MINDER OM ONANIRÆKKEN
PROLOG
Der findes steder, hvor lysten finder sin egen rytme, og hvor kroppen tager over, uden at nogen behøver vide det. For mig har onanirækken altid været sådan et sted. Bagsædet i en bus, et mørkt hjørne på stranden, biografens bageste række, offentlige toiletter – små rum fyldt med puls og spænding, hvor blikket alene kan tænde og hænderne bringe nydelsen frem.
Fra skoletiden har jeg søgt disse øjeblikke. Først som nysgerrig dreng, som lærte at forstå sin egen krop og de dristige signaler, andre sendte, bevidst eller ubevidst. Så som ung mand, hvor spillet mellem at blive set og selv at se, blev til en ritualiseret lyst. Hver gang jeg sætter mig på bagsædet, trækker pikken frem i mørket, eller lader hånden glide på et offentligt toilet, er det som at træde ind i et kendt univers, hvor fantasien har frit spil.
Det er ikke blot handlinger. Det er små intime møder med lysten selv, med kroppe og blikke, med øjeblikke, der pirrer og holder pulsen høj. Og uanset hvor jeg er, vil jeg altid vende tilbage til onanirækken – til de hemmelige, rå, men samtidig pirrende stunder, hvor alt andet kan forsvinde, og det eneste, der betyder noget, er kroppen og den varme belønning, der altid venter.
NOVELLEN
Jeg har altid vidst, at min lyst havde sit eget liv. Den driver mig, pirrer mig, hiver mig ind i øjeblikke, hvor kroppen tager styringen, og jeg bare giver efter. Onani er ikke bare noget jeg gør – det er blevet en vane, en nydelse, et ritual, jeg opsøger flere gange om dagen.
Nogle gange sker det hurtigt, som en lille flugt ind i min egen krop. Andre gange tager jeg mig god tid, vælger stedet, omgivelserne, næsten som et sceneskift i et teater. Jeg elsker forskelligheden. At sidde på en bænk i en park og lade blikket glide hen over fremmede kroppe, mænd og kvinder, i bevægelse, i samtaler, i deres egen verden – og mærke min fantasi gå på overarbejde. Jeg ser scener udfolde sig bag lukkede øjenlåg: et smil, en hånd, et blik, der i min fantasi bliver til noget langt mere.
Så kan jeg mærke det med det samme: hvordan kroppen begynder at reagere, hvordan blodet samler sig, hvordan spændingen bygger sig op. Jeg ved allerede, hvor det ender. Spermen, der altid er kulminationen, belønningen, afslutningen – men også starten på lysten til den næste gang.
Der er noget særligt ved at blive opdaget. Ved at mærke et blik, der bliver hængende lidt for længe, som om han har forstået præcis, hvad jeg laver. Jeg onanerer flere gange dagligt, men det er ikke kun min hånd om pikken, der tænder mig. Det er spillet mellem mig og dem, der ser på.
Når jeg sidder et sted, hvor andre bevæger sig forbi, er det som om hele min krop vibrerer. Jeg mærker lysten vokse, allerede inden jeg rører ved mig selv. Blot tanken om, at en fremmed måske opdager det, er nok til at gøre mig stiv. Og når det sker – når en fyrs blik fanger mit, og han ikke straks ser væk – så eksploderer fantasien.
Nogle gange ender det med, at vi sidder tættere på hinanden, begge med hånden om pikken, mens vores øjne klamrer sig fast i hinandens bevægelser. Andre gange bliver det kun til det pirrende spil på afstand: jeg viser ham, at jeg er i gang, og han lader mig vide, at han har set det. Begge dele er nok til at drive mig ud over kanten.
Og kulminationen … den er altid den samme. Udløsningen. Den varme, pumpende strøm, som er både belønning og forløsning. Et øjeblik, hvor jeg ikke tænker, ikke fantaserer – jeg mærker bare. Og allerede dér spirer lysten til at gøre det igen.
PÅ BÆNKEN
Det skete en eftermiddag, hvor jeg havde sat mig på en mere afsides bænk i parken. Solen stod lavt, og folk passerede i små grupper, på vej hjem eller ud i byen. Jeg havde trukket jakken lidt til side, så jeg diskret kunne lade hånden glide ned i bukserne. Jeg var allerede hård – det sitrende forbudte i at sidde dér i det fri, omgivet af folk, gav mig en næsten elektrisk spænding.
Så fik jeg øje på ham. En fyr i slutningen af tyverne, mørkt hår, synlige skægstubbe, iført en t-shirt, der strammede om brystet. Han satte sig på en bænk skråt overfor mig, lidt for tæt på til at være tilfældigt. Hans blik fandt mit, og i det sekund vidste jeg, at han havde set det. At han havde forstået, hvad jeg var i gang med.
Jeg holdt ikke igen. Tværtimod lod jeg hånden bevæge sig langsommere, mere tydeligt. Hans øjne flakkede et øjeblik, men så så jeg det – bulen i hans bukser, der tydeligt voksede frem, mens han lænede sig tilbage. Han løftede sin hånd og lod den glide ned foran sig, først tøvende, så mere beslutsomt.
Vi onanerede dér, midt i parken, uden at røre hinanden, men med øjenkontakten som bindeled. Hver bevægelse, hvert suk, blev fordoblet i intensitet, fordi vi gjorde det sammen. Jeg kunne se, hvordan hans kæbe spændte sig, hvordan hans bryst hævede sig i hurtigere åndedrag. Tungen der bevægede sig rundt om læberne.
Da han endelig kom, trak han vejret skarpt ind, og jeg kunne heller ikke holde mig længere. Synet af hans udløsning fik min egen til at eksplodere. Den varme strøm pumpede ud i min hånd, og jeg lod det ske, uden at skjule noget.
Bagefter sad vi stille et øjeblik. Ingen ord, kun blikke. Et hemmeligt øjeblik, der tilhørte os alene – og som allerede satte gang i lysten til at prøve igen.
PÅ STRANDEN
Det var en varm dag, vinden bar duften af saltvand ind over stranden, og jeg havde fundet en plads lidt afsides. Ikke alene – for et par lå kun få meter fra mig. Hun var optaget af et blad, liggende på maven, solens skær dansende over hendes ryg. Han lå på siden, med hovedet støttet i hånden, og det var ham, jeg ikke kunne lade være med at stirre på.
Han havde den der naturlige ro i kroppen, skuldrene afslappede, mavemusklerne markeret under huden. Jo mere jeg kiggede, jo mere tog min fantasi over. Jeg lod hånden glide ned mod pikken, mærkede varmen og pulsen i den, mens jeg skævede mod ham.
Jeg var ikke i tvivl. Han havde set det. Hans blik hang fast, ikke på mit ansigt, men på min hånds bevægelser. Jeg lod som ingenting, men samtidig gjorde jeg dem mere tydelige, lod hånden klemme om skaftet, mens jeg lod åndedrættet blive tungere.
Så skete det. Hans shorts løftede sig, og bulen stødte mod stoffet, og den voksede frem. Jeg så, hvordan han langsomt ændrede stilling, så hans krop lå mere direkte vendt mod mig. Det var et sprog i sig selv. En invitation, ikke til at røre, men til at blive i øjenkontakten, i det fælles spil, vi nu var en del af.
Jeg var stiv, hans blik holdt mig fast, og i min fantasi var vi allerede alene, kun os to. Jeg mærkede hvordan spændingen trak sig sammen i kroppen, og jeg vidste, at hvis jeg blev ved, ville jeg snart give slip – med ham som mit publikum.
Jeg lod hånden arbejde mere åbent nu, ikke skjult under håndklædet, men synligt nok til, at han ikke kunne misforstå noget. Fingrene gled langs skaftet, langsomt først, som for at drille både ham og mig selv. Jeg trak forhuden tilbage, mærkede den blottede glatte følsomhed, og et sug gik gennem kroppen. Han pik bevægede sig igen.
Han så det hele. Hans øjne var låst på min pik, og i hans shorts var bulen nu tydeligt hård. Han flyttede sig ikke meget, men lige nok til at jeg kunne se, hvordan han pressede hofterne en anelse frem. Som om han nød, at jeg kunne se, hvor stiv han var.
Min hånd bevægede sig hurtigere, og jeg lod et lavt suk slippe ud, så han kunne høre det, selv gennem lyden af bølgerne. Jeg vidste, hun stadig lå med sit blad, uvidende, og det gjorde det kun endnu mere intenst. Som et lille forbudt bånd mellem ham og mig.
Jeg holdt mit blik på hans, mens jeg lod hånden klemme hårdere om skaftet, mine bevægelser nu faste, rytmiske. Hans brystkasse hævede og sænkede sig tungere, og jeg kunne se en fugtig plet brede sig i stoffet, der strammede over hans pik. Det tændte mig voldsomt – det var næsten som at mærke ham selv røre mig.
Jeg kunne ikke holde igen længere. En bølge af nydelse rullede gennem mig, og jeg spændte i hele kroppen, mens jeg kom. Den varme sæd pumpede ud i hurtige stød, sprøjtede op over maven, og løb langsomt ned ad min hud. Jeg lod hånden blive, malkede det ud over mig, mens jeg stønnede lydløst mod havets brusen.
Hans blik brændte i mig hele vejen. Han havde set det hele, og da jeg slap hånden og lå tilbage forpustet, var hans læber trukket op i et næsten umærkeligt smil. Et hemmeligt smil kun til mig.
Jeg lå stadig med sæden på maven, kroppen sitrende af efterspænding, da han pludselig trak shortsene ned. Hurtigt, beslutsomt, som om han ikke kunne holde det tilbage længere.
Hans pik sprang fri – hård, svulmende, mørk mod hans solbrændte hud. Jeg holdt vejret et sekund, mens jeg stirrede, men så kom det. Han greb om skaftet, pumpede få hurtige gange, og med et lavt støn sendte han en stråle sæd ud, der ramte hans mave og håndklædet. Endnu en, og endnu – det pumpede ud af ham, mens hans øjne borede sig ind i mine.
Han smilede. Ikke usikkert, ikke undskyldende, men frækt, med en glød af hemmelig medskyldighed. Som om vi delte en hemmelighed midt i solen, få meter fra en kvinde, der stadig bladrede i sit magasin uden at ane noget.
Jeg kunne se, hvordan han hurtigt trak vejret, næsten fnisende i ophidselse, mens han febrilsk forsøgte at tørre sæden væk fra håndklædet. Han klemte stoffet sammen, gned det mod huden, kiggede kort mod hende – og så tilbage på mig, stadig med det frække smil. Som om beviserne kunne fjernes, men øjeblikket, det kunne ingen af os slette.
Jeg lå dér, varm, afslappet og stadig summende i kroppen, og så på ham. Hans pik var allerede faldet lidt, men det smil … det sagde alt. Vi havde delt noget helt særligt, uden et ord, uden berøring – og alligevel mere intimt, end jeg havde oplevet længe.
BIOGRAFEN
Der var næsten tomt i salen. Filmen kørte, men mit fokus var et helt andet sted. Jeg havde allerede bemærket ham i foyeren – den måde han gik på, bukserne der sad stramt, og det blik, han sendte mig, som hængte en anelse for længe. Nu sad han der, fire sæder længere henne, alene, ligesom jeg.
Lærredet kastede flimrende lys over os, og lyden af filmen blandede sig med mit hurtigere åndedræt. Jeg lod hånden glide ned til skridtet, først som en uskyldig justering, men snart pressede jeg tydeligt gennem stoffet, så han kunne se.
Og han så det. Jeg mærkede hans blik i mørket, og få øjeblikke efter rørte han sig. Hans hånd gled ned, samme bevægelse, samme rytme. Det var som et spejl. Jeg kunne lige skimte, hvordan hans underarm bevægede sig op og ned i det dæmpede lys.
Mit hjerte hamrede. Jeg trak lynlåsen en smule ned, nok til at kunne få bedre fat. Min pik var stenhård, og jeg lod hånden arbejde langsomt, velvidende at han fulgte hvert eneste træk. Hans skuldre løftede sig i et stille suk, og han lænede sig længere tilbage i sædet, så jeg bedre kunne se bulen under hans hånd.
Vi onanerede sammen, uden at røre, uden et ord. Kun øjenkontakter i glimt, små smil, et næsten lydløst fællesskab i mørket. Lyden af vores hæse åndedrag blandede sig med filmens baggrundsstøj.
Vi gned nærmest i takt. Han havde en flot pik, og havde også taget nosserne frem, som han nu holdt om. Hans pik var omskåret, og pikhovedet nærmest lyste som en lanterne. Det var vildt ophidsende og jeg så hvordan dråberne piblede ud - han var mindst ligeså liderlig som jeg var.
Han øgede hastigheden, han var ligeved og jeg ville bare se skuddet, når det sprøjtede ud - måske henover næste stolerække.
Jeg kunne mærke, at jeg nærmede mig, og da jeg så ham spænde i kroppen, kæben bidt sammen, vidste jeg, at han også var på kanten. Det var også nok til at sende mig ud over. Jeg kneb øjnene i, musklerne trak sig sammen, og jeg kom hårdt, sæden pumpede ud i min hånd, varmt og vådt.
Ud af øjenkrogen så jeg ham gøre det samme – hans hånd rykkede hurtigere, og så kunne jeg skimte, hvordan strålerne skød frem, fanget i skæret fra lærredet. Og ja, henover ryglænet på rækken foran. Vi smilede af den komiske situation. Han blev siddende et øjeblik, overvældet, før han hurtigt famlede efter servietter i lommen.
Da filmen sluttede, rejste vi os på samme tid. Han sendte mig et skævt, frækt smil, et nik – og så gik vi hver til sit. Et kort, intenst møde, gemt i mørket, men brændt fast i min fantasi.
PÅ BAGERSTE RÆKKE
Der er noget helt særligt ved bagsædet i en bus. Allerede fra skoletiden var det vores skjulte fristed. Vi kaldte det onanirækken – som en hemmelig pagt, et sted hvor vi unge fyre satte os, når vi ville mere end bare køre med. Det kunne være både om morgenen, men også om eftermiddagen. Vi var konstant liderlige, og lysten til at sperme var hos os alle.
Jeg husker tydeligt, hvordan det begyndte. Vi sad deromme, lidt gemt, mens de voksne sad længere fremme. Snakken, grinene, albuerne i siden – men altid med en understrøm af spænding. Først var det en hånd, der forsigtigt justerede bulen i skridtet. Så en anden, der fulgte efter. Og pludselig havde vi en hel rytme kørende: hver af os med hånden nede i bukserne, som om bussen i sig selv gav os lov.
Jeg elskede det. At mærke varmen i hånden, mens motoren brummede under gulvet, og vide, at de andre gjorde præcis det samme. Vi sad side om side, skuldre der næsten rørte, og kiggede stjålent på hinandens bevægelser. Det var forbudt, men alligevel uundgåeligt. Vi fantaserede sikkert på forskellige ting, men jeg tænkte udelukkende på pik.
Når vi kom, gjorde vi det hurtigt, diskret, men alligevel synligt nok til at være en del af spillet. Sæden pumpede ud, dryppede ned på gulvet mellem sæderne, hvor ingen ville opdage det bagefter. Vi vidste det – og det var nok. Et hemmeligt spor af vores begær, efterladt bag os, som kun vi delte.
Jeg tror aldrig, jeg har glemt den følelse. Bussen, mørket udenfor vinduerne, og det elektriske sus i kroppen, når vi alle sammen sad dér og lod os falde ind i rytmen. Onanirækken blev mit første fællesskab i lyst – og jeg kan stadig mærke pulsen stige, når jeg sætter mig på bagsædet af en bus.
Jeg sætter mig altid bagerst i bussen, næsten per automatik. For mig vil bagsædet altid være onanirækken. Allerede når jeg går ned ad midtergangen, mærker jeg den gamle sitren i kroppen – minderne fra skoletiden, hvor vi sad der, unge, nysgerrige og dristige, og lod pikken styre os.
Denne aften er ingen undtagelse. Jeg finder en plads længst tilbage, og ganske kort efter kommer der to yngre fyre ind. De smiler til hinanden, kigger hurtigt bagud – og jeg ved det med det samme: de har samme idé som jeg. De dumper ned med to sæders afstand, men øjnene afslører lysten.
Jeg læner mig lidt tilbage, trækker jakken til side og lader hånden glide ned mod bulen der nærmest lyser op og danner skygge. Det føles naturligt, som en del af ritualet. Motorens summen, bussens gyngen, lyset fra gadelygterne der flakker ind gennem ruderne – alt sammen minder mig om dengang.
Og ja – snart følger de begge trop. Den ene justerer først diskret, men hurtigt kan jeg se, hvordan hans hånd bevæger sig rytmisk. Den anden prøver at skjule det bag rygsækken, men hans åndedræt bliver tungere, og det er tydeligt, hvad han laver.
Vi onanerer sammen, uden ord, tre fremmede bundet sammen af en gammel tradition. Jeg mærker pikken banke hårdt i min hånd, mens jeg skeler til de andres bevægelser. Der er et næsten dyrisk fællesskab i det – lyden af hurtigere vejrtrækning, synet af skuldre der spænder.
Da jeg kommer, er det voldsomt. Jeg trykker hånden hårdt om pikken, og varmen sprøjter ud, drypper ned på gulvet foran mig, som det har gjort så mange gange før. Jeg hører et støn fra begge de to – og snart er vi tre, der sidder tilbage, forpustede, halvt grinende i mørket, velvidende at gulvet under os igen har fået sin hemmelige ofring. Vi kigger alle tre ned og øjner klatterne.
For mig vil bagsædet altid være onanirækken. Og det gør mig stiv, hver gang jeg sætter mig der.
VED PISSOIRET
Et offentligt toilet har sin helt egen energi. Den blanding af anonymitet og risiko, hvor et enkelt blik, en bevægelse, kan være nok til at tænde gnisten. Jeg stiller mig ved pissoiret, trækker lynlåsen ned og lader pikken glide fri, ikke skjult, men heller ikke udstillet – bare tydelig nok til, at den, der vil, kan se.
Og han ser. Fyren kommer ind, stopper op et sekund, vælger ikke et af de ledige urinaler længere væk, men det lige ved siden af mig. Allerede dér ved jeg, at spillet er i gang.
Jeg holder pikken i hånden, lader den svulme lidt ekstra, og ud af øjenkrogen ser jeg ham. Han står tæt, for tæt til at være tilfældigt. Så, uden hast, pakker han selv ud. Og jeg må næsten suge efter vejret – en kæmpe, tung pik, der hænger ud foran ham, allerede halvt stiv.
Mit hjerte banker hårdt. Min egen pik reagerer øjeblikkeligt, rejser sig i hånden, hård fra første sekund. Jeg mærker hans arm strejfe min, et næsten usynligt skub, men nok til at kroppen fanger signalet: vi er i kontakt. Vi drejer os lidt mod hinanden - det giver et bedre udsyn.
Han trækker vejret tungt, lader sin hånd glide langs skaftet, langsomt, bevidst, så jeg ser det hele. Jeg følger trop, mine fingre lukker sig fast om min pik, og snart står vi side om side, skuldre næsten mod hinanden, mens vi begge onanerer.
Lyden af vand, ekkoet i rummet, vores hurtigere åndedrag. Det er råt, direkte, uden filter. Jeg kan ikke tage øjnene fra hans pik, så tyk og svulmende, saftige dråber allerede samlede ved spidsen.
Jeg er stiv, jeg er tændt, og jeg ved, at jeg ikke kan holde mig længe. Den første kontakt er skabt – nu er alt muligt.
Vi stod tæt, skuldre næsten mod hinanden, begge med pikkene hårde og ivrige. Luften i det lille toilet var tung, fyldt med forventning og vores hurtige, hæse åndedrag. Jeg lod hånden glide hurtigere, pressede fast, mens jeg fulgte hans bevægelser. Han stod lige ved siden af mig, hans store pik spændt, glinsende, og jeg kunne se hvert stød, og hver dråbe det samler sig ved spidsen.
Pludselig kunne jeg ikke holde tilbage længere. Musklerne spændte, hele kroppen rystede let, og jeg kom hårdt, sæden sprøjtede ud og landede i kummen foran os. Varme, tykke stråler, der dryppede ned ad min hånd og pik.
Han fulgte kort efter. Hans hånd pumpede hurtigt og fast, og snart sprøjtede hans store pik, fyldt med ophobet lyst, ned i samme kumme. Man kunne se sæden glide ned og flyde væk. Jeg kunne se ham spænde, kæmpe for at give slip, og da han klemte resten ud med hænderne, dryppede det glinsende hvide ud over hans fingre.
Og så – næsten som et lille, frækt ritual – slikkede han hurtigt en dråbe af fingeren, et smil spillede over hans læber, og jeg vidste, at jeg aldrig ville glemme det øjeblik. Den intime, rå forbindelse, uden ord, uden andet end lyst, øjeblikket hvor vi begge gav slip og lod vores kroppe fuldstændigt overtage.
Da vi trådte væk fra urinalerne, stod vi et kort sekund og trak vejret. Ingen ord blev sagt – det var overflødigt. Det vi havde delt, var alt, og for mig ville det altid være en af de mest levende og pirrende oplevelser i onanirækken.
EPILOG
Uanset hvor jeg er, eller hvor mange år der er gået, vil bagsædet i en bus, et offentligt toilet, stranden eller biografens mørke altid bære en særlig energi for mig. Det er stederne, hvor lysten kunne slippe fri, hvor fantasien kunne få frit løb, og hvor jeg kunne mærke mig selv i kontakt med andre – enten med deres blik eller deres tilstedeværelse.
Onanirækken er ikke bare handlinger, det er ritualer, minder og små intime øjeblikke, som har fulgt mig gennem livet. Hver gang jeg sætter mig, hver gang jeg mærker blikket eller opdager en anden, der deler min lyst, er det som om tiden står stille. Pulsen stiger, fantasien arbejder, og kroppen tager over.
Udløsningen, den varme strøm, har altid været belønningen – ikke kun for kroppen, men for sindet. Den bekræfter, at lysten er levende, at kroppen husker, og at de små hemmelige øjeblikke stadig kan tænde mig på en måde, der er både rå og pirrende.
Og selvom jeg nu kigger tilbage på alle de gange, jeg har delt disse øjeblikke – med øjne, med hænder, med pikken i hånden – ved jeg, at onanirækken altid vil være en del af mig. Et sted, hvor lysten lever frit, og hvor intet nogensinde behøver at blive sagt for at forstå, hvad der skete, og hvad det betød.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980 Stem på historien
10
10333