He He..
Her over et år efter jeg skrev denne blog, må det vist være i orden med et par afsløringer.. :-)
Den var selvfølgelig ment som en selvironisk joke..
Hvis man ikke kan finde noget at have en personlig ydmyghed i...så må man jo være en opblæst nar..!
Men jeg har opdaget, at det faktisk er sjældent selvironi bliver "afsløret" / taget imod..
Ikke bare på skrift, hvor det jo altid er svært at få finesserne med - men også IRL
- Jeg tænker at det skyldes, at folk simpelthen ikke kan forstille sig det med at sætte sig SELV i et "dårligt lys" - alene for at lave en joke..
Måske er selviscenesættelse og selvovervurdering bare blevet HELT alm. nu til dags..?
Så selvironien "tørrer ud".. så at sige
Folk siger: "Her har vi nok bare en selvsikker mand - eller en kvinde, der vil frem.!!"
Een ting er helt sikkert.. JEG vil savne den.. :-)
Hvad tænker I??
..Jeg kan nok bare ikke finde noget at have min ydmyghed i... :-)
Kommer vel an på hvad du har modstand imod.
Vi har vel alle prøvet at ville forbedre os og rendt panden mod muren.
Tænker det kan være nemmere for dig selv at fokusere på hvilke adfærd du gerne vil gøre anderledes frem for hvilke følelser du gerne vil have.
Adfærd kan man ændre men følelser er gode at reflektere over...
Man går en tur ud i skoven her en efterårsdag. Åbner øjnene og tager sig et kig omkring. Alt det som du ser forfalde nu. Alle de blade som bliver brune og røde og gule inden de falder ned og formuldes, de blev skabt med et trylleslag i foråret og til næste forår vil de blive skabt igen i en evig cyklus.
På den måde kan naturen selv hjælpe en på vej mod en mere ydmyg tilgang til livet 😊