Det var en helt almindelig dag hos familien Andersen… eller måske skulle vi kalde dem familien Sørensen? Hvem ved? Hvis du spurgte Sophia Sørensen, ville hun nok bare rulle med øjnene og svare “whatever”.
Hendes far havde for nylig stiftet bekendtskab med Jette Andersen, den nytilkomne papmor i deres lille familie. Det var vel okay, antog Sophia. Det var jo godt for hendes far at have en ny dame i sit liv. Han havde været virkelig deprimeret de sidste par år, lige siden Sophias mor besluttede at pakke sine kufferter og forsvinde ud af deres liv for altid. Hvor mange timer Sophia havde brugt på sofaen med hendes far, der fældede tårer som et vandfald, mens han hvilede sit tunge hoved i hendes skød? Utallige timer, skulle jeg hilse og sige. Selvfølgelig havde hun aldrig før set sin far på den måde – som en mand med våde øjne og snøften i skødet – men hey, når man er et 23-årigt skilsmissebarn, er det vel bare en del af pakken, ik’?
Midt i det kaotiske familiekaos havde den tapperhjertede Sophia forsøgt at trøste sin far med en blanding af kluntede ord og mild, kærlig berøring. “Så, så, Far, øh, alting skal nok ordne sig. Du finder helt sikkert en anden,” havde hun sagt, mens hun blidt klappede ham på hovedet, som om han var en gigantisk, pelsløs kat med skjorte, briller og slips. Og ved du hvad? Hun havde sgu ret. Han fandt jo faktisk en ny dame ved navn Jette. Hun trådte ind i deres liv som en forfriskende brise af håb, der blev startskuddet til den sprængfarlige familiecocktail, som var Andersen’erne og Sørensen’erne.
Jette var egentlig helt okay. Hun havde et eller andet job i kommunen, og hendes bror, der nu var Sophias nye paponkel, havde formået at skaffe Sophia et job, lige da hun var færdig med sin HF-eksamen. Det var et nattearbejde på et lille, lokalt hotel, hvor Sophia sad bag skranken og ventede på de få turister, der sneg sig ind i de sene nattetimer. Hendes opgave var at modtage betaling, uddele nogle flyers og informere gæsterne om hotellets uimodståelige tilbud på vin og chokolade. Det passede faktisk Sophia ganske godt, at hun arbejdede midt om natten, for der var næsten aldrig nogen gæster på den tid. Så hun kunne bruge det meste af sin tid på receptionens computer, hvor hun mest af alt spillede hjerterfri og surfede rundt på internettet, uden at nogen opdagede det. Det var næsten som at have sit eget private spilleparadis, kun afbrudt af lejlighedsvis lyden af en dør, der gik op, og en træt turist, der stak hovedet indenfor for at tjekke ind.
Med Jette’s indtræden i husholdningen kom også hendes to børn med på slæb. Der var den åh-så fornemme Kristinna på 26 år, en jurastuderende, der boede inde i byen og bar en aura af uopnåelig elegance som et sjal omkring sig. Og så var der Kristoffer, den mindst lige så irriterende, mindst lige så afskyeligt intelligente 15-årige lillebror. Begge børn var nærmest perfekte eksemplarer på finere opdragelsesteknik, der altid fik Sophias far til at rynke brynet og kaste et lidt skuffet blik i Sophias retning. Men det var jo ikke Sophias skyld, at hun måske var en smule doven, stadig boede hjemme og helst ikke gad foretage sig andet end at sove, stene TikTok, og ryge tjald. Hun blev fanget i en konstant sammenligning med de to strålende vidundere, der tilsyneladende havde det hele på plads.
Sophia var på dette tidspunkt i sit liv en semi-normalt udseende ung dame med et afbleget sidecut, brunlig hud efter sidste sommer i Thailand, et sæt smaragdgrønne øjne og, hvis hun selv skulle sige det, en rimelig god røv. Hun havde en piercing i navlen og en i det højre næsebor. Hun havde også kæmpe rander under øjnene for tiden, fordi hendes døgnrytme matematisk set ikke burde gå op. Hun gik i tøj, der fik papmor Jette og papsøster Kristina til at hæve øjenbrynene, men hun så dem dog for sjældent til at give for mange fucks. Sophia ville gerne have været make-up-artist eller frisør, men hun kunne ikke fastholde en uddannelse længere tid ad gangen.
Når man havde et nattearbejde som Sophia, var det uundgåeligt at gå glip af visse ting. Hendes veninder var et sjældent syn, men det skyldtes også, at de alle var flyttet ind til storbyen for at studere. Når det kom til fyre, havde hun haft en tendens til at varme sine hænder ved den ene ungdomsflamme efter den anden, men desværre endte hun altid med at brænde nallerne. Peter havde vist sig allerede at have en kæreste, og friskfyragtige K.P. havde haft en tand for løse næver. Med en vis bitterhed havde hun overbevist sig selv om, at det ikke gjorde noget, at hendes nye job gjorde det umuligt for hende at møde provinsbyens tilbageblevne mænd.
I dag var en dag ligesom alle andre dage, hvor Sophia lå på sofaen i sin fars og papmors ydmyge parcelhus. Hun omfavnede en sofapude, som var den hendes elsker, mens hun desperat forsøgte at indhente de utallige timers søvn, som hendes udmattende natarbejde havde frastjålet hende. Et halvspist, burgerlignende objekt hvilede ligegyldigt i et fedtet stykke papir på gulvet omgivet af tomme sodavandsdåser, der stod spredt som vidner om en længsel efter kulsyreholdig trøst. En lille bunke tøj havde dannet en slags tilflugtssted under sofabordet, og selvom Jette havde insisteret på, at Sophia skulle rydde op, føltes stuen alligevel som Sophias personlige territorium. Og ærligt talt, når de arbejdede på forskellige tidspunkter af døgnet, så Sophia sjældent Jette. Det var i det mindste en af fordelene ved at have et job, der skilte sig ud fra mængden af mere normale arbejdstider.
Sophia befandt sig i en tidløs tilstand, uvidende om både klokkeslæt og dato, da hoveddøren pludselig smækkede. Det var som om, tiden vendte tilbage til hende, men nøjagtigheden i hendes opfattelse afhang af, hvem der trådte ind ad døren. Gennem erfaring havde hun skabt en nogenlunde velunderbygget tidsfornemmelse, der matchede de forskellige familiemedlemmers fodtrin. Hvis det var Jette, der kom hjem, var klokken omkring kl. 19. Hvis det var hendes far, kunne det være et sted mellem kl. 20 og 21. Og hvis det var hendes papbror, Kristoffer, så pegede det lysende dagslys udenfor på omkring kl. 16. Lyden af en skoletaske, der landede på køkkengulvet, bekræftede hendes teori.
Sophia lod som om, hun sov, fordi hum ærligt talt ikke gad at snakke med den lille, psykopatirriterende 15-årige mønsterelev, hvis utallige blækregninger med fine små 12-taller centreret i fine små cirkler så nydeligt fik lov at hænge under sommerfuglemagneten på køleskabet ude i køkkenet, som Sophia så ubønhørligt måtte konfronteres med hver eneste morgen, når hun skulle hælde mælk på sine cocopops. Kristoffer kunne heller ikke lide hende, vidste Sophia, for i hans øjne var Sophia var en uambitiøs fuck-up, der ikke havde udrettet en skid med sit liv, og som sov på sofaen indtil klokken 16 om eftermiddagen, i stedet for at være inde i storbyen sammen med alle andre unge mennesker i verden og tage en uddannelse.
“Jeg er hjemme!” råbte knægten, da han trådte ind i stuen, som om han ejede den.
Det betød jo så, at Sophia ikke kunne lade som om, hun sov. Hun var tvunget til at erkende hans eksistens.
“Hey, hey, hey,” hilste Sophia fra sin plads i sofaen uden at røre sig, bevidst om at hun måtte spille den hyggelige, afslappede storesøsterrolle overfor sin nye lille papbror, og ikke lade bitterheden over sin egen elendige livssituation skinne for tydeligt igennem. Hun blev dog hurtigt mindet om sin egen minimalt påklædte tilstand, da hun kun havde haft tid til at smide sine jeans og en trøje på sofastolen, inden hun var faldet i søvn tidligere på dagen. Nu lå hun i intet andet end sine trusser og en løs, neongrøn tanktop med teksten “good things take time” skrevet i store, halvafskallede, gule bogstaver. Men hvad så? Det var hendes stue, og Kristoffer var jo bare flyttet ind.
Kristoffer så sin papstoresøster liggende på sofaen midt i stuen, ligesom hun plejede, når han kom hjem fra skole. Han havde været en anelse bange for hende i starten, da deres forældre blev gift, for han havde kun været 11 år, og han havde aldrig mødt voksne mennesker, der var ligesom hende. Sophia havde intet problem med at bande arrigt af andre bilister, der ikke fattede, at højresvingsvigepligt kun var en høflig gestus og ikke en officiel færdselsbestemmelse, ligesom han heller aldrig havde mødt voksne mennesker, der var fulde midt på dagen. Sophia kunne ikke lide ham, vidste han, for i hendes øjne var han en kedelig 12-talsnørd, der heller brugte sine fredagaftner med sin kammerater i skakklubben end at tage i byen og feste.
“Har du stadig ikke tøj på?” spurgte Kristoffer, hans øjne flakkende mellem de små bjerge af fødevareemballage, dåser og neonfarvet tøj, der fyldte stuen. Han forsøgte at undgå at kigge for længe på Sophias udfordrende påklædning. De hvid-og-pink-stribede trusser strakte sig over hendes fyldige bagdel, mens den stramme tanktop afslørede en generøs portion dyb kavalergang. Han kunne næsten mærke varmen brede sig i kinderne, da han rømmede sig for at bryde den akavede stilhed.
“Det er nok ikke noget, mor bliver glad for,” sagde han.
Sophias øjne føltes næsten som om de ville rulle ud af deres huller i hendes trætte kranium, men hun opretholdt sit skuespil på mesterlig vis. “Det er fiiiint,” svarede hun og lod irritationen klinge svagt igennem sine ord. Hun var for træt til at starte en egentlig diskussion med sin åndssvage paplillebror. Efter fire års bekendtskab vidste hun, at det ville være nytteløst. Jettes børn fik altid deres vilje, uanset hvad. “Du ved, jeg arbejder sent, ik’? Gå ind på dit eget værelse, Krisser.”
Sophia lukkede øjnene i igen i et forsøg på at genoptage sin afbrudte søvn, men hun blev straks opmærksom på nogle lyde, der fik hende til at åbne dem igen. Hendes blik faldt på Kristoffer, der var i gang med at rydde op i hendes skrald. Forundringen fik hende til at løfte sit ene øjenbryn. Hun kunne ikke helt forstå hans bevæggrunde, men hun kunne i det mindste erkende, at han havde en pligtopfyldende side. Kristoffer var en sær snegl. En lille, spinkel fyr, der mindede hende om de nørdede drenge, hun plejede at drille i folkeskolen. Han gik altid med skjorte, havde brunt, pjusket hår og en umådeligt olfertindbydende krop.
Kristoffer spankulerede gennem stuen og fjernede omhyggeligt de genstande fra gulvet, som Sophia så ligegyldigt havde smidt hist og her. Han ville ønske, at han havde en pincet, for han var ganske sikker på, om denne utaknemmelige tjans kunne medføre alvorlige sundhedsskader. Uanset hvad ønskede han ikke, at Sophia skulle havne i problemer med deres forældre. Selvom hun hadede ham, behøvede han jo ikke at være ondskabsfuld over for hende. Og lad os være ærlige, det var simpelthen bare ulækkert at lade det hele ligge der.
Kristoffer fortsatte sin rengøring af familiens stue og havde nu samlet en mindre bunke af snavsetøj sammen, som snart skulle smides i vaskekurven. Bukser, sokker og t-shirts, der alle bar tydelige spor af sved. Han strakte sig ind under bordet for at fiske endnu en glemt genstand frem. Hans fingre stødte pludselig på noget blødt og silkeagtigt, der gled mellem hans fingre. Nysgerrigheden tog over, og han greb fat om materialet for at trække det ud. I et øjeblik stod han nærmest som forstenet, da han opdagede, at det var et par trusser. De var små og fine, hvide og med en lille sløjfe foran.
Kristoffer vidste ikke, hvad han skulle gøre. Skulle han bare fortsætte med sin oprydning? Han nåede ikke at tænke mere over dette, for Sophia adresserede ham fra sin plads i sofaen. Han havde heldigvis ryggen vendt imod hende, så hun havde ikke set, hvad han havde i hænderne.
“Hey, Krisser.”
“Hv-hvad er der?” gispede han og stak instinktivt trusserne i sin bukselomme.
“Gider du ikke at gå ned i kiosken og købe noget is til mig?”
“Hvad? Hva’? Hvorfor gør du det ikke selv?”
“Kom nu, jeg giver dig 50 kr. Du kan snolde for resten.”
“Jeg er ikke 5 år, og isen koster jo næsten 50 kr.”
“Ja, ja, bare en lille is så. Kom så afsted med dig, din møgunge.”
Mens Kristoffer var på vej ud af huset, flød en blanding af tanker og følelser gennem hans sind. Han kunne ikke undgå at reflektere over Sophia og den uventede rolle, hun havde indtaget i hans liv. Uden videre var hun blevet en fast del af hans hverdag og en konstant tilstedeværelse i deres hjem. Han savnede Kristinna, hans biologiske storesøster, og han ærgrede sig over, at han ikke havde et lige så godt forhold til Sophia. Kristinna havde altid været den omsorgsfulde og ansvarlige storesøster, der altid stod klar til at hjælpe ham med lektierne eller lægge et plaster på, når han var faldet på cyklen. Sophia var derimod den komplette modsætning. Hun havde drillet ham, ignoreret ham og endda slået ham et par gange. Men i mellem alt det var der også gode stunder, minder der stadig lyste op i hans erindring. Han kunne ikke glemme dengang på familieferien til Bornholm, hvor han var faldet og havde forstuvet sin ankel. Sophia havde overrasket ham ved at bære ham hele vejen fra Hammershus til hotellet i Gudhjem på sin ryg. Det var næsten 18 kilometer, og det føltes som en uoverstigelig afstand i hans smertefulde tilstand! Men hun havde været der for ham, og det var en gestus, der stadig fyldte ham med taknemmelighed og undren over, hvordan hun kunne være både så led og så omsorgsfuld på samme tid.
Det gik op for Kristoffer, at han stadig havde de silkebløde trusser krøllet sammen i sin baglomme. Straks begyndte han at tænke på Sophias store numse og hendes bryster, som havde været ved at falde ud gennem åbningen i tanktoppens hals. Sophia gik altid i nedringet, udfordrende tøj, selvom hans mor gentagne gange havde sagt, at hun klæde sig mere anstændigt. Men Sophia havde altid svaret med en skuldertræk og påpeget, at Jette ikke var hendes rigtige mor. I modsætning til Kristinna, der altid var pænt og korrekt klædt, havde Sophia en forkærlighed for korte, nedringede t-shirts, der afslørede hendes navlepiercing, samt ekstra korte shorts og nederdele.
Der var en periode, hvor Sophia havde insisteret på at blive tiltalt med den engelskklingende variant af sit navn, “Sow-fee-a”, og i den tid havde hun med vilje skubbet denimshortsene så langt ned om hofterne, at stropperne på hendes g-streng ikke kunne undgås at være synlige. Kristoffer følte en blanding af fascination og forlegenhed over Sophias provokerende stil og “fuck dig”-attitude overfor alt, hvad der hed sociale normer, god moral og anstændighed. Det var på sin vis pirrende og en smule tillokkende, hvor oprørsk hun var. Han forsøgte at skubbe tankerne om hendes krop og attitude væk og koncentrerede sig i stedet om at fortsætte med sine pligter i huset.
Kristoffer lagde trusserne forsigtigt ned i vaskekurven sammen med resten af det snavsede tøj, der skulle vaskes. Han ønskede ikke at bruge mere tid på at tænke på det bløde og silkeagtige stof. Han fokuserede i stedet på sin opgave med at rydde op og gøre sit hjem rent. Med tankerne stadig en smule forstyrrede af det uventede fund, skyndte Kristoffer sig ud af huset for at købe is til Sophia. Han gik ned ad gaden med en let rødmen på kinderne, stadig påvirket af de forbudte tanker om sin papstoresøsters store numse og dybe kavalergang. Han prøvede at ignorere dem og i stedet fokusere på opgaven foran sig.
I skolen næste morgen blev Kristoffer mødt af en flok af sine klassekammerater, der stod samlet omkring et af bordene. De kaldte ham over, så snart han trådte ind i lokalet, og Kristoffer nærmede sig med forsigtige skridt. Han spærrede øjnene op, da han indså, at en af hans klassekammerater havde medbragt en serie af sin storebrors pornografiske magasiner! Simon, som i teorien var Kristoffers gode ven, havde swipet pornobladet fra sin storebror. Der var billeder af nøgne damer på hver eneste side! Kristoffer havde aldrig før set noget lignende. Der var billeder af kvindernes bryster, tissekoner og endda billeder, hvor kvinderne havde mændenes peniser i munden!
Kristoffers øjne var draget mod de nøgne kroppe. Han var som tryllebundet af bladets indhold, og besværgelsen var først brudt, da en gruppe piger fra klassen afbrød dem og truede med at sladre. Drengene skændtes med pigerne, undtagen Kristoffer som stod forfjamsket tilbage med de frække billeder evigt indprentet på sine nethinder. Aldrig før havde han set noget lignende. Hele resten af dagen kunne Kristoffer ikke tænke på andet, selvom han ellers altid var meget fokuseret og dedikeret til undervisningen, når han var i skole.
Sophia småsov på sofaen, som hun plejede, da Kristoffer kom hjem. I dag var hun dog legitimt træt og nægtede derfor at vågne, på trods af sin paplillebrors højlydte melding om sin hjemkost. Det havde været en lortevagt i nat. Gæsterne på nathotelettet havde været særligt krævende, og Sophia havde for en sjælden gang skyld rent faktisk været nødt til at lægge kræfter i sit arbejde. Derfor passede det hende umådeligt fint blot at ligge på sofaen og snorke.
Skoletasken blev sat i køkkenet, som den plejede, og Kristoffer trådte ind i stuen. Den stakkels drengs hjerne var stadig fikseret på billederne af de nøgne kvindekroppe. Uanset hvor ihærdigt han forsøgte at tænke på noget andet, lod det til, at billederne havde erobret et stort område i drengens sind og nægtede at kapitulere. Derfor blev hans øjne da også øjeblikkeligt draget til Sophias halvnøgne krop som magneter, så snart han trådte ind i stuen, hvor hun lå.
Den voksne kvinde lå på siden med hænderne under hovedet og knæene trukket op til maven. Hendes skridt var dermed synligt, og Kristoffer blev på et sekund bevidst om, at kun det lille, tynde stofstykke, som udgjorde Sophias g-strenge, var det eneste, der skærmede ham fra synet af hendes skede. Meget hjalp stoffet dog ikke, for Kristoffer kunne let tyde sin papstoresøsters tykke skamlæber, der krammede stramt omkring det tynde stofstykke. Stoffet var krybet ind mellem i revnen mellem læberne, hvor de blev trukket en smule frem og tilbage i takt med hendes søvnige vejrtrækning.
Kristoffer stod som forstenet. Hans tanker ledtes tilbage på billederne, som han havde set oppe i skolen, men denne gang forestillede han sig Sophia i kvindernes sted. Han forestillede sig hende nøgen, med bare bryster, en udstillet skede, og i forskellige eksplicitte stillinger. Han forestillede sig sin papstoresøster med en penis i munden, suttende, slikkende, og Kristoffer forestillede sig endda, at det var hans egen penis, hun befølte. Snart mærkede han stoffet i sine bukser blive en anelse strammere.
Sophia, som jo rent faktisk var nogenlunde vågen, bemærkede efterhånden, at hun ikke havde hørt sin paplillebror gå ned ad gangen til sit eget værelse endnu. Mærkeligt, tænkte hun. Efterhånden konkluderede hun, det måtte betyde, at Kristoffer stadig var i rummet. Hun havde som sagt lovet sig selv, at hun ikke ville vågne men bare sove videre, så hun nægtede at åbne øjnene for at bekræfte hans tilstedeværelse. Det lykkedes hende dog at åbne sit ene øjenlåg diskret nok til, at hun kunne se omridset af hans figur stående ved fodenden af sofaen. Hvad helvede lavede han dog der? Hvorfor gik han ikke ind på sit værelse, som han plejede?
Kristoffer havde aldrig før tænkt på sin papstoresøster på den måde før. Ikke sådan for alvor. Selvfølgelig gik hun i nedringet tøj, der lidt fik hende til at ligne en dulle, men for Kristoffer havde det bare altid været en del af hendes personlighed. Nogle af drengene fra klassen havde udtrykt misundelse over, at Kristoffer fik lov at bo sammen med “sådan en lækker steg”, men han havde altid bare trukket på skuldrene af deres drillerier. Nu forstod han, hvad de mente. Under den fejlagtige overbevisning om at hans papsøster sov, trådte Kristoffer lydløst et par skridt nærmere sofaen. Han bøjede ned i knæene, så hans ansigt kom tættere på Sophias skede. Han var egentlig bare nysgerrig, for aldrig før var han blevet præsenteret for så oplagt en mulighed for at nærstudere det kvindelige kønsorgan. Hver af hendes skamlæber var måske 1-2 centimeter brede, og enkelte, stride, malplacerede pubeshår strittede ud hist og her. Fascinerende. Hans biologibøger havde ikke nævnt noget om den søde, tillokkende, næsten hypnotiserende duft, der syntes at emme fra hende, som fik hans tænder til at løbe i vand, og gjorde ham ør og rundtosset.
Sophia kunne mærke den ubehagelige følelse af at være i en akavet situation brede sig i sin krop. Hun skiftede forlegent stilling, forsøgte at dække sig til og minimere eksponeringen af sit køn. Hendes tanker kredsede om, hvordan hun skulle håndtere denne situation. Skulle hun konfrontere Kristoffer og tage en samtale om grænser og privatliv? Eller skulle hun bare ignorere det og håbe, at han ville holde op? Følelsen af skam fyldte hende, og hun ønskede blot, at hele episoden snart ville være overstået.
Heldigvis virkede det som om, at hendes pludselige bevægelse var nok til at skræmme Kristoffer. Han trak sig tilbage og forsvandt ind på sit eget værelse. Sophia kunne mærke lettelsen brede sig i sin krop. Snart efter besluttede hun sig for at trække sig tilbage til sit eget værelse og lade sig selv falde til ro.
Så snart døren var lukket bag ham, åndede Kristoffer ud. Hvad havde han haft gang i, så ubesindigt at beglo Sophia, mens hun sov? Kristoffer lagde sig ned under dynen for at være alene med sine tanker og tænke over, hvad han havde gjort. Ubevidst blev bukserne trukket ned og underbukserne fulgte med. Med sved på panden og et desperat åndedræt begyndte han møjsommeligt at gnide på sit erigerede lem. Uanset hvor meget han prøvede, kunne han ikke lade være med at se Sophias store, fede balder for sit indre øje, eller den lille, stramme skede, der tittede frem under g-strengen. Han drømte om, hvor ubeskriveligt dejligt det måtte føles, hvis det var Sophias tykke, fede skamlæber, og ikke hans egen lille hånd, der nu klemte sig om det stålhårde skaft. Kristoffer var faldet ned i et dybt, dybt hul, og det hul var hans alt for sexede papstoresøster.
Kristoffer var bare en dum, lille snotunge af en lillebror. Sophia havde længe undret sig over, hvorvidt han overhovedet var til piger. Det havde hun i hvert fald fået bekræftet nu. Hun fattede ikke, at den ellers altid velopdragne og pligtopfyldende dreng var så uartig, at han så skånselsløs havde begloet hende inde i stuen. Men hun indså, at han vel nok blot var en typisk dreng på den alder, og Sophia følte sig derfor ret dum over at have forventet, at han ville reagere anderledes. Hun begyndte at spekulere over, om Kristoffer var jomfru, eller om han mon havde været sammen med en pige før. Måske var synet af sin papstoresøsters halvtildækkede fisse det tætteste, knægten nogensinde havde været på en kvindes krop. Hun grinede lidt for sig selv.
Sophias hånd fandt ned til hendes trusser, og hun gled åndsfraværende spidsen af sin pegefinger gennem revnen, der havde formet sig i trussestoffet. Mon hun havde gjort hans pik stiv? Sophia gned sig en smule mere frem og tilbage i revnen, indtil stoffet begyndte at klæbe sig til det, der var indenunder. Det føltes dejligt. Da det gik op for hende, hvad hun lavede, holdt hun straks op. Hun placerede sine hænder ovenpå dynen. Alligevel bankede hendes hjerte uendeligt hurtigt. Selvom Kristoffer kun var en lille dreng, og selvom det var psykopatklamt, at han havde beluret hende, gjorde det også et eller andet ved hende, måtte Sophia nok erkende. Måske var det fordi hun nød opmærksomheden ved at blive kigget på? Måske var det fordi, Kristoffer var det første varmblodede hankønsvæsen, der havde vist hende blot en smule interesse, siden hun var begyndt på sit mennesketomme natteliv? Måske var hun bare en større freak, end hun var villig til at indrømme?
Fra æsken under sengen fremfandt Sophia den lille, lyserøde vibrator, som hendes folkeskoleveninder havde givet hende i 18-årsfødselsdagsgave for snart 6 år siden. Det havde været ment som en sjofel spøg, men legetøjet havde ikke fundet mindre anvendelse gennem årene af den årsag. Således brugte den unge dame resten af den sene eftermiddag på at kæle for sig selv med det lille legetøj.
Selvom hans krop var tømt for energi, var den fuld af skam, da Kristoffer sad ved middagsbordet den aften med sin mor og papfar. Han havde brugt hele eftermiddagen på at onanere til tanken om sin papsøster og ofret adskillige sammenkrøllede stykker køkkenrulle til hendes ære. Nu spiste han lasagne, som om intet var sket. Mor bemærkede da også, hvor tavs han var, og italesatte dette.
Sophia kom dumpede ned i løbet af aftensmåltidet, som hun plejede, og satte sig til bordet. For engang skyld var hun ikke ved at falde sammen af træthed. Hun var faktisk lysvågen og i ret godt humør. Dog blev hun så forlegen over at se sin paplillebror, at hun knapt sagde noget. Jette kommenterede på, at Sophia ikke havde tømt opvaskemaskinen, som var hendes eneste huslige pligt, men det gik som sædvanligt bare ind af det ene øre og flød ud gennem det andet.
Sophia var iført en grå hættetrøje og nogle sorte hotpants, og selvom hendes påklædning var afslappet, kunne Kristoffer ikke undgå at lade tankerne vandre. Hendes tykke lår og fede numse udfyldte totalt de stramme hotpants. Men han prøvede at bevare sin opmærksomhed på middagen og det, der foregik omkring dem. Sophia sad overfor ham og prikkede dovent til sin lasagne med en gaffel. Var det åbenlyst, hvor meget han stirrede på hende? Han skyndte sig at koncentrere sig om sin mad igen.
Kristoffer kæmpede med sine egne tanker, der blev ved med at vende tilbage til det skammelige øjeblik tidligere på dagen. Duften af hendes skød havde indprentet sig i hans hukommelse, og selv nu syntes han, at han kunne fornemme den dejlige duft fra hende. Han følte sig som besat af denne tanke, der næsten overtog hans bevidsthed.
I et forsøg på at fortrænge de uønskede impulser, forsøgte Kristoffer at fokusere på samtalen ved bordet og prøvede at finde et emne, der kunne aflede hans opmærksomhed. Han forsøgte at ignorere den konstante trang til at undersøge Sophia med sine øjne, da han var klar over, hvor forkert og unaturligt det var. Han måtte finde en måde at slippe ud af denne besættelse, der truede med at ødelægge hans normale interaktion med sin papfamilie.
Resten af aftenen forløb stille, og Sophia begyndte at forberede sig til sit arbejde. Hun trådte ind i brusekabinen og lod det varme vand skylle ned over sin krop, hvilket gav hende en behagelig, afslappet følelse. Hun greb shampooen og masserede det blidt ind i sit hår, mens hun nøje plejede det. Det havde været en rar eftermiddag med adskillige orgasmer, og nu følte hun sig let og godt tilpas. Efter at have skyllet sæben af sig og tørret sig omhyggeligt, gik hun ind på sit værelse. Nu stod foran sit skab og søgte efter det passende tøj.
Mens hun overvejede sit tøjvalg, blomstrede der sig en drilsk tanke frem som ukrudt mellem terrassefliserne i hendes sind. Hvad nu hvis hun drillede Kristoffer lidt, når han kom hjem fra skole i morgen? Hvad hvis han opdagede, at hun slet ikke havde trusser på? Tanken om hans overraskelse og mulige hjertebanken fik et lusket smil til at danse over hendes læber. Det ville bare være en lille, uskyldig spøg, noget der ville bringe lidt sjov og krydderi ind i hendes ellers rutineprægede hverdag.
Med et glimt i øjet lod hun trusserne blive i skabet. Hun vidste, at de ville vække opmærksomhed og måske endda forlegenhed hos Kristoffer. Det var en uskyldig form for drilleri og ikke mere end det.
Sophia besluttede sig også for at intimbarbere sig. Hun indså, at det var længe siden, hun sidst havde gjort det, og en mindre busk var vokset frem på hendes forhøjning. I spejlet så hun eftertænksomt på sig selv og besluttede sig for at fjerne den. Det mindede hende om, hvor længe det var siden, hun sidst havde haft intimitet i sit liv, og hun sukkede anstrengt, velvidende om, at det nok var grunden til, at tanken om at drille Kristoffer pirrede hende så meget.
Sophia følte sig forførende og selvsikker med sin nybarberede fisse. Det var som om, det gav hende en ekstra portion selvtillid, der strålede ud af hende, mens hun udførte sit arbejde på hotellet. Hun flirtede med et par af gæsterne, hvilket dog ikke blev mødt med begejstring fra deres ægtefæller, der sendte hende misbilligende blikke. Men Sophie var ligeglad. Hun var uimponeret og fortsatte med at nyde den opmærksomhed, hun tiltrak.
I løbet af aftenen fandt Sophia tid til at slappe af i receptionen og spille hjerterfri og minestryger. Men hendes nysgerrighed fik hende også til at se porno på receptionens computer, i håb om at få et kort øjeblik af ophidselse. Desværre blev hun konstant afbrudt af nye gæster, og hun kunne aldrig rigtig fordybe sig i det. Selvom hun forsøgte at finde lidt tilfredsstillelse, var hendes seksuelle frustration mere fremtrædende end nogensinde før.
Da det blev morgen, og hun endelig havde friheden til at tage sig tid til sig selv, var hun alt for træt til at starte. Hendes træthed og udmattelse tog overhånd, og hendes behov for selvforkælelse blev udsat. Hun købte sig en fedtet burger og en stor cola hos døgneren, inden hun satte kursen hjemad, mere liderlig og seksuelt frustreret end da hun tog afsted. Hun smed sig på sofaen, lagde sig til at sove og ventede på, at Kristoffer skulle komme hjem og beglo hende.
Sophia havde ikke medtaget det aspekt i sin plan, hvor grim hun egentlig var, når hun sov. Hendes sovehår var filtret ind i hendes fingre, hun snorkede og savlede ud ad den ene mundvig, og hun lå generelt bare på en meget akavet måde. Kristoffer, der havde smidt skoletasken, da han var kommet ind ad døren, lod dog ikke til at bemærke noget af dette. Uanset hvor uindbydende Sophia var i dette øjeblik, kunne han ikke fjerne øjnene fra hendes bare fisse, der nærmest hilste på ham inde fra stuen.
Med en langsom og næsten hypnotiseret bevægelse nærmede drengen sig. Sophia lå på ryggen, hendes ben let adskilt i en indbydende position, mens den korte nederdel krøb op og afslørede den forførende del af hendes mest intime område. Kristoffer havde frit udsyn til hendes skede, da han forsigtigt satte sig på knæ ved siden af sofaen. Den overvældende duft fyldte hans næsebor – en sød, fristende blanding af kokosnødshampoo og den naturlige, forførende aroma fra hendes køn. Kristoffer hævede sit blik og rettede det mod Sophia for at sikre sig, at hun stadig sov, uvidende om den intense lyst, hun vækkede i ham.
Sophia sov ikke. Hun var lysvågen. At Kristoffer ikke fattede, at hun vågnede, når han smækkede med hoveddøren og råbte, at han var kommet hjem, havde så længe været hendes primære grund til irritation i livet, men nu betød det, at hun var klar og vågen, når den lille laban kom hjem. Men denne gang var hun mere end blot vågen – hun ventede nærmest med spænding på, at Kristoffer skulle belure hende. En underlig følelse af forventning og begær fyldte hendes sind, mens hun holdt øje med ham, klar til hvad end der skulle ske.
Kristoffer hviskede hendes navn. “Sophia?”
Sophia svarede ikke. Hendes rævesøvn var nok til at narre ham.
“Sophia?” gentog han igen med en hvisken.
Stadig intet svar.
“… Sophia?”
Oh my God, rør nu bare ved mig, din lille mongol, nærmest råbte Sophia inde i sig selv. Hun var ved at gå ud af sit gode skind. Kristoffer kom nærmere for at snuse til hende, og hans lille, kolde næse børstede ved et uheld mod hendes inderlår. Sophia måtte gøre alt for ikke at spjætte, for det kildede ufattelig meget. Hun kunne høre, at hendes paplillebror duftede til hendes fisse, og hun tænkte på, hvor fucking underlig han var, men det stoppede hende ikke fra at nyde hans opmærksomhed. Hvor lavt var hun sunket, at hendes seksuelle liv nu kulminerede i en 15-årigs udforskning af hendes underliv?
Duften af den parfumerede kusse var for meget for Kristoffer, og trods al fornuft og logik stak den nærmest hypnotiserende skoledreng forsigtigt tungen frem. Den landede på Sophias revne. Hun gispede men ikke højt nok til, at Kristoffer hørte hende. I et øjeblik var hun nær ved at sparke ham væk, inden hun greb sig selv i at lade være. Hun havde selv villet det her, uanset hvor ynkeligt, ydmygende og trist det end var.
Kristoffers tunge begyndte ganske forsigtigt at udforske Sophias skede. Den lille, våde muskel foldede blidt de ydre læber fra hinanden, og han kom tættere på. Endelig trak han sin tunge tilbage og førte den mod ganen. Sophia smagte lækkert. En smule… syrligt? Kristoffer trodsede sin frygt og slikkede modigt videre.
Sophia kæmpede for at ligge stille. Kristoffer vidste tydeligvis ikke, hvad han lavede. Tanken om Kristoffer, verdens mest irriterende paplillebror, der udforskede hendes intime område med sin uerfarne tunge, var både skræmmende og pirrende for Sophia. Hun kunne mærke den blide berøring fra hans læber og tungen, der bevægede sig rundt i hendes våde og sensitive område. Selvom Kristoffer ikke havde den fulde kontrol over teknikken, kunne hun ikke benægte den mærkelige nydelsesfølelse, der langsomt begyndte at opbygge sig inden i hende.
Sophia kæmpede imod trangen til at bevæge sin krop og guide ham i den rigtige retning. Hun nægtede at afsløre, at hun var vågen, da det ville resultere i alt for store forklaringsproblemer. Hendes hænder knyttede sig stramt fast til sofaens betræk, og hun bed sig i læben for at undertrykke de stigende støn, der pressede sig på for at slippe ud.
Hver bevægelse fra Kristoffers tunge sendte bølger af spændinger gennem Sophias krop. Hun kunne mærke hans tunge frempiske hendes ophidselse, og hun ønskede sig intet mere end at lade sig overgive sig til den voksende ekstase i sin krop, læne hovedet tilbage, og stønne op mod loftet. Det var helt fucked op, hvad der foregik lige nu. Hun lod vitterligt sin 15-årige paplillebror slikke sin fisse. Det var blandingen af hele den forbudte spænding og en dyb, dyb trang efter mere, der drev hende til kanten af denne sanseløse nydelse.
Sophia var overvældet af den vulgære situation, der udspillede sig mellem hende og Kristoffer. Hendes sind kæmpede mellem skyldfølelsen og det intense begær, der ikke kunne ignoreres. Hun ønskede at bevare kontrollen og samtidig overgive sig til den forbudte lyst, der fyldte rummet. Sophias krop var i flammer, og hun kunne mærke, hvordan den bølgende ekstase var på vej til at kulminere i en kraftfuld orgasme. Et dybt suk undslap Sophias læber, og hun kunne ikke længere undertrykke de voksende støn, der undslap hendes læber. Hendes vejrtrækning blev hurtigere og mere uregelmæssig, mens hendes krop begyndte at kræve mere og mere af den himmelske stimulation.
Pludselig blev det for meget for Sophia. Hendes hofter begyndte at bevæge sig i takt med Kristoffers tunge, der fremtvang gispelydene fra hendes læber. Hun kunne mærke, hvordan hendes muskler spændte sig sammen og pulserede i en rytmisk dans. En bølge af intens glæde skyllede gennem hende, og hun mistede midlertidigt fornemmelsen af tid og sted. Hendes krop rystede i en kaskade af vellyst, og hun følte næsten, at hun svævede.
Sophia lå i sofaen, efterladt i en tilstand af total tilfredshed og udmattelse. Hendes bryst hævede og sænkede sig i takt med hendes uregelmæssige vejrtrækning, og et saligt smil snoede sig om hendes læber. Hun vidste, at dette øjeblik var en unik oplevelse, der ville blive indprentet i hendes erindring for evigt.
Kristoffer trak sig tilbage, forskrækket over hendes pludselige udbrud og komplet uvidende om den intense oplevelse, han netop havde givet Sophia. Han rejste sig op, tog et par skridt baglæns, inden han vendte om og skyndte sig ind på sit værelse.
I et kort øjeblik følte Sophia sig skuffet over, at han var væk. Hun havde håbet på noget mere intenst og seksuelt, men det virkede som om, at Kristoffer var for bange til at fortsætte. Tankerne om at blive kneppet fyldte stadig hendes sind, men så blev hun ramt af virkeligheden som en kold spand vand i hovedet. Hun rejste sig og skyndte sig ind på sit værelse, befippet, frustreret og i totalt chok over sig selv. Hun havde vitterligt lige ladet sin paplillebror slikke hende, og nu anede hun ikke, hvordan hun skulle håndtere situationen.
Én ting var sikkert. Hun kunne aldrig nogensinde fortælle ham, at hun havde været vågen og overværet det hele. Hun kunne ikke overskue, hvad det ville betyde for deres søskendebånd, hvis han fandt ud af, at hun rent faktisk havde været bevidst om, at han havde slikket hende til orgasme. Det var selvfølgelig rimelig fucked, at han havde gjort det uden at spørge først, men Sophia havde jo praktisk talt serveret sig selv på et sølvfad for ham, så det bebrejdede hun ham ikke. Det skulle bare have været en spøg, men legen var gået for vidt, og det var hendes egen skyld. Hun var den voksne, og hun havde jo planlagt det hele.
En anden ting var også sikkert. Hun havde lige haft en af de mest intense orgasmer i sit liv. Måske var det alt sammen ikke så slemt, når alt kom til alt? Hun havde nydt det, Kristoffer havde selv indvilliget i det, og de behøvede i princippet aldrig at tale om det igen. Måske… måske kunne alting bare gå tilbage til, som det plejede. En storesøster og en lillebror, der hadede hinanden. Sophia så på sig selv i spejlet på sit værelse. Hun følte sig stadig en smule ækel over at have ladet sin 15-årige paplillebror gøre det, han havde gjort. Hun tog en dyb indånding. Sophia var bestemt ingen helgen, når det kom til sex, men hun havde dog visse grænser, og én af dem havde hun lige overtrådt.
Inde på sit eget værelse stod Kristoffer og stirrede ud gennem vinduet. Han havde lige forgrebet sig på sin forsvarsløse, intetanende papstoresøster. Hun lod gudskelov ikke til at være vågnet, men skylden i hans krop var ved at æde ham op inde fra. Han hyperventilerede og gik rundt i cirkler ude af stand til at bevare roen over sig selv. Var han en sexforbryder nu? Han var blevet grebet af en ond følelse, en besættelse uden moral, og var blevet draget til truet som et umælende dyr, bundet om halsen af sine egne selviske lyster. Det var nogle store, dramatiske tanker, som den 15-årige dreng gjorde sig på sit soveværelse efter at have smagt kusse for første gang, men Kristoffer havde altid været lidt… speciel. Efter en times sjælesøgning, mentale sammenbrud, og endelig en ordentlig omgang identitetsgenopbyggelse nåede Kristoffer frem til, at det, han havde gjort, var forkert, at han måtte erkende sine synder og stå til regnskab for sine grufulde handlinger.
Med tunge skridt nærmede Kristoffer sig Sophias soveværelsesdør. Han tog en dyb indånding, inden han endelig slog tre hårde slag mod det solide træ. Han vidste ikke helt, hvad han ville sige, men han vidste, at han måtte angre sine ugerninger. Hvis Kristoffer nogensinde skulle kunne leve med selv, var han nødt til at se sine dæmoner i øjnene og gå til bekendelse. Da døren endelig åbnede sig, stod Sophia foran ham i en hvid undertrøje, sorte hotpants, med uglet hår og rødme i kinderne. En sød, indbydende duft omgav hende og kildede i Kristoffers næsebor. Hun så på ham med et løftet øjenbryn, og han kunne mærke, hvordan der voksede en uudtalt spænding frem imellem dem. Det var som om, luften omkring dem var fyldt med en usynlig, gnistrende kraft.
“Ja, hvad vil du?” spurgte Sophia uinteresseret. Hun var lænet imod dørkarmen, imens hun gravede sig i øret med sin lillefingernegl.
“Øh, Sophia…” mumlede Kristoffer. “Må jeg komme ind? Der er noget, jeg er nødt til at fortælle dig.”
“Du kan fortælle mig det her,” svarede Sophia og så på ham med korslagte arme. “Hva’ så? Hvad er der?”
Kristoffer sank en klump og så sig over skulderen som for at sikre sig, at deres forældre ikke var hjemme. Sophia indså, hvad der foregik, og at hendes paplillebror rent faktisk var kommet for at tilstå, hvad han havde gjort. Det chokerede hende i et kort øjeblik. Hvor dum havde man lov at være? Sophia var fast besluttet på, at der ikke skulle foregå nogle erkendelser eller tilståelser om, hvad der var sket, nogensinde. Det, der var sket, skulle forblive en uudtalt hemmelighed mellem dem for evigt, som aldrig nogensinde ville komme frem. Det var den eneste måde, hun kunne cope med det faktum, at hun lokket denne lille dreng, knapt over den seksuelle lavalder, til at tilfredsstille hende oralt.
Inden Kristoffer kunne nå at sige noget, brød Sophia derfor ind. “Jeg ved godt, hvad det her handler om.”
Kristoffer sank en klump mere. “Gør du?”
“Ja, og jeg er meget skuffet over dig. Du troede, at jeg ikke ville opdage det, men du tog fejl. Jeg var fuldt bevidst om det hele fra start til slut. Du troede, at jeg ikke ville bemærke, at du har stjålet min oplader, og hvad finder jeg inde i stuen? Min fucking oplader i gang med at oplade din mobil. Jeg burde sige det til Jette.”
Kristoffer var helt paf. Han havde ingen anelse om, hvad Sophia snakkede om. “… Din oplader?”
“Men jeg er i godt humør i dag, så jeg lader dig slippe og siger det ikke til din mor eller min far,” afsluttede Sophia med et sløvt skuldertræk.
Hendes paplillebror stod stadig og så fuldstændig forvirret ud, som om hele situationen gik hen over hovedet på ham. Han rømmede sig lidt nervøst. “Øh, tak, Sophia. Men altså, det var faktisk ikke det, jeg ville tale om. Jeg kom for at –”
Men før Kristoffer kunne fuldføre sin sætning, smækkede Sophia døren i hans ansigt med et skarpt knald. Forbløffet stod han som fastfrosset foran den lukkede dør, hans mund en anelse åben i overraskelse. Han havde slet ikke forudset, at Sophia ville reagere så voldsomt. Hans hjerte hamrede i brystet som en hidsig trommeslager, og hans tanker løb rundt i hans hoved som en flok vildfarne får. Han havde været fast besluttet på at fortælle hende sandheden, men nu havde hun bogstaveligt talt lukket døren foran ham. Langsomt vendte han sig om og begyndte at trække sig tilbage mod sit værelse. Hvert skridt føltes som en kamp, som om blylodder var bundet om hans ankler og trak ham ned mod jorden. Han kunne næsten høre sine egne skridt ekko i gangen, så tungt var hvert skridt.
Da han endelig nåede sit værelse, smækkede han døren bag sig med en lyd, der rungede gennem gangen. Uden at tænke nærmere over det kastede han sig på sengen, som om den kunne absorbere alle hans bekymringer. Han lå der og stirrede op i loftet, hvor skyggerne fra træerne udenfor dansede i takt med hans forvirrede tanker. Hans hjerne var som en hvirvelvind, der rev ham rundt i alle retninger. Han vidste udmærket, at han havde gjort noget forfærdeligt, noget som ville ændre alting, men Sophias reaktion havde rystet ham dybt. Han havde troet, at han var klar til at tage ansvar for sine handlinger, at han kunne stå ved det, han havde gjort. Men nu, med skammen brændende i hans bryst og en lille gnist af lettelse over, at hemmeligheden måske stadig var intakt, følte han sig fanget i en limbo. Var det overhovedet muligt at føle både skam og lettelse på samme tid? Hans sind var et kaos af modstridende følelser, og han kunne ikke finde vej ud af den labyrint, han selv havde skabt.
Kristoffer rakte ud efter det lille billede, der stod på hans natbord, som en relikvie fra en lykkeligere tid. Med en forsigtig hånd tog han det op og betragtede det grundigt, som om han kunne finde nye detaljer i de allerede velkendte ansigter. Billedet viste hele hans familie samlet i en solrig park på en perfekt sommerdag. Hans mor, med sit varme smil, stod tæt ved siden af hans papfar, som stolt havde sin arm omkring hende. Til højre for dem stod Kristina, hans biologiske søster, der altid havde et stort, smittende grin på læben. Og så var der Sophia, som lidt for sig selv, med et anstrengt smil, der aldrig helt nåede hendes øjne, men stadig forsøgte at være en del af den glade scene.
Han kunne simpelthen ikke lade være med at tænke på, hvor meget han savnede Kristina. Tankerne om hende fyldte hans sind dag og nat. Hun var flyttet til København for et par år siden, og siden den dag hun forlod byen, havde han følt sig mere alene end nogensinde før. Hun havde altid været den, der kunne få ham til at føle sig forstået og støttet på en måde, ingen andre kunne. Han mindedes deres barndom med varme og nostalgi – alle de utallige timer de havde brugt sammen, legende i haven, på eventyr i skoven, og bare hængende ud med hinanden. Deres søskendebånd havde altid været stærkt, nærmest uovervindeligt, og det var netop det, han savnede mest. Det var den særlige forbindelse, der kun kan eksistere mellem søskende, som delte hemmeligheder, latter og nogle gange tårer. Alene tanken om det kunne bringe et lille smil frem på hans læber, selvom savnet indimellem føltes næsten uudholdeligt.
Han betragtede Sophias ansigt på billedet og mærkede en dyb skyld gnave i ham. Hendes udtryk var langt fra glad, og han kunne ikke lade være med at spekulere på, om han og Kristina kunne have gjort mere for at få hende til at føle sig velkommen i deres søskendefold. Sophia havde altid været lidt af en enspænder, en lone wolf, og det havde taget sin tid for hende at vænne sig til deres nye familiesammensætning. Kristoffer havde ofte følt, at der var en usynlig barriere mellem dem, som om hun aldrig helt havde accepteret dem som sin nye familie. Han kunne ikke lade være med at tænke tilbage på de mange gange, hvor han havde forsøgt at inkludere hende, men alligevel følt, at noget manglede. Måske var det tiden, måske var det tålmodigheden – eller måske var det bare den svære kunst at blande nye familier. Selvom han og Kristina havde gjort deres bedste, var der altid en følelse af, at de ikke havde ramt plet. Og det nagede ham, især nu, hvor han stod alene og reflekterede over de mange små øjeblikke, hvor de kunne have gjort en forskel for Sophia.
Med et tungt suk lagde han billedet tilbage på natbordet og lukkede øjnene, som om han kunne lukke verdens problemer ude. Han var nødt til at finde en måde at gøre det godt igen – både for Sophias skyld og for sin egen fred i sindet. Men hvordan? Det var spørgsmålet, der nagede ham konstant. Han kunne ikke bare ignorere det, der var sket, men han frygtede også, hvad konsekvenserne ville være, hvis sandheden kom frem. Hans hoved føltes tungt af alle disse modstridende tanker, og som minutterne tikkede af sted, begyndte trætheden langsomt at overmande ham. Tankerne drev rundt som skyer på en stormfuld himmel, men til sidst kunne han ikke kæmpe imod længere. Med en blanding af uro og håb om en lysere morgen gled han langsomt ind i søvnens favntag.
Mens Kristoffer sov sødt derhjemme, var Sophia på arbejde, plaget af en skyldfølelse så stor som Mount Everest. Hun forsøgte ihærdigt at holde sig beskæftiget for at undgå at lade tankerne overtage hendes sind, men det var som at kæmpe mod en tsunami med en tandstik. Hver gang hun fik et øjebliks ro, kom de forbandende billeder og minder snigende tilbage, og hun kunne næsten mærke kvalmen rulle sig ind over hende som en bølge. Hun tog flere rygepauser end normalt, stående udenfor i den kølige natteluft, hvor hun røg sin cigaret og stirrede tomt ud i mørket, som om svarene lå skrevet dér. Sophia vidste, dybt inde i sig selv, at det hun havde gjort, var på kant med hendes egne principper. Som den voksne burde det have været hendes ansvar at beskytte Kristoffer, ikke at blive forviklet i hans uskyld og forvirrede følelser. Tanken om at konfrontere ham med sandheden kriblede konstant i baggrunden af hendes sind som en ulmende fornemmelse. Men hver gang hun nærmede sig tanken om at tage fat i den vanskelige samtale, føltes det som om hendes mod svigtede hende. Hun var lammet af frygt for, hvordan han ville reagere. Ville han hade hende? Ville han røbe hende? Spørgsmålene hvirvlede rundt som forvildede sommerfugle i hendes mave, og hun vidste ikke, hvilken vej hun skulle vende sig.
Sophia knuste cigaretten under sin fod med en bestemt gestus og tog en dyb, beslutsom indånding. Hun var fuldt ud klar over, at hun burde stoppe det her, sætte en grænse for sig selv. Men tanken om, hvor langt hun kunne få Kristoffer til at gå, havde snoet sig om hendes sind som en fristende slange med sin forlokkende hvisken. Ville han være villig til at gå hele vejen, hvis han troede, at han kunne slippe afsted med det? Den tanke sendte en varm, pirrende bølge gennem hendes krop, og hun kunne mærke hendes hjerte slå hurtigere. Sophia vidste, at hun legede med ilden, men hun kunne simpelthen ikke modstå fristelsen. Hun var drevet af en nysgerrighed, en trang til at udforske sine egne grænser og hans reaktioner. Hun spekulerede på forskellige scenarier, hvordan hun kunne teste hans grænser, hvor langt hun kunne strække hendes magt over ham. Hvordan ville han reagere, hvis hun nærmest serverede sig selv for ham på et sølvfad? Ville han tage initiativet, hvis hun gav ham muligheden? Da hendes arbejdsvagt endelig sluttede, gik hun hjem med beslutsomhed brændende i sit sind. Hun vidste, at hun tog en stor risiko, men tanken om at udforske dette spil af magt og begær var uimodståelig. Sophia kunne ikke ignorere den bølge af spænding, der pumpede gennem hendes åre, selvom hun vidste, at det var farligt farvand, hun bevægede sig ud i.
Da Kristoffer kom hjem fra skole næste dag, var huset stille som graven. Han smed sin tunge skoletaske med et bump ved døren og trådte ind i stuen. Der fandt han Sophia liggende på sofaen, i en position der kunne få selv den mest erfarne biolog til at gispe. Hun lå på ryggen med benene spredt vidt fra hinanden, og hendes glatte fisse var til fuld skue. Kristoffers hjerte hamrede så vildt i brystet, at han næsten troede, det ville hoppe ud. Han stirrede på hende med en blanding af chok og fascination. På sofabordet stod der flere tomme øldåser, hvilket forklarede hendes temmelig uheldige position og dybe snorken. Hun var helt væk i drømmeland, og Kristoffer følte sig som den eneste vågne person i et surrealistisk mareridt Han stod som forstenet og kunne ikke fjerne blikket fra hende. Tankerne kørte rundt i hans hoved som en karussel, og han var fanget i en strøm af forvirrende følelser og impulser. Han følte sig trukket mod hende, som om en usynlig kraft drev ham fremad, mens hans fornuft råbte ad ham for at stoppe. Efter et par vaklende skridt nærmere standsede han ved kanten af sofaen. Hans hænder rystede, og han kunne mærke en intens spænding brede sig i hele hans krop, som om han var på vej til at løbe en maraton.
“S-Sophia?” stammede han forsigtigt. Hun reagerede ikke, og snorken fortsatte ufortrødent.
Han stod dér, vidende om at det han tænkte var forkert, men fristelsen var næsten ulidelig. Langsomt bøjede Kristoffer sig ned mod hende, og kunne mærke hendes varme ånde mod sin hud. Han strakte en hånd ud, men standsede, før han rørte hende. En stemme i hans hoved skreg, at han skulle stoppe, men en anden del af ham ønskede at fortsætte. Hans papstoresøster snorkede lidt højere og vendte sig let i søvne, hvilket gjorde hendes stilling endnu mere åbenlys. Kristoffer tog en dyb indånding og prøvede at samle mod til at gøre noget. Hans hjerte bankede så hurtigt, at han troede, det ville springe ud af hans brystkasse. Han strakte hånden ud igen og lod fingerspidserne glide let over hendes lår. Hendes hud var varm og blød under hans berøring, og han kunne mærke en bølge af ophidselse skylle gennem sig.
Men så, som om et lyn slog ned i ham, trak han hånden hurtigt tilbage. Han kunne simpelthen ikke gøre det. Han måtte stoppe, før han endte med at gøre noget, han ville fortryde for evigt. Med en dyb indånding rettede Kristoffer sig op og trådte væk fra sofaen, hans hjerte stadig i overgear. Han vendte sig om og begyndte at gå mod døren. Men lige da han nåede til sit soveværelse, stoppede han brat. Han følte sig draget af noget uforklarligt, som om en usynlig kraft drev ham tilbage mod sofaen. Langsomt vendte han sig om og så tilbage på Sophia, der stadig lå ubevægelig. Et øjebliks tøven, og så tog han en beslutning. Han gik mod sofaen igen, hans hjerte hamrende stadig i brystet, og hans hænder rystede let af nervøsitet.
Han nærmede sig Sophia igen, en blanding af angst og spænding fyldte ham. Tanken om at være så tæt på hende, at føle hendes varme hud mod sin egen, sendte kuldegysninger ned ad hans ryg. Langsomt begyndte han forsigtigt at kysse og slikke hendes inderlår, og han nød smagen og duften af hendes ophidselse. Hendes respons var næsten hypnotisk, hendes krop bøjede og vrængede sig under hans berøring, hvilket kun nærede hans begær. Sophia stønnede svagt i søvne, en blød, næsten musikalsk lyd, der pirrede noget dybt i Kristoffer. Han kunne ikke modstå trangen til at udforske hende yderligere, og hans læber og tunge fulgte hver eneste kurve og sprække på hendes krop. Hendes bevægelser, hendes reaktioner på hans berøringer, drev ham til ekstase. Da hun oplevede en kraftfuld orgasme, sendte det bølger af nydelse gennem ham, og en følelse af lettelse skyllede over ham ved hendes frigivelse. Sophias varme og indbydende krop, hendes forførende duft, da han dykkede ned mellem hendes lår. Kristoffer kunne ikke vente længere, trak hurtigt sine bukser og underbukser ned og lod sin pik glide mellem hendes våde skamlæber. Han nød følelsen af hendes glatte og varme ophidselse, og hendes stønnen og gispen, mens han gjorde sig klar til at trænge dybt ind i hende, kun øgede hans egen ophidselse.
Men inden han kunne fortsætte, tog Sophia pludselig kontrollen. Med en hurtig bevægelse skubbede hun ham væk, så han væltede baglæns og landede med et dump på gulvet. Kristoffer stirrede forbløffet op på hende, mens hans hjerte bankede vildt af overraskelse. Sophia stod triumferende over ham med et lumsk smil, og hendes øjne glimtede med skadefryd.
“Åh, lille Kristoffer,” sagde hun og lod en finger glide over hans læber. “Troede du seriøst, at jeg sov?”
Kristoffer prøvede at fremstamme en undskyldning, men ordene hang fast i hans strube. Han følte sig som et bytte fanget i kløerne på en rovdyr.
Sophia så ned på ham med en blanding af foragt og triumf i øjnene. Med en overlegen mine placerede hun sin fod på hans hals, så han ikke kunne komme op. “Jeg har vidst hele tiden, hvad du gik og lavede,” afslørede hun og lod sit blik bore sig ind i hans sjæl. “Men jeg lod det ske. Jeg ville se, hvor langt du ville gå.”
Kristoffer følte, at jorden åbnede sig under ham. Men så fjernede Sophia sin fod og rakte i stedet sin hånd ned for at hjælpe ham op. Lidt tøvende tog han imod hendes udstrakte hånd, før de begge satte sig ned på sofaen.
“J-jeg forstår det ikke,” stammede han. “Du… Du var vågen hele tiden?”
“Jeg har altid hadet, hvor perfekte du og Kristina har set ud i alles øjne. Men nu ser jeg sandheden. Du er ikke et pænt og artigt barn. Du er en klam, lille stodder, der er villig til at gøre hvad som helst, når ingen ser det.”
Kristoffers skam blev endnu dybere ved hendes ord. Han kunne mærke tårerne stikke bag øjnene, men han tvang dem tilbage. Han vidste, at Sophia havde ret. Hvad havde han lavet? Kristoffer kunne ikke holde tårerne tilbage længere. De flød ned ad kinderne på ham, da han helt tabte sig og forvirret. Sophia kiggede på ham med et snedigt smil, der snoede hendes læber.
Mens Sophias fingre sporede hans tårer ned ad kinden, følte Krist en blanding af ydmygelse og lettelse skylle ind over sig. Hendes berøring var både beroligende og hånende og vækkede modstridende følelser i ham. Han lod sig løfte op af hende, hans hjerte stadig tungt af skam.
“Åh, Krisser,” Sophias stemme var som fløjl og dryppende af hån. “Du er virkelig en patetisk stakkel.”
Ordene skar gennem ham som en kniv, men alligevel var der en mærkelig tiltrækning ved hendes tone, der fik ham til at føle sig underligt underdanig. Sophias magt over ham var ubestridelig, og han så sig tiltrukket af hende på trods af skammen, der brændte i hans bryst.
Kristoffer lod sig føre hen til sofaen og satte sig ved siden af ??Sophia, mens hans sind stadig tumlede af forvirring. Den nagende følelse af skam blev hængende i ham og fik ham til at føle sig lille og afsløret i hendes nærvær.
“Jeg forstår det ikke,” gentog han, hans stemme knækkede af følelser. “Hvorfor gjorde du det her?”
Sophia grinede kort, men det lød ikke ondt. “Fordi det er sjovt at se, hvor langt du vil gå, Krisser,” svarede hun og lod en arm glide omkring ham. “Men hey, det er okay. Vi er begge to messed up.”
Kristoffer kiggede forvirret på hende, men før han kunne sige noget, begyndte Sophia at røre ved hans pik. Han rykkede tilbage, forvirret og chokeret over hendes handlinger.
“Sophia, hvad laver du?” spurgte han panisk og kæmpede for at trække sig væk.
Sophia grinede og holdt ham fast. “Rolig nu, Krisser. Det er bare for sjov.”
Kristoffer forstod det ikke. Han kæmpede imod, men Sophia fortsatte ufortrødent. Hun begyndte at onanere ham, og han følte sig som en marion i hendes hænder, forvirret, flov og ophidset på samme tid. Han begyndte langsomt at slappe af og lod sig synke tilbage i hendes omfavnelse. Han lå på hendes mave, mens hun lå på ryggen i sofaen. Han nød følelsen af, at hendes hånd bevægede sig op og ned af hans skaft. Mens Sophias hånd kyndigt tilfredsstillede ham, smeltede Kristoffers langsomt modstand væk. Han kunne ikke lade være med at stønne stille, mens hun dygtigt pirrede og kærtegnede ham. Den forlegenhed, han oprindeligt følte, blev overskygget af den overvældende fornemmelse af nydelse, der strømmede gennem hans krop. Sophias berøring var både blid og fast, hendes fingre vidste præcis, hvordan de skulle røre ham. Følelsen af ??hendes bløde hud mod hans egen sendte et stød af elektricitet gennem hans krop, hvilket forstærkede hans behov for udløsning.
Mens hun fortsatte sit arbejde, hviskede Sophia ham i øret med et lumskt smil. “Har du drømt om at kneppe mig længe, Krisser?” spurgte hun med en drillende tone.
Kristoffer sank og følte varmen brede sig til hans kinder. Han nikkede tøvende.
Sophia brød ud i latter. “Åh, du er virkelig alt for cute,” sagde hun og lod sin anden hånd glide ned over hans bryst, mens hun spillede hans pik. “Men du ved, det her ændrer ikke noget mellem os. Jeg er stadig din papstoresøster, og du er stadig min irriterende paplillebror.”
Hans hjerte hamrede vildt i brystet, og han følte sig både flov og ophidset over hendes ord. Hun var trøstende og sød, men samtidig sadistisk og ondskabsfuld.
“Krisser, drømmer du nogensinde om at kneppe din rigtige storesøster?” spurgte hun pludselig og øgede tempoet.
“H-hvad? N-nej, jeg gør ej!” svarede Kristoffer endelig.
“Jeg tror, hun ville kunne lide det,” fortsatte Sophia. “Jeg tror, at Kristinna ville elske det, hvis hendes lillebror kneppede hende.”
“S-stop med at tale om hende,” stønnede Kristoffer desperat.
Men Sophia fortsatte alligevel. “Jeg tror, at en lille, fin og fornem prinsesse som Kristinna har en ækel, ækel side gemt væk inde bag den der perfektionistiske stræber-facade, hun altid render rundt med.”
“S-stop med at t-tale om min storesøster,” tiggede Kristoffer igen, men Sophia var ikke til at stoppe.
“Kan du forestille dig det, Krisser? Kristinnas nøgne patter, der bouncer op og ned, mens hun ridder din pik som en lille luder? Kan du forestille dig, hvor yndigt din storesøster ville stønne, når hun tager din incestpik langt op i sin lille, stramme kusse?”
Med det samme begyndte Kristoffer at sprøjte, og Sophia brød ud i latter. Klatterne fløj op i luften, inden de landede på hans mave. Kristoffer fjernede sig fra Sophia, som blev liggende på sofaen og kiggede op på ham med et drillende smil.
“Fuck, du er klam, Kristoffer. Fik du seriøst lige orgasme af at tænke på din storesøster?”
“N-nej,” stønnede han. “Det var, øh… Jeg–”
“Du er en pervers lille freak. Hvad tror du, din mor og Kristina siger, når jeg fortæller dem, at du drømmer om at have incestsex med din storesøster?”
“Det må du ikke! Please, lad være!” tiggede han. Han havde næsten tårer i øjnene.
Sophia så på Kristoffer med et lumsk smil og lagde en finger mod sine læber som tegn til at være stille. “Hvis du ikke gør, hvad jeg siger, fortæller jeg alt til din mor og søster. Forstået?”
Kristoffer nikkede tøvende. Han vidste, at han ikke havde noget valg. Han var fanget i Sophias spil, og det eneste, han kunne gøre nu, var at adlyde.
“Godt,” sagde Sophia og hendes smil blev bredere. “Først og fremmest skal du gøre rent i stuen og på mit værelse. Og sørg for, at du gør det ordentligt, ellers vil der være konsekvenser.”
Kristoffer sukkede dybt, men han vidste, at han ikke havde noget valg. Han rejste sig fra sofaen og begyndte at samle øldåser og andre ting op fra gulvet. Sophia sad og betragtede ham med en følelse af tilfredshed, mens han arbejdede. Timerne gik, og Kristoffer gjorde rent med en tyngde i hjertet. Han følte sig som en slave under Sophias kontrol, men han kunne ikke risikere, at sandheden kom frem. Han tænkte på, hvordan alt dette var begyndt med en uskyldig leg, der nu var eskaleret til et farligt spil af magt og manipulation. Da han endelig var færdig med at gøre rent, kiggede han op på Sophia, der sad og stirrede på ham med et tilfreds smil.
“Er du tilfreds nu?” spurgte han udmattet.
Sophia nikkede. “Meget tilfreds. Du har gjort et godt stykke arbejde.”
Kristoffer rullede med øjnene, men sagde ikke mere. Han følte sig både lettet over at have overstået opgaven og ydmyget over situationen.
Sophia rejste sig fra sofaen og gik over til ham. “Du ved, Krisser,” begyndte hun og lagde en hånd på hans skulder, “når du er så sød og artig, og gør som jeg siger, så afstresser det mig virkeligt. Og når jeg ikke er stresset, så sover jeg tungere. Meget tungere…”
Hun så ham i øjnene i et kort stykke tid. Det var først, da hun trak sig væk, at Kristoffer begyndte at forstå, hvad hun havde hentydet til.
“V-vent, Sophia… Mener du at–”
Sophia afbrød ham med et skævt smil. “Og husk, Krisser, hvis du nogensinde tænker på at fortælle nogen om vores lille hemmelighed, er jeg altid klar til at minde dig om, hvor meget du har at miste…”
Det var sent på eftermiddagen, da Jette låste døren op og trådte ind i stuen efter en lang dag på arbejdet. Hendes trætte øjne lyste op, da hun så Sophia og Kristoffer sidde sammen i sofaen og spise is. Da sad og så en film, og Sophia havde sin arm viklet om den store dreng. Det var et usædvanligt syn. Normalt var de to altid i hver deres verden, sjældent samlet på den måde. Jette åbnede først munden for at sige noget om ikke at spise is i sofaen, men da hun så deres smilende ansigter og den uventede venlighed imellem dem, besluttede hun sig for at lade det passere. Måske var det bare, hvad de havde brug for – lidt tid sammen.
“Hvordan har I haft det i dag?” spurgte Jette med et smil og hang sin jakke på knagen.
Sophia og Kristoffer så begge op på hende med et overraskende ægte smil. “Det har været en virkelig skøn dag,” svarede Sophia hurtigt, mens Kristoffer nikkede. Hans kinder var lidt røde.
Jette gik hen og satte sig i en stol overfor dem og så på dem med mild undren. Det var næsten som om, der var sket noget mellem dem, men hun kunne ikke sætte fingeren på, hvad det var. Alligevel var hun taknemmelig for et øjebliks fred.
“Er I sultne? Skal jeg lave noget aftensmad til jer?” spurgte hun-
Sophia og Kristoffer kiggede på hinanden og nikkede enigt.
“Det ville være dejligt, mor,” sagde Kristoffer, og Sophia tilføjede: “Tak, mor.”
Jette smilede bredt. Det var første gang, at Sophia kaldte hende “mor”. Hun rejste sig og begyndte at planlægge, hvad de skulle have til aftensmad, mens en varm følelse af lykke spredte sig i hendes bryst. Måske var der håb om, at de kunne finde sammen som en familie trods alt.
Erotiske noveller skrevet af Jeriko