Hej
Jeg har endnu bare en ude, men 2 mere ved at blive publiceret.
Jeg bygger op omkring det jeg selv har oplevet, situatione oplevet.

Er der Lindtner med for at gøre det mer interessant, ja. Men faktisk ikke så meget.

Ved at holde det sådan, kan jeg bygge videre. Har de samme karakterer med. Og det gør det bedre, mere troværdigt.

Når jeg skriver, er det ikke store tanker. Det kommer bare ud gennem fingrene til tastatur. Behøver at være i det rigtige mind-set.

Jeg skriver ikke personlige autentiske beretninger, det ville ikke være fair overfor dem jeg sexer med. Så mine noveller er altid fiktion, men oftest en blanding af fantasi og virkelighed. Måske er selve sexen og følelser omkring, en ægte oplevelse og så lægger jeg dem over i en ramme som jeg fantaserer om.
Eller også er rammen ægte og så skriver jeg en sexfantasi ind. Og som sidste mulighed ren fantasi.

Jeg er nybegynder i den her sammenhæng. Så langt bruger jeg virkelige oplevelser, krydret med noget fantasi, men har også i min sidste historie udelukkende brugt fantasi. Det vigtige for mig, er at prøve at sætte mig ind i situationen for på den måde at prøve at formidle "virkelige" tanker og følelser. Målet skal gerne være at man kan mærke det...

Har ikke skrevet så mange historier endnu, men der er 4-5 stk. historier i kladdefasen, og flere kommer til senere. Mine beretninger er indtil videre selvoplevede. Undervejs, mens jeg skriver, bliver nogle ting nok gjort lidt frækkere og mere velovervejet, end man måske ville nå at agere i det virkelige liv…

Spændende læsning her! Det meste jeg skriver, er selvoplevet, omend ikke hele vejen igennem. Det pudsige er at jeg ikke kan skrive om de helt store samlejer selvom det egentlig bare vil være ´at tage diktat´. Det er som om der er en urørlighedszone omkring os to. Det er nemmere at skrive om det der kunne have udviklet sig. Her får fantasien langt friere spil! Til sidst: send gerne mig en historie til korrekturlæsning: Alt for mange fejl kan hæmme læsningen

Man kan gå i længere tid og tænke, at nu kan der da ikke komme flere ideer til nye historier. Og så kan der være en hændelse, måske i den nære omgangskreds, en person man ser i et supermarked, der sætter noget igang. "Hvad nu hvis" - som en af jer skriver. Det kan også være en historie på SW, som man tænker, at man gerne ville have givet en anden drejning, hvis selv skulle have skrevet den. Og så bliver det til en helt anden historie. F.eks. var det en del arbejdspladshistorier om chefens misbrug af en kvindelig ansat, der inspirerede til vores historie "I firmaets tjeneste". Vi blev selv meget overraskede over, hvordan dennkom til at forløbe.
Når man har fået den første inspiration, begynder overvejelserne: vi har en hovedperson. Hvor skal vi sende vedkommende hen? Hvem skal han/hun møde? Hvad skal personen drømme om? Hvilke blokeringer skal overvindes? Hvordan og hvem skal nedbryde disse blokeringer for vores hovedperson? - Alt dette er favoritspørgsmål for vores historieskrivning. Som hovedregel ved vi ikke helt, hvor det skal ende. Skriveprocessen er som at være udenforstående tilskuere til forløbet.
Og forløbet er jo aldrig slut, når det sidste punktum er sat. Der vil altid være stof til noget mere at fortælle. Men så er det alligevel med at kunne sige stop, inden det bliver for trivielt at køre videre. Der er ofte kommentatorer, der skriver, at de glæder sig til en fortsættelse. Men den fortsættelse skal man overlade til læseren at skrive i sit eget hoved.
Som én også skriver et sted: det er ikke sexscenerne, der er det mest spændende. Det er oplægget, det er spillet mellem personerne, det er spillet inde i personens hoved.
Når der sker en omvæltning, en forløsning, en udvikling i en persons erotiske selvopfattelse, så kan selve skriveprocessen være pirrende for forfatteren. Tænk, at denne triste, generte, blokerede mand eller kvinde kan bringes til at frigøre sit erotiske begær og udleve det i praksis. Og tænk hvilken udfordring det er som forfatter at skulle få det til at fremstå sandsynligt og læseværdigt.
Ja det lykkes vel ikke hver gang. Alligevel går man altid og håber på, at en ny idé vil dukke op.

Jeg har kun udgivet en enkelt historie, indtil videre, som er ren fantasi. Dog tager den udgangspunkt i en chat, med en skøn ung dame herinde, og så egne oplevelser som chauffør.. Men selve historien, er fantasi, hele vejen igennem. ☺️

Ud af de små 30 historier, vi har indsendt, er nogle få af dem baseret på egne oplevelser. Andre er fantasier, og andre igen er montager, hvor forskellige forløb og personer er smeltet sammen i én historie. Serien "Sangerinden" er i sit indhold næsten 100% autentisk, men de seks novelleafsnit er sammenfletninger af en række personer, vi kendte som unge, som er blevet til seriens tre hovedpersoner.

Selv om det er flere år siden, at nogen sidst har skrevet i indlægget her, så fik jeg lyst til at skrive om hvorfra jeg får mine idéer og hvad det medfører. Jeg har stor glæde ved at skrive, og er selvfølgelig glad for positive kommentarer. De opmuntrer til at skrive mere.

Mine idéer kan komme fra flere steder.
- Nogle kan være oplevet, men som jeg ændrer meget i. Jeg har pt. kun en enkelt, der er 100% selvoplevet: Kollegiet.
- Andre er sprunget ud af noget jeg har hørt eller læst om.
- Andre kommer fra beskeder som jeg har udvekslet med folk herinde. Fx mine noveller hvor dominans og BDSM forekommer, der skyldes en kvinde, der - på et teoretisk plan - lærte mig meget om emnet.
- Jeg kan også gå en tur og se noget, som giver mig idéen til en historie.
- Dem der har læst mine noveller vil vide at jeg også skriver om tabu-emner. Ikke fordi jeg ønsker at opleve det, men mere fordi jeg har lyst til at skrive en novelle.

Har jeg planlagt novellen fra ende til anden? Ja, i mange tilfælde. Andre udvikler sig spontant i en anden retning.

Er jeg ophidset, når jeg skriver? Overhovedet ikke - jeg er fokuseret på at skrive.
Og helt ærligt, så er der kun få noveller jeg har læst der kan ophidse mig.

Tak, Dirty mind, for DEN ret præcise udlægning... :-)

Fantasier, drømme, ønsker.Men med elementer af noget selvoplevet. Blot komprimeret lidt og flettet sammen med andre oplevelser eller opspind.

Fantasier. Øjebliksbilleder som opfanges og forestilling om hvordan de kunne udvikle sig.

det kan jo være mange ting. Det som jeg skriver om er både irl men da også ønsker, ideer, drømme. Kan jo også være noget som man har set eller læst som man så bygger videre på. Det sjoveste jeg har prøvet men også sværest, er at skrive en historie sammen med en fræk tøs. Vi skulle skrive den samme historie, men fra hver køns side, altså hun skulle beskrive hvordan oplevelsen var, og jeg skulle fortælle hvordan det var for mig.

En kombination af 100% rigtige oplevelser og oplevelser som næsten blev til virkelighed og som jeg så fantaserer videre om. Jeg har også historier som starter med et formål, og hvor karakterne pludselig får deres eget liv, og så stikker det helt af i en retning som hverken er baseret på rigtige oplevelser eller egne fantasier.

Jeg skriver med baggrund i oplevelser fra mit eget liv, men også ud fra fantasier jeg har om noget, jeg har lyst til, men ikke har udlevet. Nogle fortællinger udspringer også af en chat, der udvikler sig og siden pudses af til en lille historie.
Men jeg har nok også som nogle af de andre brug for at kunne mærke historien. At det er noget, som jeg kan tænde på eller selv ville synes er spændende.

Ok ophidselse er måske lidt forkert valgt ord, men jeg skal mærke den hele tiden, leve mig ind i den, kunne identificere mig historien. Så måske er vi ikke så uenige Erik Shoon.

Spændende det Olfert skriver til sidst..

Skal man være ophidset hele tiden, mens man skriver sin novelle.??

Jeg selv ophidses meget af oplægget - ideen til plottet - og det skal man nok være, hvis historien skal have "saft og kraft"..
Men undervejs får mine "personer" undertiden deres eget liv - og jeg ved ikke altid, hvad der sker med dem..
Jeg vil nok mere kalde det en "spænding", jeg har undervejs - og nysgerrighed..

Hvis jeg skulle være seksuelt ophidset konstant under skrivningen, så ville jeg komme til at gå for let hen over de detaljer og beskrivelser, som ikke er egl seksuelle, men som giver historien intensitet.

Det er sket et par gange at jeg ved 3 gennemlæsning - inden udgivelsen - har fundet min novelle "for flad", fordi den "red på en bølge" af LIR..

Men jeg vil Olfert ret i, at hvis det, jeg kalder spænding, falder væk undervejs, så kommer jeg heller ikke videre. Så måske er vi faktisk enige.. :-)

Fin interessant blog..!!

Mine historier udspringer ofte af virkelige oplevelser, krydret med spørgsmålet: "Hvad nu hvis?"

Chat med forskellige har også bidraget, for hvad nu hvis vi mødtes, ville vi irl kunne udleve den lyst som chatten havde bygget op, den tiltrækning jeg kan opleve, når jeg føler, at vi svinger sammen og her delt tænker og historier.

Et ord eller en sætning kan også få mig til tasteturet for at få de liderlige tanker og fantasier på skærmen, mens min krop sitrer af ophidselse.

Endelig kan jeg være tændt af, at have set en person jeg fandt tiltrækkende, f.eks i toget, på stranden eller på en cafe og hvor jeg så fantaserer at vi har hed sex sammen.

Det er ikke alt der bliver færdigt, for kan jeg ikke fastholde en ophidselse mens jeg skriver, kommer jeg ikke videre.

Mine ideer kommer også fra mit eget, meget spændende og afvekslende sexliv.
Snakke om fantasier og tidligere oplevelser som mine partnere har eller har haft.
Når f.eks en dejlig kvinde, efter et stævnemøde, i taknemlighed sende et link til: "A Perfect Day", bliver det rammen om beskrivelse af den dag, som jeg tror hun har oplevet den.
Bliver også inspireret af at chatte med andres om deres sexliv.
Oplevelser de har haft; men som de ikke selv kan, eller tør skrive om.
Sådan dukkede ideen til Min Mormors Veninde op, mens den ældre kvinde og stedet var noget jeg kendte.
God fornøjelse med at finde inspiration

Først og fremmest vil jeg sige, at det er et RIGTIGT godt spørgsmål til en blog!!
HVOR kommer ideerne fra..?

JEG plukker dem alle steder fra - så at sige.!
Det kan være en situation, jeg overværer IRL, som jeg så bygger videre på indeni hovedet, indtil der er et - for mig - pirrende forløb.
Det kan også være en scene i en film, der så bliver omskrevet til noget dragende.
Næsten altid bruger jeg ting, dialoger og situationer fra mit eget liv som krydderi.
Nogen som de var - andre som de BURDE have været.. :-)
Meget som også Anne Louise beskriver herunder.

Det er vigtigt at have mange DETALJER med i novellerne, synes jeg. Det gør dem "ægte" og giver en følelse af at "blive trukket med ind i historien" som læser..
Historier der kun eller mest beskriver "frem og tilbage" er HAMRENDE kedelige og ligegyldige.

Håber at du kunne bruge til noget.. :-)

Ideerne kommer ofte ved at der er bestemt minde om noget seksuelt, jeg har oplevet engang.
Eller læst.
Eller en episode fra en film.
Eller et billede i mit sind.

Jeg er optaget af grænser, da jeg selv har været ret tilbageholdende, tænker jeg på, hvordan almindelige mennesker kommer fra A til B. Andre fortæller historier, hvor to mennesker mødes og boller løs, men sådan har det aldrig været i mit eget liv.
Nogen gange er jeg så optaget af forhistorien, at det at skrive om selve knaldet er det mindst interessante for mig.

Så f.eks. min julekalender. Det startede med at jeg havde set en stump film med et lesbisk orgie. Men hvordan kommer en venindegruppe dertil? Hvordan er stemningen, hvem tager et initiativ, hvem siger noget, der bryder isen..

Eller: En pige viser sig pludselig frem i et S-tog. Hun har aldrig gjort det før, så hvorfor gør hun det - hvad er forhistorien, og hvad sker der bagefter? osv.
OMange forfattere arbejder på den måde. Man ser en situation, en sætning dukker op i hovedet og så tænker man - hvordan kom det dertil? Hvad sker der bagefter?
Anne Louise