På et tidspunkt får Majken på fornemmelsen at han kører ad små sideveje for at skjule hvor de er på vej hen. Det behøver han nu ikke at gøre. Hun har i forvejen en stedsans som gør at hun kan fare vild i Bilka når hun bliver ivrig.
Husværten (hun har ikke spurgt om hans navn og han har ikke sagt det), kører i adstadigt tempo og holder sin højre hånd højt oppe på hendes inderlår. Radioen står på P4. Bilen har automatgear. Det er sikkert en for længst frikørt taxa.
”Bare lige for at være på...forkant” siger han da regionalnyhederne er færdige, ”Men hvad nu hvis ham der skal købe motorcyklen fortryder?
”Det..har jeg ikke tænkt på….” svarer hun med et lille gisp, ”Men...Jeg skal altså begynde på det nye job på tirsdag…
”Ja, hvis han ikke har betalt, må du komme hjem til mig så snart du får fri….
Hun gisper men siger ikke noget. Hun ved at hun er ved at blive fanget i sit eget net. For omkring to måneder siden var Henrik helt sikker på at han havde fundet en køber til Yamahaen, men køberen sprang fra i sidste øjeblik. Det er sandt at hun gerne vil have et lille eventyr, men hun vil også lægge maksimalt pres på Henrik. Det kunne ligne ham at opgive salget fordi køberen vil have prisen 1500 kroner ned.
”Har du din telefon med?
”Nej…
”Nej..?
Han lyder oprigtigt forbløffet. Hun overvejer om hun skal fortælle ham hvordan det hænger sammen. At det gør det hele ekstra pirrende og spændende at hun ikke kan komme i kontakt med omverden. At hun er hjælpeløs og nød til at stole på deres husvært.
”Min mand ringer så snart han har pengene” siger hun med en stemme der dirrer en lille smule.
”I har nummeret til firma-telefonen...Den slukker jeg hver aften og i weekenden…
”Kan..du ikke tjekke den for beskeder?….Bare en gang i mellem...chef?” spørger hun efter endnu en pause.
”Måske…”
Hun nikker og drikker. Ikke længe efter drejer han vognen op ad en indkørsel, et hjulspor mellem to marker, der leder op til et nedlagt landbrug. Der er ingen naboer tæt på, så vidt hun kan se. Det giver hende endnu flere sommerfugle i maven. Hun åbner diskret tre knapper i cowboy jakken. Der er kun to tilbage og han lader til at være fascineret af hendes bryster. Der er perlegrus på gårdspladsen der knirker uden hjulene. Hun tager solbrillerne af, vender sig om og kaster dem oven på sin taske. Så ser hun på husværten for måske har han instrukser. Det lader til ikke at være tilfældet. Hun åbner den gammeldags sikkerhedssele og nærmest vælter ud af bilen. Luften føles uvant kølig mod hendes stort set nøgne krop. Hun har jo kun sorte støvler, selvsiddende strømper og en kort denim-jakke der kun er lukket af de to nederste knapper på. Bag huset gør en hund ivrigt.
”Vent lige lidt...Hunden går helt amok, hvis jeg ikke fodrer ham” siger manden og iler rundt om huset. Majken sukker let. Så sætter hun sig på det øverste trappetrin. Der står en hvid elefant i noget der minder om marmor, måske 30 centimeter høj ved siden af hende. Hun sætter fødderne på trinnet lige under og hviler hagen mod knæene. Selvom hun er alene, kæmper hun for ikke at komme til at smile. Hun, der ellers aldrig har været den seksuelt udfarende type, har omsider fået vist lidt initiativ. Endda på en måde så hendes mand tror at det hele er noget der er blevet forlangt af deres ret sleske private udlejer fordi de er bagud med huslejen. Det er en hemmelighed hun nok aldrig kommer til at fortælle Henrik.
Hun gisper højt og rejser sig hurtigt, da hun hører hoveddøren blive låst op indefra. Hun smiler genert og sænker så blikket. Hun ved ikke rigtigt hvor hun skal gøre af sine hænder, hun er jo slet ikke vant til at være pantsat.
Til sidst folder hun armene under barmen.
”Ja, hvis du godt vil behandles som den liderlige tøjte, vi begge to godt ved at du er….Så kom dog indenfor….
Hun prøver at lade være med at smile. Der er fire trin. Hun får sig selv til at tage dem langsomt, med værdighed. Hun kan mærke hans øjne på sin krop. Det er præcist sådan hendes mand aldrig ser på hende længere. Hun sender ham et hurtigt blik, idet hun går forbi ham, ind i entreen hvor væggene er malet i en besynderlig mørk rød farve. Han standser hende ved at lægge en hånd på hendes mave. Hun ser hurtigt på ham og så bort igen. Han låser døren bag hende og stikker nøglerne i lommen. Hun lægger mærke til at der ikke er nogen vrider på låsen.
Hun har virkeligt svært ved at holde masken. Han lader sin hånd vandre ned ad. Det er første gange i flere år hun er barberet, der er jo ingen grund til den slags, så længe hendes mand ikke rigtigt tror på forspil som koncept.
”Indtil jeg har pengene, kan du betragte dig selv som værende min ejendom…
”Ja, chef…
Det lykkes hende at gøre stemmen ydmyg. Hans hånd er mellem hendes lår nu. Hans fingre føles kølige mod hendes skamlæber.
”Se på mig luder…
Hun løfter blikket. Først nu lægger hun mærke til at hans øjne er grå. Hun har eller betalt husleje hver måned i flere år.
Ahh” gisper hun. En af hans fingre glider langsomt indenfor. Hun er driv våd, og har været det længe.
”Du kan sgu lide det” siger han og lyder oprigtigt overrasket. Hun sukker og flytter den ene fod lidt. Det får hende til at skræve lidt mere.
”Hør nu her” sukker hun,” vi har begge to gået hjemme hele sommeren...Jeg har næsten aldrig mulighed for at tage en rask lille spiller…
Hun lægger begge sine hænder på hans brystkasse.
”Og du skal altså ikke gøre...det der hvis du vil have at jeg kommer….
”Skal jeg gøre det?
”Du...bestemmer, chef…
Han lukker en hånd om begge hendes håndled. Holder fast. Hun ville ikke kunne komme fri selv. To fingre knepper hende hurtigt, finger-rødderne gnubber mod hendes klitoris på den helt rigtige måde. Hun stønner højt, går lidt ned i knæ.
”Du skal gøre alt hvad jeg forlanger…
”Ja, chef..
Det er nærmest et lille skrig. Han er pokkers effektiv.
”Se på mig, tæve…
Hun ser på ham, selvom hendes blik er sløret. Hendes mund er åben, alligevel kan der anes et smil. Hendes knæ truer med at give efter under hende. Majken giver efter, stønner og klynker højt mens en mand hun ikke kender navnet på og som altid har opført sig vældigt usympatisk, får hende til at komme, giver hende den bedste orgasme længe.
Erotiske noveller skrevet af ortsal