I en lille lejlighed på Vesterbro, København, boede parret, Anna og Jens. Det var **1950´erne**, en tid præget af efterkrigstidens forandringer og sociale normer. Anna, en smuk, men slidt kvinde i sine tidlige fyrre, havde arbejdet hårdt som sygeplejerske, mens Jens, en passioneret men desillusioneret kunstner, havde kæmpet med sin kreativitet og indre dæmoner.
Deres ægteskab havde gennemgået en svær periode. Skænderierne havde været hyppige og brutale, fyldt med bitterhed og misforståelser. Anna følte sig overset, mens Jens følte sig fanget af verdens forventninger. De var blevet som to fremmede, der delte et hjem, men ikke længere et liv.
- **Mørket i deres forhold** blev tydeligere dag for dag.
- **Ord, der engang var fyldt med kærlighed**, var blevet til knive, der sårede.
En aften, efter endnu et skænderi, besluttede Anna at tage en gåtur. Hun gik gennem de stille gader, hvor lyset fra de gamle gaslamper kastede skygger på fortovet. I det øjeblik, da hun stoppede op for at betragte en smuk stjerneklare nat, indså hun, hvor meget hun savnede Jens.
Jens, der sad alene i deres stue med en halvfuld flaske whisky og pensler spredt over det lille bord, følte også tomheden. Han rejste sig og gik uden mål, indtil han endte ved samme stjerneklare himmel, hvor han så Anna stå og stirre op.
Deres blikke mødtes, og i det øjeblik var der en stille forståelse. De gik hen til hinanden, og uden ord omfavnede de hinanden. Det var som om, at al den vrede og smerte smeltede væk.
- **“Jeg savner os,”** hviskede Anna, mens hun krammede Jens tættere.
- **“Jeg savner dig,”** svarede han med en brudt stemme.
De besluttede at gå hjem sammen, og på vejen delte de minder fra deres tidlige dage, da alt syntes muligt.
Da de kom hjem, var stuen oplyst af det bløde skær fra en enkelt lampe. De satte sig på sofaen, og Jens begyndte at tegne Anna. Hendes ansigt blev levende på papiret, mens hun sad stille, betaget af hans kunstneriske evner.
- **Hendes øjne strålede af beundring**.
- **Hans hænder bevidste om passion**, da han fangede hendes sjæl på papiret.
Som natten skred frem, blev de mere intime. De delte historier fra deres barndom, grinede og græd sammen. Det var som om, de genopdagede hinanden.
Efter flere timer, da klokken nærmede sig midnat, satte de sig på gulvet sammen, omfavnet af det bløde tæppe. Jens tog Annas ansigt mellem sine hænder.
- **“Vi kan finde tilbage til hinanden,”** sagde han bestemt.
- **“Ja, vi kan,”** svarede hun, idet hun mærkede varmen fra hans krop.
De delte deres første kys i mange måneder. Det var blidt, men fyldt med længsel. Kysset blev mere intenst, og de indså, at kærligheden stadig var der, gemt under lagene af skænderier og misforståelser.
Jens havde lyst til at mærke Anna, og trak hende ind til sig, mærkede hendes mod sin, mærkede varmen det bredte sig, lysten der kom snigende.
En lyst der bredte sig til hans lem, der voksede stort og stift.
Anna kunne ikke undgå at mærke hvad der skete, hun skubbede sig bagud så Jens ikke var i tvivl om at det var iorden.
Hans lem hvilede mellem Annas baller, han kunne mærke varmen fra hendes køn.
Lod pikken glide lidt ind, kunne mærke hvor våd Anna var, nød hendes tæthed, nød hendes små nydelseslyde, nød at Anna begyndte at presse imod, så han kom helt op i varmen.
Sådan lå de længe, mens Jens kærtegnede Annas bryster.
Ligeså langsomt begyndte de at elske, mærke noget af det som de havde manglet hos hinanden.
Den langsomme elskov blev til mere, nydelsen blev større, hastigheden blev hurtig, lydene blev høje, alt var som før.
Ren nydelse.
De elskede, svedte, og brølede deres orgasmer ud i mørket.
Mærkede hvordan deres fælles safter løb ud af Anna, ned over Jens´ klunker.
Sådan lå de længe.
Natten blev til morgen, og da solens stråler trængte ind gennem gardinerne, lå de stadig i hinandens arme. Det var en ny begyndelse. De havde valgt at kæmpe for deres kærlighed, at lytte og støtte hinanden.
- **“Vi skal tage det langsomt,”** sagde Anna med et smil.
- **“Men vi skal tage det sammen,”** svarede Jens.
Sammen fandt de en vej tilbage til hinanden, en vej fyldt med håb og muligheden for at genopbygge et liv, hvor skænderierne blev erstattet af samtaler, og hvor kærligheden igen kunne blomstre.
De vidste, at det ville kræve arbejde, men de var begge villige til at investere i deres forhold. For i den sanselige nat havde de genfundet ikke kun hinanden, men også sig selv.
Erotiske noveller skrevet af Peere