Det var så småt ved at blive lyst. Søren sad inde i den lille hølade og gnubbede sine støvler med en stor tot hø. Han var våd til over knæene efter at være vadet gennem vandløbet neden for engen. Pludselig hørte han den karakteristiske lyd: ”Dukkedukkedukkedukkeduk”, der nærmede sig. Hans hjerte gav sig til at hamre. Han vidste straks, at det var en helikopter af typen Iroquois. Det var en amerikanske type, som det tyske forbundsværn også anvendte. Søren vidste, at den var ude efter ham og de øvrige deltagere i øvelsen. Hvis de satte en gruppe bjergjægere af for at undersøge, om han var i høladen, ville øvelsen være slut for hans vedkommende.
Der var to døgn tilbage af øvelsen. Hvis han nåede frem til rendez-vous-punktet uden at blive taget til fange, ville han blive samlet op af en helikopter og fløjet tilbage til kasernen. Det ville være en triumf for ham som dansker. Så han sendte en stille bøn op om, at helikopteren ville flyve forbi. Det gjorde den heldigvis.
Søren smed kampuniformsbukserne, stoppede tørt hø i bukseben, sokker og støvler, borede sig selv ind i det velduftende hø og lagde sig til at sove.
Søren vågnede flere gange i løbet af dagen, mest fordi han var godt sulten. Hver gang skiftede han høet ud i støvler, sokker og bukseben. Da solen begyndte at gå ned bag bjergene mod vest, var Søren udhvilet, og støvler, sokker og bukseben var så godt som tørre. Så han tog det hele på igen og kom til at smile ved tanken om den gamle talemåde: Med frisk halm i træskoene.
Det var under ”Den Kolde Krig”, og Søren havde været heldig – som eneste dansker – at få en plads på Einzelkämpferlehrgang (enkelkæmperkursus) ved 1. Gebirgsdivision (1. Bjergdivision) i Bayern. Kursus sluttede altid af med, at deltagerne skulle bevæge sig gennem de Bayerske Alper uden at blive taget til fange af bjergjægerne, som ville jagte dem overalt – også med helikopter, støttet af politi og lokalbefolkning.
Det var efterhånden blevet så mørkt, at Søren vovede sig ud af høladen. Han vidste, at han skulle op over bjergene mod vest. Først listede han tværs over engen og ind i skoven. Det var mest løvskov og forholdsvis let at komme igennem.
På et tidspunkt hørte han lyden af en motorcykel, der kørte ned mod dalen ad hårnålesvingene lidt længere til venstre. Søren var klar over, at han måtte finde den vej, som motorcyklen kørte ned ad. Ellers ville turen gennem skoven tage hans sidste kræfter. Det lykkedes, og nu gik det opad i rask tempo.
En enkelt gang i løbet af aftenen hørte han en bil bag sig. Han gemte sig mellem træerne og kunne høre, at det var en lille lastvogn af typen Unimog. Han gættede på, at det var en gruppe bjergjægere. Søren nåede efterhånden op til nåletræsbæltet, hvor vejen blev smallere og smallere. Til sidst nåede han op over trægrænsen, ”Auf die Alm” (Op på sæteren). Nu gjaldt det om at finde en ”Almhütte” (sæterhytte), inden det blev lyst. Det ville ske inden for en time.
Lige før det blev lyst, fandt Søren en ”Almhütte”, der mest af alt lignede et bondehus. Nu var det spændende, om huset var tomt, og om der var noget spiseligt. Han vidste godt, at kursusdeltagerne ikke måtte stjæle mad. Men sulten gnavede i ham, og han var efterhånden klar til at drikke mælk direkte fra en ko.
Søren listede hen til huset og tog i døren. Den var ikke låst, så han gik ind og stillede sig bag døren. Han havde kun stået der nogle minutter, da en dør gik op og lyset fra en lommelygte blev rettet mod ham. En kvinde spurgte på sin brede bayerske dialekt: ”Wer is då? Was wollen Sie hier?” (Hvem er der? Hvad vil De her?) Søren efterlignede den bayerske dialekt, så godt han kunne og svarede:
- Jeg er officer på øvelse. Jeg beder blot om lidt vand og om at må hvile mig lidt, inden jeg drager videre. Jeg kan identificere mig.
Søren viste sit identitetskort frem, kvinden kom nærmere og kiggede på det. Bagefter lyste hun op og ned ad hans uniform. Så sagde hun forbavset:
- De er dansker og taler flydende tysk. De forstår oven i købet min bayerske dialekt. Kom indenfor. Jeg kender disse øvelser. Min bror har aftjent værnepligt ved bjergjægerne. Jeg skal ikke angive Dem.
Uden brug af andet lys end lommelygten ledte hun Søren hen til en trappe, der førte op på høloftet. Her opfordrede hun ham til at smide det våde tøj og lægge sig til at sove i høet. Hun skulle nok komme op med noget at spise til ham. Først nu gik det op for Søren, at kvinden var en såkaldt ”Sennerin” (sæterjente på norsk og dansk), der tilbragte hele sommeren alene i hytten og bl.a. skulle passe kreaturerne. Hun var i lang natkjole og havde det kulsorte hår hængende ned ad ryggen i en løs fletning. Søren gik ud fra, at hun måtte være midt i tyverne, dvs. en tre-fire år ældre end han.
Søren lagde nu det meste af tøjet, stoppede igen tørt hø i støvler, sokker og bukseben, inden han borede sig selv ind i høet og faldt i søvn.
Søren vidste ikke, hvor længe han havde sovet, da han registrerede en lyd. Loftslemmen blev skubbet op, og sæterjenten skubbede en bakke op med brød, ost og røget skinke. Ved siden af stillede hun et stort krus mælk. Søren registrerede, at hun nu havde flettet sit kulsorte hår i en stram fletning, der var snoet i en krans rundt om hovedet. Hun havde mørkebrune øjne og flotte, hvide, lidt fremstående fortænder. Hun var faktisk ret smuk efter Sørens mening. Pludselig fornemmede han, at han var en mand. Kvinden smilede og sagde:
- For resten så hedder jeg Ursula. Når du har spist, skal du bare banke på lemmen; så henter jeg bakken og kommer op med vand, som du kan vaske dig i. Men bliv heroppe, indtil det bliver mørkt. Bjergjægerne kan finde på at komme forbi, og sidst på eftermiddagen kommer min bror herop på motorcykel og henter den mælk, jeg har malket.
Derefter forsvandt hun ned ad trappen igen.
Søren kastede sig over maden. Da han drak mælken, var han først ved at få den i den gale hals; den var varm. Søren havde aldrig kunnet fordrage varm mælk. Ursula havde utvivlsomt varmet den over komfuret; men ned kom den da. Bagefter hentede hun bakken og stillede et fad vand, et stykke sæbe og håndklæde. Søren kunne nu vaske hænder, ansigt, de ædlere dele og til sidst fødderne. Det var tiltrængt. Så lagde han sig til at sove igen.
På et tidspunkt vågnede Søren igen ved den velkendte lyd fra en Iroquois: ”Dukkedukkedukkeduk”. Han var først i tvivl om, hvor han var, men blev klar over, at han sad på høloftet i sæterhytten. Han kravlede hen til en luge, der stod på klem. Han så, at helikopteren var landet. Men kun én soldat gik hen til hytten. Ursusla var gået udenfor, og Søren kunne høre, at soldaten, en ældre underofficer, spurgte hende, om hun havde set mistænkelige soldater, uden udrustning bevæge sig forbi. Søren hørte hende flere gange svare:
- Na, des håb i net. (Nej, det har jeg ikke).
Søren havde svært ved at høre, hvad underofficeren sagde. Men han hørte Ursula svare:
- Ja, freilich (Ja, selvfølgelig),
Så var han klar over, at hun skulle alarmere bjergjægerne, hvis hun så noget.
Lidt efter hørte Søren helikopteren lette og sov snart videre. Da han vågnede, havde Ursula hentet badevandet og stillet ny mad til ham. Det kastede han sig over, skiftede høet i støvlerne og sov videre igen.
Sidst på eftermiddagen vågnede han ved en ny lyd: En motorcykel. Han var klar over, at det var Ursulas bror, der afleverede mad til hende og tog mælk med ned til gården. Efter en halv time kørte han, og snart kom Ursula op til ham og bød ham ned i stuen på aftensmad. Hendes lillebror havde bl.a. haft suppe og frisk brød med. Der var rigeligt til dem begge.
Efter maden blev de siddende og hyggesnakkede. Ursula fortalte, at hun var ved at uddanne sig til gymnasielærer ved München Universitet. Hun havde selv tilbudt at tage tjansen som ”Sennerin auf der Alm” (Sæterjente) hele sommeren for at gøre sit sidste afsluttende projekt færdigt. Nu så Søren først, at hun havde en hel reol med bøger og en rejseskrivemaskine. Søren priste sig lykkelig for, at han havde haft et ophold ved Innsbruck Universitet. De talte ret godt sammen, og Søren syntes efterhånden, at hun var en smuk kvinde.
På et tidspunkt kom de til at snakke om Søren Kierkegaard, som de begge havde læst. Uden at det egentlig var planlagt fra Sørens side, begyndte han at relatere ”Stadier på livets vej” til sex. Søren forklarede sine tanker således:
- Hvis en mand efterstræber en kvinde udelukkende for at nyde hende, nyde hendes lækre krop og selv få en god udløsning, så er han styret af sit begær og befinder sig på det Æstetiske Stadium. Det betyder måske ikke så meget, så længe begge er forelskede. Og senere hen i forholdet er det måske rart for en kvinde engang imellem at føle sig begæret af en mand. Men i det lange løb kan det ikke være tilfredsstillende for en kvinde. Når en mand på et tidspunkt kommer til den erkendelse, at den kvinde, han er sammen med, har lige så stor ret til at få nogle gode erotiske oplevelser, som han selv har, og at det er hans pligt at give hende dem, inden han tænker på sig selv og sin egen udløsning, så er manden stadig drevet af sit begær. Men hvis han hele tiden stræber efter, at kvinden skal have mindst én god orgasme, inden han får sin, så er han nået til det Etiske Stadium. Sådan er der sikkert en del mænd, der har det i hele den tid, hvor de er seksuelt aktive. Hvad vil det så sige et være nået til det Religiøse Stadium – i relation til sex? Jo, det er man den dag, hvor man har den tilgang til sex, at det vigtigste - ja altafgørende for én er at give kvinden så gode erotiske oplevelser som overhovedet muligt – uden at man tænker på sig selv. Ens egen tilfredsstillelse er underordnet. Det Religiøse Stadium er ikke en tilstand, man opnår én gang for alle. Det er et mål, man kan stræbe efter. Der kan altid opstå forhold i ens liv, hvor man glider tilbage til det etiske eller måske det æstetiske stadium. Men man kan altid stræbe efter det religiøse stadium. Jeg kan sammenholde det med Goethes Faust: ”Wer immer strebend sich bemüht, den können wir erlösen” (Den, der altid bestræber sig på at gøre sit bedste, ham kan vi forløse). Hvis man befinder mig på det religiøse stadium, hvad sex angår, så vil man aldrig kysse, kærtegne, eller trænge ind i en kvinde, uden at man er sikker på, at hun ønsker det. Når man er trængt ind i en kvinde, vil man ikke selv få udløsning, før man er sikker på, at kvinden er klar og ønsker det; og man vil naturligvis ikke udsætte en kvinde for risikoen for at blive gravid, uden at hun ønsker det. Ja, jeg kunne blive ved. Hvis jeg skulle være så heldig at møde en kvinde, der er nået til samme stadium og tilsvarende kun ønsker at give mig så god en erotisk oplevelse som muligt, så lader Vorherre os måske se et glimt af paradiset allerede hernede på Jorden.
Nu så Søren pludselig, at Ursula kiggede meget intenst på ham med et helt bestemt udtryk i øjnene, og han tænkte ved sig selv:
- Hende kommer jeg i seng med. Hun er smuk og lækker. Det kan kun blive godt.
Pludselig rejste Ursula sig op, gik hen til døren, lukkede op, stillede sig udenfor og sagde:
- Nu er mørket ved at falde på. Kom herhen. Jeg har et forslag til, hvordan du kommer videre. Jeg går ud fra, at du skal over passet der? Det vil tage dig et par timer at kommer derop. Men dér vil bjergjægerne vente på dig. Hvis du begynder at gå derop ved firetiden i nat, vil du være deroppe ved sekstiden. Så vil jeg aflede deres opmærksomhed, og det er nu op til dig, hvordan du kommer over passet og ned i dalen på den anden side.
Søren stillede sig bag Ursula og svarede:
- Jeg kan godt se, at det er min eneste chance; så det forsøger jeg.
Nu lagde Søren sine hænder på Ursulas skuldre og kunne ikke lade være med at kærtegne dem. Han var spændt på hendes reaktion. Men hun drejede sig langsomt rundt og så ham direkte ind i øjnene. Søren bøjede sig lidt ned og kyssede hendes mund. Langsomt førte han hænderne om bag hendes ryg. Han registrerede først nu, at hun ikke havde BH på. Han glædede sig til at se hendes bryster. Hun gengældte hans kys og lagde langsomt hænderne om hans hals. Nu spekulerede Søren ikke længere på, hvilket stadium på livets vej han befandt på. Han kunne ikke lade være med at tage på hendes venstre bryst med sin højre hånd. Det var stort, fast og selvsiddende. Sørens pik reagerede øjeblikkeligt. Nu første Ursula hænderne op på hovedet og løsnede den fletning, hun havde haft siddende som en krans om hovedet. Det opfattede Søren som en invitation. Han lukkede døren efter dem, tog hende ved hånden og førte hende hen til døren ind til hendes soveværelse. Mens de kyssede videre, begyndte han at knappe hende bluse op. Snart kunne han nyde synet af hendes bryster. De var store og selvsiddende, og brystvorterne var også ret store og helt lyserøde. De blev glatte under Sørens kys og kærtegn.
Pludselig stoppede Ursula op og spurgte:
- Har du kondomer med?
- Ja, naturligvis.
- Gudskelov.
Søren fiskede tegnebogen frem. Han havde altid et par kondomer bag sit identitetskort i tegnebogen. Snart stod de begge helt nøgne i tusmørket. Søren lod sine hænder glide op og ned ad hendes glatte krop, og han havde efterhånden fået en kraftig erektion. Nu løftede han hende op og lagde hende forsigtigt ned på sengen. Så satte han sig på knæ ved siden af sengen og gav sig til at kysse først hende mund, så hendes hals og derefter armhuler. Han registrerede straks, at de ikke var barberede. Så lod han sine læber og tunge glide ned på hendes bryster, så ned på hendes mave. Nu flyttede han hende ene ben ud på gulvet, så han kunne komme til at kysse indersiden af lårene. Da han nåede op til hendes skød, opdagede han, at hun havde en ret stor dusk. Han registrerede på sin næse, at der sad små perler af fugt i hårene. Hendes duft var frisk og syrlig. Det ophidsede Søren yderligere.
Først gav han sig til at slikke hårene til side, så tungen kunne komme ind til læberne. Da han nåede ind til dem, mærkede han, at de indre læber var langt større end de ydre og var ret foldede. Men de var helt fugtige, og Søren lod nu sin tunge glide undersøgende rundt i alle revner og folder. Pludselig skubbede Ursula lårene helt fra hinanden, så han kunne komme til. De indre læber skiltes ad, og Søren kunne nu sætte tungen på clitoris. Det føltes, som om den var på størrelse med en bønne. Han kunne skubbe forhuden lidt frem og tilbage med tungespidsen. Nu begyndte Ursula at gispe efter vejret, og der undslap hende flere små skrig. Efter nogen tid greb hun fat i hans ører og gav sig til at trække ham ovenpå sig. Søren satte hurtigt kondomet på, lagde sig oven på hende og trængte ind i varmen.
Søren blev først liggende stille, mens han fortsatte med at kysse og kærtegne. Men nu begyndte Ursula at støde sin krop op mod hans. Han var klar over, at hun ikke kunne vente længere, så han kom ind i hendes rytme og gled stille og roligt frem og tilbage. Nu fik Ursula en orgasme, der var voldsommere end de små, hun havde fået, da han slikkede hende. Søren skiftede stilling flere gange for at udskyde udløsningen, men var også klar over, at han måtte give efter på et tidspunkt, hvis systemet ikke skulle gå i baglås.
Under en voldsom orgasme råbte Ursula, at Søren skulle komme. Det virkede på ham, så han kom i en intens udløsning. Søren registrerede straks smerten, fordi det efterhånden var længe siden, han haft udløsning sidst. Men han håbede på en bedre udløsning nr. 2.
Da Sørens erektion havde fortaget sig, trak han sig langsomt ud, gik hen til komfuret, tog kondomet af og pakkede det ind i avispapir. Så hældte han lidt vand op i et fad og skyllede pikken. Derefter satte han sig på sengekanten og kærtegnede Ursula, der nærmest så ud, som om hun var bevidstløs. Efter nogen tid satte hun sig langsomt op i sengen, gav Søren et kys, rejste sig og trak gardiner for alle vinduer. Det var efterhånden blevet helt mørkt, så hun fandt en petromax-lampe frem og tændte den. Derefter tilbød hun Søren en øl og tog sig selv et glas mælk.
Først nu registrerede Søren, at de havde ligget på hø i Ursulas seng. Madrassen var stoppet med hø, og det samme var dyne- og hovedpudebetræk. Det duftede skønt.
Søren lagde sig helt ind til væggen, så Ursula kunne ligge i hans arm. Først lå de længe stille og kælede lidt med hinanden. Så begyndte Ursula at fortælle om sig selv. Det sidste år i gymnasiet havde hun været kæreste med sønnen på nabogården. Han var et par år ældre end hende og efter de flestes mening et godt parti. Han skulle arve gården, havde været underofficer ved bjergjægerne, var aktiv i skyttekompagniet og i det frivillige brandværn. Han sang godt og spillede trompet i det lokale musikkorps. Alle piger var vilde med ham; og det benyttede han sig groft af. Mens de havde været kærester, havde han bollet adskillige andre ved siden af. Ursula havde været efter ham flere gange, men måtte erkende, at hendes liv ville komme til at ligne svigermoderens, hvis hun blev gift med ham: Hun ville komme til at sidde hjemme på gården hver aften og læse lektier med børnene osv., mens han dyrkede alle sine fritidsinteresser og bollede de kvinder, han faldt over. Det havde hun ikke lyst til.
Nu havde Ursula fundet sig en ny ven på universitetet. Men hun regnede aldrig med, at det blev dem. Han var ikke nogen særlig god elsker, men kunne bruges i mangel af bedre.
Pludselig rejste Ursula sig og spurgte:
- Magst du Jagertee? (Kan du lide jægerte?)
Søren svarede ”Ja”, men undrede sig over, hvordan hun i en snæver vending ville skaffe kogende vand til te. Men Ursula rejste sig, og gik hen til et skab. Mens hun stod midt i værelset, slog det Søren, at hun mindede ham om den kendte statue ”Venus fra Milo”. Ursula var måske en smule mere buttet og havde lidt større bryster.
Nu tog hun en flaske ud af skabet og kom tilbage til sengen. Her satte hun flasken for munden, bøjede sig ned over Søren og skubbede med tungen en stor mundfuld rom ind i hans mund. Det var Søren helt uforberedt på. Men han nød rommen og tog derefter flasken ud af Ursulas hånd, satte den selv for munden og gav hende en mundfuld. Så lagde de sig ned igen.
Mens de lå og snakkede, lod Ursula sine fingre på venstre hånd køre rundt i hårene på Sørens bryst. Lidt efter lidt lod hun hånden glide ned over hans navle, ned mod hans skridt – rundt om pikken og rundt om nosserne. Forsigtigt skubbede hun forhuden helt tilbage og gav sig til at kærtegne pikhovedet. Pikken begyndte langsomt at rejse sig igen. Pludselig bøjede hun sig ned over ham og tog ham i munden. Det kom fuldstændig bag på Søren. Det havde han ikke forventet i det overvejende katolske Bayern. Langsomt kørte hun tungen rundt om pikhovedet og rundt om indersiden af forhuden, samtidigt med at hun forsigtigt trak i hans nosser.
Søren havde erfaring for, at mange kvinder ikke havde lyst til at få mandens udløsning i munden, så han var glad, da hun holdt inde. Han fik fat i tegnebogen og tog et nyt kondom på. Nu kravlede hun op på ham, og han havde igen fuldt udsyn til hele hendes lækre krop. Mange ville måske anse Ursula for at være lidt for buttet. Men Søren syntes, hendes krop var dejlig. Når hun strakte armene op over hovedet, løftede de store, selvsiddende bryster sig og strittede lige ud i luften, så Søren kunne kærtegne dem. Lækkert.
På et tidspunkt bøjede Ursula sig ned over ham for at kysse ham. Nu fik Søren fat i hendes store løse fletning. Den var så lang, at han kunne bruge spidsen som en lille børste, som han kærtegnede hendes brystvorter med. Det kunne hun også godt lide.
Ursula lod underlivet rotere, så pikhovedet smuttede hen over livmodermunden. Samtidigt kærtegnede Søren hendes bryster med sin venstre hånd og holdt sin højre tommelfinger på hendes markante clitoris. Den fik massage gennem hendes bevægelser. Det var lækkert for Søren. Men Ursula så også ud til at nyde det, for hun fik flere orgasmer, der gennemrystede hendes glatte krop, og Søren kunne tydeligt mærke dem i pikken.
På et tidspunkt spurgte hun, hvad han havde lyst til. Søren bad hende lægge sig ned på ryggen igen som før. Nu trængte han ind i hende igen, og følte sig helt afslappet. Han kunne mærke lang tid i forvejen, at han ville få en god udløsning, og at den ville være uden smerte. Efter nogle minutter kom den: Ren, koncentreret nydelse.
Søren blev liggende lidt oppe i Ursula, indtil erektionen begyndte at fortage sig. Så rejste han sig igen, pakkede kondomet ind i avispapir, skyllede sig og lagde sig ved siden af Ursula. Hun vågnede op som af trance, krøb helt ind til ham og sagde, at han lige kunne nå at sove et par timer. Det gjorde han nu ikke. Han lå stille og nød øjeblikket, kærtegnede af og til den kvinde, der havde vist ham som et fremmed menneske så stor en tillid og givet ham så megen erotisk glæde.
Efter at have ligget i hans arm et stykke tid vendte Ursula sig om på venstre side. Det samme gjorde Søren. Han kunne ikke lade være med at liste sin højre arm rundt om hendes glatte krop og holde om hendes højre bryst. Virkningen udeblev ikke; han begyndte så småt at få erektion igen, og Ursula kunne ikke undgå at mærke det. Hun vendte sig om mod ham og spurgte med et forbavset udtryk, om han kunne igen. Så lagde hun sig ned på ryggen og trak ham oven på sig.
Pikken var ikke blevet rigtigt stiv endnu. Men Ursula tog fat om den med den ene hånd og kørte forsigtigt pikhovedet op og ned mellem de indre læber og hen over clitoris. Af og til stak hun den op i skeden. Nu fik hun igen en god orgasme, som kom ud med små gisp og klynk. Snart var Sørens pik så stiv, at han kunne sætte et kondom på igen, og han fortsatte et stykke tid med at køre hen over clitoris og op i skeden. Til sidst kørte han bare ud og ind, og Ursula kom igen i et lille skrig.
Efter et par minutter fortog erektionen sig dog. Men Søren havde bestemt heller ikke noget til gode. Han var lykkelig over, at det var lykkedes ham for tredje gang at give Ursula en god erotisk oplevelse. Først senere i livet skulle Søren lære de tørre orgasmer at kende, som kan komme efter en eller flere orgasmer med udløsning.
Tiden nærmede sig, hvor Søren skulle af sted. Han gav hende sit navn og adresse, hvis hun ville kontakte ham. Selv kunne han ikke ligge inde med noget, der kunne kompromittere hende, hvis han skulle blive fanget og kropsvisiteret af bjergjægerne.
Ursula gav Søren et sidste afskedskys i døren og hviskede: ”Pfirtdigott” (Gud være med dig); og han kunne mærke, at tårerne løb ned ad hendes kinder. Så listede Søren af sted. Han fandt hurtigt det vandløb, hvor Ursula hentede vand. Det trådte han ned i. Nu var det bare om at bevæge sig opad. Da han havde gået et par timer, fornemmede han, at han nærmede sig det højeste punkt i passet, så han lagde sig i det dugvåde græs ved siden af vandløbet og hvilede sig lidt. Pludselig hørte han, at der blev ringet energisk med en kobjælde. Han kiggede ned ad bjergskråningen, som han lige var kommet op ad. Der så han et lys.
- Det er Ursula, der har stillet petromax-lygten ud foran huset, tænkte Søren.
Nu blev der uro omkring ham. Han hørte dæmpede stemmer og så flere skikkelser helt inde på 30-40 meter. Han registrerede, at der blev samlet en gruppe bjergjægere, der gjorde klar til at rykke ned mod Ursulas Almhütte. Han sendte en stille bøn op om, at han ikke ville blive antastet, rejste sig op og gik målbevidst ind mellem bjergjægerne. Heldigvis blev der ikke tændt lys, og ingen tiltalte ham, så han fortsatte. Ingen lagde særligt mærke til, at han ikke var en af deres. Efter nogle hundrede meter gik det igen nedad mod dalen på den anden side af passet.
Søren nåede frem til rendez-vous-punktet og blev samlet op – som den eneste ikke-tysker. Det blev fremhævet under øvelsesgennemgangen.
Næste aften var der afsluttende middag med underholdning i form af bayersk folkedans. Søren tænkte mange gange på den smukke sæterjente, der havde givet ham en pragtfuld nat i sæterhytten og hjulpet ham til at gennemføre øvelsen.
Efter maden blev Søren tiltalt af en ældre oberst, der flere gange havde spurgt ham, hvordan han havde båret sig ad. Søren nøjedes hver gang med at forklare, at han bare havde gjort, som han havde lært på kursus: Gået om natten, sovet om dagen, undladt at stjæle fra lokalbefolkningen osv. Nu spurgte obersten til sidst:
- Herr Leutnant, kennen Sie die Redewendung: ”Auf der Alm da gibts keine Sünde”? (Hr. løjtnant, kender De talemåden: ”På sæteren findes der ingen synd”?)
Den kendte Søren godt, og han var godt klar over, at obersten igen fiskede efter at få at vide, hvordan han havde båret sig ad med at undgå tilfangetagelse. Men han svarede:
- Herr Oberst. Es gibt Dinge, die ein Kavallier nie tun würde, und wenn er es trotzdem tut, hält er das Maul. (Hr. oberst. Der er ting, en gentleman aldrig ville gøre, og hvis han alligevel gør det, holder han sin kæft.)
Først kiggede obersten forbavset på Søren, så grinte han, klappede ham på skulderen og sagde:
- Herr Leutnant. Sie sind nicht nur ein Kavallier, sondern auch ein Gauner. Das mag ich. (Hr. løjtnant. De er ikke alene en gentleman, men også en gavtyv. Det kan jeg lide.)
Og det var der jo nok noget om.
Erotiske noveller skrevet af George
nbsp;De der selvsiddende bryster bliver gentaget for meget. Er alle bryster ikke det, egentlig (forhåbentlig..).