Der var kommet en ny indkaldelse til et tredages afdelings- og strategiseminar med overnatning på Hotel Ry. Egentlig passede det ikke særlig godt ind i min kalender, men vi måtte jo gøre noget for at koordinere. En tur på godt en times kørsel var sådan set fint nok. Jeg kendte ikke Ry, men et kig på kortet viste, at byen lå omgivet af skov og sø, så der var mulighed for nogle gode gåture, især i starten af maj, hvor bøgetræerne lige var sprunget ud. Hvis solen ville skinne, kunne det blive ganske godt.
Hotellet havde en fin parkeringsplads bagved, og dagen forløb egentlig meget godt. Programmet bestod af strategiske diskussioner, produktionsplaner, budgetter, økonomi og omsætning i firmaet. Som teknisk ekspert var min rolle mest at kommenterer på, om tingene hang sammen. Så jeg havde ikke de store opgaver.
Eftermiddagen sluttede tidligt for mit vedkommende, da nogle af de andre skulle dykke ned i regnskaber, ikke lige min spidskompetence, derfor havde jeg fri indtil aftensmaden kl. 19.
Jeg tog jakken og gik sydpå ud af byen. Forbi stationen, skoven kom efter omkring en kilometer. Til højre lå en stor, ældre hvid bygning, Sclerosehospital stod der på skiltet. Jeg fortsatte ud ad vejen, ned ad en lille bakke, hvor nogle stier førte ind i skoven. Jeg besluttede at prøve en af dem. Stien var bred og grusbelagt som en sti i en park. Gennem træerne kunne jeg skimte den hvide bygning igen, og lidt længere fremme dukkede en badebro op ved søen.
På broen stod en lille flok mennesker, og der var tydeligvis gang i noget. Lyden af latter og småfnis kom mig i møde mellem træerne. Da jeg nærmede mig, opdagede jeg, at det var en gruppe kursister. De havde navneskilte på. Men ikke helt almindelige kursister. Nogle med håndklæder, tøj lå i bunker på bænkene. Det var klart, at ikke alle var helt godt gående, nogle havde rollator med, men de var ikke så gamle 30-40 år. Jeg lyttede lidt og fandt ud af, at de var fra Sclerosehospitalet lige ovenfor, hvor de var på sanatorieophold. 3 af dem havde besluttet at prøve at bade i søen, selvom det var forår og vandtemperaturer omkring 10 grader. To var næsten almindeligt gående, de skyndte sig ned ad trappen og tog en hurtig dukkert. Den tredje, en kvinde sidst i trediverne, stod tilbage. Hun var i blå badedragt og holdt godt fast i sin rollator. I forårssolen så hun på mange måder stærk og velformet ud, men hun tøvede. Trappen ned til vandet var stejl og smal, og hun var tydeligvis usikker på, om hun kunne klare det.
Den ene af de to der lige havde været i vandet stod med håndklæde slået omkring sig, kikkede på damen i den blå badedragt og sagde: Jeg er ikke sikker på, at jeg kan holde dig, Tina, trappen er så snæver, at det er vanskeligt at komme til.
Jeg kiggede på hende og tilbød min hjælp. Jeg kunne holde hendes hånd og trække hende op, hvis det blev svært. Selvom jeg måske ville blive lidt våd, var det ikke noget problem, jeg havde tørt tøj på hotellet, og det ville ikke tage lang tid at komme tilbage og skifte. Hun forklarede, at hun var vant til at vinterbade, men at forholdene her var anderledes. Normalt var det nemmere at komme i vandet, men trappen her gjorde hende usikker. Den lette forårsvind kølede. De andre mumlede, at det ikke just var varmt at stå stille på broen.
Langsomt bevægede Tina sig hen til trappen. Hun flyttede den ene hånd fra rollatoren over på gelænderet og bevægede sig forsigtigt fremad. Med usikre skridt nåede hun hen og fik ordentligt fat med begge hænder. Jeg stod ved siden af hende og holdt øje. Hun tog det roligt, ét skridt ad gangen, ned i det kolde vand. Det var tydeligt, at hun var vant til at bade om vinteren. Der var ingen kropslige træk, som indikerede, at der var noget særligt i gang. Hendes ben holdt sig tæt sammen, og hun havde sportstape rundt på kroppen for at stabilisere hendes bevægelser.
Det var på én gang underligt og alligevel naturligt. Hun var så velskabt. Alting sad, hvor det skulle. Der var hofter, der var talje, og der var nogle velformede bryster, der blev holdt på plads af en badedragt. Hun var ikke tynd, men netop velformet. Tina forklarede, at hun trænede meget. Hun trænede hver dag med de maskiner, hun havde fået plads til derhjemme. Derfor havde hun stadig noget styrke i kroppen, men sklerosen havde efterhånden fået så godt fat i hende, at hun ikke længere var sikker i sine bevægelser.
Det var en underlig kontrast mellem den smukke og velformede krop og de usikre bevægelser. Jeg stod noget tid og betragtede hende, mens hun langsomt bevægede sig ned i vandet. Da hun endelig var nede i vandet, vendte hun sig om. Samtidig med at hun holdt ved gelænderet, kiggede hun op på mig. Vandet var alligevel en smule koldt, kunne man se på hende. Hun åbnede munden, trak vejret dybt og en smule hurtigt, og kiggede lige på mig med sine klare blå øjne. Øjnene matchede badedragten. Jeg gik nogle trin ned ad trappen, mens jeg hele tiden holdt øjenkontakt med hende. Jeg lagde min hånd oven på hendes hånd.
"Du skal bare sige til, når jeg skal hjælpe dig op," sagde jeg.
"Om lidt," kom det fra hende.
Hun blinkede med øjnene, samtidig med at hun blev ved med at kigge intenst på mig. Vejrtrækning var blevet tung og lidt hurtig, påvirket af det kolde vand. Munden var let åben, læberne formede et rundt lille hul, som om hun ville puste et lys ud. Hun så ud at nyde det kolde vand.
Hendes smil, den åbne mund og den lidt hurtige vejrtrækning, og det kønne ansigt, fik mig til at tænke på hende som en kvinde. Der var noget utroligt sensuelt over det. Det kan godt være, det var vandet, der påvirkede hende, men det var samme type ansigtstræk og åndedræt som lige før en...
”Nej, hold nu op” sagde en stemme inde i mit hoved, stå ikke her og glo og få fantasier. ”Husk at være sød og hjælpsom og ikke en gammel gris”.
De to damer, som havde været i vandet, erklærede, at hvis jeg kunne klare situationen, så var de nu så kolde, at de ville gå op og tage et varmt bad. Nede fra vandet kommenterede Tina, at hvis jeg ville hjælpe hende sikkert op, så kunne de andre bare gå op på sanatoriet nu. Hun skulle nok klare sig selv. Eller, tilføjede Tina, hvis jeg ville hjælpe hende op af vandet og helt op til sanatoriet.
Det kunne jeg sagtens finde ud af. Tiden var heller ikke noget problem. Jeg havde flere timer, før jeg skulle være tilbage på hotellet, hvor der var aftensmad sammen med resten af afdelingen.
"Det lyder godt," sagde Tina med sine smukke, blå blinkene øjne og den runde mund, mens hun stadig trak vejret dybt nede i vandet.
Tinas ur bippede. "Så er der gået 1 minut. Jeg plejer at tage 2 x 1 minut. Hvis du vil hjælpe mig op nu.
Jeg tog et skridt ned på det sidste trin, lige ved vandoverfladen. Tina havde fat med en hånd på hver side af gelænderet. Da hun bevægede sig ind mod trappen, kunne jeg nå hendes overarm uden at bevæge mig ned i vandet. Langsomt gik hun op ad trappen, og jeg hjalp hende roligt ved at give et løft i armen. Da hun næsten var helt oppe af vandet, kunne jeg lægge en hånd på hendes ryg og hjælpe hende det sidste stykke op.
Jeg kunne ikke lade være med at kikke på den smukke krop, og de usikre bevægelser. Den særlige kombination af skønhed og skrøbelighed, det appellerede til noget i mig. Jeg forsøgte at være hjælpsom ved at støtte hende, men jeg kunne også godt fornemme, at der var noget andet end bare det at støtte. Jeg havde lyst til at røre ved hende. Jeg kiggede hende i øjnene og spurgte, om jeg skulle tage et håndklæde. Men det behøvede jeg ikke. Hun skulle lige dryppe lidt af, og derefter ville hun i vandet igen. Men hvis jeg ville hjælpe hende over, så hun kunne sidde lidt på bænken, måtte jeg gerne støtte hende. Hun svingede over og satte sig på bænken.
Jeg undskyldte at jeg ikke helt vidste, hvordan jeg kunne hjælpe. Jeg havde ingen erfaring for at hjælper til en sklerosepatient. Tina syntes det var helt fint. Hun sagde, at hvis jeg bare tog fat om armen, og hvis hun blev usikker så måtte jeg gerne tage om hende, indtil hun var mere stabil og ikke rystede.
Tina ville ned og have et sidste dyp på et minut. Jeg rejste mig op ved siden af hende, tog fat i armen og hjalp hende op at stå. Hun svingede rundt, så hun kunne få fat i gelænderne, der førte ned ad trappen og ned i vandet. Jeg stod skråt bagved hende og lagde mine hænder på hendes sider og spurgte: "Hjælper det, hvis jeg gør sådan?" Tina svarede, at det var helt fint. Det var godt, hvis jeg bare fulgte hende ned til vandet, for så snart hun var nede i vandet, var balancen jo ikke noget problem. Jeg fulgte roligt med Tina ned ad trappen, samtidig med at mine hænder holdt fast om hendes sider, cirka der, hvor brystkassen bliver til talje. På trinnet lige over vandet blev jeg stående og gik langsomt ned i knæ, mens jeg stadig holdt fast. Jeg lod mine arme blive så lange, jeg kunne, mens hun bevægede sig ud i vandet, for at røre så meget som muligt ved hende. Da Tina var helt nede i vandet, vendte hun sig rundt. Med begge hænder tog hun fat i gelænderne ved siden af trappen og kiggede op på mig, mens jeg sad der på hug på det nederste trin. Hun kiggede på mig med sine lysende blå øjne, og vandet brød synet af hendes krop og blå badedragt.
Hun begyndte igen at trække vejret lidt tungt, med munden formet, som om hun skulle puste et lys ud, samtidig med at hun stirrede mig direkte i øjnene.
"Åh, hvor er det godt, det her," sagde hun.
Og det kunne jeg jo kun give hende ret i. Jeg fortabte mig fuldstændig i hendes blå øjne og blå badedragt. En rolig og alligevel tung ånde, der arbejdede på en måde, så jeg ikke kunne tænke på andet end ... Jeg blev opmærksom på noget, der rørte sig i mit underliv. Hvordan kunne jeg undgå at blive pinlig? Jeg kunne ikke stå og holde om hende, mens hun kunne se begæret i mig. Tiden stod stille. Jeg sansede intet omkring mig – heller ikke eftermiddagssolen, som skinnede varmt mod min ryg. Solens lys farvede Tinas ansigt i bløde, varme toner. Hendes ur bippede svagt.
Nu skal jeg op igen, sagde hun.
Endnu en gang bevægede hun sig langsomt op ad trappen. Jeg forsøgte at holde mig tæt ind til den ene side af trappen for at fange hendes arm og hjælpe hende op. Da hun passerede mig, lagde jeg hænderne på hendes sider for at støtte hende det sidste stykke. Hun standsede et øjeblik, og mine øjne flakkede.
Jeg står lige og drypper, sagde hun. Vil du række mig mit håndklæde? Jeg kan godt stå her selv.
Jeg slap hende, fandt håndklædet og vendte tilbage. Jeg foldede det ud, klar til at række det til hende. Hun stod og holdt sig fast, mens jeg stod med håndklædet i hænderne. I et kort øjeblik så jeg en mulighed for at vikle det rundt om hende.
Skal jeg hjælpe med håndklædet? spurgte jeg.
Hun nikkede. Jeg tog håndklædet, pressede det forsigtigt mod hendes ryg og begyndte at tørre hende.
Er det okay sådan? spurgte jeg.
Det er helt fint, svarede hun. Jeg skal lige tørres lidt mere. Og så vil jeg gerne have badekåben,
for håndklædet falder bare af mig.
Hvis du vil, kan du hjælpe mig med at blive ordentligt tørret og få badekåben på, så kan vi tage
rollatoren og gå op til sanatoriet.
Jeg tørrede henne forsigtigt ned ad ryggen, sider og mave. Jeg var forsigtig, bange for at røre for meget. Tina stod roligt.
Hvis du gider, kan du også tørre vandet af benene, også spredte hun dem lidt.
Jeg gik ned på hug, tørrede hendes ben og fødder, jeg turde ikke tørre hende på indersiden af benene, så jeg rejste igen og fortsatte med skuldre og arme. Jeg havde lyst til at røre mere ved hende, men jeg holdt igen. Jeg var for gammel, til at stå og røre ved en ung kvinde, der kæmpede med sin sygdom? Hvordan kunne jeg tillade mig det?
Tak, sagde Tina, da hun var tør. Vil du tage håndklædet og lægge det i kurven? Og så hente badekåben?
Jeg tog badekåben og hjalp hende med at få den på – først den ene arm, så den anden. Hun holdt sig hele tiden fast i gelænderet for at bevare balancen. Det gik fint. Jeg stillede rollatoren hen til hende, og vi begyndte langsomt at gå op ad stien mod sanatoriet, omgivet af lysegrønne bøgetræer. Hun fortalte, at hun kunne komme op til sanatoriet ved at gå uden om trappen.
Jeg nød den lille omvej. Henne ved døren spurgte hun, om jeg ville hjælpe hende helt ind på hendes værelse. Selvfølgelig ville jeg det. Hun havde været så heldig at få et eneværelse, hvor der var god plads. Hun nævnte, at hun gerne ville have et varmt bad.
Jeg var i tvivl om, hvad hun egentlig mente. Var det en invitation til at følge med ind på værelset? Jeg ville i hvert fald gerne. Hun talte om et varmt bad – hvordan skulle det foregå?
Tinas værelse lå i stueetagen i nordfløjen. Så længe underlaget var plant, og hun havde sin rollator, kunne hun bevæge sig sikkert men langsomt. Jeg fulgte efter hende ind ad døren, ned ad gangen og ind på værelset. Der stod en hospitalsseng med hæve-sænke-funktion, et lille bord og to lænestole. Tina styrede mod sengen, satte sig og kiggede mig direkte i øjnene.
Jeg vil gerne have et varmt bad, sagde hun. Kan jeg få dig til at hjælpe?
Jeg forsikrede hende om, at jeg gerne ville hjælpe, og at jeg havde tid nok – der var over to timer, inden jeg skulle være nede på hotellet.
Tina skubbede rollatoren til side, kiggede på mig og sagde:
Kan du hjælpe med at få badedragten af?
Hun lagde hænderne i skødet, mens hun sad på sengen. Jeg gik hen til hende, og vores øjne mødtes. Forsigtigt tog jeg fat i stropperne på hendes badedragt og trak dem ned over hendes arme. Badedragten rullede ned, og hendes bryster kom til syne. Det gav et sug i maven. Jeg var næsten lammet, usikker på, hvad jeg skulle gøre. Da badedragten ikke kunne komme længere ned, fordi hun sad på den, kiggede jeg spørgende på hende.
Nu skal jeg nok hjælpe lidt, sagde hun og lagde sig bagover med benene på gulvet.
Hvis du tager fat om på ryggen, kan du trække badedragten helt af, mens jeg ligger her.
Jeg var målløs. Det her havde jeg ikke forestillet mig – så smukt, sensuelt og intimt. Det var tydeligt, at hun ønskede det. Jeg tog fat i badedragten på hver side af hendes ryg, gik lidt ned i knæ og trak. Hun vrikkede svagt fra side til side, og badedragten gled ned under hendes baller, ned over lårene og afslørede en mørk hårdusk.
Hvis du tager mine hænder forsigtigt, kan du hjælpe mig op at sidde igen, sagde hun.
Jeg rejste mig, tog hendes hænder og trak hende op.
Hvis du trækker mig helt op at stå, kan du hjælpe mig ind i bruseren. Der er en lille skammel, jeg
kan sidde på.
Det føltes naturligt at trække hende op og helt tæt ind til mig. Jeg lagde armene omkring hende, og det blev til et tæt favntag. Jeg stod der og holdt om den smukkeste kvinde,hun var fuldstændig nøgen. Hun ville have mig til at hjælpe hende ind i bruseren. Jeg trak hovedet lidt tilbage og kiggede ind i hendes blå øjne. Jeg spidsede munden lidt og hun mødte mig i et kys.
Vi kyssede, men jeg var stadig nervøs. Med armene tæt omkring hinanden begyndte vi langsomt at bevæge os mod badeværelset. Det var som en langsom dans med en kvinde, der ikke kunne danse, men som drømte om. Jeg skubbede skydedøren til badeværelset til side. I den ene ende stod en grå plastikskammel, næsten som en havestol. Vores dans fortsatte, indtil jeg satte hende forsigtigt ned på stolen.
Jeg tog bruseren, åbnede for vandet og indstillede temperaturen. Da jeg rakte hende bruseren, kiggede hun på mig og gav et lille vink med hånden, så vandet sprøjtede hen på mine sko og bukser.
Hvis du låser døren og tager tøjet af, vil du så komme hen til mig? spurgte hun.
Jeg nikkede og gjorde, som hun bad om. Min begejstring var ikke længere til at skjule.
Skal jeg hjælpe dig med at vaske? spurgte jeg.
Hun svarede med et lille smil og sprøjtede mig igen med bruseren. Jeg satte mig på knæ foran hende, mens hun sad på stolen. Hun spredte benene, og jeg bevægede mig tættere på. Hendes bryster var i øjenhøjde. Jeg kyssede dem forsigtigt, først det ene, så det andet, og kiggede op på hende. Hun lænede sig lidt frem, så godt hun kunne, og vi kyssede igen.
Mine hænder udforskede hendes varme, våde krop, mens jeg kyssede og forsigtigt suttede på hendes brystvorter. Jeg lod hænderne glide ned ad hendes lår, og jeg sank længere ned, mens jeg kyssede hendes mave, ned mod navlen. Jeg mærkede de mørke hår mod min underlæbe og fortsatte ned. Et suk undslap hende, da mine læber nåede kanten af hendes kønslæber. Hun skubbede sig lidt frem på stolen, og jeg lod min tunge spille, først rundt om læberne, så længere ind. Min næse rørte hendes klitoris, og hun stønnede.
Gør alt, hvad du kan, hviskede hun. Det er lige dig, jeg har savnet.
Hun holdt bruseren med den ene hånd og kørte den anden gennem mit hår. Vandet skyllede over os, og jeg var fortabt i begær og hendes nærvær. Hun kiggede på mig.
Jeg tænkte, at jeg gerne ville ligge i sengen.
Hun slukkede for vandet, og jeg rejste mig, tog et håndklæde og tørrede først hende og så mig selv.
Hun sad på plasticstolen og jeg sad på mine knæ mellem hende spredte ben. Tiden gik lidt i stå, jeg sad bare og slugte hende men øjnene medens jeg kyssede over alt hvor jeg kunne komme til. Jeg hjalp hende op at stå. I en langsom dansende bevægelse stod vi tæt, to nøgne kroppe. Jeg tog styringen og bevægede os mod sengen, som om vi valsede ind i en drøm.
Jeg lagde hende forsigtigt ned. Hun lå udstrakt på den store seng.
Kom, sagde hun blødt, "jeg vil mærke dig. Læg dig oven på mig."
Hun fortalte mig, at hun ikke havde følt sig så meget kvinde i lang tid. Jeg lagde mig forsigtigt oven på hende, lod min næse cirkle langsomt omkring hendes næse, og i et blødt kys mødtes vores læber.
Jeg skubbede forsigtigt hendes ben lidt til siden og trak mig en smule ned for at finde den rette position. Min krop bevægede sig op og ned, mens jeg støttede mig på albuerne for at bære min vægt.
Hun lå helt stille, men hendes vejrtrækning blev tungere og lidt hurtigere, som da hun var nede i vandet. Hendes mund formede det lille, rundt hul, og hun hviskede stille: "Ja... ja..."
Hendes hænder hvilede let på mine sider, næsten uden at tage fat, men det var nok. Hendes berøring var blid, men tydelig. Jeg kunne mærke, at hun var våd, og jeg bevægede mig forsigtigt, så jeg hele tiden undgik at gå for hurtigt frem.
Jeg blev ved med at glide frem og tilbage, så jeg kunne mærke hendes varme og safter mod glans.
Så, lad mig nu få dig!
Jeg lod mig glide ind, først lidt ind, så langsomt frem og tilbage. Lidt dybere, og igen frem og tilbage, indtil jeg var helt inde. "Ja," hviskede hun. Med hendes hænder trak hun mig så langt op hun kunne.
Jeg satte tempoet en smule op, sørgede for at stimulere hende på den rigtige måde. Hun blinkede med øjnene og åbnede munden en smule. Pludselig sagde hun: "Av!"
Jeg stoppede øjeblikkeligt. "Det kramper," sagde hun. Det var tydeligt, at hun kæmpede med noget. Jeg lå helt stille, stadig inde i hende. Langsomt blev hendes ansigtsudtryk mildere. Hun forklarede, at hun ofte fik kramper, især når hun brugte for mange kræfter. Jeg spurgte, om hun ikke bare kunne slappe lidt mere af, så jeg kunne tage over. Hun nikkede og sagde, at det nok kunne lade sig gøre, men det plejede at fungere bedst med hendes womanizer.
Hun foretrak at undgå womanizeren, fordi det føltes mere naturligt uden. Hun bad mig hente den i hendes toilettaske på badeværelset, i en lille lyserød pose. Jeg rejste mig, gik ud og fandt posen med den lille lyserøde womanizer. Sekunder senere lå jeg igen oven på hende, klar til at glide ind i varmen. Jeg strakte armene, så jeg kunne se hende. Hun spredte benene lidt mere og sagde: "Kom ind." Jeg holdt mig oppe på stragte arme, så hun kunne bruge womanizeren, mens jeg vippede roligt frem og tilbage. Hun startede apparatet og placerede det, hvor det føltes bedst. Denne gang var hun mere afslappet, hun brugte mindre energi, og det var tydeligt, at hun undgik de kramper, der havde plaget hende.
Jeg vuggede roligt frem og tilbage. Hendes mund formede igen den runde form. Smilet vendte tilbage til hendes ansigt, og jeg blev helt optaget af at se hende forvandle sig fra smerte til nydelse. Hendes vejrtrækning blev tungere, hurtigere, men hendes krop forblev afslappet. Hun styrede womanizeren, og jeg holdt rytmen, stimulerende hende så godt, jeg kunne.
Hendes ansigt og vejrtrækning afslørede, at hun var tæt på. Jeg havde næsten glemt mig selv. Jeg var så optaget af hendes nydelse. Men da hun strammede om mig, kom vi sammen.
Mine arme og ryg var ømme efter at have holdt mig oppe så længe, for at give hende plads til at bruge womanizeren. Hun åbnede øjnene og kiggede på mig. "Tak for at se mig som en kvinde," sagde hun. "Det har været vidunderligt at blive hjulpet, passet og elsket."
Jeg kyssede hende og lagde mig ned ved siden af hende. Vi lå der et stykke tid og kiggede på hinanden. "Skal vi tage et bad igen?" spurgte hun. Jeg hoppede ud af sengen, hjalp hende op og trak hende ind i en tæt omfavnelse. Langsomt dansede vi ud mod bruseren, hvor vi kyssede og vaskede hinanden.
Efter badet dansede vi langsomt tilbage til sengen, stadig i en dyb omfavnelse. Jeg hjalp hende med at få tøjet på igen. Snart skulle jeg tilbage til hotellet og afdelingsseminaret.
Tina spurgte ind til seminaret. Jeg forklarede, at det var et tredages seminar med to overnatninger. Hun var nysgerrig på programmet, og om hvornår vi var færdigt i morgen. Jeg måtte indrømme, at det havde jeg ikke helt styr på. Så jeg kunne jeg ikke love, om jeg kunne komme forbi igen.
Efter et langt farvelkys gik jeg ud ad døren med jakken under armen og satte kurs mod hotellet.
Erotiske noveller skrevet af ?S>0 Stem på historien
10
10333