En grå morgen gik Oliver nervøst til skole. Hans skuldre var trukket op omkring ørerne, som om han prøvede at skjule sig selv så meget, han kunne. I det øjeblik han trådte ind i skolens korridorer, kunne han mærke de ondsindede øjne, der fulgte ham. Daniel, Frederik og Marcus ventede på ham ved indgangen som altid – deres ansigter stirrede hårdt på Oliver.
“Se hvem der kommer der!” råbte Daniel med en hånlig tone, “Det er jo Olfert, den lille taber!”
De andre elever, der passerede forbi, grinede nervøst og vendte hurtigt blikket væk. Oliver prøvede at ignorere dem, men han kunne ikke skjule den skræk, der ulmede dybt inde i ham.
Frederik trådte tættere på og skubbede så hårdt til Oliver, at han vaklede baglæns. “Hvorfor kommer du overhovedet i skole? Du burde bare blive hjemme, hvor ingen behøver at se på dig!”
Oliver vendte blikket mod gulvet, mens de nådesløse kommentarer borede sig ind i hans sjæl som knive.
“Ja, vi ville alle have det meget bedre uden dig her,” tilføjede Marcus med en kold latter.
Olivers hjerte hamrede i brystet. Han følte sig magtesløs. Det var som om hele skolen var imod ham, og han var fanget i et mareridt uden nogen udvej.
Daniel greb fat i Olivers skoletaske og kastede den på gulvet. “Hvad siger du til det, taber?”
Oliver rakte forsigtigt ud for at samle sin taske op, men Daniel sparkede den væk, så den fløj ned ad gangen.
“Kom nu, Olfert, vis os hvad du kan!” udfordrede Frederik med et ondsindet smil.
Oliver mærkede vreden stige indeni, men han vidste, at en konfrontation kun ville gøre tingene værre. I stedet prøvede han at ignorere dem og bevægede sig mod sin taske.
Men Daniel greb fat i hans skjorte og trak ham tættere på. “Du går ingen steder, før vi siger det!”
Oliver var fanget. Han tænkte på at kalde en på en lærer eller en anden voksen, men frygten for, at det kun ville forværre mobningen, holdt ham tilbage.
“Slip mig!” sagde han med rystende stemme.
Men mobberne ignorerede ham og fortsatte deres nådesløse angreb. De skubbede ham rundt i mellem sig og latterliggjorde ham, som om de gjorde alt for at knække hans sidste rester af selvtillid.
Tårerne trillede ned ad Olivers kinder. De skulle til at slå ham, men så fik de øje på en lærer, som kom gående rundt om hjørnet.
“Du kan bare vente dig, Olfert!” truede Daniel, da de vendte sig om og forlod gangen. Oliver stod alene tilbage med våde kinder.
Oliver blev stående midt i korridoren, efter mobberne var forsvundet. Han var udmattet efter den følelsesmæssige kamp. Efter at have fået samlet sine ting, gik Oliver i retning af sit klasseværelse med en knude af nervøsitet i maven. Ville dagen bringe endnu flere fornærmelser og ydmygelser?
I klasseværelset blev Oliver mødt af blikke fra nogle af de andre elever. Nogle så medfølende ud, mens andre virkede ligeglade. Oliver prøvede at fokusere på undervisningen, men hans sind kunne ikke slippe den ubehagelige oplevelse fra tidligere.
Under frokostpausen følte Oliver sig overvåget, men han besluttede sig for at sidde sammen med en lille gruppe stille elever, der ikke deltog i mobningen. Selvom de ikke talte meget, følte Oliver sig lidt mere tilpas i deres selskab. De lod ham være, som han var, og det var en lettelse efter den konstante mobning.
Oliver skulle til at spise sin frokost, da hans blik faldt på en plakat, der annoncerede en nødhjælpsorganisation og deres besøgsvenneordning. Føler du dig alene? Tilmeld dig som besøgsven og gør en forskel i andres liv, stod der med store, røde bogstaver.
Tanken om at have en besøgsven virkede tiltalende for Oliver. Han længtes efter en rigtig ven, nogen der kunne forstå ham og støtte ham i hans kamp mod mobning og ensomhed. Uden at tøve gik han ind på hjemmesiden, hvor han kunne ansøge om en besøgsven.
Men da Oliver udfyldte formularen, var han så optaget af sine egne tanker, at han uden at opdage det satte kryds i den forkerte firkant og ved et uheld tilmeldte sig selv som besøgsven for unge, der havde det svært. Han opdagede først fejlen, da han fik en bekræftelsesmail fra organisationen senere på ugen.
Han følte en blanding af overraskelse og nervøsitet. “Hvordan skulle jeg nogensinde kunne hjælpe andre, når mit eget liv er så træls?” tænkte han bekymret. Men noget inden i ham sagde, at dette måske kunne være en mulighed for at tage kontrol over sit eget liv og vise, at han faktisk var mere end det billede, mobberne forsøgte at male af ham.
Efter nogle dage med overvejelse besluttede Oliver at give det en chance. Han accepterede, at han nu var en besøgsven og begyndte at tage del i nødhjælpsorganisationens aktiviteter. Han deltog i møderne og træningssessionerne for besøgsvenneordningen. Selvom han var nervøs, følte han også en form for spænding over muligheden for at gøre en forskel. Måske kunne han virkelig hjælpe andre unge, der havde det svært, og samtidig finde styrken til at håndtere sine egne udfordringer.
Da den første besøgsdag nærmede sig, var Oliver både ivrig og bange. Han var blevet tilfældigt udpeget til at besøge en fremmed ung. Han var ikke sikker på, hvad han kunne tilbyde som besøgsven, men han besluttede sig for at være sig selv og bare være der for den person, han skulle besøge.
Det var på en kølig eftermiddag, at Oliver gik mod adressen, han havde fået tildelt. Han kiggede på papiret i sin hånd og dobbelttjekkede, at han gik den rigtige vej. Han var lidt usikker, men noget drev ham fremad.
Oliver stod udenfor lejlighedsdøren. Han pustede nervøst ud, inden han trykkede på dørtelefonens nummer. Snart efter hørte han en stemme i højtaleren.
“Hej, hvem er det?” lød en forsigtig stemme.
“Hej, jeg er Oliver. Jeg er kommet som besøgsven for Adah Musa,” svarede han med en snert af nervøsitet i stemmen.
Der blev en kort pause, inden stemmen med en tydelig afrikansk accent igen lød, “Ah, ya. jeg er Adahs mor, Chioma. Kom bare op, døren er åben.”
Med en følelse af lettelse trådte Oliver ind i bygningen og fortsatte op ad trappen til 4. sal. Da han stod foran døren, tøvede han kort, før han bankede på.
Døren blev åbnet af en afrikansk kvinde i farvestrålende tøj. Chioma, Adahs mor, stod foran ham. Hendes mørke afrokrøller var sat op i en simpel knold.
“Hej, Oliver. Velkommen,” sagde hun, men der var en tydelig overraskelse i hendes stemme, som om hun forventede en pige. Samtidig kæmpede hun med at holde styr på sine to livlige sønner, begge iført fodboldudstyr, der utålmodigt ventede på at komme af sted.
Oliver hilste høfligt, men hans hænder rystede let, og han følte sig usikker på, hvordan han skulle reagere. Han var altid akavet i nye situationer og følte sig nervøs omkring nye mennesker.
“Godt at møde dig, Chioma,” sagde Oliver, selvom hans stemme var lidt usikker. “Jeg, øh, har glædet mig til at komme.”
Chioma nikkede kort, og hendes ansigtsudtryk var alvorligt, da hun sagde, “Jeg håber, at du kan gøre Adahs dag lidt bedre. Som du nok har hørt, er Adah lam fra halsen og ned. Hun ligger for det meste bare og ser fjernsyn inde på sit værelse. Kom, lad os gå ind, så du kan møde hende.”
Oliver fulgte efter Chioma, men prøvede at holde afstand, da han følte sig lidt overvældet af den travle, sammenpressede atmosfære i lejligheden.
Oliver følte en blanding af lettelse og nervøsitet, da han endelig trådte ind på Adahs værelse. Det var en stille, men også tung stemning, der fyldte rummet. En ung, afrikansk pige lå på sengen midt i rummet, vendt væk fra døren.
Pigen ignorerede først hans tilstedeværelse, og han kunne mærke, at hun ikke var glad for hans besøg. Hendes ansigt var udtryksløst, og hendes øjne bar spor af dyb sorg og frustration. Hendes lange, mørkebrune afrokrøller faldt ned omkring hendes ansigt og skuldre, men de syntes næsten at miste sin glans på grund af hendes triste tilstand.
Chioma forlod værelset, og de var alene. Oliver stod i stilhed, usikker på, hvad han skulle gøre eller sige. Han følte sig akavet og vidste ikke, hvordan han skulle bryde isen med pigen på sengen. Men han vidste, at han var her for at forsøge at gøre hendes dag lidt bedre, selvom han mildest talt følte sig hjælpeløs over for den situation, hun var i.
Adahs kamp for at håndtere sit handicap var åbenlys, og det ramte Oliver dybt. Han ønskede at finde de rigtige ord, men følte, at intet kunne bringe den trøst, hun havde brug for. I stedet besluttede han sig for at tage det langsomt, at være nærværende og forsøge at forstå, hvad hun gik igennem.
Da han nærmede sig sengen, bemærkede han et foto på hendes natbord. Det var et billede af en smilende pige, der stod på en fodboldbane, omgivet af venner. Nu lå hun i en seng helt alene.
Efter et øjeblik flyttede Adah forsigtigt sine øjne mod Oliver og mødte hans blik, men der var ikke megen velkomst i hendes ansigtsudtryk. Hun havde tydeligvis ikke lyst til at snakke med ham.
“Det var et biluheld,” sagde hun tørt. “Der er ingen lang, dramatisk historie.”
Hun så på ham med et koldt blik, og der lå en skjult vrede i hendes øjne. Oliver kunne mærke, at hun ikke var imponeret over hans tilstedeværelse, og hendes ord var skarpe som knive.
“Hvad er det, du vil?” snerrede Adah med en hård tone.
Oliver blev ramt af hendes ord, men han lod sig ikke skræmme. Han vidste, at hun var sur og trist, men han var fast besluttet på at blive og vise hende, at han mente det godt.
“Jeg er din besøgsven,” svarede han med en rolig stemme. “Din mor tilmeldte dig et program, hvor –”
Adah rullede med øjnene og vendte sit hoved væk. “Jeg har ikke brug for en eller anden fremmed weirdos medlidenhed,” mumlede hun.
Oliver lod ikke hendes hårde ord gå til ham. Han vidste, at der var mere bag hendes facade, og han var fast besluttet på at nå ind til hende.
I stedet for at give op besluttede Oliver sig for at give det en chance. Han blev siddende ved hendes side og prøvede at bryde isen. Oliver var forsigtig med ikke at være for nærgående, men han kunne ikke lade være med at vise interesse for hendes værelse.
“Hvad har du der?” spurgte Oliver og pegede forsigtigt på nogle plakater på væggen.
Adah kiggede på plakaterne med en smule stolthed i øjnene. “Det er mine yndlingsanimeer,” svarede hun og begyndte langsomt at åbne op for samtalen.
Oliver smilede. “Anime er fantastisk. Jeg er også vild med det. Hvad er din yndlings?”
Adah tøvede et øjeblik, inden hun svarede. “Jeg kan godt lide ‘Attack on Titan’. Handlingen og karaktererne er bare så… intense.”
Oliver nikkede. “Det er en utrolig serie. Jeg er enig. ‘Fullmetal Alchemist’ er også en af mine favoritter.”
Adahs ansigt blødtes en smule op, da hun opdagede, at Oliver delte hendes begejstring for de japanske tegnefilm. Det var den første gang, hun havde haft en samtale med nogen, der virkelig interesserede sig for hendes interesser.
Efter at have talt om anime i et stykke tid, spurgte Oliver pludselig: “Vil du se et afsnit af ‘Attack on Titan’ sammen? Jeg har det på min telefon, så vi kan se det her.”
Adah overvejede det, inden hun nikkede. “Ja, okay. Det lyder fint nok. Den nye sæson er vist lige kommet på Netflix,” sagde hun og lod Oliver finde serien frem.
Oliver fandt den rigtige episode og placerede sin telefon, så de begge kunne se med. Han sørgede for, at skærmen var i en passende vinkel for Adah, så hun kunne se ordentligt.
I løbet af episoden snakkede Adah og Oliver om de forskellige aspekter ved plottet. Hendes ansigt var nu fyldt med fokus og interesse for historien. Han havde ikke set hende sådan før.
Imens de så anime’en, lagde Oliver mærke til, at Adah havde brug for hjælp til at justere sin pude, så hun kunne sidde mere behageligt. Forsigtigt lænede han sig ind og rykkede lidt på puden, så hun sad mere oprejst.
Adah var overrasket over, at han havde bemærket hendes behov og reageret på det uden at blive bedt om det. En følelse af taknemmelighed begyndte at vokse inde i hende.
Da afsnittet var slut, smilede Adah til Oliver. “Tak for at du ville se lidt af serien sammen med mig. Det var rart at have selskab,” sagde hun med en lidt mildere tone.
Oliver smilede tilbage. “Selvfølgelig, det var en fornøjelse. Hvis du har lyst, kan vi gøre det igen en anden dag.”
Adah nikkede, og for første gang følte hun sig ikke alene. Oliver var anderledes end de andre, og hun begyndte at se ham i et nyt lys.
I løbet af de næste par uger vendt Oliver tilbage til Adahs lejlighed igen og igen. Han havde ikke mange venner, og det at tilbringe tid med Adah føltes anderledes end noget andet. Han kunne være sig selv sammen med hende, og hun lod umiddelbart til at værdsætte hans selskab, selvom hun stadig var lidt reserveret.
En dag, da Oliver kom på besøg, fandt han Adah liggende i sin seng, hvorfra hun stirrede ud af vinduet. Han kunne se, at hun havde det svært, så han besluttede at tage initiativ til at bryde isen.
“Hey, Adah. Er der noget, du har lyst til at snakke om?” spurgte han forsigtigt og satte sig på en stol ved siden af sengen.
Adah vendte sit hoved og mødte Olivers blik. “Jeg føler mig bare lidt nede i dag,” indrømmede hun tøvende. “Det er frustrerende at være fanget her uden at kunne gøre, hvad jeg vil.”
Oliver nikkede forstående. “Det kan jeg godt forstå. Men du ved, jeg er her for at hjælpe, ik’? Hvis der nogensinde er noget, du har brug for, så er jeg her for dig.”
Adah smilede svagt, og det føltes rart at vide, at der var nogen – andre end hendes mor – der bekymrede sig om hende på den måde. “Tak, Oliver. Du er virkelig en god ven,” sagde hun oprigtigt.
Oliver rødmede lidt, men han kunne ikke lade være med at føle sig glad over at blive kaldt hendes ven. “Du er også en god ven for mig,” svarede han beskedent. Det fik Adah til at føle sig varm indeni: kunne hun virkelig være mere end blot en byrde for nogen?
Over de næste par måneder udviklede der sig en fast rutine mellem dem. Oliver kom forbi nogle gange om ugen, og de så anime sammen, snakkede om livet og hjalp hinanden. Oliver var blevet mere selvsikker i hendes selskab, og han følte sig mere komfortabel omkring at være sig selv.
En dag, da Oliver kom på besøg, bemærkede han, at Adah så lidt urolig ud. “Er der noget galt, Adah?” spurgte han bekymret.
Adah kiggede ud af vinduet med en længsel i hendes øjne. “Jeg ville ønske, jeg kunne komme udenfor,” sagde hun lavmælt, næsten som om hun tænkte højt.
Oliver, der sad ved siden af hende, bemærkede hendes triste udtryk. “Hvorfor kan du ikke komme udenfor?” spurgte han blidt.
Adah sukkede. “Altså… Det kan jeg godt. Jeg har faktisk en kørestol inde i mit skab, men vi bor jo på 4. sal, og her er der ingen elevator, så… det er umuligt for mig at komme ned ad trapperne,” forklarede hun.
Oliver tænkte hurtigt og foreslog: “Hvad nu hvis jeg bærer din kørestol ned ad trapperne og derefter bærer dig ned? Så kan jeg køre dig en lille tur.”
Adah så forbavset på ham. “Kan du det?” spurgte hun.
Oliver smilede. “Ja, jeg vil gerne hjælpe dig. Jeg vil ikke have, at du skal føle dig fanget her. Du har ret til at nyde verden udenfor,” sagde han oprigtigt.
Adah var betænkelig ved tanken, men hun kunne mærke Olivers omsorg og ønske om at hjælpe hende. “Jeg ved ikke, det virker farligt,” sagde hun nølende.
Oliver lagde en beroligende hånd på hendes skulder. “Jeg lover, at jeg nok skal være forsigtig. Jeg vil ikke lade dig komme noget til,” forsikrede han hende.
Efter lidt tid tøvede Adah. “Okay, lad os prøve det. Men vær forsigtig, okay?” sagde hun og så bekymret op på Oliver.
Oliver kiggede nervøst ned ad trapperne, da han bar Adahs kørestol. Han havde aldrig gjort noget lignende før og ønskede virkelig ikke at skuffe hende. Da han nåede ned til gården, satte han forsigtigt stolen ned og vendte tilbage op ad trappen for at hente Adah.
Da han så hende igen, liggende i sin seng og vente, kunne han ikke lade være med at beundre hendes styrke og mod. Han følte sig lidt akavet og vidste ikke, hvordan han skulle bære hende på den rigtige måde. Men han vidste, at han måtte prøve.
“Er du klar?” spurgte han forsigtigt, mens han gik hen imod sengen.
Adah nikkede med et svagt smil, mens hun ventede på at blive løftet op. “Ja, lad os gøre det,” svarede hun. Oliver kunne høre på hendes stemme, hvor meget hun ønskede at komme udenfor.
Med en blanding af nervøsitet og omsorg løftede Oliver Adah op i sine arme. Han kunne mærke, hvor let hun var, og han holdt hende tæt ind til sig for at sikre, at hun følte sig tryg.
“Føles det okay?” spurgte han og kiggede ned på hende.
Adah nikkede med et lille smil. “Ja, det er fint. Du er virkelig stærk,” sagde hun, og Oliver rødmede en smule.
Så begyndte den forsigtige rejse ned ad trappen. Oliver trådte langsomt og omhyggeligt, mens han sørgede for, at Adah var sikker og stabil i hans arme. Først var Adah en smule nervøs, men hun følte sig efterhånden mere tryg i Olivers favn.
Da de nåede ned til gården, satte Oliver hende forsigtigt i kørestolen. Han tog et skridt tilbage for at betragte hende, og hans hjerte var fyldt med en blanding af glæde og lettelse.
“Vi klarede det,” sagde han med et lettet smil.
Adah nikkede og så på ham med øjne, der strålede med taknemmelighed. “Tak, Oliver. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig,” sagde hun oprigtigt.
Oliver rakte ud efter hendes spinkle, lille skulder og gav den et kærligt klem. “Hey, jeg vil altid være her for dig, Adah,” sagde han.
De tilbragte resten af dagen udenfor, hvor Adah nød hvert eneste øjeblik af frihed. Solen kyssede blidt hendes ansigt, dens varme stråler omsluttede hende i en trøstende omfavnelse. Oliver, med hjertet fuldt af glæde, trillede hende rundt i kørestolen, og deres latter genlød gennem luften som en melodi af ren lykke.
Mens de slentrede langs en brostensbelagt sti, kunne Adah ikke undgå at bemærke de levende farver på blomsterne omkring dem. Den søde duft af roser og liljer blandede sig i luften og berusede hendes sanser. Oliver, der altid var opmærksom, standsede ved en lavendelbusk og plukkede en lille kvist, som han gemte bag Adahs øre. Den blide berøring af kronbladene mod hendes hud sendte gys af glæde ned ad hendes rygrad.
Til sidst kom de til en stille dam, hvor træernes refleksioner glitrede på vandets overflade. De så en familie af ænder svømme nydeligt afsted, mens deres ællinger fulgte efter. Oliver parkerede kørestolen ved dammens kant, og de nød freden i øjeblikket. Kvækken fra små frøer fyldte luften og gjorde scenen endnu mere idyllisk.
Dagen nærmede sig sin slutning,og himlen var malet i nuancer af guld og lyserød. Adah og Oliver tog hjem igen. Da det var tid til at sige farvel, kunne Oliver ikke lade være at føle, at denne dag havde været noget helt særligt. Han havde aldrig forventet at føle sådan en stærk forbindelse til en person, men Adah havde formået at røre ham på en måde, han aldrig havde oplevet før.
Over de kommende dage og uger mødtes Oliver og Adah regelmæssigt. De fandt glæde i at se anime sammen på Olivers telefon, hvor de grinede af de sjove scener og ivrigt diskuterede plottet. Oliver nød virkelig Adahs selskab, og han kunne efterhånden mærke, hvordan han længtes efter at være tæt på hende. Han måtte efterhånden erkende, at han tænkte på hende hele tiden.
En eftermiddag, efter at de havde set en spændende episode af deres yndlingsanime, spurgte Adah pludselig: “Kan du bære mig ned i gården igen? Jeg vil så gerne have en tur i kørestolen i dag.”
“Selvfølgelig! Lad os gøre det,” svarede han ivrigt.
Forsigtigt løftede han Adah op i sine arme og bar hende ned ad trappen, indtil de nåede til gården. Oliver satte Adah i kørestolen, og han kørte hende en rolig og afslappende tur rundt i den nærliggende park.
Under turen kunne Oliver ikke lade være med at betragte Adah og mærke, hvordan hans hjerte begyndte at slå hurtigere. Hendes skønhed og charmerende humor tiltrak ham på en måde, han aldrig havde oplevet før. Han var forelsket, men han var også for genert til at indrømme det.
Mens Oliver trillede Adah rundt i parken, var de begge fordybet i deres samtale og glæden ved at være sammen. Men pludselig blev de afbrudt af latteren fra de tre mobbere, Daniel, Frederik og Marcus. Oliver kunne mærke, hvordan frygten greb om sig i hans bryst, da de stoppede deres fodboldspil og begyndte at omringe dem.
“Se hvem vi har her!” råbte Daniel hånligt, mens de andre drenge grinede med. “Olfert har sørme fundet sig en lille spasserkæreste!?”
Oliver følte sig lammet af frygt. Han var vant til at blive mobbet af dem, men at have Adah involveret gjorde situationen endnu mere skræmmende.
Adah så forvirret på drengene. Hun vidste ikke, hvem de var eller hvorfor de opførte sig sådan. Hendes udtryk var forundret, men ikke bange. Hun havde ikke oplevet den frygtelige behandling, som Oliver havde været igennem.
“Hvorfor er I her?” spurgte Oliver med en rystende stemme, mens han prøvede at skærme Adah med sin egen krop.
“Vi ville da bare ønske dig tillykke, Olfert,” sagde Frederik med et ondt smil. “Endelig har du fundet en dame, som ikke kan stikke af, når hun ser dit klamme fjæs.”
Adah begyndte at forstå, hvad der foregik, og hun følte en blanding af medlidenhed og vrede over deres nedladende kommentarer.
Oliver følte sig lammet af frygt. Han var vant til at blive mobbet af dem, men at have Adah involveret gjorde situationen endnu mere skræmmende.
“Lad os være,” sagde Oliver med en rystende stemme.
“Årh, slap dog af, Olfert,” sagde Frederik med et ondt smil. “Det er jo ikke hver dag, man ser en handicappet negerso blive trillet rundt af en klam, lille nørd som dig.”
“Du skal ikke tale sådan om hende!” svarede Oliver med en pludselig styrke i stemmen.
Drengene lo hånligt, og Marcus begyndte at skubbe til Oliver.
Oliver følte frygten krybe endnu dybere ind i hans bryst, da Marcus skubbede til ham. Han havde ingen idé om, hvordan han skulle håndtere situationen. Han var skrækslagen, og tanken om at stå op imod mobberne føltes som en umulig opgave.
Men så hørte han Adahs stemme. Den var ikke længere rolig og afbalanceret som før. Den var fyldt med vrede og hån, og det overraskede ikke kun Oliver, men også mobberne.
“Hvor lavt kan I fucking synke? At mobbe en pige i en kørestol? I må virkelig have meningsløse liv, hvis det er, hvad I finder underholdende.”
Marcus og de andre mobbere blev forbløffede over Adahs reaktion. De forventede ikke, at hun ville tale sådan til dem. Men de lignede også nogle, der ikke var vant til at blive konfronteret på den måde.
“I tror måske, I er seje, når I er hårde overfor andre,” fortsatte Adah, “men det viser bare, hvor ynkelige og usikre I er på jer selv. Hvorfor pisser I ikke bare hjem og sutter hinandens pikke, som de små bøsserøve I er?”
Da Frederik slog Adah på siden af hovedet, kunne Oliver ikke tro sine egne øjne. Adah faldt ud af sin kørestol og landede hårdt på parkstien. Før han vidste af det, begyndte Marcus at sparke hende i maven. Adah klynkede smertefuldt og råbte om hjælp. Oliver følte et raseri koge indeni sig. Uden at tænke videre over det kastede han sig over Marcus og gav ham en voldsom knytnæve i ansigtet. Marcus væltede baglæns og tog sig til næsen, som der sprøjtede blod ud fra. De to andre mobbere så overraskede på Oliver.
Oliver mærkede adrenalinet pumpe i hans årer. Han havde ikke tænkt sig at lade dem slippe afsted med at skade Adah. Han glemte sin egen frygt i to sekunder og gik til modangreb igen. Han fik et par slag ind, men snart blev han overvældet af de tre mobbere, der alle tre var større og stærkere end ham.
De slog ham, sparkede ham og spyttede på ham. Oliver kæmpede for at forsvare sig selv, men han var chanceløs mod tre modstandere på én gang. Han følte smerten i hvert slag, men han nægtede at give op. Han skulle beskytte Adah, uanset hvad.
Men da nogle voksne kom til syne i det fjerne, blev mobberne nervøse. De vidste, at de kunne få problemer, hvis de blev fanget i en slåskamp. De sprang op og løb væk, mens de kaldte Oliver og Adah grimme og racistiske ting og truede med at vende tilbage en anden dag.
Oliver blev liggende på jorden, udmattet og smertefuld. Han kunne knap nok bevæge sig. Men da han hørte Adahs stemme igen, rakte han desperat ud efter hende.
“Oliver! Er du okay?” hvinede Adah bekymret, stadig liggende på jorden.
Oliver rystede en smule og prøvede at rejse sig. “Jeg er okay, Adah,” sagde han, men hans stemme var svag.
Oliver hjalp forsigtigt Adah op i kørestolen, og hun græd stille af smerte og frustration. Han kunne se tårerne trille ned ad hendes kinder, og det gjorde ham ondt at se hende såret. Selvom han selv havde fået tæv, var hun hans største bekymring
“Det er okay, Adah. Vi klarer det sammen,” hviskede han beroligende og tørrede forsigtigt hendes tårer væk.
Adah nikkede svagt, men hun var stadig rystet og bange. Oliver sørgede for, at hun sad godt og sikkert i kørestolen, før han selv kom på benene med en smertefuld grimasse. Han følte blodet strømme fra sin næse, men han ignorerede det og fokuserede på at være stærk for Adahs skyld.
“Jeg tager dig hjem, okay? Du skal bare tage det roligt,” sagde Oliver, mens han langsomt begyndte at skubbe hende ud af parken.
Adah holdt fast i hans hånd, som om hun aldrig ville give slip. “Tak, Oliver. For alt,” sagde hun med en skælvende stemme. “D-du er virkelig modig.”
Oliver smilede til hende og gav hendes hånd et kærligt klem. “Selvfølgelig, Adah. Jeg vil altid være her for dig.”
Da de forlod parken, følte Oliver en blanding af smerte og stolthed. Han vidste, at han havde tabt kampen mod mobberne, men han havde også bevist for sig selv, at han var villig til at kæmpe for dem, han elskede, uanset risikoen.
Oliver følte sig stadig øm efter sammenstødet med mobberne, men han ignorerede smerten og holdt fast i Adahs kørestol, mens de langsomt bevægede sig mod hendes lejlighed. Adah virkede stadig rystet og vred, og han forstod godt hvorfor. Han ønskede inderligt at gøre noget for at trøste hende.
Da de var kommet ind i lejligheden, lagde Oliver forsigtigt Adah ned på sofaen. Hun så op på ham med taknemmelige øjne, men samtidig kunne han se, at hun stadig var påvirket af det, der var sket i parken.
“Er du sikker på, at du er okay, Adah?” spurgte Oliver igen, bekymret for hendes tilstand.
Adah nikkede svagt. “Ja, jeg er bare stadig lidt rystet, men jeg klarer mig,” svarede hun og forsøgte at smile for at berolige ham.
Oliver satte sig ved siden af hende på sofaen. “Hvis du vil snakke om det, så er jeg her for dig,” sagde han og lagde en støttende hånd på hendes skulder.
Adah sukkede og kiggede væk. “Det er bare… hvorfor er nogle mennesker på den måde? Hvad havde vi gjort for at fortjene det?” spurgte hun med en knækket stemme.
Oliver kunne mærke smerten i hendes ord, og han følte en voksende vrede over mobberne. “Du har ikke gjort noget galt, Adah. Det er dem, der er dumme,” sagde han bestemt.
Adah så på ham og nikkede langsomt. “Tak, Oliver,” mumlede hun.
De sad i stilhed i et øjeblik, før Adah pludselig tog en dyb indånding. “Jeg er nødt til at fjerne blodet fra mit ansigt, før min mor ser det,” sagde hun og hentydede til den røde plet ved hendes mundvig.
Oliver var enig, og han gik ind på badeværelset for at finde en våd klud. Han kom tilbage til stuen og tørrede forsigtigt blodet af Adahs ansigt. Han kunne mærke hendes bløde hud under sine fingerspidser, men han koncentrerede sig om opgaven.
“Du ser bedre ud nu,” sagde han oprigtigt, da han var færdig.
Adah smilede. “Tak, Oliver. Jeg vil ikke have, at min mor skal vide, hvad der er sket. Hun vil bare blive endnu mere overbeskyttende, og det vil kun gøre det sværere for mig at komme udenfor,” forklarede hun med en hvis frustration i stemmen.
Oliver nikkede forstående. “Jeg forstår. Men du skal vide, at du altid kan regne med mig. Jeg er her for dig, uanset hvad,” sagde han med oprigtighed.
Adah så taknemmeligt på ham. “Det ved jeg, Oliver, og det betyder meget for mig,” svarede hun og så ham i øjnene.
De sad stille i et øjeblik, indtil Adah pludselig brød stilheden. “Ved du hvad, Oliver? Jeg har brug for at slappe lidt af. Vil du ikke være sød at gå ud og fylde varmt vand op i badekarret?” spurgte hun, og hendes smil var mere ægte denne gang.
Oliver blev overrasket over Adahs anmodning om et karbad, men han greb øjeblikkeligt chancen for at gøre noget, der kunne hjælpe hende med at afstresse. “Selvfølgelig,” svarede han med et smil.
Oliver tændte for fjernsynet i stuen og hjalp Adah med at finde en god kanal, så hun havde noget at underholde sig med, mens han gjorde badet klar til hende. Han gik ud på badeværelset og sørgede for at fylde badekarret op med varmt vand, tilsatte lidt duftende badesalt og sørgede for, at temperaturen var helt perfekt.
Da han var tilfreds med det hele, gik han tilbage til stuen, hvor Adah ventede tålmodigt. Han smilede til hende og sagde: “Dit bad er klar.”
Adah nikkede taknemmeligt og bad Oliver om at hjælpe hende med at tage hendes tøj af, så hun kunne komme i bad. I det øjeblik gik det op for Oliver, at det jo selvfølgelig indgik som en naturlig del af at hjælpe hende med at få et karbad. Han følte sig ret dum over at have overset denne ret væsentlige detalje i første omgang.
“Selvfølgelig, jeg hjælper dig gerne,” sagde han og prøvede at skjule sin akavede reaktion.
Adah smilede forstående til ham. “Det er okay, Oliver. Du er virkelig sød at hjælpe mig med alt det her,” sagde hun. Hun kunne ikke skjule sit listige smil. Det var som om, at dette havde været hendes plan lige fra starten.
Oliver kunne ikke lade være med at føle sig en smule genert og nervøs, da han langsomt begyndte at tage Adahs tøj af. Det var en øm og kærlig gestus mellem dem, men det var også en meget intim handling. Han sørgede for at bevare en respektfuld afstand og gøre det så blidt som muligt, men det var stadig pinligt og akavet for ham.
Først tog han hendes bluse af, og han kunne ikke undgå at bemærke, hvor smuk hun var. Han kunne se det røde mærke, der stadig var lidt hævet fra dagens tidligere episode med mobberne, men det gjorde hende på ingen måde mindre smuk i hans øjne. Tværtimod følte han, at hendes styrke og mod gjorde hende endnu mere enestående.
“Er du okay?” spurgte han forsigtigt og kiggede på hende for at tjekke, om hun havde det godt med situationen.
Adah nikkede med et roligt smil. “Ja, jeg er okay. Du håndterer det virkelig fint, Oliver,” forsikrede hun ham.
Oliver følte en varme svulme i brystet, og det gav ham lidt ekstra selvtillid. Han fortsatte med at hjælpe hende med at klæde sig af, og snart sad hun tilbage i sin lyseblå sports-bh og slidte jeans. Adah følte sig utroligt sårbar, men samtidig følte hun også en dyb tillid til Oliver. Hun vidste, at det sidste, han ville gøre, var at skade hende.
Oliver hjalp dernæst Adah med at få hendes bukser, trusser og sports-bh af. Det var en akavet og pinlig situation for dem begge, men han gjorde sit bedste for at være så diskret som muligt og samtidig tage sig af hende med ømhed og omsorg. Han kunne ikke undgå at bemærke hendes mellemstore bryster, de mørkebrune brystvorter eller den lille, krøllede afroskov, der voksede mellem hendes ben. Hans kinder blev gradvist mere og mere røde.
“Undskyld, hvis det er akavet,” mumlede Oliver nervøst, mens han forsigtigt hjalp hende af med tøjet. “Jeg vil bare sørge for, at du har det godt.”
Adah smilede op til ham. “Det er okay, Oliver. Jeg ved, det kan være pinligt, men jeg er taknemmelig for din hjælp,” sagde hun blidt. “Jeg sætter virkelig pris på, at du er her for mig.”
Efter Oliver havde klædt Adah af, samlede han hende blidt op i sine arme og bar hende ud på badeværelset. Han sørgede for, at vandet i badekarret var perfekt tempereret, inden han forsigtigt hjalp hende ned i det varme vand. Adah sukkede lettet, og hun kunne mærke, hvordan vandet omfavnede hendes ømme krop.
Oliver smilede kærligt til hende, klar til at forlade badeværelset og give hende noget privatliv. Men Adah nåede at stoppe ham.
“Vil du ikke blive lidt, Oliver? Jeg vil gerne have dig til at holde mig med selskab,” sagde hun blidt.
Oliver rødmede men nikkede og satte sig på en taburet ved siden af badekarret. Han følte sig lidt genert og usikker over at være så tæt på Adah, mens hun var nøgen, men samtidig følte han en dyb trang til at være der for hende og støtte hende, hvis hun fik brug for det.
“Selvfølgelig, hvis det er det, du vil,” svarede han. Hans stemme var blid og varm.
Adah smilede taknemmeligt og lænede sig tilbage i badekarret. De sad i stilhed i et øjeblik, og Oliver kunne mærke en følelse af ro og tryghed brede sig imellem dem. De begyndte at tale om nogle de trivielle småting, som de havde oplevet sammen, men snart blev deres samtale mere intim.
“Du ved, Oliver, jeg har det altid virkelig godt i dit selskab,” sagde Adah og så ind i hans øjne. “Jeg føler mig så tryg og glad sammen med dig.”
Oliver smilede tilbage til hende. “Jeg føler det samme, Adah. Du betyder alverden for mig, og jeg vil altid være her for dig,” svarede han oprigtigt.
Adah rødmede. “Det ved jeg, Oliver. Jeg… havde aldrig nok troet, at jeg skulle have det sådan her med nogen,” sagde hun ærligt.
Oliver følte en trist varme i sit hjerte, da han hørte hendes ord. Han forstod, hvad hun mente. På sin vis havde han haft det på samme måde.
Efter en kort pause spurgte Adah igen, “V-vil du ikke komme op i badet til mig, Oliver? Det ville være rart…”
Oliver kiggede forsigtigt på Adah og spurgte, “Er du sikker på, at det er okay?”
Adah smilede blidt og nikkede. “Ja, Oliver, jeg er sikker,” svarede hun roligt. “Vi er begge blevet beskidte i dag, og det gør mig ikke noget.”
Oliver kunne mærke, hvordan hans hjerte begyndte at slå hurtigere, og han følte sig overvældet af Adahs tillid til ham. “O-okay,” mumlede han med et genert smil.
Oliver kunne mærke Adahs blik hvile på sig, mens han langsomt sit tøj af. Det fik ham til at føle sig både udstillet og sårbar. Han forsøgte at skjule sit lem bag sine hænder.
Adah smilede forlegent. Spændingen i rummet havde efterhånden knækket hendes selvsikkerhed midt over. “D-du behøver ikke at dække dig til, Oliver. Du har set mig nøgen. D-det er kun fair, hvis jeg også ser dig afklædt…”
Oliver sank en klump men lod langsomt sine hænder glide væk fra sit skaft. Det var helt stift og pegede frem i luften som en sabel. Han havde aldrig været nøgen foran en pige før. Adah bemærkede tydeligvis, at hans lem var stift, men hun sagde ikke noget.
I den akavede tavshed sad Adah og Oliver tæt sammen i badet. Deres hjerter hamrede, og nervøsiteten var tydelig i begges øjne. Adah bed sig nervøst i underlæben, før hun langsomt brød stilheden.
“Øh, Oliver?” hviskede hun. “Jeg… jeg havde brug for din hjælp igen. Vil du… vil du være sød at vaske mig?”
Olivers hjerte sprang et slag over, men han kunne ikke nægte hende noget. Intet. Med en blid og skælvende stemme svarede han: “J-ja, Adah. Selvfølgelig. Jeg ville gøre alt for dig.”
Forsigtigt kom han tættere på hende. Han bevægede langsomt sine hænder rundt på hendes krop, altid opmærksom på at være forsigtig og øm. Adah lukkede sine øjne, mens hun lod sig overgive til hans kærtegn. Hver eneste berøring var fyldt med kærlighed og omsorg, og selvom de begge var nervøse, føltes det som om, at tiden stod stille i deres lille øjeblik af intimitet.
Adah åbnede øjnene og mødte Olivers. “Tak,” hviskede hun, “du er så øm og tålmodig. V-vil du… du ved… også røre ved mig dernede?”
Oliver, der forstod hendes tøven, gled forsigtigt sine fingre gennem hendes krøllede kønshår og strøg forsigtigt fingerspidsen mod hendes indgang. Adahs vejrtrækning blev til et lydløst gisp, da hun mærkede det lette tryk. Hendes krop reagerede med en blanding af overraskelse og forventning. “Du er så blid,” hviskede hun kærligt.
Mens Oliver fortsatte med at udforske det intime område, kunne Adah ikke undgå at udstøde et blødt suk af velbehag. Hendes krop overgav sig til Olivers ømme berøring, mens følelserne overvældede hendes sanser. Oliver, ydmyg og taknemmelig over at kunne dele dette intime øjeblik med hende, følte sig velsignet med hendes tillid. Han svor, at han for evigt ville gøre, hvad han kunne for at bevise, at hendes tillid ikke var malplaceret.
“S-stik en finger,” hviskede Adah. Hendes stemme var næsten ikke hørbar i øjeblikket.
Oliver tøvede et kort øjeblik. Han ville for alt i verden sikre sig, at han respekterede Adahs grænser. Men da hun ivrigt tiggede om mere, gled han med største omhu og forsigtighed langsomt en finger ind i hende. Hans berøring var blid og hensynsfuld, som om hun var lavet af det mest dyrebare silke. Et svagt gisp undslap hendes læber, da hendes krop reagerede på hans berøring.
Da han mærkede varmen og intimiteten mellem dem, fortsatte Oliver med at køre sin finger langs hendes indre vægge og udforskede dybden af hendes lidenskab. Hver bevægelse var omhyggelig og udført bevidst med det formål at bringe Adah fryd og velbehag.
Adah gispede, og hendes stemme dirrede af begær, mens hun bønfaldt Oliver: “Massér min klit, mens du… mens du giver mig finger!”
Med største omhu begyndte han at massere hendes klitoris med sin tommelfinger, og hendes reaktion var øjeblikkelig. Badeværelset blev fyldt med den bløde klang af hendes støn, og Oliver stak forsigtigt en finger mere end i hende for at fremlokke flere gisp. Musikken fra hende var smukkere end den smukkeste englesang.
Adahs krop dirrede af nydelse, og Oliver kunne mærke hendes intime sammentrækninger omkring sine fingre. Vandet skvulpede og en smule dryppede på gulvet. “Er du okay, Adah?” spurgte han ømt, mens hun faldt til ro.
Adah pustede let ud og nikkede med et sløvt smil. “J-ja, Oliver, jeg… jeg har det fantastisk,” hviskede hun, taknemmelig for hans kærlige omsorg og tilfredsstillelse af hende. Hun følte sig værdsat og eftertragtet, og det gjorde øjeblikket endnu mere specielt.
Adah følte sig gennemsyret af velvære, og hun så forelsket på Oliver. Varmen fra vandet og boblernes blide kærtegn mod hendes hud havde beroliget hendes trætte muskler. Hun følte en dyb fornemmelse af tilfredshed og lykke, idet hun vidste, at Oliver var der for at tage sig af hende. Hans tilstedeværelse fik hende til at føle sig tryg og passet på.
Da hun kiggede ind i hans øjne, indså Adah, at ord ikke fuldt ud kunne udtrykke, hvor meget Oliver betød for hende. Hun blev overvældet af en bølge af taknemmelighed over hans urokkelige kærlighed og støtte. Hun mærkede sine øjne blive lidt våde.Det var mere end blot fysisk pleje, han gav hende; Oliver havde en særlig evne til at få hende til at føle sig set, forstået og elsket.
“V-vil du hjælpe mig op?” spurgte hun med blid stemme, og Oliver svarede straks. Han forstod hendes behov for assistance, og uden tøven kom han op af badekarret. Adah så på, mens han tørrede sig. Hun beundrede hans krop, mens han tørrede sit hår. Hendes øjne vandrede ned over hans slanke, hvide krop, indtil de nåede til hans stive lem, som holdt dem fast som magneter.
Da han var klar, nærmede Oliver sig badet og rakte armene ud mod Adah. Med omhu og forsigtighed løftede han hende op. Hans berøring var fast men blid. Adah kunne mærke hans styrke omslutte sig og følte sig som en lille prinsesse i sin ædle ridders arme. Da han satte sig på skamlen og vuggede hende i sit skød, puttede hun sig ind til hans bryst. I hans omfavnelse fandt hun en udsøgt fornemmelse af beskyttelse og omsorg.
Øjeblikket var uendelig dyrebart for Adah. Det handlede ikke kun om at blive fysisk støttet; det var den følelsesmæssige forbindelse mellem dem, der gjorde det helt specielt. I Olivers arme følte hun sig som den vigtigste person i verden. Hans kærlighed smeltede hendes hjerte og fyldte hende med varme og glæde.
Oliver begyndte at tørre Adahs krop med håndklædet og var ekstra forsigtig med at være blid. Han forstod, at hendes lammelse gjorde hende mere sårbar, så han sørgede for ikke at presse for meget eller bevæge sig for hurtigt. Hans hensigt var at give hende støtte og omsorg uden at forårsage nogen skade.
Mens han tørrede hende forsigtigt, lænede Adah sit hoved mod Olivers skulder. Hendes vejrtrækning blev langsomt mere rolig, og det skabte et ømt øjeblik fyldt med tillid og intimitet mellem dem.
Da han var færdig med at tørre hendes krop, lænede Oliver sig ind og kyssede forsigtigt Adahs pande. Hun så ned i gulvet med røde kinder.
Nysgerrighed blandet sammen med en række andre følelser overvældede Oliver, da han så på Adahs nøgne krop. Han drak hende med øjnene, som var hun en brandfarlig cocktail af ophidselse og kærlighed. Synet af hendes sårbare tilstand vakte et begær i ham, men det blev dæmpet af den dybe beskyttertrang, han følte for hende.
“Hvad nu?” spurgte Oliver lidt genert, mens han kiggede på Adahs nøgne krop med brændende begær. Han kunne mærke sit lem hvile blidt mellem hendes baller og se spidsen af sin glans titte frem mellem hendes skamlæber.
“H-hvis du bærer mig ind på min seng, kan vi fortsætte, hvor vi slap,” svarede Adah. Hun havde selv lidt røde kinder, men hendes øjne var fyldt med ømhed og tillid.
“Mener du…?” spurgte Oliver forsigtigt.
Adah nikkede genert. Hun så ham hurtigt i øjnene, inden hun slog blikket ned i gulvet. Hendes intention var ikke at tage fejl af.
Oliver smilede lidt nervøst. “S-selvfølgelig,” svarede han. Han løftede hende blidt op i sine arme og bar hende ind på hendes soveværelse. Hendes nærvær var overvældende, og han kunne ikke undgå at føle sig taknemmelig for den ømhed, de delte.
Da han placerede hende forsigtigt på sengen, kunne han ikke lade være med at beundre hende. Hendes skønhed var både ydre og indre, og han følte sig privilegeret over at have hende tæt på sig. Begge var de stadig nøgne, men det gjorde dem ikke noget længere.
“H-har du, øh, lyst til at… bolle med mig?” spurgte Adah forsigtigt, og Oliver kunne mærke sin nervøsitet stige.
“J-ja,” svarede han med et nervøst smil, mens han mærkede sin ører blive røde.
“O-okay… Øh, så… så læg dig oven på mig,” mumlede Adah forlegent. Oliver nikkede og placerede sig forsigtigt oven på hende, hans hjerte hamrede i brystet med hundredetusinde kilometer i timen. Han mærkede hendes varme hud mod sin egen, og hårene på hans arme rejste sig. Han håbede inderligt, at hun ikke kunne se, hvor skrækslagen han var.
Da begge teenagere var uerfarne jomfruer, var deres første intime møde fyldt med usikkerhed og fjumren. De fumlede nervøst med deres bevægelser, usikre på, hvad de skulle gøre, eller hvordan de skulle røre hinanden. Men midt i nervøsiteten var der noget dybt, der bandt dem sammen; en overvældende følelse af kærlighed og tillid til den anden.
Adah blev rørt, da hun mærkede Olivers hånd i sin. Hans berøring gav hende tryghed og støtte. Det var en tavs gestus, der talte meget, og sagde, at de var sammen om det her, og at alt ville være okay.
“Kys mig, Oliver,” hviskede Adah. Hendes stemme var fyldt med en blanding af forventning og sårbarhed. Uden nærmere eftertanke lænede han sig ind og mødte hendes fyldige læber med sine egne. Deres munde forenedes med en blid, forsigtig ømhed, mens de for første gang smagte på hinanden.
Den indledende generthed begyndte gradvis at forsvinde, da de tillod sig selv at slappe mere af i hinandens arme. Deres kroppe flettede sig sammen, og de udforskede hinandens former i et langsomt og roligt tempo. Hver berøring blev styret af deres dybe kærlighed og respekt, idet de forsøgte at lære og forstå hinanden så dybt, de kunne.
Det var ikke en fejlfri præstation. Langt fra. Der var øjeblikke med tøven og usikkerhed, øjeblikke hvor de snublede eller mistede sig selv i de overvældende fornemmelser. Men disse ufuldkommenheder tilføjede kun til oplevelsens skønhed og dyrebarhed.
Mens Oliver så ind i Adahs store, brune øjne, mærkede han en bølge af beundring og begær strømme igennem sig. Hans fingre strøg blidt gennem hendes bløde afrokrøller, og han nød teksturen mellem sine fingerspidser. “Du er den smukkeste pige i verden,” hviskede han. Hans stemme var fyldt med en oprigtighed, der gav Adah sommerfugle i maven.
“S-stik den ind,” hviskede Adah blidt, og Oliver mærkede sit hjerte hamre i sit bryst. Med yderste forsigtighed førte han sit lem ned mod hendes skedeindgang og trængte langsomt igennem hendes sarte skamlæber. Hun var stram og varm og våd omkring ham, og han følte sig overvældet af følelsen af hendes indre snæverhed. Han var meget forsigtig med ikke at skade hende, men hendes søde ord gav ham modet til at bevæge sig mere beslutsomt.
Oliver kiggede ind i Adahs øjne, hvor han så en blanding af glæde og nydelse. Han fortsatte med at bevæge sig i hende, langsomt og ømt, mens han lod sine hænder udforske hendes krop. Adah stønnede sagte, og han kunne mærke, hvordan hun nød det.
Adah følte et stærkere begær og bad Oliver om at være mere intens, hvilket han glædeligt efterkom. De bevægede sig passioneret sammen og udforskede i fællesskab de denne intense kærlighed. Oliver bevægede sig kraftfuldt, men med ømhed, mens han fortsatte med at opfylde Adahs ønsker, og deres kærlighed blomstrede.
Oliver masserede og kærtegnede hendes bryster, mens han stødte ind i hende. Hans hænder bevægede sig i langsomme, cirkulære bevægelser og lagde det helt rigtige pres for at sende bølger af spænding gennem Adahs smukke krop. Hun krummede ryggen en smule, så han fik bedre adgang, og udstødte et tilfreds suk – en blød lyd, der afslørede hendes tilfredshed og fornøjelse. Det var et øjeblik af ren intimitet mellem dem og et øjeblik, hvor Oliver følte en dyb kærlighed til Adah, idet han blev vidne den nydelse, han bragte hende.
I det svagt oplyste rum var deres kroppe tæt flettet sammen, luften var fyldt med en berusende blanding af Adahs søde støn og Olivers dybe gisp. Hver lyd, de lavede, var et vidnesbyrd om den fornøjelse, de oplevede, en symfoni af lyst og tilfredshed. Deres kærlighed og lyst til hinanden fyldte rummet og skabte en atmosfære, der var både elektrisk og øm.
Mens deres kroppe bevægede sig sammen, følte de, hvordan deres kærlighed voksede. Det var mere end bare fysisk glæde; det var et dybt, følelsesmæssigt bånd, der styrkedes ved hver berøring. De udforskede hinandens kroppe med nysgerrighed og undren, som om de søgte efter skjulte skatte sammen. Deres berøringer og kys blev penselstrøg på et lærred af kærlighed, og de skabte et unikt mesterværk sammen, som var unikt og deres.
De kyssede lidenskabeligt, mens de lod deres kroppe smelte sammen i den mest intime dans. Deres læber bevægede sig i takt, kommunikerede uden ord i et øjeblik, der føltes som en uendelighed. De kyssede hinanden, og det var som om, al deres kærlighed blev til ét i den søde smag.
Ordene “Jeg elsker dig” blev gentaget mellem dem som et mantra, der forbandt dem på et dybere plan. Hver erklæring bar vægten af deres fælles følelser, bandt dem strammere og bekræftede den kærlighed, der voksede mellem dem hvert eneste øjeblik, der gik. Lyden af disse tre ord genlød i deres hjerter, en konstant påmindelse om det bånd, de mod alle odds havde knyttet.
“Tag mig bagfra,” hviskede Adah. Hendes stemme var fyldt med længsel og ydmyghed. Oliver, stålsat på at opfylde hendes mindste ønsker, adlød uden tøven. Med blide hænder vendte han hende rundt på sengen, så hun nu lå på maven, sårbar og åben for hans berøring.
Akten i at overgive sig til ham i denne position intensiverede deres kærlighed, idet den symboliserede deres fælles vilje til at udforske nye dybder af intimitet. Ved villigt at blotte sig for ham i denne sårbare position, udtrykte Adah sin dybe tillid til Oliver og hendes ønske om at dykke ned i en ukendt verden af nydelse sammen med ham. Det afslørede hendes dybe niveau af tillid og vilje til at give slip på sine hæmninger over for ham.
Da Oliver begyndte at støde ind i hendes lille, stramme skede bagfra, var hans bevægelser styret af ægte kærlighed. Med hvert fremstød udtrykte han sin dybe hengivenhed til Adah. Den rytme, de etablerede, viste dybden af kærlighed og forståelse af hinandens ønsker og behov.
Adah gispede og stønnede. Hendes stemme var en lys melodi af ren nydelse, da Oliver nåede dybt ind i hende med hver eneste fremstød af hofterne. Hendes vokaliseringer tjente som et udtryk for den enorme glæde, hun oplevede. Hvert gisp og støn forstærkede deres nærhed og den tilfredsstillelse, de opnåede ved at udforske nye dybder af intimitet sammen.
Oliver nåede dybt med hvert stød og forstærkede yderligere deres fysiske og følelsesmæssige forbindelse. Ved at til bunds i hende gav Oliver hende ikke kun enorm fornøjelse, men bekræftede også hans forpligtelse til at udforske dybden af deres intimitet. Dybden af hans fremstød tjente således som den fysiske manifestation af dybden af hans kærlighed og hans ønske om at trænge være hendes.
På samme måde ønskede Adah at bevise, at hun kunne være til rådighed for ham. Hun ville ikke bare være en pige i en kørestol eller en irriterende byrde for ham. Hun længtes efter at være Olivers ultimative kilde til nydelse, hans personlige stressafleder, et nyttigt hul han kunne bruge så længe og så ofte, han ønskede det. Hun ville vise ham det uendelige omfang af hendes evige taknemmelighed. Derfor tilbød hun ivrigt sin lille åbning for hans invaderende lem, og hun mærkede sine skamlæber gribe sig fat omkring hans skaft hver eneste gang, han trak sig ud, som om hun forsøgte at holde ham fast inde i sig.
Oliver stønnede og kæmpede. Han ville give Adah så meget nydelse, han kunne. Han blev ved med at støde ind i hende, men udmattelsen var stærk. Han lænede sig ind over hendes ryg. Hun var svedig, men det var hans også, og deres sved blandede sig sammen. Han gispede ind i hendes øre og holdt hende blidt om halsen, mens han gned på hendes klitoris, som om han var rasende Snart kunne han mærke hendes intense orgasme ramme hende som et tordenvejr. Hun klynkede og hvinede, hun savlede og vendte det hvide ud af øjnene,, og hendes dunkende skedemuskler trak sig taktfast sammen omkring hans invaderende pik, som om hun bevidst forsøgte at presse sæden ud af ham.
Og ganske som forventet begyndte Oliver at komme. Med et anstrengt suk åbnede han sluserne, og hans virile sæd skyllede ind i Adahs ventende skede. Hun stønnede af nydelse, mens hun mærkede den varme, klæbrige væske oversvømme sin skede og livmoder. Parret gispede og stønnede af nydelse, mens Oliver sendte ladning efter ladning ind i hende. Han holdt fast om hendes krop, som om de var klistret sammen.
Mens Oliver fortsatte med at pumpe Adah fuld af sin sæd, overgav parret sig til rå, dyrisk lyst. Deres gisp og støn fyldte rummet og blandede sig sammen med lyden af deres kroppe, der bevægede sig i en lidenskabelig parringsrytme. Følelsen af at få sin skede og livmoder opfyldt med sæd antændte et ældgammelt instinkt i Adah, og hun kunne ikke lade være med at stønne efter mere. Hun følte, at Oliver gjorde krav på hendes krop. Hun forstod, at hun fra dette øjeblik var Olivers kvinde. Hvert stød fremsendte nye bølger af nydelse, der bragede gennem Adahs krop, mens Oliver overgav sig til den stramme, våde fornemmelse af hendes skede, der desperat strammede sig omkring ham.
I det øjeblik fandtes der intet andet end den intense nydelse, de delte. Begge glemte de i et kort øjeblik, at verden udenfor eksisterede, og at Adah var lam. Der var kun dem; opslugt af deres begær efter hinanden, mens deres kroppe smeltede sammen og forenedes som én.
Efterhånden som intensiteten af deres elskov aftog, befandt parret sig i kølvandet på deres følelsesrige møde. Olivers lem blev gradvist blødere og gled ud af Adahs skede. Beviset på deres intimitet flød langsomt ud af hende og samlede sig i en lille pøl på det fugtige lagen under dem. De gispede efter vejret men så hinanden i øjnene. Deres fingre var flettet sammen.
På trods af deres udmattelse var deres kærlighed langt fra formindsket. Gispende efter vejret holdt de hinandens blikke, og deres øjne afspejlede en blanding af tilfredshed, sårbarhed og begær. Deres kroppe var måske blevet brugt, men deres følelsesmæssige intensitet forblev stærk. Deres fingre, sammenflettet i en udfoldelse af tosomhed, berettede tydeligt om en følelse af tillid og hengivenhed, som om deres fysiske berøring alene kunne kommunikere dybden af deres kærlighed.
“Det var…” begyndte Adah, men hun kunne ikke fuldføre sætningen. I stedet skyllede en bølge af eufori ind over hende, og en ukontrollabel latter boblede op inde fra hende. Oliver, der stadig selv var fanget i det euforiske efterspil, tilsluttede sig hendes grineri, og deres glæde væltede ud i rummet. Det var et øjeblik af ren lyksalighed, en fælles forståelse, som ord ikke kunne beskrive.
Efter at latteren havde lagt sig, forvandledes deres begejstring sig til en overvældende bølge af ømhed. Som om de var drevet af en usynlig kraft, trak deres læber sig mod hinanden og låste sig fast i et dybt, lidenskabeligt kys. Tiden syntes at stå stille, mens de udforskede dybden af deres hengivenhed, og deres munde bevægede sig i perfekt harmoni. Smagen af deres fælles nydelse blev hængende på deres tunger, en sød påmindelse om den intime kærlighed, som de lige havde delt.
Oliver og Adah tog endnu et bad sammen, denne gang for at skylle lugten af sved og sex af deres kroppe. Da Adah ikke kunne stå, sad hun ned i bruseren, mens Oliver støttede hende og forsigtigt masserede hendes ryg med en duftende shampoo. Vandet strømmede varmt ned over deres kroppe, og de delte intime hviskende ord og blide kys, mens de nød den nære kærlighed, de følte i det øjeblik.
Efter deres brusebad hjalp Oliver kærligt Adah i et nyt sæt tøj. Han valgte en behagelig pyjamas og en blød, overdimensioneret t-shirt, som han vidste, hun ville finde rar og komfortabel. Adah smilede over hans betænksomhed og følte sig taknemmelig for hans opmærksomhed og omsorg. Hun beundrede, hvordan han altid lod til at vide, hvad hun havde brug for, selv uden at hun behøvede at sige et ord.
Da Adah var klædt på, gik Oliver i gang med at skifte hendes sengetøj. Han fjernede det gennemblødte lagen og sengetøj og erstattede dem med friske, sprøde betræk, der duftede friskt af lavendel. Han satte nyt betræk på puderne og anrettede dem, som Adah kunne lide, og sørgede for, at alt var perfekt, så hun kunne få en afslappende søvn. Oliver ønskede intet andet end, at hun skulle føle sig tryg og beskyttet i sin egen seng.
Med rummet nu forvandlet til et roligt fristed, lagde Oliver Adah i seng, før han lagde sig ved hendes side. Han slog sine arme om hende og trak hende tæt ind til sin krop, før han kyssede hende i nakken. Adah mærkede en følelse af tryghed og varme omslutte sig, og hun lænede sig tættere ind til ham. Oliver fortsatte med at kysse hende i nakken, mens han hviskede søde kærlighedserklæringer i hendes øre, indtil hun faldt i søvn.
Da Chioma kom hjem fra arbejde, kiggede hun ind på sin datters soveværelse og blev overrasket over at se de to unge mennesker, der sov på sengen i hinandens arme. Til at begynde med mærkede hun et jag af uro, og hun spekulerede over, om hun skulle være bekymret over, om den danske dreng mon udnyttede hendes sårbare datter. Men da hun observerede de to unges fredelige udtryk, deres sammenflettede fingre, og den ægte kærlighed, der udstrålede mellem dem, forsvandt hendes bekymringer som dug for solen.
Chioma kunne ikke lade være med at smile og mærke en varm følelse af glæde og tilfredshed oversvømme hendes hjerte. Hun havde altid håbet, at hendes datter ville finde ægte kærlighed, en person, der ville værne om og tage sig af hende betingelsesløst. Da Chioma så Oliver og Adah sove sammen, vidste hun, at hendes datter havde fundet denne helt særlige person. Hun trådte lydløst ud af værelset og efterlod dem uforstyrrede, velvidende at hendes datter var i gode hænder.
Erotiske noveller skrevet af Jeriko