Min søster Freja og jeg havde altid været tætte. Med kun et års aldersforskel var vi som to dråber vand – ikke i udseende, men i vores tætte bånd. Selvfølgelig var der smågnidninger indimellem, som det er mellem søskende, men vi var hinandens bedste venner. Freja var slank og sporty, præcis som mig, og vi delte ofte tøj for at udvide vores garderobe. Hendes mørke hår faldt i bløde bølger, mens mit var lysere og altid lidt mere uregerligt, men vi lignede hinanden..
Det var fredag aften, og ingen af os havde planer. Mor og far spurgte, som de ofte gjorde, om vi ville se en film med dem. Det var en slags uskrevet tradition i vores familie. Freja og jeg hoppede i bad, skiftede til vores bløde natkjoler – hendes var lyseblå med tynde stropper, min var en falmet rosa – og hentede vores dyner fra soveværelset. Vi smed os i den store hjørnesofa, hvor vi altid lå tæt sammen, mens mor og far tog plads i den mindre sofa overfor. Sofaen lugtede svagt af popcorn fra tidligere aftener, og stuen var oplyst af det bløde skær fra en gulvlampe i hjørnet. Det var vores trygge boble, vores familiehygge, og jeg elskede de aftener.
”Hvad har du fundet, far?” spurgte jeg og trak dynen tættere om mig.
”Hmm, jeg tænker på Antichrist. Den har jeg aldrig fået set. Hvad siger I?”
Mor nikkede. ”Det er fint med mig.”
Freja og jeg havde heller ikke set den, så vi gav den en chance. ”Lad os prøve,” sagde Freja og kastede et hurtigt smil i min retning.
Filmen begyndte, en mørk symfoni af billeder og følelser – smuk, men brutal. De første scener vævede elskov og tragedie sammen i en stilhed, der føltes næsten hellig. Jeg kunne mærke en knude trække sig sammen i maven, mens historien foldede sig ud foran os. Freja rykkede tættere på mig under dynen, som hun plejede at gøre – og som jeg altid fandt trygt. Hun lagde sig bag mig i ske, hendes arm glidende om min talje, hendes varme ånde dansende mod min nakke.
Men i aften var der noget anderledes.
Hendes hånd lå ikke bare afslappet mod min mave, som den plejede. Den bevægede sig – langsomt, blødt – som om hun målte sin vej frem, som om hver berøring var valgt med omhu. Fingrene gled opad over stoffet i min natkjole, og mit hjerte slog et ekstra slag. Først troede jeg, det bare var indbildning. En tilfældig bevægelse. Men nej. Den måde hendes hånd strejfede kanten af mit bryst… det var ikke en fejltagelse.
Jeg stirrede stift på skærmen og prøvede at koncentrere mig om filmen, men mine tanker blev slørede, træge, trukket væk fra billederne af sorg og vold og ind i varmen fra hendes hånd. Hver millimeter hun bevægede sig, føltes som en evighed. Jeg mærkede, hvordan min hud vågnede under hendes fingre. Det var forkert. Helt, helt forkert.
Og dog – det føltes… rart. For rart. Som noget, min krop havde længtes efter uden at vide det. Jeg bed mig i læben, alt i mig skreg, at jeg skulle rykke mig væk, men jeg blev liggende, fanget i den mærkelige kombination af tryghed og noget langt mere farligt. Da hun lod sin hånd hvile blidt mod mit bryst, spændte hele min krop, og et lille støn undslap mig, næsten uhørligt.
Men ikke uhørligt nok.
Mor vendte sig halvt i sofaen og kiggede over på os, panden let rynket.
”Hvad var det?” spurgte mor og hævede et øjenbryn, hendes blik gled kort hen over os i det dæmpede lys.
Jeg hostede hurtigt, lidt for ivrigt. ”Øh, ingenting… bare noget i halsen,” mumlede jeg og rømmede mig ekstra, som for at understrege pointen.
Bag mig lo Freja stille, et dæmpet fnis, der vibrerede mod min ryg som små chokbølger. Jeg kunne mærke, hvordan hendes latter strømmede ind i mig og blandede sig med varmen, der allerede voksede i min mave. Jeg vendte hovedet en smule, ikke helt nok til at møde hendes blik, og hviskede:
”Freja… hvad laver du?”
”Shhh,” svarede hun kun, lavt og med et smil i stemmen – drillende, næsten uskyldigt, men med en klang, der fik mit hjerte til at slå hurtigere.
Hendes hånd blev, hvor den var, hvilende lige dér, som om hun testede grænser – mine grænser. Jeg kunne mærke hendes ånde tæt ved mit øre, varm og rolig, og i kontrast var mine egne tanker et kaos. En tynd strøm af panik gled gennem mig, men den blev hurtigt opslugt af noget andet. Noget jeg ikke havde ord for. Noget der rørte ved en del af mig, jeg troede lå i dvale.
Det var Freja. Min søster. Min bedste ven.
Og alligevel… var hendes hånd som en fremmeds og som min egen på én gang. Berøringen føltes elektrisk – ikke voldsom, men præcis. Som om hun vidste, hvad hun gjorde. Som om hun havde tænkt over det før. Jeg prøvede at fokusere på filmen, men den var bare billeder og lyd langt væk. Intet kunne overdøve det, der skete under dynen.
Hendes hånd begyndte at bevæge sig igen – langsommere nu, men mere målrettet. Hver bevægelse var som en hemmelig besked, sendt direkte til min hud. Jeg kunne mærke varmen fra hendes krop bag mig, som en mur, jeg ikke kunne – eller ville – komme væk fra.
Jeg burde sige noget. Skubbe hende væk.
Det var forkert – ikke kun fordi vi var familie, men fordi… jeg havde aldrig tænkt på en pige på den måde før. Aldrig havde jeg overvejet, hvordan det ville føles at blive rørt af en kvinde, af hende.
Og dog – nu, i det her øjeblik, føltes det som om min krop havde ventet på lige netop hende. På netop denne berøring. Som om hun allerede kendte vejen, og jeg bare skulle følge den.
Jeg vendte hovedet lidt mere, og mine ord kom næsten som en hvisken til mig selv:
”Hvad laver du, Freja?”
”Shh, du kan godt lide det,” hviskede hun tilbage, hendes stemme varm og næsten forførende mod mit øre. Hendes ord ramte mig som en bølge, og jeg sank en klump. Hun havde ret. Det var forkert, men jeg kunne ikke nægte, at min krop reagerede.
Pludselig vendte far sig om. ”Hvad sker der derovre?” Hans stemme var mild, men nysgerrig.
”Jeg kom bare til at kradse Sofia,” sagde Freja uskyldigt og klemte min arm let under dynen for at understrege sin løgn.
”Okay, men vær stille, ikke? Vi prøver at se filmen,” sagde han og vendte tilbage til skærmen.
Jeg forsøgte at trække vejret roligt, men mit hjerte hamrede, og varmen mellem os voksede. Frejas hånd blev mere dristig, og jeg kunne mærke, hvordan min krop reagerede, næsten imod min vilje. Jeg lukkede øjnene og forsøgte at tænke klart, men alt føltes som en tåge. Jeg var fanget mellem skam og en uforklarlig lyst. Mine fingre begyndte at bevæge sig, næsten af sig selv, som om de søgte at matche den intensitet, hun skabte i mig.
Da filmen sluttede, var jeg så opslugt af mine egne tanker, at jeg næsten ikke hørte mors stemme. ”Det var en god film, ikke? Hvad synes I?”
Jeg snappede tilbage til virkeligheden og mumlede: ”Ja, den var… god.” Min stemme lød for ivrig, men ingen syntes at lægge mærke til det.
”Rigtig god,” tilføjede Freja roligt, men jeg kunne høre et strejf af munterhed i hendes stemme.
”Nå, jeg er smadret,” sagde mor og strakte sig. ”Jeg går i seng.”
”Jeg også,” sagde far og rejste sig. ”Godnat, piger. Bliv ikke oppe for længe.”
”Vi bliver og ser lidt Paradise Hotel,” sagde Freja hurtigt. Jeg nikkede, ude af stand til at sige andet, selvom min krop summede af en blanding af nervøsitet og noget andet, jeg ikke kunne definere.
Da mor og far var gået op på loftet, vendte jeg mig mod Freja, min ånde føltes tung i det dunkle lys fra soveværelset. “Hvad har du gang i?” mumlede jeg, min stemme lav og mættet af en blanding af nysgerrighed og begær, der boblede op i mig som varm honning. Det var ikke en bebrejdelse, men en invitation, en stille bøn om at lade øjeblikket udfolde sig.
Hun svarede ikke med ord. I stedet lænede hun sig tættere på, hendes læber fandt mine i et kys, der var blødt, men insisterende, som om hun ville fortælle mig alt, hvad hun følte, uden at sige et ord. Hendes hånd gled ned ad min krop, og da hendes finger forsigtigt trængte ind i mig, var det som en elektrisk stød, der sendte varme bølger gennem hver fiber af min krop. “Fuck,” hviskede jeg, stemmen rystende af liderlighed, “hvor føles det godt.” Mit hjerte hamrede, og jeg kunne mærke varmen sprede sig fra mit underliv og op i brystet, som om hun tændte en ild i mig.
Frejas fingre bevægede sig med en rytme, der var både øm og målrettet, som om hun kendte hver eneste af mine hemmelige ønsker. Jeg lod mine egne fingre finde min klitoris, cirklende i takt med hendes bevægelser, og hver berøring sendte små stød af nydelse gennem mig. Hendes anden hånd fandt mit bryst, kærtegnede det med en blanding af forsigtighed og sult, hendes tommelfinger nulrede min brystvorte, indtil den blev hård under hendes berøring. Jeg var fanget i en spiral af sansninger, mit åndedræt blev til korte, desperate støn. Jeg var så tæt på, så forbandet tæt på.
“Fuck, jeg kommer,” stønnede jeg, min stemme knækkede, da bølgerne begyndte at skylle ind over mig. “Jeg kommer!”
“Mmm, kom, skat,” hviskede Freja, hendes stemme varm og opfordrende, som om hun selv var lige så fanget i øjeblikket som jeg. “Kom på mine fingre. Jeg vil mærke dig, høre dig.” Hendes ord var som en katalysator, der tippede mig over kanten. Orgasmen ramte mig som en storm, vild og altopslugende, og jeg gav slip, lod mig rive med af bølgerne, mens min krop rystede under hendes berøring.
Jeg lå der et øjeblik, åndedrættet tungt, mens verden langsomt vendte tilbage. Freja trak dynen af os med en legende bevægelse, og i måneskinnet, der sivede ind gennem vinduet, så jeg hende smide sin natkjole på gulvet. Hendes hud glødede, hendes øjne brændte af en sult, der matchede min egen. Uden varsel kastede hun sig over mig, hendes krop placeret i en 69’er, hendes lår varme mod mine kinder. “Slik mig,” hviskede hun, hendes stemme ru af begær. “Jeg er så fucking liderlig. Jeg vil også have forløsning.”
Et øjeblik tøvede jeg, fanget i tanken om, at hun var min “søster.” Men følelsen af hendes varme, hendes duft, og lyden af hendes desperate bøn fejede al tvivl væk. Jeg lod min tunge finde hende, og smagen af hendes liderlige køn var som en sød, forbudt nektar. Hun smagte skønt, som en blanding af salt og sødme, og jeg kunne mærke hendes reaktion i hver lille bevægelse af hendes hofter.
Freja begyndte at slikke mig samtidig, hendes tunge dansede over mit følsomme område, hvor jeg stadig var sart efter orgasmen. Det var næsten for meget, men samtidig tændte det mig igen, som om hun vidste præcis, hvordan hun skulle vække mig til live. Jeg stønnede mod hendes hud, forsøgte at matche hendes intensitet, mens jeg lod min tunge udforske hende, finde de steder, der fik hende til at hive efter vejret.
Hun nåede klimaks hurtigt, hendes støn var som musik, der fyldte rummet, og hendes krop spændtes mod mig, da orgasmen skyllede gennem hende. Jeg var selv tæt på igen, varmen byggede sig op i mig, næsten smertefuldt intenst. Jeg fortsatte, lod min tunge arbejde, indtil hun rystede igen, en ny orgasme væltede gennem hende, og hendes råb blandede sig med mine egne støn, da jeg selv tippede over kanten en gang til.
Vi lå der bagefter, åndedrættet synkront, vores kroppe stadig tæt sammen, som om vi ikke kunne – eller turde – slippe hinanden. Dynen lå rodet hen over os, som et vidne til det, der netop var sket, men hverken hun eller jeg gjorde mine til at røre den. Verden udenfor eksisterede ikke i det øjeblik – ikke huset, ikke vores forældre ovenpå, ikke resten af livet. Der var kun os. Vores åndedrag. Varmen, der stadig summede mellem vores hud, som et ekko af alt, vi lige havde gjort.
Men langsomt begyndte tankerne at vende tilbage. Ikke som en flodbølge, men som små dryp – irriterende og umulige at ignorere.
Hvad har vi gjort?
Spørgsmålet voksede i mig, som en stille uro under brystkassen. Jeg vendte hovedet en smule og kiggede på hende. Freja lå med lukkede øjne, læberne let adskilt, hendes ansigt fredfyldt. Hun så ud, som om hun havde fundet noget, hun havde længtes efter. Noget hun ikke ville give slip på.
Men hvad med mig?
Min krop sitrede stadig, men mit sind var splittet. Halvdelen af mig ville lægge mig tættere ind til hende, mærke hende igen, give mig hen til varmen og trygheden i hendes favn. Men den anden halvdel… den hviskede om konsekvenser. Om alt det, vi ikke havde sagt. Hvad det betød. Om hvordan vi skulle se hinanden i øjnene i morgen. Eller om en uge.
Vi er søstre..Hvad ville det her gøre ved det? Var det bare én nat – et øjeblik af begær og forvirring – eller havde vi krydset en grænse, der ikke kunne trækkes tilbage?
Jeg mærkede hendes hånd finde min under dynen, vores fingre flettede sig automatisk sammen. Det føltes rigtigt. Og samtidig så utroligt forkert.
Jeg kunne høre mit eget hjerte banke. Tunge, regelmæssige slag, som om det prøvede at overbevise mig om, at det hele var okay. At vi bare skulle tie stille og nyde stilheden. Men noget i mig kunne ikke være stille. Ikke helt.
“Freja?” hviskede jeg til sidst, stemmen ru af tvivl og træthed.
Hun åbnede øjnene langsomt og vendte sig lidt mod mig. “Ja?”
Jeg tøvede. Ordene stod i kø, men ingen turde træde frem. Så jeg spurgte bare: “Hvad… betyder det her?”
Hun var stille et øjeblik, kiggede på mig uden at flygte fra mit blik. Og da hun endelig svarede, var hendes stemme lav, næsten forsigtig:
“Jeg ved det ikke endnu. Men det føltes ægte. Gjorde det ikke også det for dig?”
Jeg nikkede svagt, uden at sige noget. Det havde føltes ægte. Måske netop derfor skræmte det mig mere end noget andet.
Erotiske noveller skrevet af _anonymous_ Stem på historien
10
10333
