Må ikke kopieres, udgives eller på anden måde udbredes, hvad enten det er kommercielt eller ej, uden min klare og uforbeholdne tilladelse på skrift! Ophavsretten er min.
Jeg ligger i min seng med dig. Min purunge, lyshårede, blåøjede elsker. Du er lige fyldt 22, og ungdommen nærmest stråler ud af dig. Du er trainee hos en ejendomsmægler, men du har store drømme. Du lægger planer, som man kun kan, når man har hele livet foran sig. Du taler om Paris og Bologna og fyrer detaljer af, som vidner om, at du har fulgt godt med i gymnasiet - for ikke særlig lang tid siden.
Dine tydelige mavemuskler spiller under din solbrune sommerhud, når du højlydt rabler om Rousseau, og om hvordan han gjorde sig til fortaler for, at barnet skal stå i centrum for opdragelsen - og om hvordan det næppe er tilfældigt, at børnelitteraturens store helt går under navnet Emil. Lindgren må jo have læst Rousseau, konstaterer du, og jeg smiler til dig og griner over den skærende kontrast mellem dit drengede, blonde surfer/ejendomsmægler-prototype-look og din gymnasiale - men dog intellektuelle - dyrkelse af giganter som Rousseau, Voltaire og Diderot.
Jeg ryster lidt på hovedet uden at fortælle dig, hvor naivt det er at have Rousseau som idol i forhold til netop børneopdragelse, eftersom han selv fik sendt sine egne børn på børnehjem for at få ro til at arbejde. Ikke ligefrem en forbilledlig type, men jeg gider ikke diskutere det med dig. Jeg gider i det hele taget slet ikke diskutere, hvad der er eller ikke er forbilledligt. Dels er det længe siden, at jeg har gået i gymnasiet, og dels er det problematisk at udstille andres moralske svagheder, når ens egen moral ikke ligefrem er indiskutabel. Jeg vil hellere bare nyde dig og dine ungdommelige monologer og gruble lidt videre over, hvad jeg dog skal gøre med dig.
Jeg er 41, semi-succesfuld forfatter, og jeg burde være på vej til et møde med min forelægger lige nu, men jeg er grebet af den stemning, som du har bragt ind i mit liv, om at være ung og fri, og jeg svælger i den og lader som om, at jeg ikke kan se det absurde i, at jeg tror, jeg kan følge med dig.
Du læner dig ind over mig og kysser mig, allerede fuld af lyst og seksuel energi igen, selv om vi slap hinanden for mindre end 30 minutter siden.
Jeg åbner min mund og min krop for dig og inviterer dig ind i mig igen, mærker lysten perle ned langs min rygrad og fylde mit underliv. Din pik er stor og stenhård, og du glider ind og ud af mig, mens du ubesværet løfter mig op fra madrassen og holder mig ind imod dig, så du kan forsætte med at kysse mig, imens du er dybt inde i mig.
Når jeg er sammen med dig, kan jeg lade mine fingre glide igennem dit sommerlyse, bølgede hår og nyde alt dit overskud fuldt ud. På under fire måneder har du lært min krop at kende, og som en pligtopfyldende elev har du lært dig, hvad jeg bedst kan lide. Når du støder hårdt til, men ikke for hurtigt. Når du lader dine tænder synke ned i den tynde hud på min hals, mens du holder mine arme fast. Når du tager mig bagfra, mens du tager fat i mit hår og hiver mit hoved bagover. Når du uden problemer kan lade mig ride dig præcis på den måde, der får mig til at komme, når jeg gnider mig hen over dig, mens din hårde pik er oppe i mig, og du elsker det ligeså meget som jeg gør, men alligevel venter med at komme til det sekund, hvor du kan se, at jeg kommer - og især når jeg mærker de hårde, varme stråler du skyder langt op i mig, mens du stønner komplet frigjort og uden hæmninger.
Du tager mig med ungdommelig selvsikkerhed – måske fordi du er en lille smule naiv, men også fordi du er en uhøjtidelige livsnyder. Din første indskydelse er altid at grine – selv situationer, hvor andre normalt ville blive usikre. Du er så sød, så det næsten ikke er til at holde ud – men på den gode måde. Den måde, hvor alt i mig smelter og alle mine parader falder, når du smiler dit strålende smil. Der er ikke et eneste melankolsk eller depressivt gen i din krop.
Du kysser mig ømt og langtrukkent farvel i døråbningen en time senere. "Jeg har ikke lyst til at gå", siger du og holder mig fast. Jeg kæmper mig fri af dig. "Det er mandag og jeg skal arbejde", siger jeg voksent og skubber dig blidt ud ad min dør.
Bagefter ligger jeg en time i solen på min tagterrasse - fysisk og følelsesmæssigt udmattet ude af stand til at gøre noget som helst.
Min telefon ringer og hiver mig ud af en forvirrende drøm. Min forelægger spørger, om jeg har det bedre, og jeg mumler undvigende, at det går an. Så bruger jeg nogle frustrerede timer foran computeren i et forsøg på at foretage de aftalte rettelser i udkastet til min seneste bog, mens dit smil og din smørbløde stemme spøger i mine tanker og gør mine tekster juvenile og seksualiserede på et niveau, der ikke passer til resten af set-uppet.
Dit smil. Det er dit smil, som startede det hele. I denne her lejlighed. Dit helt uudholdeligt fantastiske smil i denne her helt uudholdeligt fantastiske lejlighed. Hvis ikke begge dele havde været så fantastiske, så havde jeg aldrig købt denne her lejlighed og jeg havde aldrig ladet dig kysse mig.
Jeg skulle have mødtes med din chef, da jeg skulle se lejligheden første gang, men hun havde ikke tid og sendte dig i stedet. Jeg var ligeglad. Jeg var bare nysgerrig og var ikke sikker på, hvilken bolig jeg var på udkig efter. Det var en torsdag eftermiddag, og jeg ankom med hele min familie - to børn og min mand. Jeg gik først hen imod dig og gav dig hånden, for det er sådan jeg er. Jeg ville til sagen. Du mødte mit blik og min hånd så imødekommende og smilende, som enhver ejendomsmægler, der gerne vil sælge en lejlighed til 10 millioner. Mit første indtryk af dig var, at du var en håbløs prototype. Alt for pæn, alt for ung og alt for meget. Du mindende mig om de unge drenge, jeg omgikkes, da jeg for mange år siden læste jura på universitetet. Jeg gjorde mig benhård, min tone over for dig var i bedste fald kølig og i værste fald nedladende. Jeg havde ikke tænkt mig, at du skulle få lov at sælge mig den lejlighed.
Men det var dig, der gik af med sejren. Der var ikke en finger at sætte på din professionalisme, selvom du nærmest blødte sødme. Din entusiasme over lejligheden var så ægte og åbenlys, og din fremvisning var hverken urutineret eller mangelfuld. Din barnlige begejstring over muligheden for en møbleret virtual reality fremvisning så hjerteskærende kær. Det var åbenlyst, at du ikke havde fattet mine dårlige intentioner om at tilintetgøre dig, og du servicerede og besvarede spørgsmål fra alle ærligt, høfligt og smilende. Dygtig – men total uspoleret. Jeg tog mig selv i at hænge ved dit sødmefulde smil og dit blå blik. Jeg måtte fysisk ruske i mig selv og bevidst bygge en lynhurtig mur op omkring mig lige på stedet for at undgå at blive revet med.
Jeg købte lejligheden... Vi købte lejligheden - min mand og jeg. Selvfølgelig gjorde vi det. På en blæsende april-dag tre måneder senere flyttede vi alle sammen ind – jeg med kroppen fuld af rastløs energi.
Jeg kaster mig ud i indrette lejligheden efter alle kunstens regler, og jeg får overbevist mig selv om, at jeg er nødt til at have kontakt til både ejendommens arkitekter samt de indretningsarkitekter, der har stået for den virtuelle indretning – og selvfølgelig er det dig, der er behjælpelig med at formidle de rette kontakter. Jeg møder dig også flere gange i byen, når jeg er nede for at mødes med arkitekterne, fordi jeg altid cykler forbi dit kontor på vejen. Jeg kunne godt tage en anden vej, men det gør jeg ikke. Jeg kunne også godt bare cykle forbi og vinke, men jeg lader dit smil fange mig. Jeg stopper op og smiler tilbage og small-talker. Jeg flirter, fordi jeg tænker, at det er uskadeligt. Du flirter tilbage, og jeg bliver smigret og grebet af sporten i det. Hvor langt kan jeg mon få dig til at gå? Jeg har en mand, og du har en kæreste, så det er ufarligt at lege lidt med dig. Der er ingen af os, der vil gå over grænsen.
Derfor mødes vi oftere og oftere – drikker en kop kaffe her, og spiser en is der. Sludrer om dine studie-planer, dine rejse-planer og min bog, som er på vej. Vi følges gennem byens parker, når vi mødes ”tilfældigt” omkring det tidspunkt, hvor du alligevel skal hjem. Du vil vide alt… om mine studier, mine rejser og min baggrund for pludselig at springe ud som forfatter. Du stiller uskyldige og naive spørgsmål om kærlighed og parforhold, der får mig til at boble over inden i og giver mig lyst til at kramme dig og kysse dig på panden.
Jeg kører forbi dig en fredag eftermiddag, og du spørger, om vi ikke skal have hvidvin. Jeg tænker, at der ikke kan ske noget ved at drikke et glas hvidvin med dig, så det gør vi.
Vi finder en café og et diskret hjørne og drikker en hel flaske og taler sammen indtil det bliver aften. Denne gang bliver dine spørgsmål mere dristige og din flirt heftigere. ”Du er mega-lækker”, siger du, og jeg griner af dig og ignorerer mit hjerte som pumper blodet ekstra hurtigt rundt i min krop. ”Jeg mener det”, siger du og stikker lidt genert hænderne dybt i dine jeans-lommer, mens vi slentrer langs havnekajen. Jeg cykler fuld hjem gennem byen og skubber tankerne væk om, hvorfor jeg har brugt eftermiddagen på at drikke hvidvin sammen med en 22-årig ejendomsmægler-trainee. ”Slap af, der er jo ikke sket noget”, siger jeg til mig selv. ”Det er en uskyldig flirt”, tænker jeg, mens jeg fyldes af billeder af dine alt for blå øjne og dit store, hvide smil, der slipper sommerfugle løs i min mave.
Næste formiddag køber jeg ind med min mand og mine børn, og jeg møder dig på gaden med din søde, lyshårede kæreste med øjne så blå som dine. Min mand, som altid er glad og imødekommende, hilser på dig og ender med at invitere jer begge til vores forestående housewarming, fordi han også har inviteret din chef, og fordi det da kunne være hyggeligt.
Jeg kører ikke forbi dig de næste to uger, og jeg ser dig ikke igen før på en strålende solskinsdag i slutningen af maj, hvor du dukker op til vores housewarming-fest - uden din kæreste.
Det viser sig, at du kender nogle stykker til festen allerede, herunder min 24-årige niece, som du åbenbart har mødt i byen. Jeg lader dig være ung med de unge, og mingler mellem de andre gæster som en god værtinde.
På badeværelset spejler jeg mig igen og igen, tjekker min make-up og sikrer mig at kjolen nu også klæder mig så godt, som den 19-årige butiksassistent sagde, den gjorde. Jeg har tabt mig, og jeg ved godt, hvorfor det endelig er lykkedes mig at smide hele 6 kilo på rekord-tid. Jeg er på kanten af at være for tynd, men det gør, at det ser ud som om, kjolen sidder på en mere ungdommelig krop. Mine arme og skuldre er markerede af de ekstra timer på reformeren og på mine lår, der anes gennem en høj slids i det tynde stof, skimtes lange smidige muskler.
Festen udvikler sig til mere end nogen af os havde regnet med, og da det begynder at blive mørkt, sætter nogen musik på og begynder at danse. På et tidspunkt er der en eller anden, der skruer helt op for old-school hittet med Michael Jackson’s ”The way you make me feel”, og jeg vender mig om og får øje på dig. Du har drukket lidt og stor-nyder festen, som et legesygt barn. Så får du øje på mig og efter noget der ligner en pludselig indskydelse, dribler du hen over gulvet og hiver mig ud blandt de andre dansende. Jeg protesterer først, men mærker lynhurtigt og til min overraskelse, at du har styr på dine dansetrin. Jeg tænker ved mig selv, at det godt nok er sjældent at finde en person under 50 år med danseskoletræning på kontoen. Jeg giver slip og lader mig selv have det sjovt helt ind i næste sang - og den næste - og den næste, indtil nogen sætter en slow-dance sang på, og vi begge fatter, at det er nu, vi skal slippe hinanden.
Vi går svedende fra dansegulvet og kommenterer grinende hinandens moves, høje over hinandens passion for dans og musik. Efter en time kommenterer min søster diskret, at jeg også har andre gæster, og jeg bider mig i læben, undskylder mig og glider fra dig.
Næste dag vågner jeg med tømmermænd og hovedet fyldt af dig.
Om søndagen sender du mig en sms om, at du har glemt dine solbriller hos mig, og om du må komme og hente dem om mandagen. Jeg holder ferie den mandag, mine børn er ikke hjemme og min mand er på rejse - og jeg ved, at du ved det.
Da du ringer på mandag formiddag, har jeg dine solbriller klar på hylden ved siden af døren. Jeg ved, at det handler om at få dig hurtigt ud igen. Jeg åbner døren og ser dit smil, der når hele vejen op i dine bløde blå øjne, og jeg fatter ikke, hvad det er der sker. Idet du tager imod solbrillerne, træder du frem imod mig og trækker mit ansigt op mod dit med din frie hånd og kysser mig. Min hjerne forsøger at protestere, men det er allerede for sent. Min krop har allerede reageret, og jeg har lagt begge mine arme om din hals, flettet mine fingre ind i dit hår og fundet din tunge med min.
Der bliver ikke sagt nogen ord imellem os, mens vi tumler ind mod soveværelset i et virvar af tøj, der bliver flået af på vejen. Jeg nærmest falder bagover på sengen med dig ovenpå mig, og du er inde i mig med det samme, for der er ingen af os, der kan vente længere. Jeg gisper under følelsen af din pik oppe i mig for første gang. Jeg havde glemt den ekstreme ungdommelige hårdhed. Din energi er altopslugende, og jeg registrerer kun løbende din bløde, glatte hud, dine faste muskler, din søde, krydrede duft og smag. Jeg kommer, da jeg mærker din piks tydelige puls og de hårde, varme stråler af din sæd langt oppe i mig.
Bagefter bliver du liggende helt stille oven på mig og stirrer ind i mine øjne med et alvorligt blik. Du behøver ikke sige noget, for jeg kan se, hvad du tænker. Det her er ikke bare for sjov. ”Jeg er forelsket i dig”, ryger det ud af dig, og jeg dækker mit ansigt med mine hænder og ryster på hovedet, men du fjerner dem bare blidt og stirrer på mig med de der blå øjne og griner stille. ”Nej, du er ej”, siger jeg, men du nikker bare: ”Jo, jeg er.”
Du bliver hård igen, mens du stadig er inde i mig, og begynder at glide ind og ud af mig, mens du kysser mig, og jeg har ikke en chance for at kæmpe imod. Du er unaturligt lærenem eller også er det resultatet af den ekstreme kemi imellem os, for du løfter mine hofter op mod dig med din ene hånd, og glider så tilpas hårdt ind i mig, at du rammer præcis der, hvor det er bedst. Jeg kan ikke andet end at give mig hen til ekstasen.
Tredje gang tager du mig bagfra, mens vi ligger på siden og du kysser min hals og stønner i mit øre.
Du gør alt det rigtige og får mig til at komme på rekordtid.
Mange timer senere, er du nødt til at gå. ”Jeg skal have talt med min kæreste”, siger du og smiler lidt trist. ”Du ved godt, at det ikke er så ukompliceret på min side, ikke?” spørger jeg og sender dig et alvorligt blik. Du nikker og kysser mig igen. Så går du.
Sådan går der flere dage, som bliver til uger som bliver til måneder. Mit skema er af den fleksible forfatter-slags, så vi ses i dine frokostpauser, i ledige weekender, på tilfældige aftner – hos dig eller hos mig. Aldrig når min mand er hjemme – altid kun, når han rejser. Jeg leger med ilden, men ikke nok til at blive opdaget.
Du er umættelig. Sent om aftenen, presser du mig op mod muren i gården ved din opgang, kysser mig og glider din hånd op under min kjole, trækker mine trusser til side med én hånd, mens du løsner dit bælte med den anden og trænger hårdt op i mig med en sult, som var det første gang. Du er ofte for utålmodig til at nå hjem, og du lokker mig til dumme ting, som at have sex på stranden, i min bil og i prøverummet i en tøjforretning. Din opfindsomhed kender ingen grænser, og jeg lader mig rive med.
En weekend tager vi min mini-cabriolet og kører langs vandet nordpå. Du kører. Vi stopper på en øde skovvej, og jeg læner mig over og tager fat om din pik, der allerede er hård. Du gisper og stønner i det sekund mine læber omslutter dig, min mund glider ned over dig og min tunge leger med din glans. Du læner sædet langt tilbage og udstøder dybe, næsten forpinte lyde, mens du stryger mit hår væk, så du kan se mit ansigt, mens jeg lader dig komme i munden på mig.
Du elsker de få gange, vi lader os se sammen i offentligheden. Vi holder pause på en café med udsigt til havet, og du fletter dine fingre ind i mine og kysser mig lidt for ømt og lidt for længe, mens vi venter på vores frokost. Du opnår, hvad du vil. Forargede blikke sendes imod os fra de øvrige gæster, men du udstiller din forelskelse uden skam, og jeg får næsten tårer i øjnene over din sødme.
"Hun må være mindst 10 år ældre end ham", hvisker en kvinde en lille smule ældre end mig til sin veninde. Da vi på vej ud går forbi deres bord, smiler du til dem og siger stolt: "19 år, faktisk. Hun er 19 år ældre end mig." Så lægger du din arm tæt om mig, og vi går fnisende ud mod bilen, mens de to kvinder og et par øvrige gæster måber efter os.
Det er sent i september nu, og du ligger her i min seng igen med dine bløde blå øjne og dit smil, som smelter mig.
Jeg tænker på, om det nogen sinde kan blive os to. Jeg er kun 8 år yngre end din mor. Jeg er helt utroligt meget ældre end dig og dine venner – både i år, fysik og psyke. Du er helt utroligt meget yngre end mig og mine venner – i år, fysik og psyke. Jeg er ret sikker på, at der ikke vil være nogen, der vil forstå os. Jeg tror ikke, at jeg forstår mig selv. Vi kommer aldrig til at kunne få børn sammen. Inden du bliver klar til børn, vil jeg være 50 eller mere - og så vil du fortryde.
”Jeg er forelsket i dig”, siger du igen og stryger mit hår væk fra mit ansigt og kysser mig. Jeg kysser dig igen og smiler til dig, mens jeg ryster på hovedet og lukker øjnene, så jeg ikke skal se ind i alt det vidunderlige blå. ”Jeg er ikke forelsket i dig”, svarer jeg.
Der er mindst en af os, der lyver.
Erotiske noveller skrevet af ThedeluxHistorien er rettet af Thedelux