Centaurea(19-05-2025 21:26)

Din hud er lys og glat, et tyndt lag hår er spredt ud over din brystkasse. Dine arme spredt ud til siden. Jeg er klar til at kravle ind i din favn. Helt ind under dine ribben og mærke dit hjerte slå ind mod mit. Jeg får lyst til at dufte dig, smage din hud, lade min tunge lege med din brystvorte. Jeg vil så gerne mærke dine arme omkring mig.

Men det er ikke muligt, og jeg bliver lidt ked af at du er så langt væk fra mig. Du har ikke noget ansigt, billedet er skåret ved halsen… og midt på maven. Billedet er måske ikke engang af dig. Jeg kender kun dit alias. Men alligevel føler jeg du er min ven.

Gennem mange år, har vi nydt hinandens ord, sporadisk skrevet beskeder om alt og intet. Jeg ved noget om dig, du ved noget om mig. Kender vi hinanden, måske. Hvis vi har været ærlige i vores skriverier, så måske, måske ikke. Jeg vælger at tro på det første.

Prøv tænk hvis vi en dag mødtes helt tilfældigt ude i den virkelige verden. Sad ved siden af hinanden til en eller anden dødsyg fest. Ville vi så også være på bølgelængde. Forstå hinandens finurligheder, vende ordene rundt, grine og synes den anden var et dejligt menneske. Eller ville vi bare sidde og konversere ligegyldigt som pligten siger.

Jeg fantaserer nogle gange om at det er dig der står der i en rema1000 når jeg er langt væk hjemmefra, med din kurv i hånden og så smiler jeg til dig. Mon du nogensinde smiler til mig?