Min rejse startede i ungdommen, det var en del af fantasien, at være den der styrer "legen" - mit dominante gen.

Der gik en del år, så kom der gang i sagerne og så har det udviklet sig - dog lidt svært at finde den rette partner.

Som @EmCe også har skrevet nogle gange i dette indlæg - så skal der være mental balance mellem os udenfor "legen", kærlighed, samhørighed, respekt, enighed osv osv ..... så D/s forstærker vores samhørighed og kærlighed.

Som DOM har jeg også "off" ting, som ikke sker .... på samme måde, at sub "off" ting heller ikke sker, uanset hvad.

Jeg er nok en "pleaser" DOM .... hvis sub trigger positivt på en handling, så forfølges den/de ..... fremfor at gøre noget, der skaber det modsatte reaktion hos sub ..... og så udvikler forholdet sig jo løbende

Først og fremmest: det er aldrig for sent💋bedre med 5 lykkelige år end ingen

Jeg tror dominans (og bdsm) er en smart måde at snyde hjernen på. Man bilder hjernen ind at man er i en ubehagelig fastlåst tilstand(eller direkte smerte/livsfare). Hjernen reagerer med at sende en masse dejlige stoffer ud i kroppen for at hjælpe en igennem (dopamin mm). Da man dybest set godt ved man ikke er i fare giver det en et rush. Det er det fedeste! :-)

For at et sub/dom forhold skal kunne fungere må der være total respekt og kærlighed. Sub/dom er kun under sex, ikke i hverdagen. Dom skal være en perfekt gentleman, glæde sin sub og give hende en god oplevelse.
@Katten: synd du har været ude for sådanne usle kryb. Enig med Glid, det er bare kriminelt. Sådan er vi bestemt ikke alle.

@Katten Det har jeg ved gud også spurgt mig selv om. Gentagende gange. Og det kan være sværere at forstå i det øjeblikke hvor lysten ikke topper. Og der kan tilmed være en selvbebrejdelse når klimaks er nået og det er overstået. Fordi jeg jo godt ved at det et eller andet sted er forkert.

Jeg tror at det for mit vedkommende handler ret meget om at please. Jeg nyder den ros det afstedkommer når jeg har været rigtig dygtig.
Men nok også en form for ro over blot at kunne flyde med. Ikke være den med planen og ansvaret for om det er godt nok.
Jeg nyder ikke vold i sig selv (som fx rapeplay) og jeg drømmer ikke om at blive tæsket hårdt. Men jeg nyder dominanslegen ved at få smæk. Ydmygelsen ved at blive lagt over knæet med en struttende røv der venter på slagene.
Det har overrasket mig selv at jeg nyder det så meget som jeg gør men min krop lyver ikke😉

Ellers skriv privat besked hvis du vil vide mere da ikke alting deles her

@Katten
Jeg bliver så oprørt og vred på de forbandede mænd, som du har været udsat for. Det gør mig oprigtigt meget vred, for de er små, usle mænd, der ikke forstår en skid!!
Jeg kan godt forstå, at du intet føler, når de begår overgreb på dig - det er en kriminel handling og du bør melde dem til politiet!

Jeg skal ikke svare på MissSubs vegne, men blot beskrive hvorfor jeg kan lide at være dominant og du har til dels allerede selv beskrevet det: jeg kan lide lide at ´have magten over en forsvarsløs kvinde´ fordi mit mål er at give hende en fantastisk oplevelse, at tilfredsstille hende, at få hende til at føle sig tryg og at give sig hen til mine kærtegn og manipulationer. Det er i allerhøjeste grad gensidigt, for det tænder mig rigtig meget, at jeg kan se, at hun har det godt, at hun er tryg, at hun nyder mine kærtegn osv.
Det er det jeg forsøger at opnå: at hun nyder vores samvær, at hun måske endda får orgasme, at hun er tryg. Alt dette er naturligvis kun muligt hvis hun har 100 % tillid til mig! Og personlig kunne jeg aldrig få den ide at bryde den tillid! Du har desværre været udsat for små, latterlige, usikre og kriminelle mænd - det gør mig flov på mit køns vegne.

Jeg er ked af, at du har haft de oplevelser, du beskriver, og jeg håber meget at du har fundet eller vil finde en mand, der behandler dig som en ligeværdig partner og med omsorg, hensyn og kærlighed.

@MissSub Har spurgt mig, hvad det er, du føler, når du underkaster dig? Hvad får du ud af det? Hvilken tilfredsstillelse, hvilken følelse får du, som du ellers ikke får?
Det er ærlige spørgsmål. Jeg vil forklare hvorfor.
Jeg har oplevet voldelige mænd, der slå og voldtog mig, og jeg har ikke følt noget som helst. Som ingenting. For disse mænd drejede det sig om magten over mig, men i sidste ende var de ligeglade med mig. Det var fuldstændig ensidig. Det har dog også vaccineret mig mod alle, der prøver at underkaste mig. Jeg prøver at være ligeværdig. For mig skal der være noget gensidigt. Partneren skal prøve at tilfredsstille mig, så vil jeg også gerne tilfredsstille ham/hende. Det kan være et spil.
Jeg har oplevet mænd, jeg havde tillid til, at de pludselig, da de var fulde, begyndte at slå og voldtage. Derfor ville jeg aldrig mere give mig i nogens magt. Begyndte at gå til kampsport, for at ingen nogensinde igen … Og er meget forsigtigt, hvem der får lov.
Ja, det er mine oplevelser. Men så læser jeg at du og mange andre, nyder at underkaste dig, og jeg spørge mig, hvordan? Jeg har endnu ikke opdaget denne hjørne i mig, men jeg er nysgerrig, meget nysgerrig … Derfor: fortæl mig, hvad du føler!
😺

Min rejse er kun lige startet efter, at jeg, som CarloX, er kommet ud af et forhold på 18 år, hvor sex var vanilje og helt uden krydderier. Nu er jeg ved at finde mig selv og hvilke veje jeg vil. Hvor det ender ved jeg ikke.

Super skrevet ligesom dine historier MissSub. Jeg fandt også først det mere grænseoverskridende efter et kedeligt forhold i 18 år med leverpostejsex. Jeg fandt ud af jeg elskede at være den dominerende og har dyrket det siden og ejet adskillige tøzer til opdragelse og ydmygelse efter aftale og kontrakt. Jeg har har også haft perioder hvor jeg har holdt pause. Nu har jeg fået lysten tilbage trods jeg ikke er 20 mere, men you only live once.. Enjoy it..

@Maximus jeg skal ikke være den der giver råd om hvordan man starter for jeg aner det ikke. Men jeg kan ikke se hvorfor din alder skulle være en hindring

Jeg synes at det er virkelig spændende at læse alle jeres indspark. Jeg har aldrig været interesseret i dominans, BDSM, osv. Mit sexliv uden dominans og BDSM var som ung ganske godt - så blev jeg gift!
Jeg er for nogen tid siden løbet ind i en kvinde, der har introduceret mig, rent teoretisk, til dominans og det der må kaldes blid BDSM. Ikke noget med blodige baller og den slags. Hun har åbnet mine øjne for dominans i en alder af 60+ år.
Jeg er meget i tvivl om det er en vej jeg skal ud af. Det er spændende, dragende og helt sikkert tilfredsstillende, men kan man begynde på det, i min alder og i praksis få noget ud af det? Og hvordan hulen skulle man få startet?

Tak for dit indlæg! Rejsen fra leverpostejsex til et S/M forhold er virkelig spændende og fantastisk. Der er mange brikker der skal falde på plads og jeg troede aldrig det ville gå i opfyldelse. Jeg (Q) har altid vidst, at jeg tændte på andet (og mere) end mine jævnaldrende pigeveninder. Jeg var over fyrre, da jeg ved et tilfælde mødte Ce. Og her begyndte rejsen..... Det kræver masser af tillid og kærlighed.

Først blev jeg kærester med en feminist der var 10 år ældre end mig. Hun synes sex var ligegyldigt. Så blev jeg kæreste med en jævnaldrende der elskede sex. Det stoppede hun med. Nu er jeg skilt og 44 år og kommer aldrig til at lære sex, andet end rent teroretisk. Men så prøver jeg også at lære så meget som muligt som tilskuere. Man må nyde de muligheder man har og glæde sig over andres fornøjelse.

Har altid haft en tiltrækning til BDSM fra jeg var teenager, da jeg så fik en kæreste og hun også havde interesse i at prøve det af blev det kun mere interessant og frækt. prøvede nye ting af, købte forskelligt gear (piske, floggere, klemmer, mm.)

Ved ikke der er bare et eller andet ved at tage kontrol og dominere en der er med på den, se hvor langt man kan gå, hvor meget de kan tage, hvor langt du kan trække det hele alt sådan noget. (selvfølgelig med safeword og sådan hvis nu noget skulle ske)

Jeg har i det meste af mit liv været den der tog initiativet. Sørgede for at min kvinde blev elsket, begæret, tilfredsstillet og rost. Jeg har haft enkelte kærester der tog initiativet…og det nød jeg! Bare nyde at blive forført!

For mig startede det del af mit erotiske liv, først da jeg begyndte at læse forskellige historier og blogs om emnet her på SW.
Indtil da havde det været vaniljesex.
Da jeg er et nysgerrigt menneske spurgte jeg de forskellige skribenter om, hvorfor og hvad de fik ud af det.
Havde altid selv i mit øvrige liv, været vant til at sidde for bordenden og med kærlig, men fast hånd, at styre bestyrelser, virksomheder og underordnede.
Fik gode og kloge svar og blev tændt.
Startede med at chatte og skrive historier med nogle af skribenterne, hvorfra tingene udviklede sig til møder og spændende oplevelser.
Mødes stadig med to af denne sides profiler.
Møder med den ene skriver jeg om, den anden skriver selv om vore møder.
I bund grund er jeg en pleaser, og hvis en kvinde nyder underkastelse, så skal hun naturligvis opleve at blive underkastet.
Ønsker hun at kunne mærke mine hænder flere dage efter, så skal hun naturligvis og mærke dem.
Jeg har fanget mange kreaturer og bundet dem, så hvis det tænder en kvinde at være bundet, så gør jeg gerne det.

Ville ikke være for uden 🙏🏼
Skriv på pm

Tak for den fine beskrivelse af din egen rejse. Og helt relevant at spørge til andres.

Ingen af os begynder jo med bdsm, Dominans eller underkastelse. Men nogle af os finder ud af, at det kan gøre noget ekstra, or dejligt, for os.

Min rejse begyndte for snart mange år siden, med en kæreste, der begyndte at skrive historier til mig. Faktisk det type historier, der i dag ligger netop her. De handlede alle om hendes underkastelse. Om, hvordan jeg skulle tage hele kontrollen, og styringen.

Jeg havde måske leget med tanken inden. Men da jeg først prøvede det, fandt jeg ud af, det det var en stærk side i mig.

Uden at komme i for mange detaljer, så var den fysiske side vild, men den mentale var vildest, for mig. I vaniljesex begærer en mand og en kvinde (i mit tilfælde) hinanden, og manden får næsten altid orgasme. Kvinden, måske nogle gange men ofte ikke.

I bdsm er tøsens nydelse ikke kun den fysiske, men at hun kan tilfredsstille sin Herre. Og Herrens tilfredsstillelse, i hvert fald for mig, er ikke blot at nyde tøsen og det fysiske, men at forstærke tøsens underkastelse, og at lære, hvordan hun bliver tilfredsstillet - hvilket jo er min opgave, når hun har givet mig kontrollen over hendes krop.

Det er ikke fordi jeg helt forsager vaniljesex. Men bdsm er bare så meget stærkere en oplevelse, og langt, langt bedre sex. I Pauline Réage klassiker, "O´s histrie", står et sted, at O (kvinden) bliver fri, ved at blive bundet. Det synes jeg er meget præcist.

Men selvfølgelig er bdsm og Dominans/underkastelse også tabubelagt. Hvorfor vil en kvinde underkaste sig en mand? Hvorfor kan jeg tænde på at slå på en kvinde? Gode spørgsmål, men mit svar er, at det giver en langt bedre og mere intens nydelse, for os begge.

Derfor forstår jeg helt, hvorfor du ikke kan slippe den lyst du føler. Jo svært, når du har en mand du elsker. Men det bør jo ikke ligge ham til last, at han ikke tænder på det samme som dig. Og du bør ikke, synes jeg, undvære følelsen af at underkaste dig.

Men heldigvis er bdsm jo i høj grad en tidsmæssigt afgrænset leg. Så hvis du søger, så kan du nok finde en Herre, som du kan underkaste dig. Det kan sagtens være et afgrænset rum, fysisk og mentalt, som jo intet har med følelserne for din mand at gøre. Tvært imod, så kan længslen efter at mærke det du tænder på blive til en frustration, hvilket ingen af jer er tjent med.

Så med min erfaring vil jeg sige, at du, og andre som dig, bør prøve at udleve fantasierne. Hvis det så viser sig, at fantasierne egentlig er nok, så er det jo afklaret. Men jeg tror ikke at nogen af os helt kan styre vores lyst. Og derfor, synes jeg, skylder vi egentlig os selv at finde ud af, hvordan det er, i virkeligheden.

En kvinde, der underkaster sig en mand, og en mand, der fokuserer på kvindens nydelse, også gennem reb, tvang og smerte, er for mig noget meget smukt og særligt. Det er derfor, jeg er Dominant.

Jeg er glad for at have fundet vej hertil:)