Sensommeren viste sig fra den pæne side, da jeg vandrede ud i det blå med rygsækken på. Men jeg kendte til omskifteligheden i vejret og havde planlagt min tre dages vandretur omhyggeligt. Jeg skulle ikke pludselig stå en aften i dårligt vejr uden tag over hovedet. Så jeg havde snusfornuftigt booket et shelter til mine to overnatninger. Den ene havde jeg afviklet i magsvejr, og jeg skulle nu finde shelteret til min sidste nat. Vejret var mere lunefuldt på andendagen, der også bød på min længste tur. Rutebeskrivelsen sagde 38km i kuperet terræn. Med indlagte pauser betød det, at jeg ville være fremme til aftensmaden.
Jeg var godt brugt og temmelig sulten, da jeg nåede frem til shelterpladsen. Jeg så frem til min medbragte tørkost, som jeg skulle tilberede på min spritbrænder. Da jeg lagde min rygsæk på shelterets gulv, bemærkede jeg godt, at der lå et liggeunderlag derinde. Jeg tænkte medfølende på den vandrer, der måtte have glemt det og nu så frem til en hård nat. Jeg skænkede det ikke flere tanker, mens jeg tilberedte og spiste mit spartanske måltid og beredte mit leje for natten.
Og der hørte jeg så hendes udbrud: Hvad tror du lige, du har gang i? Gjaldede hendes stemme forpustet.
Mig? Spurgte jeg. Hvad mener du?
Kan du ikke se, at det her shelter er optaget? Jeg har lagt mit liggeunderlag her! Fortsatte hun ophidset.
Jeg har godt set dit liggeunderlag, men jeg har altså reserveret shelteret for den her nat, forklarede jeg.
Hun så desorienteret og mistroisk ud, understreget af en positur med begge hænder i siderne på sin noget overvægtige krop. Det kan man da ikke, fremturede hun og gav ærlig talt et noget intimiderende indtryk. Jeg fandt hurtigt reservationsbekræftelsen på mobilen og viste den til hende. Hun blev tavs, og undskyld mig, men det klædte hende lige dér!
Jeg bød hende ned at sidde, og hun tog imod det og lagde sit rystende hoved i hænderne. Hun fortalte, at hun kun lige havde været væk en lille times tid for at gå en tur og hente sine ting og sin mad. Hun havde en pose med sig. Så hun havde efterladt liggeunderlaget som sit bevis på at være kommet først. Hun var i vildrede men alligevel mere rolig nu. Hendes stemme var meget mere tiltalende, hvor den ikke var så skinger.
Jeg havde stadig strøm på min mobil, så jeg slog op på de sider, hvor man kan tjekke nærliggende shelters. Hun virkede opgivende og fortalte, mens hun fortærede sin sandwich, at hun ihvertfald ikke orkede at skulle ud at gå yderligere kilometer. Hun kiggede for første gang indfølt på mig og spurgte: Hvad med dig? Kunne du ikke være en gentleman og være den, der finder et andet sted?
Jeg blev nok lidt vranten over hendes spørgsmål. Tænk at hun tillod sig at være så krævende! Der blev stille en stund, hvor vi endelig kunne nyde den fred i skoven, som vi jo begge var kommet for. Nu må du ikke tage mit forslag fortrydeligt op, sagde jeg til hende og frygtede, at hendes skræmmende attitude skulle dukke op igen. Men vi kunne måske være her begge to?
Ja, det ku du li! Udbrød hun, men hun så ud til at overveje forslaget.
Aftenkulden havde indfundet sig og det blæste op - de første dråber var allerede i luften. Jeg satte vand over.
Ok, sagde hun, det er vist ikke rimeligt at nogen af os skal ud i det vejr.
Hun afsluttede sin sandwich. Jeg lavede to kopper kaffe.
Michael, sagde jeg. Hvad? Spurgte hun forvirret. Ja, mit navn - det er Michael. Jeg tænkte det var et godt sted at begynde på vores ophold.
Nååh! Jeg hedder … Carina. Der var vist endda antydningen af et smil.
Mens vi slubrede vores kaffe, fortalte vi kort om os selv til hinanden. Vi var begge godt gift og havde børn og gode karrierer, selv om det forlød fra Carina, at hun var ‘sort of in between jobs’ og fornyligt flyttet til denne del af Jylland. Vi besluttede at lade hinanden være ‘strangers in the night,’ men det stod klart, - ikke mindst i sprogbruget, at jeg var noget ældre end hende.
Carina viste sig at have lettere til smil og grin end først antaget, ligesom hun indrømmede at have let ved at køre op, hvilket for hende var den væsentligste grund til hendes sheltertur: at hun ville finde indre ro, fordi hun havde haft for travlt med at afslutte sit forrige job og forberede sig på det nye. Men hun gad ikke snakke arbejde, for det var jo netop for at slippe lidt væk fra de tanker, at hun sad her nu.
Jeg vandrede, fordi jeg havde haft for meget om ørerne med en omorganisering på ledelsesgangen, som jeg skulle facilitere. Men jeg var helt med på ikke at snakke hverken job eller andre personlige detaljer.
Vi gjorde os klar til natten og lagde os i hver sin sovepose i hver sin side af shelteret, mens regnen begyndte at tromme på taget.
Carina syntes det blæste ind, hvorimod jeg lå mere i læ i min side. Så jeg sagde til hende, at vi kunne bytte plads, hvis det altså var ok for hende, at jeg også blev i læsiden.
Carina konstaterede, at regnen næsten overdøvede vores snak, så vi vist var nødt til at lægge os tættere på hinanden.
Vi fik os arrangeret og lå nu indenfor en armslængde af hinanden. Månelyset tillod os at se silhouetterne af hinanden og jeg kunne se månens genskin i hendes øjne.
Jeg kunne godt mærke nu, at hun var mere og meget andet end den furie, jeg havde mødt et par timer forinden. Også hendes stemme kunne jeg nu holde af, og den indeholdt meget mere melodi og munterhed, end jeg havde bemærket før. Hun havde interessante betragtninger, også selv om vi ikke var enige om alt.
Hun begyndte at daske lidt til mig, når hun synes mine svar på tiltale var flabede, og jeg fangede hendes daskende hænder kortvarigt, før jeg slap dem langsomt igen. De korte berøringer og hendes tiltagende munterhed gav mig en dejlig kildren i kroppen.
Ingen af os gjorde anstalter til at sove, da mørket blev tykkere og kulden krøb ind.
Det er koldere i nat end sidste nat, konstaterede jeg tørt.
Uh ja, sagde hun, så man næsten kunne fornemme hendes tænder klapre.
Kan du godt holde varmen? Spurgte jeg omsorgsfuldt.
Knap nok - og jeg har ellers både bukser og bluse på!
Jeg kunne lægge mig hen til dig, tilbød jeg.
Er knapt hørligt hmmm undslap hendes læber. Da der ikke kom nogen uddybning, krabbede jeg mig den sidste meters penge hen til hende. Skal jeg ikke lægge mig yderst? Foreslog jeg og aftvang hende et svar, der igen kun bestod af et hmmm. Jeg lagde mig nærmest ydervæggen bag hende i ske med fire til seks tommer tekstil imellem os.
Jeg trykkede mig ind til hende og lagde min øverste arm om hende. Hun tog fat i min hånd, om det var for at få berøringen eller for netop at undgå den på steder, hun ikke ønskede, svævede i det uvisse.
Vores snak blev mere hviskende, hvilket gav den et skær af fortrolighed. Og emnerne fulgte med: Hvad ville ægtefællerne derhjemme tænke, hvis de kunne se os nu? Er der noget du savner? Har du nogensinde været utro? Vi svarede åbenhjertigt og ihvertfald for mit vedkommende ærligt, for hvorfor ikke? Vi kendte ikke hinanden andet end fra denne aften og kom sikkert ikke til at mødes igen.
Hun havde aldrig været utro, påstod hun, hvorimod min fortid på dette område var lidt - men kun lidt - mere blakket. Fornemmede jeg en lille nysgerrighed der hos hende? Hun spurgte ind, og jeg svarede. Jeg ytrede, at man skulle have lov til at have sine hemmeligheder!
Hun indrømmede et savn efter den tid med nærvær og sex, hun havde haft med sin mand, før børn og karriere fyldte det hele. Jeg kunne kun give hende ret.
Hun holdt min hånd ind mod sit brystben og jeg kunne mærke, at hendes hjerterytme var forhøjet. Det var min vist også. Mon hun kunne mærke min puls mod sin ryg trods tekstilmuren?
Under ‘forespørgselsdebatten’, hvor hun ville høre til bondeanger, gensyn med elskerinde, praktiske forberedelser og meget mere, bevægede hun, måske uden selv at vide det, min hånd ned over sit ene fyldige bryst. Jeg turde ikke bevæge hånden for ikke at bryde magien, men jeg var mig meget bevidst om håndens placering, så det gjorde indtryk helt ned i underlivet. Kunne hun tilsvarende mærke liv dér?
Hendes næsten umærkeligt vuggende numse bagud mod mig, strømmen af ord fra hendes mund, der tog af og erstattedes af tunge åndedræt, der kunne forveksles med dem fra søvn og hendes fortsatte fastholdelse af min hånd mod sit bryst, overbeviste mig om, at vi to sjæle, der havde været uenige om så meget, nu var ved at have en fælles tanke.
Jeg vuggede mig nu mod hende og tillod min hånd at røre, gribe og massere hendes bryst. Hun stoppede mig ikke i det, og jeg fortsatte. Så opdagede jeg, at hun lod som om hun sov! Jeg kunne tydeligt mærke, at hun ikke gjorde, men hun svarede ikke, når jeg hviskede til hende. Jeg måtte jo have hendes accept! Hun åndede bare tungt som i søvne. Men jeg syntes, hun afslørede sig, når hun skubbede sin numse bagud mod mit efterhånden noget hårde lem.
Det var fristende bare at fortsætte legen, tændt som jeg var. Men sådan skulle det ikke være - der skal to til en tango!
Jeg bøjede mig frem over hende og spurgte hende lidt højere end hviskende, om hun sov. Hendes yndlingsudtryk: hmmm. Vil du bare sove: hmmm - men nu med lidt uro i kroppen, hvor hun igen skubber sig bagud, mens hun presser min hånd mod sig.
Vil du mere? Hviskede jeg ind i hendes øre, kyssede det nok lidt imens, sugede ganske let. Og hun vendte sit ansigt mod mit og sagde: Hvad tror du selv? Jeg slog mig til tåls med, at det ville blive det nærmeste, jeg fik et svar og kyssede hende, først let og nysgerrigt med bløde, varme læber. Så blev hun mere aktiv, kysset blev dybere og vådere, mens vores tunger legede tagfat.
Aldrig, aldrig sige det her til nogen!! Hviskede hun besværgende ind i min mund. Sige hvad? Sagde jeg grinende. Nemlig! Sagde hun, og vi kyssede igen, mens vind og regn peb og ruskede.
Trods den tommetykke prævention imellem os skyllede begæret ind over os. Jeg tog for mig af hendes ypperlige bryster, greb dem og gramsede, nulrede hendes stadigt fastere brystvorter. Hun sukkede, pulsen steg og hendes stemme blev igen mere diskant - nu på en bedre måde! Vi vuggede og vred os. Jeg var hård nu, og vi gned os mod hinanden. Så hørte jeg en let smasken fra hendes sovepose, der til min begejstring afslørede, at hun legede med sig selv, mens vi kyssede.
Lad mig hjælpe, hviskede jeg og omarrangerede, så jeg tog om hende med min nederste arm og fangede hendes bryster med min hånd. Jeg dristede den anden hånd ned i hendes sovepose. Hun stoppede den med sin hånd, fangede mit blik, og vi dvælede ved hinanden. Hun bed sig i sin underlæbe, holdt stadig mit blik i sit men slap så min hånd, som jeg gled ned over hendes bluse til bukselinningen.
Jeg gled ind under hendes haremsbukser og trusseelastikken og mødte hendes hånd. Min hånd gled ned over en trimmet busk, som jeg måtte gribe fat i og fire mig fra ned over hendes venusbjerg. Hun lagde sin hånd over min, og vi flettede fingre i hendes skød. Så skubbede hun sit underliv mod min hånd og tog sin hånd væk. Depechen var givet videre.
Vi kyssede langsomt og nydende, jeg masserede hendes bryster, nulrede hendes nipler, og jeg lod mine fingre gå på opdagelse i hendes våde univers. Jeg trængte op i hende og fingerspillede hende, så hendes øjne blev slørede, hendes underliv vuggede, og hun sukkede og stønnede i min mund.
Hun pressede min hånd mod sit skød og vuggede rytmisk som tegn på, at jeg skulle intensivere fingergymnastikken. Snart lå hun uroligt, hun sukkede højlydt, slap kysset og blev fjern i blikket. Jeg nød udtrykket i hendes forvrængede ansigt, tændte på hendes feminine lyde. Hun gispede og virrede sit underliv mod min hånd og med et skrig i natten kom hun, så det drev af safter over mine fingre. Hun skælvede og knugede min hånd til sit skød og mig til hendes krop, mens orgasmen skyllede gennem hende og ganske langsomt aftog. Hendes åndedræt blev igen normalt, og jeg kunne fange hendes blik dybt og betagende.
Uden ord flyttede hun min hånd fra sit skød og smilede uimodståeligt til mig tydeligt tilfreds. Vi holdt hinanden tæt. Vi lukkede øjnene og lyttede i tavshed til naturens lyde, og jeg tænkte, at det var det, og det var dejligt, jeg var en oplevelse rigere. Men hun havde ikke tænkt sig at efterlade mig med teltstangen rejst i soveposen.
Hun lænede sig halvt ind over mig, lindede på soveposens lynlås og førte sin hånd målrettet mod mit hårde lem. Hun kørte nærmest drillende sin finger hen over mit skaft og rundt om glans. Så masturberede hun den langsomt og indfølt, mens hun så mig dybt i øjnene. Jeg svævede i hendes blik og hendes håndelag. Jeg rakte ud efter hende, men hun tog min hånd væk. Bare nyd, hviskede hun, for det gør jeg.
Hun lynede soveposen mere op, så hun havde frit syn og fri bevægelighed, spurgte omsorgsfuldt, om det var for koldt! Det var det ikke! Jeg ænsede ikke vejret og kulden. Hun satte hastigheden op men skiftede ind imellem til slow fox. Jeg vuggede imod hendes hånd, sukkede, stønnede, brummede. Jeg var stenhård og helt og holdent i hendes hænder.
Hun slikkede sig sensuelt om munden, bed sig som før i underlæben. Må jeg? Spurgte hun med et nik mod min pik. Hvis hun spurgte om det, jeg troede, nikkede og svarede jeg åndeløst ja! Og det gjorde hun. Hun dykkede ned mod spidsen af min pik, mens hun trængte så dybt ind i mine øjne, som man kan i begrænset månelys.
Så slikkede hun om mit agern, og jeg sitrede som et espeløv og ikke af kulde! Hun slikkede ned over mit skaft og sugede på mine glatte kugler. Så opad igen, hvor hun plirrede med sin tunge over min spids der var beklædt med en cocktail af hendes mundvand og mine engledråber.
Hun førte sine læber ned over mig pinagtigt langsomt og lækkert - jeg ville bare have mere. Hun begyndte at gnide mit skaft samtidig med, at hun suttede mig dybere og hurtigere, så det smaskede. Jeg rakte ud efter hendes hoved, men tog mig i det, lod tingene ske. Jeg var salig, mens hun suttede mig i bund.
Hun kunne nok høre på mine lyde, at jeg var tæt på klimaks. Så hun tog mig ud af sin mund. Hun kiggede på mig og sagde: Sprøjt for mig! Hun gned sanseligt et par gange, og jeg brølede min orgasme ud! Min sperm stod som en gejser ud i nattemørket! Hun så nysgerrig og betaget på de gentagne stråler, der skød fra min pik, som lå i hendes hånd. Det klingede af, og hun så mig nu dybt i øjnene med et mildt og hengivent udtryk, der mejslede sig ind i min erindring.
Hun lod den stå et øjeblik, mens magien klingede af. Nu kan vi vist godt sove! Sagde hun ømt og lagde sig. Kom, fortsatte hun. Læg dig tæt op ad mig. Uden yderligere ord, for de findes ikke, der kan beskrive sådan et øjeblik, lagde vi os til at sove. Vi lod os lulle i søvn af en aftagende vind og nu kun sjældne regndråber på shelterets tag.
Jeg blev vækket af, at Carina ruskede let i mig og kyssede mig på panden. Morgenen gryede så småt. Kan du høre noget? Spurgte hun. Jeg kunne da godt høre nogle bankende og skrabende lyde. Men vi er ude i naturen - der er lyde!
Vil du ikke gå med mig? Spurgte hun. Jeg skal sådan tisse!
Selvfølgelig ville jeg det, og vi gik om bag shelteret. Jeg vendte mig velopdragent væk fra hende, da hun satte sig på hug, og bemærkede en gren, der var brækket af i blæsevejret og skurrede mod stammen. Jeg kunne høre, hun trampede, og jeg vendte mig om og fortalte hende om årsagen til de nye lyde. Hun så synligt lettet ud - af flere grunde - og gik hen og tog om mig med et Tak! Jeg følte mig selv meget taknemmelig!
Uvejret var forlængst ovre, fuglefløjt og spæd solopgang havde taget over med en mere betagende kulisse. Vi blev stående tæt sammen bag shelteret, kiggede på hinanden og smilede forløsende, som bekræftede vi ordløst eftermælet af vores stormende nat. Vi kyssede hinanden ømt og favnende.
Vores hænder blev hurtigt aktive, vores kys dybt, vådt og krævende. Jeg var hurtigt fanget ind af vores fortrolighed som mand og kvinde, og hun mærkede min begejstring med et hmmm! Hun vendte sig om og stillede sig op ad shelteret, mens hun skubbede sin runde mås mod mig, et tegn som jeg ikke kunne mistyde.
Jeg nærmest flåede hendes haremsbukser og trusser ned om knæene på hende og fiskede min pik ud det fri. Jeg greb og gramsede på hendes fyldige balder med min ene hånd, mens den anden førte min stolte manddom mod hendes inviterende grotte. Jeg gned den et par gange mod hendes kønslæber, der var våde og svulmende. Hun stønnede, og jeg brummede i begærlig duet.
Så stødte jeg i bund i hendes fisse med et urbrøl, en hånd på hendes røv, fingerneglene skrev deres signatur, en hånd under blusen og om hendes bryster, flittigt nulrende og nappende. Så tog jeg om hendes halvlange lysblonde hår. Hun stønnede og småskreg, og vi lod os begge overmande af et urmenneskeligt begær og levede os ud i et rum uden for tid og sted.
Det klaskede for hvert et stød mod hendes struttende røv. Hun rystede og dirrede og klemte med sin fisse om min pik. Godt jeg fik udløsning i aftes, så jeg kunne holde længere. Jeg tog hende dybt og fast og rytmisk, tog for mig af hende, skiftede tempo. Hendes hmmm var blevet til ja ja ja, afsluttet med et skælvende diskant Jeg kommer nuuu! Fulgt af: Kom oppe i mig!
Det var en melding, jeg kunne bruge, og jeg reagerede straks på den. Mens det sejlede fra hendes skød, fyldte jeg hendes fisse med min varme sperm. Helt i bund og knugende mig til hendes skønne krop.
Så snart vores simultane orgasmer havde klinget af, luntede vi sammenfiltrede og tilfredse, glade i låget tilbage til forsiden af shelteret, og Carina sagde, at hun var nødt til at smutte.
Jeg skulle høre, om hun ikke skulle have mad og kaffe før den videre vandring. Men hun sagde, at bilen kun var fem minutter nede ad bakken! Hun hankede op i sine ting, og jeg forstod nu, hvorfor jeg ikke havde set en rygsæk. Hun var bare gået fra sin bil - og tilmed prøvet at få mig til at finde et andet shelter! Mine indsigelser forsvandt i det farvelkys, hun gav mig, og snart forsvandt hun selv uden at se sig tilbage.
Jeg spiste, drak kaffe og pakkede eftertænksomt sammen. Først følte jeg mig vred og svigtet, så forvirret, inden en hovedrystende stille latter overtog sindsstemningen på vandreturens sidste par timer. Carina, sikken en kvinde!
Mandag morgen sad jeg i kantinen, da firmaets nye leder skulle præsenteres. Hvem var mon hende Anne C Bullböll? Jeg lukkede øjnene og tænkte tilbage på oplevelsen ved shelteret og så Carina lyslevende for mig. Nu kunne jeg høre min øverste chef træde hen for enden af bordet med min nye nærmeste leder, og jeg åbnede øjnene igen. Men Carina stod stadig foran mig! Hun så tilbage på mig med store øjne og en kindrouge, der klædte hende.
Michael, sagde min leder. Hils på Anne.
Hej … Anne … Bullböll, sagde jeg langsomt og uden at tage øjnene fra hende.
Ja, svarede hun, Anne C Bullböll. C som Carina.
Erotiske noveller skrevet af Ambrosius