Det var morgen i det herrens år 1944. 21 år gammel stod jeg foran spejlet og kunne ikke lide hvad jeg så. Jeg bar en stuepige uniform og gjorde tjeneste på Hotel Bayou - opkaldt efter de sumpe som lå omkring Gatorville i Louisiana. En stille by så lille at den ikke er opført på de fleste landkort. På hotellet gik jeg under navnet Vilma. Jeg var så langt hjemme fra Danmark og verdenen omkring mig var i krig. Jeg satte mig ned i sengen og stønnede sagte på grund af korsettet som jeg var tvunget til at bære. Hvordan var jeg dog havnet i den mildest talt bizarre situation? Hvor at få det at vide skal vi tilbage til 1939 hvor jeg lige var kommet til landet.
-
Det var eftermiddag på rederiets kontor i Los Angeles. Jeg var ankommet til staterne nogle uger før. Jeg blev undersøgt på det lokale hospital for at se hvor slemme skaderne var fra arbejdsulykken på SS Helsved og planen var at jeg skulle med skib mod Danmark så hurtigt som muligt. Afdelingschefen prokurist Jacobsen havde bedt mig om at komme ind på hans kontor til et møde.
“Nå Viggo. Det ser rimelig sort ud med at finde hyre på et skib, der skal tilbage til Danmark. Der vejrer tunge skyer over Europa. Vi sender kun de skibe til Europa, som virkelig er nødvendige. Vi har ringet rundt til rederiets forskellige afdelinger og resultatet er at du er nødt til blive her.” indledte Prokurist Jacobsen
“Hvad?” Jeg var rystet. Jeg havde sådan håbet at jeg inden længe ville være på vej tilbage til Danmark.
“Rolig. Vi smider dig ikke ud på gaden. Jeg har telegraferet med besætningen på SS Helsned og har også bemærket dine skolepapirer. Du har gode skudsmål og især dine evner indenfor regning og skrivning er enestående. Var det en katolsk privatskole, du gik på?”
“Ja. Børnehjemmet havde deres interne skole. Det var en meget intens undervisning.”
“Det kan man aflæse på din realeksamen. Kokken på SS Helsved var også dybt begejstret. Regnskab er ikke hans stærke side, men han havde jo dig. Jeg tænker at du kan arbejde her på kontoret og få lidt indsigt i den administrative side af søfarten. Hvad tænker du?”
“Jeg kan jo ikke komme hjem, så jeg siger ja tak. Dog vil jeg sige at skulle muligheden opstå, så ville jeg gerne hjem til min familie i Danmark”
“Ja. Det er også lang tid du har været væk. Du tog direkte fra børnehjemmet og drog til søs?”
“Ja. Det blev arrangeret sådan.”
“Jeg har forresten også set på rapporten fra lægen. Det er ikke så godt.”
“Hvad?” Jeg havde været hos en læge sammen med Jacobsen. Årsagen var at jeg havde været ude for et uheld i lasten hvor en bunke kul skred i hård sø og jeg blev halvt begravet. Jeg havde slået ryggen og bar et korset som det var meningen at jeg skulle smide, når ryggen havde det bedre.”
“Du skal nok regne med at dine dage på søen er ovre. Du har skader på lungerne og ryggen har det heller ikke for godt.”
“Ja. Jeg har regnet ud at det går den vej. Jeg regner dog med at jeg godt ville kunne arbejde som messedreng indtil jeg kommer til Danmark igen og så tage den derfra.”
“Ja. Måske. Men for nu skal du arbejde på kontoret. Vi skal lige have sat noget op så du får tag over hovedet. Jeg ved at der er et pensionat vi har brugt før og Sylvia - kontorets sekretær - har varmt anbefalet det.. Skal vi gå ned og få dig skrevet ind?”
Jeg nikkede. Vi forlod kontoret og tog en sporvogn nogle stop. Vi kom til pensionatet. Det var et lille sted hvor værtinden Frøken Smith sørgede for at holde orden. Da aftalen omkring værelset var på plads, gik vi ud og købte noget tøj, da jeg nærmest kun havde min uniform at gå i på grund af begivenheder som fandt sted mens jeg var ude og sejle.
Om aftenen sad jeg og kiggede ud på aftenhimlen og tænkte på hvor langt væk jeg var hjemmefra.
De næste dage gik med at blive sat ind i arbejdet. Heldigvis lå tal og kolonner godt for mig. Efter nogle uger kom Jacobsen ind til mig. “Viggo. Min jakke har fået en grim plet. Kan du tage den ned til renseriet for mig?”
Jeg nikkede og gik ned til renseriet. Det var et typisk japansk foretagende. Jeg var lidt beklemt med at gå derind da jeg havde oplevet Japanernes fremfærd i Kina, men tog mig mod til det. Ved skranken stod der en pige på min egen alder. Hun var flot. Jeg stammede rødmende mit ærinde og Eka som hun hed tog imod jakken. Jeg kom ud af døren på en lidt klodset måde som fremkaldte et sødt smil hos hende.
Jeg gik tilbage til pensionatet. Frøken Smith tog imod. “Hvordan har den unge mand det?
“Tak. Fint”
Jeg gik op på værelset.
Jeg lå længe i min seng.
Det bankede på døren. Det var Frøken Smith. Hun var omkring de 40 år. Hun ville gerne tale med mig. Jeg fulgte efter hende ned til hendes kontor.
“Sæt dig ned. Viggo. Jeg vil gerne lære mine gæster at kende når jeg lægger hus til.”
Jeg fortalte om hvordan min mor var blevet syg og jeg derfor i en kort overgang var kommet på børnehjem, hvorefter venner af stedet havde sørget for at jeg kom ud og sejle, hvilket var gået udmærket indtil en arbejdsulykke ombord på skibet, som gjorde at jeg nu var her og ventede på et skib hjem imens at jeg gik til hånde på kontoret.
“Hvad med piger?”
“Der havde ikke været tid til det” løj jeg en smule. Der var sket en del del, men noget af det var en del grænseoverskridende, så det var ikke noget jeg ville åbne op for til en dame som jeg ikke kendte så godt.
“Vil du have en drink?” spurgte hun. “Jeg ved godt at du ikke er 21, men du er Skandinav, hvor I starter tidligere.”
Jeg nikkede. Det kunne der ikke være noget forgjort ved.
Hun skænkede et glas op
Det var en stærk drink.
Hun satte sig over til mig.
“Ville du have noget imod at kysse lidt. Jeg er uden mand og er lidt nysgerrig på en udlænding som dig.”
“Er det nu en god ide?”
“Vil du bo her?”
Vi delte et kys. Jeg havde ikke så meget valg og selvom jeg var ung, var hun bestemt ikke grim. Jeg valgte at spille med på legen.
Hendes hænder fandt ned i mine bukser. Min tissemand blev stiv af at blive berørt. Det mærkede hun.
“Tag tøjet af.” Hun låste døren. Jeg tog tøjet af og stod kun iført mit korset. “Det var interessant.” sagde hun
“Ja. Jeg er kommet til skade på skibet. Desuden da jeg påmønstrede sagde en englænder, der arbejdede for rederiet at jeg skulle bære et ligesom de gør på nogle kostskoler derovre for at få en rank ryg.”
Hun gik rundt om mig, men skubbede mig derefter blidt ned i hendes seng. Hun lugtede af en sød parfume. Vi kyssede igen.
“Lig dig på ryggen og stræk armene ud. Du er simpelthen for dejlig.”
Jeg gjorde som hun sagde. Hun bandt mine hænder fast til tremmerne i sengen.
“Væggene er ikke de bedste så du får lige noget i munden, så vi ikke vækker naboerne.”
Hun tog en gummibold som var fastgjort til en læderrem. Den fik jeg i munden.
“Sidder den fint?”
“Mmfff.” var alt hvad jeg kunne sige med bolden i munden. Den var stor og fyldte hele munden ud. Hun begyndte at massere mine bryster og derefter min pik og pungen. Jeg var blevet meget liderlig.
“Så skøn og frisk ung krop. Det er simpelthen guf for en kvinde for mig. Du er ikke klar over hvor glad du gør mig. Nu får du lige et kondom på, så der ikke sker nogle uheld”
Hun satte kondomet på og gled derefter ned over min pik med sit underliv.
Da den var kommet helt ind i varmen, holdt hun en kort pause. “Åh. Den er godt nok dejlig.”
Hun bøjede sig ned og kyssede mig på panden.
Derefter begyndte hun at ride mig. Det var skønt. På trods af hendes alder var hun stram. Hun stønnede tungt og sukkede efterhånden som minutterne gik.
“Åhhh. Hold igen lidt endnu. Jeg er ved at komme.”
Jeg kunne slet ikke modstå min krops signaler. Jeg fik udløsning. Frøken Smith var ikke færdig. Hun blev ved til de sidste dråber havde forladt min krop. Så hoppede hun af.
“Viggo. Det var lige ved. Jeg vil have at du gør mig færdig.” Hun løsnede båndene og jeg fik gummibolden ud af munden. Jeg satte mig op i sengen. Båndene blev bundet på ryggen og hun lagde sig på ryggen. Jeg havde ikke specielt lyst til at tilfredsstille hende på den måde, men på den anden side skulle jeg jo bo et sted og hvordan ville rederiet ikke tage det hvis jeg blev smidt ud fra pensionatet mindre end et døgn efter at jeg var flyttet ind?
Jeg kravlede hen til hende og begyndte at slikke hendes revne. Hun smagte salt og ikke så slemt som jeg havde troet. “Åhhh. Viggo. Bliv med.”
Jeg fortsatte. Pludselig tog hun fat om mit hovede og pressede det brutalt ned i skridtet på hende. “Jeg er ved at være der. Bliv ved!!!!” Jeg slikkede alt hvad jeg kunne og kom også til at synke nogle af hendes safter. “Åhhhhh. Ja!! Ja!!!” Hendes krop sitrede. Hun havde fået sin orgasme.
Jeg blev befriet fra båndene. Vi drak en kop kaffe og jeg gik tilbage til værelset.
Erotiske noveller skrevet af Lester Crest