Så kan jeg have dig helt for mig selv," hviskede Simon om aftenen, når de lå i ske og han kælede for hendes mave. Dog uden der skete mere end det. Sex var det ikke blevet til siden hendes mave for alvor var begyndt at vokse. Selv efter fødslen havde han ikke vist den store interesse for hende på den måde, og når han så hende nøgen kunne hun tydeligt føle hans væmmelse over den løsere hud, de stadigt synlige strækmærker og overfloden af mælk der ofte løb fra hendes bryster uden anledning. Men alligevel fortsatte jalousien og vedblev at vokse frem for at mindskes. Den var årsag til nogle af deres største skænderier.
Stine havde dog ikke ladet sig tirre denne gang. Hun beherskede sig, for hun vidste at det ville ende med at hun begyndte at tude af raseri, hvis hun gav efter for hans provokerende kommentarer og nedladende holdning. I stedet havde hun stillet sig foran spejlet og nydt det endelige resultat. Hun følte stolthed over at allerede havde tabt de overflødige kilo fra graviditeten, og hun var fast besluttet på at Simon ikke skulle ødelægge aftenen for hende. Stines bedste veninde - hendes ældste og kæreste barndomsveninde - skulle giftes, og i aften stod hun for Katrines polterabend. Hun kunne ikke svigte sin veninde. Hun ville ikke svigte hende!
Med hænderne i siden og utålmodigt kikkende på uret ryster Stine formiddagen af sig og trækker vejret dybt. "Vi tager ikke denne diskussion igen. Jeg gider det ikke og jeg har ikke tid. Enten finder du min bilnøgle frem eller også kører du mig." Stine er næsten sikker på at Simon har gemt den, men regner ikke med at han vil indrømme det.
I stedet for at vente og se hvad Simon gør, går hun hen til aktivitetstæppet hvor Emma på knap fire måneder ligger på maven og spræller med benene. Stine lægger sig ned på knæ og dikker sin datter under hagen.
"Det er også ved at være på tide at du prøver at passe vores datter alene. Jeg er træt af at gå hjemme og ikke se andre end hende og dig," fortsætter hun hen over skulderen. Stine kan selv høre hvor bitter hun lyder. Hun ville ønske at de kunne snakke fornuftigt og rationelt om hans jalousi. I stedet kan hun mærke hvordan den slider på deres forhold og på hendes kærlighed. I sit stille sind er hun begyndt at tvivle på at hun kan blive ved på denne måde. Visse dage er hun end ikke sikker på at hun stadig elsker ham.
"Hvorfor kan han ikke bare stole på mig og lade mig have lidt sjov ind i mellem," tænker hun og mærker den første opgivende tåre forme sig i øjenkrogen. Irriteret bider hun tænderne sammen i et forsøg på at holde den tilbage. I det samme hører hun Simon rejse sig og gå ud i gangen. Hurtigt samler hun den lille op og følger efter.
Han står med hånden på håndtaget og stirrer på hende med et arrigt blik, mens hun stikker fødderne ned i sine uvante stiletter. Simon låser vredt døren bag dem og går hurtigt i forvejen, mens Stine må trippe af sted med Emma på den ene arm og håndtasken over den anden. Irriteret over hans modvillighed spænder hun sin datter fast i babystolen og sætter sig demonstrativt på bagsædet. Stine og Simon siger ikke et ord til hinanden på køreturen.
Stine føler sig lettet da hun sætter sig ind i toget. Hun havde ikke givet op. Hun har snart ikke tal på hvor mange gange hun har valgt den lette løsning, for at undgå de efterfølgende dages forhør om hvem hun har snakket med, om nogen har flirtet og lagt an på hende og om hun har kysset med nogen eller bare haft lyst til det. Tanken om det forestående forhør får hende næsten til at stige af toget igen, for selvom Emma er lille, så kan hun tydeligt mærke hvis hendes mor er ked af det. I et stykke tid sidder Stine og overvejer om hun alligevel skal lade Simon vinde. Men efterhånden som hun kommer længere og længere væk fra sin lille familie, begynder hun at slappe af og se frem til aftenen.
Hun kikker sig omkring og overvejer at tage telefonen op af tasken for at spille lidt på den lange togtur. Men i stedet får hun øje på en hun kender. Eller rettere; en hun havde kendt for længe siden. På den anden side af midtergangen sidder Mikkel og læner sig op af vinduet. Han har solbriller på, så det er svært at bedømme om han sover. Det tror Stine dog, for han lader ikke til at have set hende.
"For pokker, hvor ser han godt ud," tænker Stine, mens hun betragter ham på afstand. Som altid ligner han den badboy han er, selvom det er endnu tydeligere nu end dengang hun var teenager. Hun har selvfølgelig hørt at han havde rodet sig ud i noget skidt og havde siddet inde. "Det gør nok badboys endnu slemmere!" tænker Stine og beslutter sig for at lade som ingenting. Hun kikker ud af vinduet og forsøger at lade være med at huske. Men hendes blik bliver ved med at vende tilbage til ham.
Den stramme, hvide skjorte skjuler ikke de store tatoveringer på de muskuløse arme, og den gør heller ikke meget for at skjule dem på overkroppen! Selv på denne varme sommerdag har han sorte, stramtsiddende jeans på. Stine er sikker på at de vil fremhæve hans gode røv, hvis han rejser sig op. Det ene af Mikkels øjenbryn er piercet med en stav og de daglange skægstubbe fuldender hans hårde overflade. Men Stine ved at han er så meget mere end hvad man ser. Hun ved hvad hun skal kikke efter.
Mellem stubbene er de velkendte bløde og sensuelle læber. Og Stine vil vædde med at hvis han åbner øjnene og ser på hende, så vil de normalt så kolde, isblå øjne være blide og ømme, sådan som de altid har været overfor hende.
Stine kan ikke lade være! Hun rejser sig og tager det lille skridt over midtergangen. Lydløst sætter hun sig yderst på sædet overfor Mikkels og møver sig hen til vinduet, indtil hun kommer til at sidde lige overfor ham. Hun kan ane de lukkede øjenlåg gennem solbrillen.
Begærligt suger hun ham ind. Han har altid været farlig for hende. Forbudt. Han havde været i pleje hos Stines forældre, var adskillelige år ældre end hende og ikke et af guds bedste børn. Mere end en gang havde Mikkel lokket hendes storebror på afveje, så han havde altid været et ømtåleligt emne i familien. Alligevel havde han været en del af familien, for hvem skulle ellers tage sig af ham?
Men alt det havde aldrig stoppet Stine. Hun kunne ikke stoppe når det drejede sig om Mikkel. Han havde været hendes besættelse. Og det var ikke kun fordi han var hamrende lækker og overdrevet sexet. Han besad en selvsikkerhed, som havde virkede smittende på hende, og han havde kunnet gøre ting ved hendes krop, som ingen andre havde kunnet efter ham. Blot at se på ham mens han sover vækker en ulmende sult dybt i hende.
Stine føler en næsten ubærlig trang til at række ud og røre ved ham. Lade sine hænder glide op af hans lår og op til hans svulmende brystkasse. Læne sig ind over ham og kysse ham der hvor skulder går over til hals. Smage på ham og den salte sveddråbe der baner sig vej fra hans hår og ned over kæben. Trække hænderne igennem det korte hår og vække ham med et grådigt kys, indtil han hiver hende ned på sit skød og lægger sine arme omkring hende. Mærke ham glide ind i sig. Flyve mod loftet når han støder op i hende i et stadigt stigende tempo. Nyde den lille, søde smerte når han går i bund.
Men Stine gør det naturligvis ikke. Hun er en gift kvinde med et lille barn. Hun kan godt modstå ham nu, fortæller hun sig selv igen og igen, indtil det lyder som et mantra i hendes hoved. Han har ikke længere den magt over hende som han havde da hun var en uskyldig teenager.
Stine kan mærke at hun bør rejse sig og sætte sig et andet sted i toget. Men hun går ikke. Så længe han sover, kan hun vel kikke lidt mere på ham! Hendes blik glider hen over hans ansigt og nedover hans krop igen og igen. Ærgerligt må Stine konstatere, at Mikkel stadig får hendes hjerte til at hoppe og hendes skød til at kilde forventningsfuldt. Og de læber er ved at drive hende til vanvid. Hendes blik dvæler gang på gang ved hans læber.
16 år og aldrig kysset! "Nåh, ja. Aldrig kysset RIGTIGT." Stine tæller ikke usikre teenagedrenges kluntede forsøg med, for det kunne slet ikke sammenlignes med Mikkels kys. Hun lukker sine øjne og drømmer sig tilbage til hun næsten kan mærke hans læber mod sine. Det første undersøgende kys med lukket mund i halvmørket i hendes forældres forhave.
Deres forbudte eventyr var startet en sen sommernat, da hun kom hjem fra fest hos en veninde. Lyset var slukket i hele huset, for hendes forældre havde været på weekend hos nogle venner og både Mikkel og hendes storebror var flyttet hjemmefra flere år tidligere. Stine var sen på den og håbede at forældrene ikke havde ringet hjem for at tjekke om hun havde overholdt tiden. Hun skulle have været hjemme klokken 23, men var over en time forsinket.
Hendes forskrækkede skrig havde flænget villakvarterets stilhed, da et par stærke hænder havde grebet fat i hende inden hun fik nøglen drejet i låsen.
"Ssshhyy, Stinemus," havde han hvisket i hendes øre og langsomt drejet hende rundt i sine arme. Hun var blevet forskrækket, men hun havde genkendt Mikkels duft og hans stemmes hvisken. Mens han drejede hende rundt i sine arme, havde hun forsigtigt lænet sig ind mod ham for at nyde følelsen af hans krop mod sin. I mere end et år havde hun benyttet hver en lejlighed til at trække berøringer lidt længere ud end hvad der var naturligt. Når de krammede goddag eller farvel kom hendes hånd ofte til at strejfe hans nakke, så hun kunne mærke de små hår pirre fingerspidserne. Og når de havde haft deres slåskampe for sjov eller han havde givet hende en kildetur, havde hun presset sine bryster ind mod ham, så hun kunne mærke det kilde i vorterne i flere timer efter. Det var blevet en hel kunst for Stine at få det til at virke naturligt, og hun regnede ikke med at Mikkel nogensinde havde lagt mærke til noget.
Da Stine havde stået i hans arme i et par sekunder, trådte hun per refleks et lille skridt bagud. Hun så spørgende op på ham, mens hjerterytmen langsomt sænkede sig til normal hastighed. Hun undrede sig over hvorfor Mikkel var kommet. Han vidste at hendes forældre ikke var hjemme, for hun havde hørt sin mor tale i telefon med Mikkel for et par dage siden, og var sikker på at hun havde fortalt at Stine skulle være alene hjemme hele weekenden.
"Hvad laver du her, Mikkel?" spurgte hun hviskende uden at kunne fjerne blikket fra hans smukke isblå øjne. Men Mikkel sagde ikke noget. I stedet så han lige så spørgende på hende. Hun mærkede hans tommelfinger der roligt aede hende over lænden og det lette tryk fra hans hånd da han pressede hendes krop op imod sin. Hjertet sprang atter et slag over og hendes vejrtrækning blev tung og besværet.
Tøvende havde hun stillet sig på tæer og lagt hovedet tilbage. Hun havde set ham komme nærmere, indtil hans mund trykkede sig mod hendes og øjnene gled i. Efter at have drømt om at blive kysset af ham i årevis, havde hun endelig mærket hvor bløde hans læber var. Indtil hun havde åbnet munden let og hans læber var blevet hårde, mere krævende. Selv så mange år efter kan Stine næsten smage hans tunge trænge ind og møde hendes. Varm, våd og forunderlig.
Han havde kysset hende til hun blev åndeløs. Hun var blevet presset op mod muren, og hans hånd havde fundet ind under hendes T-shirt og havde kuplet sig over hendes bryst. Stine var blevet lidt forskrækket. Det gik for hurtigt, og hun vidste ikke hvilket ben hun skulle stå på. Hun kunne ikke tænke klart, for hun var ør i hovedet af hans kys, og følelserne i kroppen havde været ved at boble over. Hun var på en og samme gang lykkelig og rystende nervøs.
I stedet for at protestere med ord, havde hun fjernet hans hånd og åbent øjnene for at se på ham. Han havde trukket sig lidt tilbage og set på hende med de blide øjne, som han kun brugte, når han så på hende.
"Det er helt i orden, lille Stinemus," havde han sagt. "Jeg gør ikke mere, end du vil have mig til."
Den dag i dag ved Stine stadig ikke, hvad der havde fået hende til at gøre, som hun gjorde. Var det af trods fordi han havde brugt det kælenavn, som han havde givet hende som lille? Eller var det spændingen og den boblende fornemmelse som hans kys og berøring havde skabt i hendes krop? Eller var det fordi han havde overladt beslutningen til hende? Eller var det måske blot de mange dage hun havde iagttaget ham i det skjulte og de mange nætter hun havde drømt om, at han lå ved siden af hende i den smalle seng? Ville hun nogensinde få chancen igen, hvis hun opførte sig som en skræmt lille pige?
Det var nok en kombination af alle disse årsager. Hun ville vise at hun ikke længere var et barn. At hun var en varm, sensuel kvinde, der tog hvad hun ville have. At hun ikke var bange for ham eller nogen anden. At hun havde prøvet mere end hun havde. Hun ville have at han skulle se hende. Se hende fuldt og aldeles.
Under alle omstændigheder havde hun skubbet ham væk fra sig og havde derefter velovervejet langsomt trukket sin T-shirt op over hovedet. Hele tiden så hun ind i hans øjne og forsøgte at virke selvsikker og erfaren. Som om det ikke betød noget. Som om det var normalt. Hverdag. Men hendes ben havde rystet under hende, mens hun holdt vejret. Og inde i hende sitrede hver en nerve i forventning.
"Hvor er du smuk," var alt han mumlede før han atter stod presset ind mod hende. Igen kyssede han hende, mens hans fingre famlede med hægterne bag hendes ryg. Endelig fik han bh´en op og trak den ned over hendes arme.
Aftenluften ramte hendes bryster og fik vorterne til at trække sig sammen. Da han bøjede hovedet og lagde sin varme mund over den ene, blev den hurtigt hård og øm. Den suttende fornemmelse havde fået ilinger til at løbe ned langs rygraden og varme, kildende stød til at gå gennem hendes underliv. Ufrivillige udbrud blev gispet ud mellem hendes læber, og hun havde stønnet hans navn igen og igen. Hun holdt op med at tænke og havde taget fat om hans hoved for at presse hans ansigt tættere ind mod sig. Hun ville mærke hans mund over det hele. Hun ville have at han skulle sluge hende med hud og hår.
Med sine kraftfulde hænder havde han trukket hendes stramme nederdel op om hofterne og grebet fat under ballerne. Forsigtigt havde han løftet hende op, til hun hvilede sine skuldre mod muren med ham mellem benene. Hun havde klynget sig til ham, på en og samme gang bange for hvad der skulle ske og tørstende efter at det endelig ville ske. Utålmodigt havde han trukket hendes trusser væk fra revnen, før hans fingre fandt den lystfulde knop.
Det havde givet et sæt i hende da han begyndte at lege med den. Berøringerne havde været fjerlette, men reaktionen fra hendes side var voldsom. Hun kunne ikke styre sine bevægelser. Benene spjættede når han ramte et særligt godt sted og hun rev sine skuldre på murstenenes kanter. De nydelsesfulde suk der kom ud af hendes åbne mund blev iblandet smertefulde støn. Men det betød ikke noget. Hun var helt i hans vold og mærkede knapt smerten.
Men Mikkel måtte have forstået det, for han fjernede sin hånd og lagde den under hendes balle. Derefter havde han båret hende rundt om huset.
Lyset på terrassen blev tændt af hans bevægelser og han havde hurtigt orienteret sig. Forsigtigt havde han lagt hende på solstolens bløde hynde med sig selv ovenpå. Atter havde de kysset hinanden glubskt og umætteligt og Stine havde ganske ugenert taget fat om Mikkels hånd for at føre den op til sit bryst. Hun havde hørt sig selv klynke som et fjernt ekko, mens han suttede på det ene bryst og nulrede den modsatte vorte mellem fingrene. Langsomt lod han sin hånd glide ned over hendes krop, over den sammenkrøllede nederdel og ned på hendes lår.
"Åben dine øjne og se på mig," bød han hende. Stine havde åbnet dem, og det hun så glædede hende. Mikkels blik brændte med en intensitet som aldrig før. Han nærmest slugte hende med øjnene.
Men alligevel havde hun mærket sine kinder brænde af lige dele forlegenhed og begær. De modstridende følelser gjorde hende taknemmelig over at terrasselyset gik ud. Han kunne stadig se hende i den dæmpede sommernat. Men han kunne trods alt ikke se hver en lille detalje, hvilket føltes som en lettelse. Mikkel havde åbenbart mærket at hun slappede mere af i hans arme, for han havde leet stille af hende.
"Du siger til hvis du ikke vil mere," hviskede han i hendes øre. "Jeg har så meget lyst til dig at jeg ikke kan stoppe, medmindre du siger jeg skal." Uden at vente på hendes svar, kyssede han sig ned over hendes krop. Nederdel og trusser blev trukket af til hun lå nøgen og sårbar i det tiltagende mørke. Med varm tunge, bløde læber og fjerlette fingerspidser havde han udforsket hendes krop, til hun stønnende havde grebet fat om hans hår.
Stine havde presset ham ned mod den dunkende trekant mellem sine lår, før det gik op for hende, hvad hun gjorde. Forlegent havde hun lagt sin arm over øjnene. Hun turde ikke se ned på Mikkel, mens han med lange slik og små sommerfuglekys fik skamlæberne til at prikke af lyst. Men jo mere han slikkede og kyssede dem, jo sværere havde hun ved at ligge stille. Igen og igen greb hun ud efter hans hoved, og hun kunne ikke modstå trangen til at sprede sine ben endnu mere.
Og så var det fantastiske sket. Hans tunge var gledet ind mellem skamlæberne, hvor den begyndte at udforske og smage på de silkebløde hudfolder, som var så følsomme at Stine kom med en lyd der var mere dyrisk end menneskelig. Det føltes helt anderledes og meget mere intenst, end når hun brugte fingrene til at lege med sig selv. Hun løftede sig op på albuerne og stirrede ned på ham. Synet af hans ansigt begravet i hendes underliv var fantastisk pirrende og fascinerende. Det sidste af Stines forlegenhed var blevet lagt på hylden, da hun lagde benene ud over hvert af de to armlæn på solstolen, så hun bedre kunne se hvad han gjorde ved hende.
Tungen legede omkring det lille hul og gjorde det endnu vådere, før han lod den glide lidt op i hende. Hun kunne se hvordan den kørte rundt om hendes trange hul. Behovet for at blive fyldt op var ikke bevidst, men Stine løftede uvilkårligt sit underliv op mod ham for at tage imod. Men i stedet for at bore tungen op i hende, lod han den glide længere op til læberne sluttede sig om klitten, hvor han øgede tempoet med hurtig sitren og smækkende bevægelser. En finger trykkede sig mod indgangen. Den kærtegnede hendes følsomme åbning, men bevægede sig heller ikke længere ind i hende. Stine kunne mærke utålmodigheden stige. Atter ville hun mærke mere af ham og pressede sig op mod hans ansigt og finger. Fingeren kom lidt længere ind, indtil den stødte på en barriere, der fik hende til at suge luft ind mellem tænderne af det overraskende lille stik af smerte.
Mikkel stivnede. I et langt øjeblik lå de begge helt stille. Så trak Mikkel sin finger ud og lod den erstatte tungen på klitten. Mens han atter byggede Stines lyst op med et par fugtige fingre, krøb han op mod hendes hoved.
"Stine?" spurgte han stille og fik hende til at åbne øjnene. "Stinemus. Er du stadig jomfru?"
Det var blevet for mørkt til at hun kunne tyde hans blik. Et langt sekund svarede hun ikke. Hun havde været bange for at Mikkel ville holde op med at røre ved hende. Hun havde jo prøvet at virke erfaren, men nu ville han vide, at hun ikke var erfaren med en skid. Alligevel nikkede hun, for han vidste det jo godt uden hendes svar.
"Ok," svarede han alt for højt i den stille aften. Han lød overrasket. "Ok," gentog han lidt mere stille og lød nærmest ærbødig.
Det var Stines ønske at Mikkel blev den første. Hun var sikker på at han ville passe på hende. Og desuden var hun fuldstændigt vild med ham. Derfor besluttede hun at sætte alt på et bræt.
"Du må ikke stoppe. Bare vær blid ved mig," hviskede hun og så tillidsfuldt på Mikkel, før hun trak ham ned til et kys, som han heldigvis gengældte lige så lidenskabeligt som før. Hans smag var anderledes og der gik et øjeblik inden det gik op for hende, at det var hendes egen salte smag der blandedes med hans varme munds. Den var lidt mærkelig og Stine var ikke sikker på at hun brød sig om den. Hun kunne i hvert tilfælde bedre lide at kysse Mikkel uden smagen af sig selv på hans læber og tunge. Men hun lagde alligevel hånden bag hans nakke og pressede hans ansigt tættere mod sit eget. Om ikke andet så var det stadig vidunderligt at kysse ham.
"Du forstår virkelig at lægge pres på en fyr," havde Mikkel grinet, da hun løslod hans læber. "Jeg vil gøre det så godt for dig, elskede Stine. Du vil aldrig glemme mig ... Håber jeg." De to sidste ord mumlede han lavt, da han igen kyssede sig vej ned over hals, bryster og mave. Så lavt at hun næsten overhørte dem.
Han var atter begyndt at slikke hende, og straks var hun tilbage i den dejlige, næsten vægtløse tilstand, som hun allerede var ved at være forfalden til. Stine så op i nattehimlen. Det var så skøn en følelse, at hun ikke kunne forstå, at hun ikke havde gjort det før. Mens hun rytmisk bevægede hofterne op mod ham, tog hun igen fat i Mikkels hår for at lade ham vide at alt var ok.
Da han atter lod sin tunge glide ind og hans tommel strøg over den hårde lystknop, var hun forberedt på intensiteten i følelsen. Hun ønskede intet andet end at han kom endnu længere ind i hende, men sagde ikke noget. Mikkel var den erfarne af de to og Stine regnede med at han vidste hvad han gjorde. I stedet nød hun blot de nye, hissende fornemmelser der brusede gennem hende. Hendes krop og sind centreredes omkring den sensitive indgang. Det var som hendes blod gik i kog og vandrede ned mellem benene. Hun kunne mærke sig selv give slip på alt andet end den fornemmelse Mikkels kærtegn gav hende. Det var så tæt på nu. Stine spændte lårene i forventning og greb fat om armlænene. Den lille, sagte rislen der gennemstrømmede hendes mave, underliv og lår, var kun en forsmag på de orgasmer Mikkel ville give hende i fremtiden. Men selv nu vidste hun, at hun var heldig at opleve dette den allerførste gang med en fyr. Så mange af hendes veninder havde haft dårlige oplevelser. Dette var dog den eneste bevidste tanke hun nåede, før hun utålmodigt hvislede: "Jeg vil mærke dig inde i mig. NU. Gør det NU!"
Det havde Mikkel ikke behøvet at få at vide. Han havde allerede rejst sig og hurtigt flået sit tøj af. I næste nu lå han halvt ovenpå hende. Hun kyssede ham sultent. Kunne ikke vente med at mærke det alle snakkede om. Hun rakte hånden ned og ledte ham indenfor. Det betød ikke noget hvis det gjorde ondt. Hun greb fat om hans baller og stødte op mod ham. En skarp smerte ramte hende, værre end før, men ikke noget hun ikke kunne bære. Et øjeblik lå Mikkel stille inde i hende. Han fjernede en hårlok fra hendes ansigt og så smilende på hende.
"Er du ok?" spurgte han stille og kyssede blidt hendes næsetip.
"Jeg har det fint," svarede hun.
Mikkel begyndte at bevæge sig forsigtigt i Stine. Det gjorde ikke længere så ondt. I stedet blev Stine fyldt af en dyb glæde over at mærke ham inde i sig. Og at mærke hans nøgne krop mod sin. Hun følte sig beruset af rygmusklernes spillen under sine hænder, mens han lod det meste af vægten hvile på armene. Hun blev ikke mindre beruset af at mærke sine bryster presse mod hans nøgne, behårede brystkasse eller at se hans ansigt anstrenge sig i forsøget på at være blid mod hende. Det var som en drøm. Så blidt og fint som hun altid havde forestillet sig at det ville være.
Men det fortsatte dog ikke sådan. Atter var det som om Stines krop selv viste hvad den skulle gøre. Hun følte sig slet ikke forlegen eller akavet ved at slynge benene om Mikkels hofter og med hælene presse ham ned mod sig og på den måde lade ham vide at hun ville have ham. Ville have mere. Da han satte tempoet op og stødte dybere og dybere ind i hende, svarede kroppen med overfladiske suk og en langsomt bredende varme.
Mikkel rejste sig op på knæene og hans tommel fandt atter ned til den lille sensitive knop. Bevægelsen gjorde at terrasselyset tændte, men denne gang betød det kun at hun kunne nyde synet af hans smidige krop der bevægede sig foran hende. Ind og ud af hende. Han fortalte hende hvor dejlig og smuk hun var og hvor meget han havde længtes efter hende. Hun følte sig mere levende, mere rigtig, end nogensinde før. Alle de usikre teenagertanker om udseende og utilstrækkelighed var forsvundet.
Pludseligt var det som om noget sprang inde i hende. Den varme kilden var mere intens og længerevarende denne gang. Med øjnene lukkede i nydelse, mærkede hun hvordan Mikkel trak sig ud af hende og hvordan noget vådt og klistret ramte maven, før han forpustet lagde sig ovenpå hende igen.
"Var det lige så godt for dig, som det var for mig?"
Stine åbner sine øjne og ser som det første Mikkels smørrede smil. Rødmende går det op for hende, at hun har siddet i toget og drømt sig tilbage. Hun kan tydeligt mærke hvor våd hun er mellem benene og hvor tør hun er i munden. Har hun stønnet så højt, at hun vækkede ham? Pinligt berørt ser hun sig omkring for at finde ud af om der er medpassagerer der har bemærket noget. Men hun kan ikke se andre. De er helt alene i denne ende af toget.
"Du har altid været smuk, Stinemus. Men altid smukkest mens vi bollede." Mikkels øjne er ikke blide. De er krævende og begærlige. Stines hjerte holder op med at slå og hun stirrer tilbage med den samme begærlighed. Blikket falder på bulen i hans bukser. Mikkel læner sig helt tilbage på sit sæde og lægger sin hånd øverst på låret. Udfordrer hende. Hans øjne er drillende.
Stine kan ikke modstå ham. Lysten til at vise sig frem for Mikkel er mindst lige så stor, som da hun var 16. Hendes hænder vandrer op til skulderstropperne og trækker dem langsomt ned. De svulmende, mælkefyldte bryster blottes. Kun et tyndt lag blankt stof forhindrer at de slipper ud i friheden. Mikkels sultne blik får Stine til at laktere. En våd plet breder sig sagte over stoffet. Et nysgerrigt glimt i Mikkels øjne forhindrer hende i at rødme af skam og hun bortjager sin trang til at skjule pletterne.
Forførende langsomt sætter hun i stedet sine fødder op på sædet på hver side af hans smalle hofter. Skørtet glider ned af hendes lår og hun hjælper det på vej indtil de hvide trusser blottes. Hun byder sig til.
Med et rovdyrs naturlige ret glider Mikkel ned på knæ og lægger hænderne under hendes bryster. Han løfter dem og klemmer, så Stine kan mærke endnu mere mælk løbe til. Med et lille smil åbner hun hægterne foran på amme bh´en og trækker flapperne ned så vorterne og det meste af de store, mælkefyldte bryster blottes. Mikkel ser op på hende, mens hans mund kommer stadig tættere på. Stine skælver, da han forsigtigt sutter lidt mælk ud af brystet og smager på det. Det er tydeligt at se at han ikke synes dårligt om smagen, for han bøjer hurtigt hovedet igen og sutter kraftigere end før.
Mand og barn glider i baggrunden, da Stine fastholder hans blik og suger underlæben ind. Hun ænser ikke omgivelserne. Intet andet end øjeblikket eksisterer for hende. Det eneste der fylder hendes bevidsthed er Mikkel. Sød og dejlig. Vild og farlig. Blid og hård.
Hele tiden ser hun ind i hans øjne og forsøger at virke selvsikker og erfaren. Som om det ikke betyder noget. Som om det er normalt. Hverdag. Men hendes ben ryster under hende, mens hun holder vejret. Og inde i hende sitrer hver en nerve i forventning.
Erotiske noveller skrevet af SuzyQHistorien er rettet af SuzyQ
