Tolkien sad engang og rettede eksamensopgaver. Så skrev han sætningen: I et hul i jorden boede der en hobbit. Ud af den sætning opstod Hobbitten, Ringenes Herre og Silmarillon. Sådan virker inspiration
Der er noget i udgangspunktet, der halter.
For at kunne skrive en bog, novelle eller lignende skal man have en historie, der presser på.
Ambitionen om at være forfatter skaber ikke nogen forfatter(inde) eller en god historie - så jeg forstår grundlæggende ikke, hvorfor du har en ambition om at skrive en bog, men ikke har noget at skrive?
Nå - i mit tilfælde begyndte skriverierne her på SW (jeg har produceret en del tekster i andre sammenhænge) med at der var alt for mange historier herinde, der irriterede mig. For meget automatporno. Der manglede humor, varme, følelser, fornemmelsen af ægte mennesker.
Men inde i mit hovede var der en masse videoklip med seksuelle erindringer, fortællinger, billeder og filmstumper og erotiske fantasier. Så tog jeg fat på dem.
Meget ofte var det en bestemt seksuel situation - den første novelle kom af at jeg tænkte på, hvordan det ville være, hvis jeg og min mand var i sommerhus med nogle gode venner og vi fik lyst til at bytte partner...hvordan ville det være? Skriveprocessen opstår ved at jeg tænker på det vildeste, den frækkeste og mest provokerende situation eller sentens.
.
Mange tak for rådene og tankerne, det er rart at få lidt input til hvordan det kan blive lidt lettere at få skrevet.
Det dumme af det hele er at jeg skriver en masse fagligt, så det er ikke selve det at skrive der er problemet, men at skrive de historier jeg ønsker mig at kunne skrive.
Og en kort note, generelt er det ikke sexrelaterede historier, men jeg tænkte her var et forum af folk der selv skriver, som kunne give et input.
Du skriver at ´mængden af historier er meget lille´, men husk at få DEM skrevet ned, så kan det være du bliver inspireret til fortsættelsen. Jeg synes det er vigtigt at skrive på lyst (og her bliver det så mere end i en forstand). Ellers lav noget andet der er sjovt. Forlagene får tre manuskripter OM DAGEN. Meget lidt kommer ud. Noget vækker opmærksomhed en måneds tid. Så er det væk. Her kan du skrive - og du kan se at det bliver læst.
Helt enig med Katten. Start med at skrive bullet points og skriv så historien til sidst. Det kan tage flere måneder fra første bullet point til historien er færdig.
Find en at sparre med. Det er aldrigt noget forgjort i en second opion. Og så få en anden til at læse korrektur.
Skriv historien i Word og få så pc’en til at læse historien højt. Det er givtigt. Man fanger glemte ord og endelser og andre sprog “bøffer”.
Enig i de foregående indlæg. — Man må have tålmodighed og vente med at skrive, til man har en idé: et originalt udgangspunkt, en original pointe. Alt for mange historier herinde er skrevet uden disse udgangspunkter. Man vil så gerne skrive en sexhistorie. Hvad skal man dog finde på? Nå ja, vi kan jo tage to ægtepar, der sidder tilbage, når de andre er gået fra festen. Og så får de et par drinks mere, og så går der partnerbyt i den osv. osv. Eller jeg mødte lige en pige, der fik lyst til sex, da jeg havde hjulpet hende med at skifte dæk. De historier går der 17 på dusinet af.
Det, der er interessant; det, der føles pirrende, er når personer dukker op ud af det trivielle hverdagsliv og lader noget ske med deres liv, eller viser, at de har noget uventet i sig i forhold til sexualitet. Eller der er de historier, hvor en stilfærdig og harmløs midaldrende eller ældre mand eller kvinde i længere tid ser en fremmed person af det modsatte køn på den daglige tur i bus eller tog, der en dag giver anledning til noget, man ikke skulle tro, kunne ske.
Men man må være tålmodig med sig selv. Man må gå og lade historien køre som en film i hovedet. Filmen går i stå, når den ikke kan køre videre på en måde, der både er logisk og original. Så må man vente, til fantasien finder på en fortsættelse. En mulighed kan være at begynde at skrive. Måske er man som forfatter sådan indrettet, at man er tilskuer til, at historien bliver til ud af fingerspidserne. Når man så har holdt en pause og sætter sig til at skrive igen, må man læse forfra og være klar til at rette, fordi filmen måske knækker undervejs. Men en dag, da man har sat sig til tastaturet, oplever man som i en rus, at historien skriver sig selv færdig.
Historien er dog aldrig færdig, før du har kunnet læse den igennem ud et stræk mindst to gange uden at have haft lyst til at rette noget. Det gælder både stavning, tegnsætning, formulering og hele kompositionen.
Lad være med at ønske! Hvis du opgiver ønsket, kommer historien måske helt af sig selv. Det er presset, du selv skaber, som lammer din inspiration!
Mine historier kommer helt af sig selv. På et tidspunkt er de der og trænger bare at blive skrevet. Det går faktisk meget hurtigt at skrive dem. Så lader jeg dem ligge i nogle uger, inden jeg genlæser dem, korrigerer osv. og på et tidspunkt synes jeg, de er klar til at blive indsendt.
I perioder kommer historierne i en permanent strøm, kort efter hinanden, eller jeg har endda flere samtidigt i hovedet (i øjeblikket er det tre, der venter på at blive skrevet). Men der er også perioder, hvor der i flere uger eller flere måneder ikke kommer nogen historie. Jeg føler mig i sådanne perioder helt ideforladt og tror, jeg kommer aldrig mere til at skrive igen en novelle … Men jeg har lært, at det bare er sådan! Og hvis der ikke kommer en historie af sig selv, så skal jeg heller ikke mere skrive en. Fordi alt, jeg tvinger frem, ville blive dårligt. - Og pludselig er der igen en historie, ud af intetheden!
Derfor: du kan ikke tvinge inspirationen. Enten den er der, eller den er der ikke. Og den kommer, når den har lyst … Det er ikke dig, der bestemmer.
😺
Jeg har mange gode setup for historier, men jeg synes der skal være en pointe, et twist eller andet der gør at historien ikke bare er porno på tekst.
Så har mange historier, men det jeg også mangler, er læser... det er hyggeligt at skrive dem, men har mistet lysten til at dele dem her, men deler dem andet sted hvor der er flere der giver respons.
For mig virker det vist lidt omvendt, min lyst til at skrive, kommer af at jeg har en historie at fortælle. Jeg har ingen drøm om at være forfatter, hverken af erotiske noveller eller rigtige bøger. Men nogle gange kommer der en histiore i mit hoved, som jeg synes jeg vil dele med verden, og så må jeg gennem den tunge proces med at skrive det ned og sætte kommaer og stave ordene sådan nogenlunde rigtigt.
Mit hoved finder hele tinden af sig selv på historier, de fleste rumsterer i mit hoved nogle dage, inden de forsvinder i glemslen. Men nogle gange er der en historie der gerne vil ud. Det er derved at jeg ved at de er gode, at de bliver hængende og giver mig nok energi til at jeg finder tiden der skal bruges på at skrive dem ned.
Egentlig var det letere bare at glemme historierne igen, så jeg fri for at fortælle og skrive. Men det har jo også sine fordele at dele sine historier med verden.
Jeg gør ikke noget for at finde historier frem. De kommer af sig selv, jeg skal bare udvikle, forenkle, og skrive ned.
Og ikke mindst, hvad gør I selv, for at finde historien frem? Det fik jeg ikke lige med.