Jeg var 18 somre, og min mor var fornyligt død af lungebetændelse. Jeg havde ingen slægtninge der ville tage mig til sig. Det var trænge tider og dyrt at brødføde en ekstra sjæl, og den gårdmand vi havde boet hos hidtil, havde understreget, at han ikke uddelte almisser. Derfor var min sidste valgmulighed sognets nonnekloster. Jeg havde hørt historier derfra. Der var en skrap abbedisse, der kørte stedet med hård hånd. Men som sagt, der var ikke andre muligheder, og selvom jeg var trist over at skulle leve adskilt fra det øvrige samfund, var det også en mulighed for et tag over hovedet og tryghed.
Jeg ankom med mine få ejendele og blev lukket ind af en stramt udseende søster. Hun tildelte mig min ordensdragt i sort, og viste mig ind på mit lille værelse. Der stod kun to adskilte senge og to natborde med et par skuffer. Min medsøster Benedikte, som jeg skulle dele værelse med, kom ind på værelset og hilste mig med bøjet hovede. Jeg synes dog, at jeg anede et skælmskt smil i hendes mundvig, og det lettede mit hjerte lidt, at der måske var en jeg kunne blive veninde og fortrolig med.
Da jeg havde pakket ud, var det tid til aftensmåltidet. Jeg blev vist ind i en sal med to langborde i tykt egetræ og omkring 40 søstre. Der var stille som graven, og en lugt af noget muggent og vammelt. Jeg satte mig hurtigt ned på en ledig plads. Abbedissen kom ind. En kvinde på omkring de 50 år, høj og med et stramt udtryk om munden. Hun ledte bordbønnen og bagefter spiste vi den spartanske mad; bønnesuppe tror jeg det var.
Abbedissen kom efter måltidet ned og ønskede mig velkommen. Hun kiggede vurderende op og ned af mig, og spurgte om jeg var klar til at leve et fromt liv i guds tjeneste. Jeg nikkede hurtigt og kiggede ned. Abbedissen kiggede på en medsøster, og sagde: “Hun skal ikke arbejde i marken alligevel. Jeg ønsker at hun hjælper mig i mit kammer med rengøring, organisering og hvad jeg ellers for brug for”. Søsteren hun talte til, fik et øjeblik et overrasket udtryk i ansigtet, men nikkede så kort. Abbedissen sagde videre: “Få nu en god nats søvn, og i morgen møder du hos mig kl. 5.00 til mit morgentoilette”.
Benedikte og jeg skyndte os til vores værelse, bad aftenbøn og kravlede under hver vores tæppe. Benedikte slukkede olielampen og sagde så lavt, at jeg næsten ikke hørte hende: “du kan glæde dig til i morgen - det bliver ikke som du forventer”.
Jeg vidste slet ikke hvad jeg forventede, hårdt arbejde måske, men blev lidt urolig af hendes kommentar.
Næste morgen mødte jeg præcis kl 5.00 foran abedissens kammer og bankede let på døren. “Så kom dog ind pigebarn!” sagde hun højt. Jeg åbnede døren, og blev overrasket over at se hende skræve over tissespanden. Jeg kunne se hendes køn og en tynd stråle tis der ramte spandens bund og lavede en høj klirrende lyd. Jeg kigge straks ned og undskyldte. “Du skal ikke undskylde! Hvis du skal beholde denne position som min kammerpige, må du vænne dig til at se mig, som gud har skabt mig”.
Hun bad mig om at hente varmt vand i køkkenet til at fylde hendes badekar. Jeg skyndte mig afsted for at udføre opgaven, og undrede mig på vejen over, om det ikke var lidt ekstravagant for en nonne at få et varmt bad i et badekar.
Jeg gik frem og tilbage nogle gange, og fik endeligt fyldt badekarret. Abbedissen bad mig hjælpe hende ud af natkjolen. Jeg blev overrasket over at se en kvindekrop helt bar. Jeg havde kun set mig selv, og abedissens krop var noget ganske andet. Jeg var lille, og hun var høj. Hun virkede omend endnu højere end i går. Hun havde brede hofter, en smal talje og tunge store bryster. Min krop var også kvindelig, syntes jeg selv, men med betydeligt mindre bryster. Jeg kom til at stirre, og hun daskede mig hårdt over hånden. “Kom i gang pigebarn!” Jeg havde været helt hypnotiseret af hendes krop, at jeg ikke havde hørt, hvad hun havde bedt mig om. “Hent sæben henne på bordet”. Jeg hentede sæben og hun sænkede sig ned i vandet. “Du skal vaske mig fra top til tå, konstaterede hun”. “Men med hvad, spurgte jeg, har du en klud eller en svamp”. “Det spilder vi ikke penge på her i klosteret, vi lever så spartansk som muligt, du må bruge hænderne”. Lidt chokeret satte jeg mig ned på knæ ved siden af karret, tog lidt vand på hænderne og gned sæben mellem fingrene. Jeg var usikker på hvor jeg skulle starte, men besluttede mig for at vaske hendes skuldre. Kørte hænderne frem og tilbage på hendes glatte våde hud. “Tak pigebarn, og nu lidt længere ned”. Jeg lod forsigtigt fingrene glide ned over hendes store bryster, og mærkede en sitren eller en slags spænding mellem benene. Det føltes forbudt det her, men jeg måtte jo følge hendes anvisninger, ellers blev jeg vel smidt på gaden. Jeg masserede brysterne let.
“Tag nu fat med to fingre om en af mine brystvorter, og niv kødets lyster ud af dem” De er skabt af djævelen og skal have smerte, ikke blidhed”. Jeg gjorde som hun sagde og nev hendes ene brystvorte let. “Hårdere!” beordrede hun. Jeg nev hårdt i den, og hun klynkede og stønnede højt. Bagefter gentog jeg det med den anden brystvorte.
Hun stak sine ben op på hver side af kanten af karret, og jeg tog mere sæbe på hænderne, og lod dem sæbe grundigt ind. Hun lå afslappet hen i karret med lukkede øjne, og jeg tænkte at hun nød det, og at jeg måske kunne blive god til den her arbejdsopgave.
Abbedissen brød tavsheden: “Jeg ved at du ikke kender meget til kødets lyster, for jeg forespurgte mig i din landsby, før du kom hertil. Det mest syndige sted er mellem en kvindes ben, og du skal vaske mit køn grundigt for alle urenheder og synder.” Jeg tog tøvende en hånd ned mellem hendes ben, og lagde den over hendes køn. Det var blødt, uendeligt blødt. Jeg vaskede hende udenpå, frem og tilbage. “Skil nu kønslæberne ad og vask mig imellem dem”. Jeg gjorde som hun sagde, og blev overrasket da jeg kunne mærke en slags klistret vådhed dernede. Det var ikke vand. Jeg kørte fingrene frem og tilbage i revnen, og mærkede en lille ophobet knop eller bule. Hver gang jeg rørte den, sitrede hele hendes krop. “Hurtigere!”, kommanderede hun. “Den skal være helt ren”. Jeg lod min hånd glide hurtigt henover knoppen igen og igen. Pludselig rystede hun og klynkede, og jeg kunne mærke knoppen dunke under mine fingre. “Det var godt, sagde hun, du fik vasket ondskaben og kødets lyster helt ud af mig”.
Jeg hjalp hende op af badet, tørrede hende, og fandt ordensdragten frem til hende. Efterfølgende blev jeg bedt om at organisere hendes bibelsamling i reolen og hun strøg ud af værelset. Jeg gik i gang, men havde stadig den sære spændte fornemmelse mellem mine ben. Jeg duftede til mine fingre, på den hånd der havde været på abbedissens køn. Den lugtede salt og af en anden ubestemmelig men rar duft. Jeg lagde hånden uden på min dragt mellem benene og trykkede let. Det brændte og varmede.
Jeg spekulerede på, om det mon også var djævelens værk, og besluttede mig for at spørge Benedikte, når jeg kom tilbage på værelset samme aften.
Erotiske noveller skrevet af Sally38