Forumindlæg fra Herrens tøs -
Herrens tøs(28-01-2016 08:32)

Hold kæft jeg har savnet ham!

Der er gået alt for længe, sygdom, skole, alt muligt kom i vejen og møderne blev ikke til noget.

Det var det første han spurgte mig om da han ankom onsdag, hvor jeg nærmest havde gået rundt i cirkler om mig selv, fordi jeg var så utålmodig. ”Hvor længe er det siden sidst?” jeg anede det virkelig ikke, alt for længe og alt i mig slog knuder. Han prøvede lige at minde mig om at når han spørger så svarer jeg. Men jeg kunne virkelig ikke huske det.

Helt tæt stod han endelig på mig, jeg mærkede hans varme, hans åndedræt og hans læber mod mine. Hvor vild min trang, til at flå tøjet af ham og bede ham kneppe mig, var, så holdt jeg igen og opførte mig bare som altid, lettere genert og nervøs, det er åbenbart også en af de effekter han har på mig.

Nåå ja og så kunne han tydeligt se at liderligheden lyste ud af øjnene på mig. Klart! Jeg ved jo præcis hvad han gør for min krop, sind og sjæl og jeg elsker det. Han har en kontrol der umuligt kan sættes ord på. Jeg føler mig stolt over at tilhøre ham, jeg føler mig pirret og nysgerrig og han giver mig lyst og lov til at slippe den side fri i mig selv, som jeg normalt holder skjult.

Dagene op til han skal komme på besøg, går jeg rundt med et lille lusket smil, fordi det er min lille hemmelighed, jeg tror ikke rollen som tøs lyser ud af mig til hverdag, derfor tænder det mig endnu mere. Jeg er mor, studerende, kvinde til hverdag, i hans arme er jeg hans ejendom og alle mine andre ansigter, kan jeg glemme for en stund og bare lade ske og nyde.

Vi gik ovenpå, og jeg blev klædt af, han bad mig sætte mig på knæ og jeg adlød. Hvor jeg nyder at pirre ham, det tænder mig og ham og hans reaktion er skøn. Han gik ud, jeg blev troligt siddende, havde jo ikke fået besked om andet. Jeg fik ros, fordi jeg stadig sad da han kom ind igen. Ved sgu ikke helt hvad det er det gør ved mig det der med ros, måske det bekræfter lidt hans ejerskab hans evne til at kontrollere mig eller noget helt andet. Jeg har det på samme måde ved straf. Det fanger det helt rigtige i mig og det tænder mig endnu mere.

Hans mange ord og det at mærke han mener hvert et ord der bliver sagt, kærtegner min sjæl, jeg suger det hele til mig. Han gør mig virkelig godt på så mange planer af min lille verden.

Vi skal prøve noget nyt sagde han til mig, og spurgte om jeg var klar på det. Jeg var ved at revne af nysgerrighed.. Jeg måtte rejse mig, og han kom hen og gav mig bind for øjnene. Han gik væk fra mig og jeg tog en dyb indånding, hvor end jeg gerne ville kunne lytte mig til det han foretager sig, så sker det ikke rigtigt.

Dog hørte jeg strips og reb, lyde jeg har hørt nogle gange og som bestemt ikke er nye for mig.

Han satte strips om mit ene bryst og strammede godt til, svag smerte, dejligt..

Derefter mærkede jeg rebet over min krop, hvordan hans varme krop var helt tæt på min, hans hænder der ganske ude mærket vidste hvordan det skulle lægges, hans duft sad i min næse, det føltes rigtigt, jeg slappede af, nød det, mærkede ham omkring mig, hans selvsikkerhed smitter. Hans småsnakken med sig selv fik mig til at smile.
Der er noget ved rebene som får mig til at slappe af, jeg mærker en anden verden omkring min krop når han lægger det, jeg nyder at mærke dem stramme sig om mig, når jeg bevæger mig af lyst. Som når jeg mærker hans greb om min hals og han tager kontrollen over min vejrtrækning.. Ubeskrivelige skønne følelser..
Jeg blev bedt om at lægge mig op i sengen, han lagde et håndklæde under mit hoved og alle tankerne blev levende, spørgsmålene vældede op i mig, min nysgerrighed stak endnu en gang af med mig.

Rebet om min krop blev afprøvet, den dejlige følelser af det mellem mine ben samtidig med han trængte op i mig, hvordan det bevægede sig sammen med mig og henover mig og spændtes ved bestemte bevægelser.

Han forsvandt ud af rummet, da han kom retur, opfangede jeg han drak noget, han kom hen til mig, jeg mærkede hans kølige fugtige læber mod mine og duften af sød vin ramte min næse, hurtigt mærkede jeg den kolde vin og jeg åbnede munden og tog i mod, den smagte skønt. Han skiftevis legede med mig og gav mig vin, frygten for det ville blive for meget ramte mig først lige inden sidste mundfuld han gav mig, men liderligheden havde overtaget. Jeg vidste den vin ville ramme hårdt lige pludselig, og huskede mig selv på at spise morgenmad fremover.

Mærkede vinen ganske tydeligt da han bad mig rejse mig efterfølgende, kunne ikke snakke fornuftigt og syntes egentlig det hele var hamrende morsomt, hvilket jeg mindes jeg prøvede at skjule.. Lige det stykke tid er som revet ud af min hukommelse, jeg husker hans varme og hans blik og ikke mindst hans smil, men ellers er det væk. Vi snakkede bagefter og det føltes faktisk rigtig rart, det der liv vi har ved siden af alt det her, skal også lige debatteres. Det husker jeg da til trods for vinen, dog lidt mere åben og ligefrem end når jeg ikke har vin i blodet, måske.

Igen må jeg erkende han virkelig er et dejligt menneske, der altid formår at finde et bedre menneske frem i mig. Eller måske ikke et bedre menneske, men så i hvert fald den rigtige mig. Han giver mig lyst til at være mig selv også selvom det er svært.

Jeg erindrer også ganske tydeligt han tvang mig til at bruge mit stop ord. Det var et ganske bevidst valg han tog. Hans kommentar da jeg havde brugt det var at han bare ville se om jeg kunne sige det.

Sandheden? Jeg har selv tvivlet. Men ud over det beviste over for ham jeg kan, beviste han endnu en gang over for mig at han selvfølgelig ville acceptere det og reagere på det med det samme hvis jeg af en eller anden grund får brug for at bruge det.
Men egentlig var det ikke det jeg ville skrive om denne gang, eller jo det sidste her bringer mig videre til det jeg egentlig ville skrive om..

Det er rigtig vigtigt for mig at slå fast med 7 tommer søm og hvad der ellers holder det fast så det ikke bliver glemt. Jeg vil IKKE for noget i verden af med ham.
Jeg er stolt af min Herre og jeg har en kærlighed for det menneske han viser mig som er noget helt specielt, og hvis nogen endelig skal trække mig ud på dybt vand, så skal det være ham. Fordi jeg har tilliden til ham og fordi jeg ved han vil være der for mig hele vejen i gennem. Fordi han konstant bekræfter alt.

Det jeg vil frem til var at jeg var nået et punkt hvor jeg var bange. Jeg følte mig skræmt ved tanken om hans planer for et besøg og selvom han hele vejen i gennem har taget tingene lidt af gangen, så tror jeg, nu jeg tænker over det, at jeg nåede en følelse af jeg ikke kunne følge med. Jeg gik helt i baglås ved opgaven om 11 nye punkter. Det var ikke sådan det skulle være.

Jeg ville glæde mig til hans besøg, nervøs og spændt som jeg ellers altid har været. Nu var jeg pludselig bange og jeg kunne ikke sætte ord på det. Jeg prøvede gentagende gange at skrive et blog indlæg eller et brev hvor jeg virkelig kunne få formuleret mig, men da det ikke lykkedes endte jeg med tirsdag aften at skrive i min ”dagbog” hvordan jeg tænkte. Et eller andet sted var jeg bekymret for hans reaktion, for jeg vil helst ikke han misforstår mig. Samtidig ville jeg heller ikke nå det punkt hvor jeg har været før, hvor jeg trækker mig ud af legen fordi noget i mig bliver angst. Jeg ville ikke igennem det igen, han har givet mig for mange gode oplevelser til jeg ville sætte det på spil.

Han spurgte om han stadig skulle komme et smut forbi eller jeg helst så han blev væk dagen efter. Jeg svarede ham at han selvfølgelig skulle komme og holde fast i den plan han hele tiden havde haft for dagen, men at jeg virkelig gerne ville han vidste hvordan jeg havde det. Vi skrev lidt frem og tilbage og da han selv spurgte om jeg havde problemer ved hans planer om mig sammen med flere mænd, kunne jeg godt mærke han ramte en nerve og det gik op for mig det bestemt nok har fyldt mere i mig end det burde. Han skrev at det så bare ville være os. Han spurgte også om der var andet jeg mente der kunne påvirke.

Måske jeg et eller andet sted er nået et punkt hvor jeg er bange for der ville være krav til mig jeg ikke kunne håndtere eller være i stand til at stoppe, måske ikke så meget fra hans side, men fra mig selv, at jeg lidt glemte at fortælle ham om en fantasi ikke nødvendigvis udløste at det skulle ske.

Bare det vi lige fik snakket om det, hjalp gevaldigt, jeg følte mig lettet og fra at have siddet og været bekymret for næste dag, fik jeg i stedet sommerfugle i maven og et stort ønske om det snart måtte blive onsdag. Det kan godt være vi har taget et skridt baglæns igen, men med lidt ekstra tid får han nok alligevel taget mig med helt derud hvor han gerne vil have mig med ud.

Jeg måtte erkende over for ham at han overrasker mig. For det gør han. Jeg skal virkelig lære at jeg sagtens kan fortælle ham tingene uden at være bange for han bliver træt af det jeg siger.

Efter flere år i et forhold hvor tingene bare ikke fungerede, der kunne jeg ikke fortælle hvordan jeg havde det og det sidder vist desværre stadig i mig. Derfor er jeg måske nu også lidt tilbageholdende.. Jeg skammer mig over at holde tingene fra ham når jeg nu ved han forstår og ser tingene på en fornuftig måde.

Endnu et løfte til mig selv om at jeg skal fortælle ham tingene i stedet for at tænke jeg sagtens kan klare det selv, eller at det nok bare går over.

Som han selv skrev ”Det er vigtigt at fortælle om alt…”
Han har så evigt ret… Det er også den eneste måde hvor jeg kan være den tøs for ham som jeg gerne vil være.. Det er samtidig også den eneste måde han kan være min Herre på.

”Tryghed og sikkerhed og tillid frem for alt.” Bare for at citere ham igen. Måske det var den tatovering man skulle have..?!


Kommentarer