GREVEN
PROLOG
Jeg havde aldrig planlagt at møde nogen som ham.
Faktisk havde jeg ikke planlagt ret meget på det tidspunkt. Jeg var nyskilt, arbejdsløs, og havnet på et kursus i personlig udvikling, fordi nogen i systemet havde ment, det nok var godt for mig.
“Arbejd lidt med dig selv,” havde de sagt.
Jeg tror ikke, de vidste, hvor bogstaveligt jeg ville tage det.
Han kaldte sig Greven. Ikke fordi han var det, men fordi folk altid havde gjort det. Et levn fra skoletiden, fortalte han. Dengang hans forældre havde købt en herregård, og ungerne begyndte at drille.
Siden blev navnet hængende – og det passede ham vist egentlig fint.
Han var den slags mand, der virkede til at leve i sit eget tempo. Flipperagtig, ja, men med stil. Håret lidt for langt, skjorten lidt for løs, og et blik, der fik folk til at tale ærligere, end de havde tænkt sig.
Jeg ved ikke, hvad det var, der trak mig mod ham. Måske roen. Måske det uforudsigelige. Måske bare den måde, han smilede på – som om han allerede vidste noget om mig, jeg selv endnu ikke havde opdaget.
Det begyndte med en rundkreds, latter og en bemærkning, der fik hele lokalet til at tie stille.
Og inden ugen var omme, havde jeg lært mere om forandring, mod – og ja, personlig udvikling – end nogen kursusplan nogensinde kunne have forberedt mig på.
NOVELLEN
Han blev kaldt Greven, selvom han naturligvis ikke var nogen rigtig greve. Det fortalte han allerede den første dag på kurset, da vi sad i rundkreds og skulle præsentere os selv.
“Mine forældre købte en herregård, da jeg var barn,” sagde han med et skævt smil, “og siden dengang har folk bare kaldt mig Greven. Først for at drille – senere, fordi jeg tror, de syntes, det passede meget godt.”
Der var et glimt i hans øjne, da han sagde det. Ikke arrogance, mere den slags selvironi, der kommer af at kende sine egne særheder og være helt okay med dem. Han var lidt flipperagtig – afslappet tøj, et par slidte lærredsbukser med god plads foran, et tørklæde om halsen, og alligevel havde han en slags stil. Ikke påtaget, bare naturlig. Som en mand, der ikke behøver at bevise noget.
Jeg lagde straks mærke til ham. Der var noget ved hans måde at sidde på, lidt lænet tilbage, som om han betragtede verden i sit eget tempo. Da jeg fik pladsen ved siden af ham, var det, som om det var meningen. Vores albuer strejfede hinanden et par gange, og hver gang sendte det et lille elektrisk stik gennem mig.
Han duftede af træ og røgelse, måske lidt vin fra aftenen før. Og da han vendte sig mod mig, smilede han med en varme, der fik mig til at glemme, at vi egentlig var kommet for at arbejde med personlig udvikling. Jeg tænkte ikke på indre barn eller grænser. Jeg tænkte på hans hænder, der lå løst på lårene, og på stemmen, dyb og rolig, da han sagde:
“Det er vist dig og mig her i dag.”
Vi sad i rundkredsen, sådan en klassisk kursusstart. Et parogtyve deltagere, alle med forskellige historier, og en kursusleder, der smilede opmuntrende, som om vi alle var lige tæt på en form for gennembrud.
Da det blev min tur, trak jeg vejret dybt og sagde, hvad der faldt mig ind.
“Jeg hedder Michael,” begyndte jeg. “Jeg er lige blevet skilt. Og så har jeg mistet mit arbejde. Så… ja, arbejdsformidlingen mente vist, jeg kunne have godt af at ‘arbejde lidt med mig selv’, som de kaldte det.”
Der blev grinet lidt rundt omkring, sådan en blanding af genkendelse og lettelse over, at nogen turde sige det, de fleste nok følte. Jeg trak på skuldrene og fortsatte:
“Jeg er ret direkte. Jeg træffer hurtige beslutninger, jeg siger, hvad jeg mener. Og jeg er åben og ærlig – og jeg har ingen tatoveringer eller piercinger.”
Der lød endnu mere latter. Det brød isen, og jeg smilede med.
Men så blev der atter stille.
Jeg mærkede, at nogen kiggede på mig – og da jeg så over på ham, Greven, sad han med et stille smil, der var lige dele drilsk og alvorligt.
Han lænede sig en smule frem, så hans stemme fyldte rummet:
“Jeg har altså både tatoveringer – og en Prins Albert.”
Det blev fuldstændig stille. Man kunne næsten høre nogen trække vejret for hurtigt. En kvinde i den anden ende af rundkredsen fniste lavt, og kursuslederen blinkede forvirret.
Men Greven sad bare der. Rolig. Uanfægtet. Som om han lige havde sagt noget helt hverdagsagtigt.
Og jeg – jeg mærkede varmen stige i kroppen. Ikke fordi jeg blev forlegen. Mere fordi han sagde det på en måde, der ramte mig lige dér, hvor nysgerrighed og begær mødes.
Han vendte sig mod mig, stadig med det lille smil.
“Du sagde, at du var åben og ærlig,” sagde han stille.
Jeg nikkede – og kunne ikke lade være med at tænke, at det her kursus måske ville udvikle sig i en retning, jeg slet ikke havde forudset.
Da rundkredsen endelig blev opløst, var der en mærkelig stemning i rummet. Folk talte lavmælt, lavede kaffe, men man kunne mærke, at alle stadig havde Grevens bemærkning siddende et sted i kroppen.
Jeg stod lidt for mig selv ved kaffemaskinen. Der lugtede af instant kaffe og trætte formiddage. Jeg kunne mærke et smil trække i mundvigen, hver gang jeg tænkte på den måde, han bare havde sagt det på – roligt, ikke undskyldende, som om en piercing dér var det mest naturlige i verden.
Så stod han pludselig ved siden af mig.
“Du tog det da meget pænt,” sagde han. “Hvorfor er det så underligt at fortælle at man har en piercing?”
“Du prøvede,” svarede jeg, “men det var vist ikke helt, hvad kursuslederen havde forestillet sig, vi skulle dele. Og en Prins Albert er vel heller ikke den mest almindelige piercing.”
“Nej, men jeg lynede da ikke op for vise den frem. Og man skal jo være ærlig, ikke? Det sagde du jo selv.” Han lo med et varmt, let grin.
Jeg kiggede på ham. Øjnene var grågrønne, med det der rolige, lidt søvnige blik, som folk får, når de hviler i sig selv.
Han rakte hånden frem.
“Jeg hedder egentlig ikke Greven. Det er bare noget, folk altid kaldte mig.”
“Jeg ved det,” sagde jeg. “Men det klæder dig faktisk lidt.”
“Synes du?”
“Ja. Der er noget særligt over det.”
Han hævede øjenbrynene, stadig med det der rolige smil.
“Noget aristokratisk?”
“Noget mystisk… farligt,” sagde jeg, før jeg nåede at tænke.
Et øjeblik sagde ingen af os noget. Han stod så tæt, at jeg kunne mærke duften af ham – træ, røg, et strejf af noget maskulint og varmt, måske lidt svedigt. Han havde hænderne i lommerne, men hans ene hofte strejfede min, da folk trængtes omkring kaffebordet. Og jeg kunne se at hænderne bevægede sig. Måske havde han ingen underbukser på, måske pillede han lidt ved “prinsen” - gad vide om han var bøsse?
“Så,” sagde han lavt, “du er her for at finde dig selv?”
“Noget i den retning.”
“Og hvad hvis du fandt noget, du ikke havde regnet med?”
Jeg så på ham.
“Så ville jeg nok prøve at følge det,” sagde jeg.
Han nikkede langsomt, stadig med det samme blik, og sagde:
“Det tror jeg også, du ville.”
Han trådte et skridt tættere på, så afstanden mellem os blev så lille, at jeg kunne mærke varmen fra hans krop.
“Altså,” sagde han, og hans stemme blev dybere, “hvis jeg skal være ærlig – og det skal jeg jo – så kan jeg bedre lide at være top end bottom.”
Han smilede skævt, som en mand, der godt ved, at han lige har sagt noget, der får luften til at dirre.
“Du er da til både og, ik’?” tilføjede han, næsten drillende.
Tanken havde strejfet mig. Der er noget ved mænd som jeg ikke havde undersøgt, og jo Greven var måske lidt spændende, ikke mindst hans arrogance og hans lige fremmedhed.
Jeg mærkede et kort sug i maven, men jeg lod mig ikke ryste.
Jeg smilede tilbage.
“Du er vist også lidt af en vildmand,” sagde jeg stille. “Dig kan jeg sgu godt lide.”
Et øjeblik stod vi bare der. Hans blik blev mørkere, mere intenst. Så nikkede han langsomt, som en der havde fået bekræftet noget, han allerede vidste.
“Det tænkte jeg nok,” sagde han.
Han lod hånden glide gennem det lange hår, vendte sig halvt bort – men før han gik, så han tilbage på mig, stadig med det smil, der lå et sted mellem udfordring og invitation.
Greven og jeg sad og snakkede efter middagen. Der var noget ved ham, som jeg ikke kunne lade ligge.
“Hvorfor har du egentlig en Prins Albert?, kom det pludselig fra mig. Jeg ville gerne vide hvad årsagen er til at man gennemboret sit pikhoved og placerer en ring netop der.
“Den gør mig til noget særligt”, kom det prompte fra ham, “det gjorde selvfølgelig ondt lige da den blev lavet, men det gik hurtigt over - og taget i betragtning af hvor lækkert det er i det daglige, så var smerten ikke noget at snakke om.”
Så er den ikke bare i vejen? Jeg tænker når du …?, mere nåede jeg ikke at sige før han selv tog over.
“Næ, den er super lækker – og fræk, at pille ved, og især når jeg knepper nogen, så stimulerer den på en helt speciel måde - både hos kvinder og mænd.”
Det sidste fangede min interesse. Han var altså til begge sider - men det overraskede mig egentlig ikke.
“Og når jeg får blowjobs, så mærker jeg tydeligt hvordan tungen tryller med Prinsen, og det kan bare noget.”
Jeg kunne ikke glemme den, altså Prinsen og ville næsten ønske at jeg måtte se den - og faktisk ville jeg bare gerne se hans pik, for nu havde han tændt min interesse.
Aftenen sluttede med endnu øl i pejsestuen. Stemningen var blevet mere løs, og folk talte i små grupper. Greven og jeg havde fundet et hjørne for os selv, hvor vi kunne tale uden at blive afbrudt. Han havde en ro over sig, sådan en lidt uforudsigelig varme, som gjorde det svært ikke at blive draget.
Vi talte om alt muligt – livsvalg, fortrydelser, og det der med at turde skifte retning, også når man ikke helt ved, hvor man ender. Jeg kunne mærke, at han så mig på en måde, jeg ikke var vant til. Ikke som en mand, der var faret vild, men som en, der måske endelig var på vej et sted hen.
Da vi senere gik op mod værelserne, var gangen stille. Kun lyden af vores skridt på det gamle trægulv. Han standsede ved døren over for min.
“Du sagde, du var en åben type,” sagde han stille.
“Ja,” svarede jeg. “Det gjorde jeg.”
Han smilede. “Så lad mig være din øvelse i aften. Og så kan du måske lege lidt med både Greven og prinsen.”
Jeg burde have grinet, have slået det hen. Men der var noget i måden, han sagde det på – hverken provokerende eller krævende. Bare ærligt. Som et tilbud. Og det pirrede min forfængelighed. Hvorfor havde jeg aldrig ladet mig selv prøve det?
Jeg så længe på ham. På hans blik, på roen i hans krop. Og inden jeg nåede at tænke det færdigt, havde jeg allerede truffet beslutningen.
Jeg åbnede døren og sagde:
“Det kan man vel kalde forandringsparathed… og personligt udviklende.”
Han lo lavt.
“Det tror jeg, du får et kursusbevis for.”
Og så lukkede jeg døren bag os.
Han var klar - også mere end mig. Og så smed han tøjet og stod nu overfor mig - og ja, Prinsen stod og kiggede på mig.
“Så kom dog i gang - hvad venter du på?”, kom det fra ham, og så smed jeg også tøjet. Min pik stod ikke endnu hård og stiv- men jeg havde en god fornemmelse af at noget godt ville ske.
Greven kom hen til mig. “Du må gerne røre den, bare tag om den og mærk den.”
Det hele gik pludselig lidt hurtigt. Jeg måtte lægge hæmningerne væk, og kaste mig selv ud i de store bølger.
Jeg tog om den. Den føltes meget anderledes end min egen pik. Lidt mindre, men dejlig hård, og nu gled min hånd ud til ringen. Jeg tog om den, og fik nærmest kuldegysninger.
Jeg hørte ham stønne, og hans pik blev ekstra hård, og jeg mærkede de tydelige og udspilede blodårer. Ingen tvivl - han nød det. Og jeg var stadig lidt uforstående overfor den fetish, men jeg kunne også mærke at den føltes tiltrækkende. Men jeg havde endnu ikke overgivet mig helt.
Så mærkede jeg Grevens hånd om min pik, han var mere direkte. “Det er sgu en lækker pik du har, jeg håber, at du bruger den rigtig meget, for det er da synd hvis den bare en gemt væk i dine alt for stramme bukser”, kom det smilende fra ham, idet han satte sig på hug, og tog min pik ind i munden.
Jeg gispede allerede og mærkede hans tunge lege med mit pikhoved og samtidig greb hans fingre fat om mine nosser. Åh, fuck jeg blev hurtigt liderlig, og det fangede han straks.
“Nåh, du kan vist godt lide det”, og så suttede han dybere og lod læber og tunge arbejde mere målbevidst, mens han strammede grebet om mine nosser og trak dem lidt nedad - lige den bevægelse jeg elsker.
Nu slap han mig og rejste sig. “Nu er det din tur - Greven er liderlig og det er Prinsen også”, og så var det bare på knæ.
Jeg sad lige ud for hans blottede pikhoved, kiggede på den tykke ring, hvorefter min mund langsomt gik op. Tungen ramte både den kølige ring og hans varme og hårde pik. Og så gled pikken ind i min mund, og jeg lukkede læberne om ham.
Han stønnede allerede og jeg kunne kun fokusere på prinsen, som nu bevægede sig over min tunge. Han holdt om mit hoved og pressede sig længere ind, men jeg var ikke vant til at sluge en pik, så jeg begyndte at gagge og trak mig hurtigt ud.
“Ikke dårligt”, det var da en start, “hvad tænker du?”
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, for det var både nyt for mig at sutte en pik, men endnu mere underligt med Prinsen.
Men det påvirkede ikke Greven, han tog sin pik og førte den tilbage til min mund, som nærmest gik op af sig selv og gjorde sig klar til at sutte mere.
Nu begyndte jeg at lege med ringen og det var faktisk lidt ophidsende at vide hvad det gjorde ved ham, og samtidig mærkede jeg mig selv blive mere ophidset og stiv. Jeg tog om min egen pik og begyndte at gnide.
“Koncentrer dig nu om Prinsen”, kom det roligt fra Greven, “så skal jeg orden din lækre pik om et øjeblik.”
Nu suttede jeg og legede med hans nosser, på den måde som jeg selv holdt af, og det lod til at falde i god jord. Der gik ikke længe før jeg mærkede ham stønne yderligere og så kom han. Han fyldte min mund, og jeg var nærmest ved at blive kvalt af pik, sperm og Prinsen, som nu var omgivet af al hans varme sperm, og det fyldte så meget så jeg lod det sive ud af min mund.
“Det var en god oplevelse”, indrømmede Greven, “men næste gang må du gerne give den mere gas med Prinsen. Det kan jeg godt lide, og du skal ikke være bange for at det gør ondt.”
Nu lagde han sig ned mellem mine ben, tog min pik i munden igen, så gjorde han noget som jeg aldrig havde prøvet. Han nærmest slugte min pik, den gled helt ned i halsen på ham, og min pik hører ikke til de mindste. Hans læber klemte om skaftet, og jeg mærkede hvordan han greb om mine nosser på den måde, hvor man næsten kan mærke spermen blive presset ud.
Hans tunge var både stor og varm, og han legede med min pik, som var det den største softice man kunne forestille sig. Og der gik ikke mange sekunder før jeg mærkede at jeg var på vej. Han slugte mig igen. Min pik var langt nede i hans hals da jeg affyrede spermkanonen og jeg både gispede og stønnede og kunne næsten ikke være i min egen krop.
Åh, fuck - hvorfor var det her så meget anderledes? For pokker det var godt.
Vi faldt i søvn i armene på hinanden, og jeg må indrømme at jeg trængte til denne nærkontakt - også selvom det var med en mand.
Morgenen efter
Lyset var gråt og blødt, sådan et lys, der ikke helt har besluttet sig for at blive dag endnu. Jeg vågnede langsomt, med fornemmelsen af varme og tung ro i kroppen. Greven lå på siden, med hånden under hovedet, og så på mig med det der rolige, lidt drilske blik.
“Du sover tungt,” sagde han lavt.
“Det er længe siden, jeg har sovet så roligt,” svarede jeg.
Han nikkede og smilede, som om det svarede på mere, end jeg havde tænkt over.
Et øjeblik sagde ingen af os noget. Der var bare stilheden, åndedragene, fornemmelsen af, at natten stadig lå et sted i rummet mellem os.
Så sagde han: “Jeg bliver nødt til at spørge… hvordan var det så for dig?”
Jeg trak vejret dybt, vendte blikket mod loftet.
“Overraskende,” sagde jeg langsomt. “Men… godt. Rigtigt godt endda.”
Han smilede. “Det er jeg glad for.”
Han sagde det uden stolthed, uden behov for bekræftelse. Bare stille, som en, der havde delt noget ærligt.
Jeg så på ham igen.
“Du ved godt,” sagde jeg, “jeg fortalte jo i går, at jeg ikke er bøsse.”
Han løftede øjenbrynene, stadig med det der rolige blik.
“Nej,” sagde han. “Men du virker meget imødekommende.”
Jeg grinede lidt, halvt forlegent, halvt lettet.
“Ja, det har du nok ret i. Det her kursus har allerede gjort mig mere … fleksibel, end jeg havde regnet med.”
Han lo, rakte ud og lod hånden glide hen over min arm.
“Så virker personlig udvikling jo,” sagde han.
Jeg lukkede øjnene et øjeblik. Der var noget i hans stemme, som fik mig til at tænke, at det her ikke bare var et eksperiment, men begyndelsen på noget, jeg ikke helt havde sprog for endnu.
Dagen efter
Jeg troede, det ville blive akavet. Det blev det ikke.
Da vi trådte ind i kursuslokalet næste morgen, nikkede han bare kort til mig, med et blik der sagde mere, end nogen ord kunne. Der var en ro over ham, som smittede. Måske også en slags stolthed – men ikke på den der selvfede måde. Mere som en mand, der ved, at noget vigtigt er blevet delt, og at det ikke behøver forklares.
Kursuslederen startede dagen med et smil: “I dag skal vi arbejde med grænser og tillid,” sagde hun.
Jeg mærkede, hvordan Greven så på mig, og det var lige før, jeg kom til at le højt. Hvis der var noget, jeg havde arbejdet med siden i går aftes, så var det netop grænser og tillid.
Vi blev sat sammen to og to – og selvfølgelig endte jeg med ham igen. Øvelsen gik ud på at stå overfor hinanden, se hinanden i øjnene i to minutter uden at sige noget.
I starten føltes det fjollet, men efter få sekunder ændrede noget sig. Hans blik var roligt, undersøgende, men også varmt. Ikke krævende. Ikke dømmende.
Jeg følte mig gennemskuet – og alligevel helt tryg.
Efter øvelsen lagde kursuslederen hovedet på skrå.
“Hvad oplevede I?”
Jeg tøvede.
“Jeg tror, jeg fandt ud af, at nogle grænser kun eksisterer, indtil man opdager, at man kan lide, når de flyttes.”
Der blev stille i rummet, og jeg kunne høre nogle trække vejret dybere.
Greven smilede bare.
Senere, i frokostpausen, kom han hen til mig med to kopper kaffe.
“Jeg synes, du klarer det ret godt,” sagde han lavt.
“Tak. Det føles… som et meget effektivt kursus.”
Han nikkede.
“Det er ikke alle, der tør lære gennem erfaring.”
Jeg rystede på hovedet, men kunne ikke lade være med at smile.
“Nej,” sagde jeg. “Men jeg lærer hurtigt.”
Sidste nat
Kurset nærmede sig sin afslutning. Der var en ro i gruppen, sådan en stille træthed, der altid kommer, når folk har grædt, grinet og fortalt mere, end de troede, de skulle. Eller hvor man har brudt grænser, som man selv ikke vidste fandtes. Men mellem Greven og mig var der noget andet – en varme, der ikke var stilnet af, men snarere vokset.
Vi spiste aftensmad sammen, som om det bare var det mest naturlige i verden. Snakkede, grinede, drillede hinanden. Ingen behøvede at spørge, hvor vi ville sove. Det lå ligesom i luften.
Da vi gik op ad trappen den aften, sagde han stille:
“Man kan godt mærke, når noget føles rigtigt.”
Jeg nikkede. “Ja. Og når man ikke behøver forklare det.”
Vi klædte hinanden af - det var mere naturligt denne gang. Og jeg havde lyst til at mærke mere af Greven. Han var jo en skøn person, totalt underspillet, men både varm og berigende - og så kunne han noget som jeg åbenbart har savnet i mit liv. Mandesex.
Vi lå og kælede og jeg legede med Prinsen. Det føltes stadig underligt, men jeg fornemmede jo at han nød det - og så gjorde jeg også.
“Må jeg kneppe dig?”, kom det pludselig ud af munden på Greven. Mit hjerte stod stille. Hvad var det lige han sagde. Han ville kneppe mig.
“Jeg ved godt du aldrig har prøvet det, men nu er det jo sidste aften på et kursus i personlig udvikling, og du skal da mærke hvordan det føles. Og Prinsen vil rigtig gerne og det vil Greven også.”
“Jeg ved ikke rigtig”, hørte jeg mig selv sige og i det samme vendte Greven tilbage.
“Årh hold op, du er jo liderlig, forandringsparat og jeg ved at du vil kunne lide det. Kom nu.”
Og ja, mere overtalelse skulle der ikke til, hvorefter Greven lagde sig ned mellem mine ben, begyndte at slikke mine nosser, løftede mine ben og så mærkede jeg det … hans tunge mod mit hul. Mere personlig udvikling. Det havde jeg heller aldrig mærket før.
Han slikkede mit hul, lod fingrene lege med hullet, og ja … nu gled den første finger ind, mens han kiggede mig direkte i øjnene.
“Du kan jo lide det”, kom det smilende fra ham, “hvorfor er du så tilbageholdende?” Og så mærkede jeg hvordan hans finger arbejdede oppe i mig, fandt mit g-punkt - og det var en lækker oplevelse - et punkt flere mænd burde kende mere til.
“Du er sgu en speciel fyr”, kom det fra ham, “men en dejlig fyr.”
Nu rullede han mig om på siden, og så mærkede jeg hans pik glide ind mellem mine baller. Jeg vidste godt at det var nu det ville ske.
“Bare slap af, klem lidt som om du skal skide, og mærk efter når Prinsen trænger op dig. Mærk den første smerte - som en mødom der brydes - og dernæst oplever du friheden.”
Og så mærkede jeg presset. Og smerten, og så gled han forbi og videre op i mig. Det var meget underligt, men samtidig ret lækkert.
Jeg havde aldrig dyrket analsex, det var ikke mig. Og nu lå jeg med en stiv pik oppe i mig, og en Prins Albert - og det føltes dejligt. Det strammede men det var en grænseoverskridende følelse, som jeg sagtens kunne vænne mig til. Han gjorde det godt - det var en god oplevelse, og nu begyndte han at kneppe mig. Tænk at det skulle overgå mig.
Han blev vildere. Vi skiftede stillinger, og det blev nemmere at tage imod ham - måske også fordi det var en ny slags sex for mig. Jeg så mig selv være den der bare skulle tilfredsstille en fyr, men samtidig oplevede jeg noget, som jeg kun havde forestillet mig og som faktisk var ret ophidsende og behageligt frækt.
“Sæt dig ovenpå mig”, kom det så fra Greven. “Og vær min musketer der rider igennem landskabet. Rid min pik, giv den gas - dit tempo, og min pik”, han smilede frækt. “Du er jo en liderlig skabsbøsse der har savnet pik siden du blev liderlig første gang - men godt at du mødte mig.”
Jeg satte mig på ham, og han guidede atter sin pik op i mig, og nu kunne jeg selv sætte tempoet. Det var en fræk følelse, som jeg tydeligt husker fra tiden med min kone. Jeg elskede når hun red mig, men nu var rollen omvendt.
Og ja, så tog han fat om min pik. Begyndte at gnide på den, på sin helt egen majestætiske måde, kun med et for øje - jeg skulle sprøjte ud over ham, mens han fyldte mig med al sin lækre sperm. Den følelse kendte jeg, men nu var jeg modtageren.
Og så var der lige Prinsen - det virkede som om jeg fornemmede det ophidsende element ved at Greven pik kunne endnu mere end en ‘almindelig’ pik. Og efter hans eget udsagn, så fik han også mere ud af det.
Pludselig mærkede jeg hans fingre om mit pikhoved, prespermen gled ned over min pik, og hans klemte - og så fyrede jeg kanonen af, klemte om hans pik og nu mærkede jeg hvordan hans sperm fyldte mig, samtidig med at han stønnede højlydt og krampagtigt.
Han pressede sig selv længere op i mig, og tømte de sidste dråber, mens han samlede lidt af min sperm op fra hans mave og bryst, og suttede det af fingrene.
Vi smilede til hinanden. Og jeg kommenterede: “du har en fortryllende Prins, og du har fortryllet og udviklet mig, til en ny version af mig selv.”
Resten af natten var som et langt åndedrag – roligt, varmt, og alligevel fuldt af liv. Der var en naturlighed i det, en frihed, som om alt, vi havde snakket om på kurset, pludselig fik krop. Vi grinede, talte lavt, rørte ved hinanden uden hast. Det var ikke noget, der skulle bevises. Det var bare.
Senere, da vi lå stille, sagde han med et smil i stemmen:
“Så… hvad siger du til min ærlighed nu?”
Jeg lo dæmpet.
“Jeg tror, jeg har lært mere om personlig udvikling den her uge, end nogen kursusplan kunne forudse.”
Han lo med, lagde armen omkring mig, og vi faldt i søvn – ikke som to mænd, der havde krydset en grænse, men som to, der havde fundet et sted at hvile.
Efter kurset
Da vi sagde farvel søndag eftermiddag, var der den sædvanlige kursusstemning af kram, e-mailadresser og løfter om at “holde kontakten”. Men mellem Greven og mig var der noget andet.
Ingen store ord. Bare et blik, der sagde, at vi godt vidste, det ikke sluttede her.
Udenfor rakte han mig hånden, men lod den blive i min lidt for længe.
“Du kunne jo kigge forbi en dag,” sagde han.
“En dag?”
“Snart,” svarede han med et smil, der ikke efterlod meget tvivl.
?
Hans hjem lå, som jeg næsten havde forestillet mig det – en gammel herregård, lidt forfalden, men med sjæl. Væggene duftede af træ og historie, og på væggene hang malerier, som han selv havde lavet. Der var noget utæmmet over det hele. Noget, der mindede om ham.
Vi drak vin i køkkenet, og stemningen gled naturligt over i latter, berøringer, pauser. Der var ikke længere noget, der skulle forklares. Ingen kursusramme, ingen opgave – kun os to.
Han så på mig med det samme blik som første dag i rundkredsen.
“Du sagde, du var forandringsparat,” sagde han lavt.
“Det sagde jeg.”
“Godt,” sagde han, og smilede.
Resten af aftenen gik ikke stille for sig, men det var ikke vildskaben, jeg huskede bagefter. Det var tilliden. Den måde, han fik mig til at give slip på, uden at miste mig selv.
Da jeg senere kørte hjem gennem mørket, havde jeg en mærkelig fornemmelse af at være mere hel, end da jeg kom.
Og jeg tænkte, at hvis personlig udvikling nogle gange begynder i rundkredsen – så slutter den måske i mødet mellem to mennesker, der tør se hinanden uden at se væk.
EPILOG
Nogle gange tænker jeg tilbage på den uge som et slags skævt eventyr.
Ikke fordi det var dramatisk, eller fordi jeg blev et helt andet menneske – men fordi noget i mig blev vækket, som jeg ikke vidste havde sovet.
Greven og jeg holdt kontakten et stykke tid. Vi sås, skrev, delte historier og vin.
Han blev aldrig sådan én, man kunne sætte på plads i livet – og det var måske netop derfor, han blev ved med at dukke op i mine tanker.
Han lærte mig noget, uden nogensinde at forsøge at undervise.
Jeg lærte, at forandring ikke altid begynder med en beslutning.
Nogle gange begynder den bare med et blik, en sætning, et menneske, der tør være sig selv midt i et rum, hvor alle andre prøver at finde ud af, hvem de er.
Når jeg i dag hører nogen tale om personlig udvikling, trækker jeg lidt på smilebåndet.
For mig begyndte det ikke i et kursuslokale.
Det begyndte med en mand, der kaldte sig Greven, og som en helt almindelig tirsdag sagde højt, så alle kunne høre det: “Jeg har både tatoveringer – og en Prins Albert.”
Jeg tror ikke, nogen af os helt fattede, hvad der egentlig begyndte der.
Men jeg ved, at jeg gik derfra mere hel, mere nysgerrig – og måske en smule mere modig. Og det er vel også en slags udvikling.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980 Stem på historien
10
10333