Jeg blev engang spurgt, hvad havde været den største kærlighed, jeg nogensinde har udholdt?
- "Sjælens", svarede jeg. Den ingen ser, den ingen forstår, den de andre ikke tror på, den de tror jeg overdriver, den der ikke er nogen kur mod, den der æder mig op indefra, men efterlader mig i leve - mere levende end før. Når først sjæl er ramt, vil den fortsætte med at reagere og selvom tiden går, og du tror, du er helet, er et lille minde nok til at få dig til at leve igen.
Forført af det levede liv, som Gårdsanger så rigtigt påtaler.
Kunsten er at lade sig forføre af livet: Lære at se det store i det små og forstå, at du sagtens kan kan finde hele universet i Tappernøje, hvis du har dette for øje.
Smuk og oplevelsesrig dag derude:)
…. Så længe jeg lever på denne planet, vil jeg komme langt før du får kaldt.
- thi arbejdet bærer en egen løn, uagtet om sødt eller salt.
H.C - det sker, at sagen i egen hånd,
løsner op for de snærende bånd - og efter en tid det hænder, at du og dig selv er bedste venner 😆