Første date
Kapitel 1
Det var Kats skyld det hele. Eller hendes fortjeneste.
Emma kunne jo ikke være sur på hende, når det nu var endt som det gjorde. Men bare hun da havde været ærlig – eller nej, for så var de jo aldrig gået derned.
Det var i tirsdags, da Emma havde fortalt hendes bedste veninde Kathrine, at hun endelig havde fået en date med Mikkel.
”Du har jo været vild med ham siden den første dag i 1.g.” Kathrine lo. ”Det er godt, at I endelig skal ud.”
Hun havde forklaret Emma om stedet. Et slags oplevelsesrum for par. Helt perfekt til en første date.
”Jens og jeg var dernede sidste fredag. Det er virkelig sjovt.”
”Men dig og Jens har været kærester i flere år. Er det noget for Mikkel? – Kan jeg finde ud af det?”
Kathrine havde forklaret lidt om hvad det var. Man skulle løse nogle opgaver for at den næste dør gik op, og her var det så lidt date-agtigt.
”Så I skal se hinanden dybt i øjnene, og måske et lille kys.” Kathrine smilte. ”Jeg lover dig, det er ikke så vildt. De har jo regler. Det værste der kan ske er, at I får en god historie sammen.”
Så Emma havde booket tid til klokken 19 på hjemmesiden. Hun havde ikke læst nærmere om det, men blot konstateret, at de selv kaldte det for et ”Intimt rum”.
Klokken 19 var perfekt. Så kunne de lige nå et glas vin på Valder først.
Hun mødte ham i døren. Han stod med sin jakke i hånden og var på vej ind.
“Emma,” sagde han og smilede lidt forsigtigt.
“Ja. Hej.” Hun kunne mærke, at hendes hjerte slog lidt for hurtigt. “Du er også lidt tidligt på den.”
“Jeg var nervøs for at komme for sent.”
De blev stående et øjeblik, som om ingen af dem helt vidste, hvem der skulle gå først. Så grinede de begge to lidt, og spændingen lettede en smule.
“Skal vi tage det glas vin først?” spurgte Emma.
“Det lyder som en virkelig god idé.”
De fandt et lille bord ved vinduet. Der var varmt indenfor, og ruderne duggede en smule af folk og samtaler.
“Det er faktisk første gang, jeg er her,” sagde Mikkel og kiggede rundt.
“Seriøst? Jeg troede alle i 3.g kendte stedet.”
“Vi har mest siddet på den der café ved skolen. Den med virkelig dårlig kaffe.”
“Den er forfærdelig,” sagde Emma. “Men man kommer der alligevel.”
En tjener kom hen, og de bestilte et glas vin hver. Da han gik igen, lænede Mikkel sig lidt tilbage i stolen.
“Det er lidt mærkeligt,” sagde Mikkel.
“Hvad?”
“At vi først taler rigtigt sammen nu. Vi har jo gået på samme skole, siden du startede.”
“Ja.” Emma smilede lidt. “Jeg har bare været ret god til at gå hurtigt videre efter timerne.”
“Det har jeg lagt mærke til.”
“Har du?”
“Ja. Jeg har flere gange tænkt, at jeg burde sige hej. Men så var du allerede væk.”
Hun mærkede en varme i kinderne. Havde han virkelig set efter hende? Det havde hun ikke lige regnet med.
“Det var ikke helt tilfældigt,” sagde hun.
“Det tager jeg som et kompliment.”
“Du må selv vælge.”
De fik vinen, og Emma tog en lille slurk. Hun kunne mærke, at hun stadig var lidt nervøs, men det var ikke ubehageligt længere.
“Jeg har faktisk planlagt noget til os bagefter,” sagde hun.
“Okay.”
“Det er ikke noget vildt. Bare… lidt anderledes.”
“Nu bliver jeg nysgerrig.”
“Det er sådan et oplevelsesrum,” sagde hun. “Men vist nok lavet til dates. Kathrine anbefalede det.”
“Oplevelsesrum?” Han smilede. “Det lyder ret sjovt.”
“Ja, jeg tænkte det var meget godt til en første date. Så hvis samtalen går i stå, kan vi bare løse opgaver i stedet.”
“Perfekt. Så har vi en plan B.”
“Præcis.”
Der blev stille et øjeblik, men på den gode måde.
“Jeg er faktisk glad for, du skrev,” sagde Mikkel.
“Det var dig, der skrev.”
“Ja, men du kunne have ignoreret det.”
“Det overvejede jeg ikke så længe.”
“Det er jeg glad for.”
Emma mærkede igen den der varme i kinderne, men nu føltes det næsten rart.
“Hvordan er det egentlig at være i 3.g?” spurgte hun. “Ser det lige så stresset ud, som det virker?”
“Det er værre,” sagde han. “Alle taler om eksamener hele tiden.”
“Det glæder jeg mig ikke til.”
“Du har lidt tid endnu.”
“Ja, men jeg har allerede besluttet, at jeg vil klage meget over det, når jeg kommer dertil.”
“Det er en vigtig del af oplevelsen,” sagde Mikkel.
Hun lo igen, lidt mere afslappet nu. Udenfor begyndte det at blive mørkere, og baren blev fyldt op omkring dem. Emma tænkte kort på stedet og på, at hun faktisk ikke helt vidste, hvad de havde meldt sig til. Men lige nu virkede det som en god idé.
De blev siddende lidt længere, end Emma egentlig havde tænkt. Vinen var næsten drukket, og samtalen var begyndt at flyde lettere nu.
Mikkel drejede glasset lidt mellem fingrene. “Så hvor langt er der til det der sted?”
“Fem minutter måske,” sagde Emma. “Vi kan gå.”
“Perfekt.”
De betalte og tog jakkerne på. Da døren åbnede ud mod gaden, slog den kølige aftenluft imod dem. Byen var blevet mørk, men der var stadig folk på gaderne, og lys fra barer og caféer lå i varme pletter på fortovet. De begyndte at gå side om side.
“Jeg håber ikke, det er alt for mærkeligt,” sagde Emma efter lidt tid.
“Det håber jeg næsten, det er,” sagde Mikkel. “Ellers er det jo bare et almindeligt rum.”
Hun lo lidt.
De gik ned ad en smallere gade, hvor der var mere stille. Lydene fra de andre mennesker forsvandt lidt bag dem, og deres skridt gav små ekkoer mellem husene. Emma tjekkede adressen på sin telefon.
“Det burde være lige her omkring.”
Mikkel så op på bygningerne. “Det ligner ikke et sted, hvor folk tager på date.”
De stoppede foran et mørkt hus, der lå lidt tilbagetrukket fra gaden. Der var et lille skilt ved døren, svagt oplyst af en lampe. Emma lænede sig lidt frem for at læse.
“Ja… det er her.”
Mikkel smilede skævt. “Det gør det allerede mere spændende.”
Hun skubbede døren op. Indenfor var der stille og en smule køligere end udenfor. En smal gang førte ind i bygningen, og for enden var der en trappe, der gik ned.
“Det ser meget officielt ud,” sagde Mikkel.
“Mm,” sagde Emma. “Det er vist nede i kælderen.”
De stod et øjeblik øverst ved trappen. Nedenfra kom der et svagt lys.
Kathrine havde sagt det var uskyldigt. Kathrine havde sagt det bare var et lille kys.
Emma kiggede på Mikkel. Han så lige så forvirret ud, som hun havde det.
“Skal vi?” sagde han.
Hun nikkede.
Og så begyndte de at gå ned.
Kapitel 2
De blev mødt af et rum, der på én gang føltes stort og åbent, men også mærkeligt fremmed. Væggene var rå beton, gulvet koldt under deres sko, og loftet fyldt med synlige rør og ledninger. Alligevel føltes det ikke afvisende – mere som en invitation, der samtidig advarede dem.
En høj skikkelse trådte frem fra skyggerne. Klædt i mørkt, stramt tøj, med et blik, der fik dem til at mærke et lille sus i maven.
“Velkommen,” sagde stemmen lavt og kontrolleret. “I skal følge reglerne nøje.”
Han rakte dem et stykke papir og en pen. “Tro og love. Læs, forstå, skriv under.”
Emma og Mikkel udvekslede et kort blik. De trak på skuldrene og underskrev uden at læse. Papiret føltes glat og tungt i hånden, som om det bar på mere end ord.
Med et kort nik trådte medarbejderen til siden og gestikulerede, at de skulle gå frem.
“Her er I alene,” sagde han. “Ingen andre kommer ind. Ingen ser jer.”
De trådte et skridt ind. Luften ændrede sig pludselig. Den varme, inviterende følelse blev til en kold, metallisk klinge, der fik hvert skridt til at føles tydeligere. Lyset blev skarpere og mere kontrastfyldt; skyggerne syntes at trække sig sammen i hjørnerne.
Emma kiggede på Mikkel. Han havde knyttet hænderne. Stod han tættere på hende end før? Et lille gys løb ned ad hendes ryg.
“Det… føles anderledes nu,” sagde hun, stemmen næsten hviskende.
Han nikkede, lavt. “Ja… som om stedet selv har ændret sig.”
Medarbejderen stod stille et øjeblik, hans blik fastlåst på dem. Så tog han et skridt frem, langsomt, kontrolleret. Hver bevægelse fik rummet til at føles endnu mindre venligt.
Emma mærkede en kulde, der ikke kom fra rummet, og et hurtigt sug i maven. Hun kiggede på Mikkel. Hans kæbe var stram, men han trak vejret roligt. Pludselig skubbede medarbejderen Mikkel et skridt ind mod midten af rummet. Det var ikke hårdt, men bestemt. Et tungt klik lød bag dem. Døren smækkede med dyb resonans.
De stod midt i kælderen, alene.
Og der var ingen vej tilbage.
Kapitel 3
Emma rakte en hånd ud mod Mikkel. “Er du ok?”
Han blinkede et par gange, trak vejret dybt, og et lille smil bredte sig langsomt. “Ja… bare lidt overrasket. Du?”
Hun nikkede. “Det var… uventet.” Hun følte sit hjerte banke lidt hurtigere, men det var ikke ubehageligt. Deres hænder fandt hinanden et øjeblik, uden at de tænkte videre over det.
Fra en ensom højtaler i loftet lød en kvindestemme:
”Kære Emma og Mikkel. Velkommen til vores leg, som I nu er en del af. I står nu i det første rum, og for at komme videre skal I løse nogle opgaver. Opgaverne vil blive præsenteret for Jer, en efter en. I skal løse opgaven til vores tilfredsstillelse, før I kan få den næste og komme videre. I må bruge al den tid I har lyst til, og alle opgaver skal løses inden I kan komme ud”
Pludselig lyste en lille skærm op i hjørnet af rummet, og et blinkende lys afslørede et papir, fastgjort på en konsol. Emma gik nærmere. Hun læste højt:
“I skal stå med panden mod hinanden i 30 sekunder. I må ikke grine.”
Mikkel løftede et øjenbryn. “Øh… ok?”
Emma kunne mærke, hvordan nervøsiteten begyndte at blande sig med noget andet – noget mere spændende. Hun tog et skridt nærmere, og han gjorde det samme. De stod panden mod panden. Et par sekunder gik, så et par mere. De kunne høre hinandens vejrtrækning, mærke hinandens puls. Et lille fnis undslap dem, men ingen sagde noget. Et dæmpet metallisk klik lød. Emma mærkede et kort sug i maven og så bag Mikkel, at en skjult låge gled op.
”Jeg tror vi har klaret de 30 sekunder.” Hun trådte et skridt bagud og rundt om Mikkel, over til skuffen. Der lå en seddel i med håndskrevet tekst. Emma læste højt:
”Stå overfor hinanden og hold øjenkontakt. Mens I står sådan, skal I skiftes til at sige tre ting, I synes er smukt eller beundringsværdigt ved den anden.”
Emma tog et skridt tættere på Mikkel, og han mødte hendes blik uden at flytte sig. Lyset fra de sparsomme striber langs loftet kastede skarpe skygger over hans ansigt, og hun kunne se hvert lille glimt i hans øjne.
“Jeg… jeg synes, dine øjne er virkelig… levende,” begyndte hun, stemmen næsten hviskende.
Mikkel blinkede et par gange, som om han prøvede at finde de rigtige ord. “Og jeg synes, du… får mig til at føle mig… rolig, på en måde.”
Hun smilede forsigtigt, og et lille fnis undslap hende, men hun rettede sig hurtigt op igen. “Din… måde at tænke på tingene på. Den gør mig nysgerrig.”
Han trak vejret dybt og svarede, med et lille smil, der fik hendes puls til at hoppe: “Jeg kan godt lide, hvordan du… ser ting, som andre ikke lægger mærke til.”
Emma mærkede varmen fra hans krop, og han mærkede hendes. Emma så på Mikkel. Der skete ingenting. Hun havde troet, at opgaven var løst, men rummet forblev stille.
”Vi må ikke have gjort det rigtigt,” sagde hun. ”Altså,” hun rømmede sig, ”du har virkelig flotte og stærke skuldre.”
Mikkels øjne lyste op. ”Tak. Nå ja, jeg forstår – du har meget smukke øjne. Og det er ikke bare noget jeg siger. Du er virkelig smuk.”
Mikkel så ikke væk, selvom han rødmede. Emma mærkede et sug i maven.
Igen, samme metalliske lyd. De vendte sig begge. Helt ovre i den fjerneste ende kom en lille skuffe til syne i væggen. De gik begge derned, sammen.
”I skal tage to stykker tøj af hver. I må ikke selv bestemme.”
”Altså, hvad betyder det?” Mikkel læste den en gang til. ”Og hvad er det her for noget, Emma?”
Emma så ned. Følte sig skyldig og forbandede Kat langt væk. Hun havde sagt det bare var et lille kys. Nu stod hun her.
”Hey. Jeg tror jeg har det,” sagde Mikkel.
Mikkel kiggede på hende og fortsatte. ”Vi må ikke selv bestemme. Men det skal forstås sådan, at jeg bestemmer hvad du skal tage af, og du bestemmer hvad jeg skal tage af. De leger med os, Emma.”
Emma rynkede panden, hjertet bankede lidt hurtigere. “Øh… altså… ok. Vi prøver vel bare at følge reglerne,” sagde hun og prøvede at smile.
Mikkel trak vejret dybt og nikkede. “Ja… ja, lad os tage det roligt. Bare et skridt ad gangen.”
“Det her er… virkelig mærkeligt,” mumlede hun.
Han smilede, et lille, skævt smil. “Ja… men på en mærkelig måde… spændende.”
Emma lo nervøst, og det blev til et kort fnis. “Mærkeligt, ja. Jeg ved ikke helt, hvad der sker. Men vi må bare stole på hinanden.”
Mikkel nikkede. “Præcis. Vi finder ud af det sammen.”
”Vi kan smide strømperne.” Mikkels mund var helt tæt på hendes øre, da han hviskede det.
”Jeg bestemmer, at du skal tage dine to strømper af, Emma.”
Mikkel udtalte det højt og tydeligt. Nærmest teatralsk.
Emma bukkede sig, tog sine sko og strømper af. Hun kunne ikke skjule sit grin.
”Jeg bestemmer, at du skal tage dine to strømper af, Mikkel.”
Emma efterlignede Mikkels stemme, og de lo begge to. Han fulgte hendes eksempel, og sko og strømper kom af. Gulvet var koldt under deres fødder. Men intet skete. De ventede, men intet skete stadig. De havde forsøgt at snyde, men det var ikke lykkedes. Emma så på Mikkel. Han stod der, i jeans og en T-shirt og bare tær. Ligesom hende.
”Fuck, Mikkel. Hvad skal vi gøre?”
De så på hinanden.
”Er du med på, at vi fortsætter og ser, hvad der sker?” Emma holdt sine øjne fast på Mikkel. Hun kunne se, at der var et glimt i hans øjne.
Mikkel lo.
”Det er altså crazy det her, Emma!….men jeg er med.”
”Jeg bestemmer, at du skal tage din trøje og bukser af, Mikkel.” Emma prøvede at få det til at lyde som en militær ordre, men det kom mere ud som en stille bøn.
Mikkel var hurtigt ude af bukserne og løftede sin T-shirt over hovedet. Han stod foran hende kun iført et par blå boxers med ”Marathon” skrevet på elastikken. Han var slank, men stærk. Hun smilede til ham.
”Nå, jeg må hellere følge trop.” Emma skulle lige til at løfte sin trøje op, da Mikkel næsten råbte ”STOP!”
”Jeg tror, vi bliver nødt til at spille efter deres regler.” Han pegede op på højttaleren i loftet. Han fortsatte: ”Jeg bestemmer, at du skal tage dine bukser og trøje af.”
Emma gjorde som befalet og stod så foran ham i trusser og bh.
Hun kunne se, at Mikkel betragtede hende på samme måde, som hun lige havde gjort med ham. Hans blik gled over hende, og han trak vejret lidt hurtigere. Der var noget i hans øjne, hun ikke helt kunne tyde.
Hun mærkede en varme brede sig i maven. Hendes hjerte bankede hårdere.
Mærker han det også? tænkte hun.
”I har nu gennemført rum et.” Det gav et sæt i dem begge, da stemmen igen lød fra højttaleren.
”Velkommen til rum to.”
En dør svang åben i den ellers tilsyneladende blanke og glatte metalvæg. Varmen fra rummet ramte dem og inviterede dem indenfor.
Kapitel 4
De trådte ind. Døren smækkede bag dem. Definitivt.
Lyset var dæmpet og gyldent, kastede bløde skygger over møbler og tæpper. Væggene var dækket af varme træpaneler og hylder med bøger og små lamper gjorde rummet indbydende. Duften af vanilje og friskbagt brød – eller måske noget mere subtilt, krydret og hyggeligt – hang i luften.
Emma mærkede, hvordan spændingen fra det kolde rum langsomt smeltede af hende, og Mikkel trak vejret dybt, som om han også lettede op. Der var en lille sofa i hjørnet, nogle puder og et tæppe, og en lav varmeovn spredte en blid, beroligende varme. Et lille bord stod midt i rummet med to krus, hvor dampen snoede sig stille op i luften.
Emma vendte blikket mod Mikkel og måtte smile. “Det… det her føles helt anderledes,” sagde hun.
Han smilede tilbage. “Ja… meget mere… rart. Som om vi kan slappe helt af her.”
De gik ind, nærmest som om rummet inviterede dem til at sænke skuldrene. Lydene fra det forrige rum føltes nu fjerne, næsten uvirkelige. Der lå et kort på bordet mellem de to krus, og der stod: ”Velkommen til rum 2. Tag et krus og sæt jer i sofaen sammen. Fortæl om jer selv og del hemmeligheder.”
”Er det her en opgave?” Mikkels ord hang i luften, men blev ikke besvaret.
De satte sig sammen i sofaen. Tæt, men ikke påtrængende. Emma holdt kruset mellem hænderne, dampen steg op og krusede rundt om hendes fingre. Mikkel tog en lille slurk af sit tekrus og lod blikket glide over hende, som om han vurderede, hvor meget han kunne fortælle.
“Så… hvad vil du starte med?” spurgte han til sidst.
Emma trak på skuldrene og smilede skævt. “Jeg ved ikke… måske noget nemt. Som… hvad jeg bedst kan lide at lave, når jeg er alene.”
“Okay…” Han lænede sig tilbage, men blev i sofaens varme, som om den holdt ham fast. “Jeg kan godt lide at tegne… eller bare sidde og tænke over ting. Det lyder sikkert kedeligt.”
“Overhovedet ikke,” sagde Emma. “Jeg synes, det lyder… roligt. Jeg kan godt lide det, når folk kan finde ro i sig selv.”
De sad lidt i stilhed, lyttede til den sagte summen fra varmeovnen, og dampen fra tekopperne fyldte rummet som en usynlig pude mellem dem.
“Jeg har en ting, jeg aldrig rigtig har sagt til nogen,” begyndte Mikkel efter et stykke tid, hans stemme lav og forsigtig. “Jeg er bange for… at jeg ikke altid lever op til det, folk forventer af mig.”
Emma kiggede op og mødte hans blik. “Jeg kender det godt. Jeg føler nogle gange, at jeg skal… være mere end jeg er. Men her… nu… føles det ikke så vigtigt.”
Der gik et par minutter, hvor de kun drak af deres krus og lod ordene hænge i luften. Tiden strakte sig, uden at den blev tung.
“Vil du høre en hemmelighed?” spurgte Emma pludselig.
Mikkel nikkede, stille. “Ja. Jeg vil gerne høre din hemmelighed.”
Emma smilede, lidt nervøst, og lænede sig lidt ind mod ham. “Jeg… jeg er bange for at miste kontrollen. Ikke over andre, men over mig selv. Over det, jeg føler.”
Han nikkede igen, næsten som om han forstod uden ord. “Det gør jeg også nogle gange… følelsen af at blive overvældet. Men jeg tror, det er derfor, det her føles så… anderledes. Vi behøver ikke skjule noget her.”
De blev siddende, drak stille af deres te, talte lidt mere om småting, om vaner, bøger, små oplevelser fra barndommen. Ordene flød langsomt, som om rummet gav dem tid til at lære hinanden at kende, og skabte en tryghed, de ikke havde forventet.
De sad lidt længere, talte om små ting, men en tavshed begyndte langsomt at brede sig. Det var ikke ubehageligt – snarere som om rummet holdt vejret med dem.
Emma kiggede ned på sit krus, tog en dyb indånding, og mærkede hvordan hendes fingre blev lidt varme omkring det. “Mikkel… jeg har aldrig haft en kæreste,” sagde hun stille, næsten hviskende.
Mikkel blinkede, mærkede et kort sug i maven, men smilede forsigtigt. “Virkelig? Du virker… som om du har styr på det meste.”
Emma trak på skuldrene og lo kort. “Nej… det er bare noget, jeg aldrig har oplevet. Altså, sådan rigtigt.”
Han nikkede, som om han forstod, og der var noget i hans blik, der fik hende til at slappe lidt mere af. “Det er… det er helt ok. Jeg synes ikke, det gør dig mindre… dig.”
Emma smilede, mærkede hvordan hendes hjerte slog hurtigere, men på en rolig måde. “Tak.”
Et par sekunder gik, hvor de begge bare kiggede på hinanden. Så trak Mikkel vejret dybt og sagde, lavt, næsten undskyldende: “Jeg… jeg har aldrig haft sex ædru.”
Ordene hang i luften, og hans ansigt blev varmt. Han fortrød med det samme, men fandt en mærkelig ro i, at Emma ikke trak sig væk.
Emma så på ham, hendes blik fast, uden dom. “Det… det ændrer ikke noget. Tak fordi du siger det,” sagde hun, stille. “Det… det er modigt.”
Han trak vejret lettet, et lille smil brød frem. “Det føles… underligt, men godt. At du reagerer sådan.”
Et klik lød. Et træpanel i sofabordet gled til side, og der lå et kort dernede.
“Jeg havde helt glemt opgaverne,” lo hun. Hun havde glemt, hvor de var.
“Ja, det var… altså… fedt at tale med dig, Emma,” sagde Mikkel, mens han lænede sig frem og tog kortet op. Han læste: ”I skal røre ved hinandens hud under tøjet – et nyt sted, I selv vælger.”
Tavshed.
Det var Mikkel, der talte først. “Kom, Emma. Det her kan vi godt.” Han rejste sig og stillede sig ud midt i rummet. Emma fulgte med.
“Du starter. Gør som kortet siger, og så klarer vi den her også.”
Emma så på ham. Høj, slank men muskuløs, og kun i sine boxers. Der var derfor kun ét sted, hun kunne røre ham under tøjet. Hun stillede sig tæt ind på ham og rakte om bag ham. Hun var så tæt på ham, at hun kunne dufte ham. Det var ikke parfume. Det var ham. Varmen fra hans hud – en duft der var let salt, lidt sød, helt hans egen. Hun trak vejret ufrivilligt dybere, mens hænderne fandt vej ind under elastikken.
Hun tog sine hænder ind under stoffet og greb fast i ballerne. Hans hud var varm mod hendes fingre. Blød, men fast. Et øjeblik blev hun stående sådan, overrasket over hvor naturligt det føltes.
Hun kunne mærke musklerne spænde under håndfladerne, og han gav et lille sæt.
“Så har du vist klaret din del,” hviskede Mikkel i hendes øre. Helt tæt på.
Hun trådte et skridt tilbage.
Hun kiggede kort ned. Uden rigtig at ville det. Stoffet i hans boxers sad ikke helt som før. Hun sagde ikke noget.
Det gjorde hende mærkeligt rolig.
“Hvor skal jeg røre dig?”
“Jeg tænker… samme sted, som jeg rørte dig.”
Mikkel holdt sig et halvt skridt fra Emma. Hans hænder fandt vej under det tynde stof, og hun mærkede de store hænder på hendes baller. Helt forsigtigt. Hun fik kuldegysninger hele vejen op ad ryggen. Mikkel fjernede hænderne igen.
Intet skete.
“Det kan da ikke passe. Vi gjorde præcist det, der stod.” Mikkel sagde det højt. Anklagende.
De stod lidt, stille, sammen.
“Må jeg lige se kortet?”
Hun tog det og læste det igen.
“Vent…”
Hun kiggede op på ham.
“Der står ikke bare, at vi skal røre hinanden.”
Mikkel rynkede panden. “Hvad mener du?”
Hun pegede på linjen.
“Der står et nyt sted.”
“Jeg havde rørt dig på ballerne, så det sted er brugt.”
“Vi skal finde et andet sted,” sagde han langsomt.
“Foran… kom, bare gør det.”
Han lagde sin hånd på det nederste af hendes mave og lod den glide ned og ind bag stoffet. Hun vidste, hvad han ville mærke. Det korte hår og fugten. Det kunne han ikke undgå. Men det var okay. Emma var okay. Mikkel holdt sin hånd der ganske kort og trådte så et skridt bagud.
En skærm, der hang på væggen, tændte. Den næste opgave stod på skærmen.
”På skift skal I knæle foran hinanden. Den der knæler, beskriver hvad I ser. Vær ærlige.”
De stod et øjeblik uden at sige noget. Varmen fra ovnen summede sagte, men det føltes pludselig meget varmere i rummet.
“Okay,” sagde Mikkel. Hans stemme var hæs. “Okay. Vi klarer det.”
Emma så på ham. Hans brystkasse hævede sig med et dybt åndedrag.
“Vil du… skal jeg starte?” spurgte hun.
Han nikkede.
Hun sænkede sig langsomt ned på knæ. Gulvet var varmt under hende, blødt af tæpperne. Hun mærkede sin egen krop på en måde, hun ikke havde gjort før – bh’en der strammede let om brystet, trusserne der sad tæt mod hofterne, huden der var varm, næsten brændende. Mikkel stillede sig foran hende. Han var så tæt, at hun kunne se hans fødder. Bare fødder på tæpperne. Hans tæer var lange, neglene korte.
Hun kiggede op ad ham. Hans lægmuskler spændte, som om han stod fast. Hans lår var faste under stoffet i boxersene. Og lige foran hende, i øjenhøjde, sad elastikken med ”Marathon” skrevet med små bogstaver. Stoffet derinde var ikke længere glat. Det strammede.
Hun skulle beskrive det. Højt.
Hun tog en dyb indånding. Hendes stemme rystede, da hun begyndte.
“Jeg ser… dine fødder. Dine tæer. Dine… lægmuskler.”
Hun stoppede. Mærkede varmen i kinderne.
“Fortsæt,” sagde han. Stemmen var lav. Næsten ikke en ordre. Mere en bøn.
“Dine lår,” fortsatte hun. “Dine boxers. De strammer.” Hun kunne ikke lade være med at kigge direkte på det. Stoffet spændte, og hun kunne se konturen tydeligt nu. Hendes mund blev tør.
“Jeg kan se den tydeligt,” sagde hun stille, stemmen lidt rystende.
Han trak vejret skarpt ind. Hans hånd rørte ved sit eget lår, knyttede sig kort, slap igen.
“Er du færdig?” spurgte han.
“Ja.”
“Godt.”
Hun rejste sig langsomt op. Hendes ben føltes svage, men hun stod.
“Min tur,” sagde han.
Han gik på knæ foran hende. Det var en anden verden at se ham der – knælende, med blikket løftet mod hende. Hans hænder lå stille på sine lår. Hun stod foran ham. Hendes bare fødder på tæpperne. Hans øjne fulgte hendes ankler, hendes lægge, op til knæene. Hun kunne mærke hans blik som en fysisk ting.
“Jeg ser dine fødder,” sagde han. Stemmen var ru. “Dine ankler. Dine… skinneben.”
Hans blik standsede ved hendes knæ. Hun mærkede en kuldegysning, selvom det var varmt.
“Dine lår,” fortsatte han. “Dine trusser.”
Han tav et øjeblik. Hun kunne se, at han kæmpede med ordene.
“Stoffet er tyndt,” sagde han. “Hvidt.”
Han standsede. Tog en dyb indånding.
““Jeg kan se… fugten.”
Han stoppede kort.
“Stoffet er blevet gennemsigtigt.”
Emma rødmede. Hele vejen ned. Hun kunne mærke det, mærkede hans ord sidde i hende som en berøring. Hendes krop reagerede – hun kunne ikke skjule det. Ville ikke skjule det.
Han kan se det, tænkte hun. Han kan se alt.
Han blev på knæ et øjeblik mere, kiggede op på hende. Hans ansigt var rødt, men hans blik var fast.
“Er du færdig?” spurgte hun, stemmen knap hørbar.
“Ja.”
Hun rakte en hånd ned. Han tog imod den, og hun hjalp ham op. De stod ansigt til ansigt, kun få centimeter fra hinanden. Begge forpustede. Skærmen på væggen flimrede. Teksten havde ændret sig til ”Rum 2 gennemført”. Samtidig gled et træpanel til side og afslørede en dør.
Kapitel 5.
Han tog hendes hånd, og de gik sammen hen til døren.
”Hvad tror du der sker nu?”
”Jeg ved det ikke Mikkel. Jeg har ærligt ikke vidst noget om...det her”.
Han åbnede døren.
Det var surrealistisk. Det værelse de stod i var hyggeligt og varmt, som et sommerhus på en vinterdag. Det de så ind i, var et hotelværelse. Alt ned til mindste detalje passede. Den velredte seng med lidt for mange puder, det anonyme decor, det lille bord med en vandkoger og kaffebreve, et badeværelse med brus og toilet, og mest underligt af alt, en udsigt over København fra vinduet.
De kunne ikke få det til at passe. Men de trådte ind, døren lukkede med det efterhånden velkendte uigenkaldelige "klonk".
Mikkel lo, og hun fulgte trop. Kort efter hulkede de begge af grin. Af ingenting, men også af det hele. Når deres latter stilnede lidt af, så de på hinanden igen og startede forfra.
”Stop...Mikkel...åh,” Emma hikstede, ”Jeg...kan...ikke...mere”. Tårerne trillede ned ad hendes kind. Mikkel stod foroverbøjet med hænderne om maven og lo helt hæmningsløst.
”Der her Emma...det er fandeme...noget af en...første date.” Mikkel gjorde alt hvad han kunne for at få styr på sig selv.
Emma så på Mikkel. Den måde han gav sig helt hen til latteren. Hun var så glad for at det var ham hun havde med på den her oplevelse.
”Der ligger et kort på sengen.”
Det var som om Emmas ord sprang boblen. Mikkel så hen på sengen. Et på samme tid skræmt og forventningsfuldt udtryk på hans ansigt.
”Lad os se hvad de nu vil have os til”.
Mikkel tog kortet. Emma kunne ikke se hvad der stod. Hun kunne se Mikkel læse, vente, læse det igen.
”Okay,” sagde han så. ”Der står en del”
Mikkel læste højt:” Kære Mikkel og Emma. Velkommen til værelse 6. Det har været en lang dag, så nu skal I bare nyde det. Så find jer til rette, gør jer det behageligt, nyd værelset og mulighederne. I skal starte med at kysse hinanden i et minut”
Emma stod stille et øjeblik. Et minut. Et helt minut. Hendes hjerte hamrede, og hun kunne mærke en varm strøm gennem kroppen. Hun kiggede på Mikkel, hans blik var roligt, men fyldt med noget hun ikke kunne sætte ord på.
“Et minut,” hviskede hun, næsten til sig selv. De så på hinanden.
”Kom,” sagde han, og hun trådte hen til ham.
De lænede sig ind mod hinanden, og deres læber mødtes. Først blødt, næsten tøvende. Men hurtigt begyndte kysset at få en rytme, dybere, mere instinktiv. Mikkels hænder hvilede på hendes hofter, let men bestemt, og hun mærkede hans varme mod sig.
Hun kunne mærke, hvordan hans krop reagerede – mærkede hans erektion tydeligt mod hende. Det gav hende et sus, en blanding af nysgerrighed og lyst. Hendes egne hænder fandt vej til hans bryst, langsomt, næsten uden vilje, og hun kunne mærke varmen stige i sig selv.
Hvert åndedrag, hver bevægelse blev følsom. Hendes læber mod hans, hans tunge mod hendes – alt blev intens. Hun mærkede sin puls i halsen, i brystet, i maven. Hun havde lyst til mere.
Hun pressede sig lidt tættere ind til ham. Hendes fingre krøb ind i hans hår. Han svarede igen – hans hånd strammede om hendes hofte, og hun mærkede hans tunge mod sin underlæbe.
Hun åbnede munden. Hans tunge fandt hendes. Forsigtigt. Så dybere.
Hun kunne mærke sin krop reagere. Varmen der bredte sig i maven. Noget der løsnede sig i brystet. Hun havde lyst til at trække ham tættere ind, mærke hele ham mod sig.
Hans hånd gled fra hendes hofte op ad ryggen. Hendes hud fnøs under hans fingre. Hun hørte en lyd – det var hende selv, en lille stønnen, der slap ud mellem deres læber.
Han svarede med et dybere suk, hans mund mere intens, mere sikker. Hendes fingre knyttede sig i hans hår.
Tiden forsvandt. Minuttet. Rummet. Alt.
De trak de sig langsomt tilbage fra hinanden. Begge var forpustede. Mikkel stod foran hende og hun kunne tydeligt se, hvor hans krop havde reageret. Han smilede, nervøst. Hans blik gled ned.
”Ja...undskyld, men…”
”Det er okay Mikkel. Sådan har jeg det også” Hun smilede til ham. Tog hans hånd og lagde den på sit bryst. Hendes hjerte hamrede. Hun ville have han skulle mærke det.
“Wow,” fik hun sagt. “Det… det var…var det et minut?” Hun mærkede varmen i hele kroppen.
”Det tror jeg...ellers gør jeg det gerne igen.” Mikkel lo, men hun kunne se at han mente det.
Et stærk hvidt lys ramte dem. Vinduet der før havde vist udsigt over København, var nu et blank hvidt lærred. Så kom ordene, et efter et frem:
”Flot klaret. Gå i bad og vask hinanden.”
Emma stirrede på skærmen. Ordene flød ind, langsomt, som om hjernen nægtede at fatte dem. ”Gå i bad og vask hinanden.”
Hun trak vejret dybt og mærkede, hvordan kroppen reagerede på ordene. Varmen fra kysset var stadig i hende, pulsen slog hurtigere, og hun kunne mærke lysten stige – lysten til ham, til nærheden. Det var spændende… og skræmmende.
Mikkel stod overfor hende, hans hånd lå stadig på hendes bryst. Hun kunne se hans erektion, tydeligt, og et kort øjeblik mødes deres blikke i tavs forståelse. Han ville det, hun ville det, men begge vidste, hvor langt grænsen blev skubbet nu.
”Emma…” hans stemme var lav, næsten hæs. ”Det… det er…” Han stoppede, trak vejret, som om han prøvede at overbevise sig selv om, at det var okay.
Hun nikkede, selvom hun vidste, at hendes eget hjerte hamrede af nervøsitet og lyst på én gang. Hver fiber i kroppen sagde, at hun ville det.
Så tog hun chancen. Talte før hun kunne stoppe. Valgte at vise sig
”Jeg vil gerne”
Mikkel nikkede, lod sin hånd glide fra hendes bryst til hendes hånd. De gik sammen ud på badeværelset.
Hun mærkede alt. Varmen fra gulvet. Det lidt koldere lys i badeværelset. Spejlet der fik rummet til at virke større. Mikkels hånd der slap hendes. Sin egen lyst. Sin egen vilje.
Hun åbnede sin bh og lod den falde. Hun trak sine trusser af og sparkede dem væk med foden. Hun stod nøgen foran ham.
Mikkel stod helt stille. Armene ned langs siden. De lidt for lange arme. Han fulgte alle hendes bevægelser, som om han tog dem ind én efter én. Hun kunne se, hvor ophidset han var. Den mørkere plet foran på boxersene, hvor hovedet pressede stoffet ud.
Mikkel tog fat i elastikken og trak dem af. Et kort øjeblik sad stoffet fast, og så sprang hans pik fri og slog let mod maven, før den stod stift foran ham.
Hun rakte ud efter ham, men stoppede. Så hun stod bare der og kiggede.
En tanke for igennem Emmas hoved lige der; Kat for fanden, hvad har du fået mig ud i
Endelig vendte Mikkel sig om og gik hen til bruseren og tændte. Det var den slags bruser, hvor vandet kom ned som regn fra brusehovedet i loftet.
Han stillede sig ind under, og tog en gul svamp der lå på en glashylde.
Han gjorde tegn til at hun skulle komme ind til ham
Vandet gjorde hans krop glinsende.
Emma kom ind til ham. Stillede sig helt tæt. Hans pik pressede mod hendes mave. Hun løftede sig op på tæerne og kyssede ham, mens vandet omsluttede dem.
Mikkel satte sig på knæ og begyndte at vaske hende. Først fødderne og anklerne, langsomt op ad læggene, over knæene og videre op ad lårene. Hun gøs, stivnede – men lod benene glide en anelse fra hinanden.
Svampen gled om bag hende, over ballerne og ind mellem hendes ben. Hun hørte ham sukke, og hendes knæ gav efter et øjeblik.
Svampen fortsatte op ad maven, til hendes bryster. Brystvorterne var helt hårde og følelsen af svampen mod dem sendte stød gennem hendes krop. Mikkel stod nu helt op. Hans øjne ud for hendes, mens han stille vaskede brysterne. Han kyssede hende forsigtigt på munden mens svampen byttede til hånd.
Hun sank på knæ og gjorde som Mikkel, først fødder og så op ad.
Hun standsede et øjeblik. Sad der, helt tæt på ham. Hun havde ikke set den sådan før. Ikke så tæt på.
Hun mærkede varmen fra ham, trak vejret lidt dybere - og da svampen gled videre, kunne hun høre ham sukke. Emma så op på ham. Han stod med lukkede øjne og hovedet hævet lidt, så vandet ramte hans ansigt. Han nød det, og hun nød at han nød det.
Emma gav sig ekstra god tid der. Rundt om ballerne, igennem benene, vaskede pungen grundigt. Kørte svampen op ad stangen og rundt om hovedet. Hun kunne se hvordan den spændte og dirrede under svampen. Blodårerne trådte frem og løb som slanger om skaftet.
Hun fortsatte op ad maven, rundt på det stærke bryst, holdt om ham så hun kunne vaske ryggen. Emma slap svampen. De stod sådan, helt tæt med hendes arme om ham, mens vandet skærmede dem fra resten af verden.
Bruseren standsede af sig selv. De slap grebet om hinanden. Tavse.
Så tog hun hans hånd, og sammen trådte de ud i det varme, dampende rum.
”Her,” Mikkel kastede et håndklæde til hende. Hans stemme rystede. Hun kunne se hvordan det der lige var sket påvirkede ham. De tørrede sig. Emma ville tage sine trusser på, men de var der ikke.
”Vores tøj er væk,” Mikkel havde også opdaget det.
”Hvordan...der har da ikke været nogen herinde…”
Det var både et spørgsmål og et faktum.
”Det her fucker med os Mikkel”
”Pyt,” sagde Mikkel og pegede på sig selv, ”jeg kunne alligevel ikke få den der i et par boxers igen.”
Den tørre konstatering fik Emma til at le. Hun gav den et dask med hånden, så den svang som pendul.
”Nej...måske vi skal have gjort noget ved det”
Sætningen hang mellem dem. Mikkel rynkede brynene. Tog hendes hånd, og kiggede på hende.
”Mener du det?”
Emma mærkede noget nyt i sig selv. Noget der skubbede tvivlen til side. Hun trak Mikkel med sig hen mod sengen og skubbede ham ned, så han landede på ryggen.. Hun kravlede op mellem han spredte ben og tog fat om den. Den var varm, levende. Den dunkede mod hendes hånd. Hun kunne se en tynd stribe af væske fra hovedet. Hun sænkede sit hoved og åbnede munden.
”STOP!”
De frøs begge.
Den dybe mandestemme fyldte rummet.
Emma slap taget og satte sig op. Forvirret.
”I har klaret den 2. opgave i rummet. Flot.” Stemmen fortsatte, ”3. og sidste opgave inden næste rum er simpel. I må ikke røre hinanden.”
De samme ord var kommet til syne på det der i starten havde været et vindue.
Emma blev siddende et øjeblik, trak vejret tungt, mens hun forsøgte at forstå, hvad der lige var sket.
Hun kunne stadig mærke varmen i kroppen, lysten der ikke havde fået lov at finde ro.
Mikkel rykkede sig en anelse væk fra hende, som om selv den mindste bevægelse kunne bryde reglen.
De så på hinanden, tæt på – men nu med en afstand, der føltes langt større end før.
Emma sank ned på sengen og trak vejret dybt. ”Det… det var vildt,” sagde hun stille. ”Og nu siger de, at vi ikke må røre? Hvordan skal det gå?”
Mikkel rystede på hovedet og så på hende. ”Jeg… jeg ved ikke, om jeg kan lade være. Hele badet… det… det var for meget på én gang.”
Hun bed sig i læben og kiggede ned. ”Ja. Jeg kunne mærke… alt.”
Han smilede lidt, nervøst. ”Ja… det var… intenst. Men godt, ikke?”
Emma nikkede. ”Jo. Jeg tror, det er derfor, det er så svært nu. Vi må stoppe os selv.” Hun grinede lidt, nervøst. ”Det er svært at...stoppe.”
Mikkel lo stille. ”Ja. Jeg kan ikke bare...du ved...falde ned. Men vi prøver. Ingen berøring. Det bliver en udfordring.”
”En meget, meget udfordrende udfordring,” hviskede hun og kiggede på ham med et glimt i øjet.
De blev siddende lidt, tavse. Luften mellem dem var tyk, varm, fyldt med efterdønningerne fra badet. Mikkel legede nervøst med et hjørne af tæppet, og Emma trak vejret dybt, prøvede at berolige hjertet, der stadig hamrede.
Hun kiggede rundt i rummet, mærkede stadig varmen fra hans krop kun få centimeter væk, men holdt afstanden. Mikkel så på hende med et lille smil, som om han også prøvede at finde ud af, hvordan man “bare er” uden at røre.
Sekunderne trak ud, men alligevel føltes de som minutter. Spændingen hang i luften, og selvom de ikke gjorde noget, var de begge klar over, hvor stærk lysten stadig var.
Pludselig lød et klik, og en lille låge gled op i væggen. Indenfor stod en bakke med hvad der lignede lækkert tapas og en flaske champagne.
Skærmen foran dem blinkede til: “Her er room service. Velbekomme.”
Emma stirrede på bakken og rystede på hovedet. ”…Altså… virkelig? Room service?”
Mikkel trak på skuldrene og grinede lidt. ”Ja… velbekomme, siger de. Som om vi bare skal sætte os og spise midt i det her kaos.”
Hun sukkede og rystede på hovedet. ”Det er helt… absurd.”
Han lo stille. ”Ja, det er som en drøm… eller et virkelig mærkeligt spil.”
Emma rejste sig for at hente det og strakte sig lidt, da hun bøjede sig frem. I det kort øjeblik strejfede hendes hånd diskret Mikkel, og hun opdagede, at han stadig var helt stiv. Et lille suk undslap hende.
Hun trak sig hurtigt tilbage, rødmede, og vendte tilbage med maden. “Øh… velbekomme,” sagde hun med et nervøst smil.
Mikkel nikkede og trak vejret dybt. “Tak… ja… det her er underligt,” sagde han og forsøgte at skjule sit smil.
De satte sig på sengen med bakken mellem sig. Emma poppede flasken – proppen fløj hen i hjørnet, og skummet vædede hendes hånd. Hun lo.
”Skål,” sagde hun og rakte flasken over til ham.
”Skål,” svarede han og tog en tår direkte fra flasken. Hans øjne mødte hendes over flasken. Han rakte den tilbage.
Hun drak også. Boblerne prikkede på tungen.
De spiste. Oliven, tynde skiver af lufttørret skinke, små stykker brød med noget cremet på. Mellem hver bid mødtes deres blikke, og de smilede – lidt kejtet, lidt ømt.
”Det her er mærkeligt,” sagde Emma med munden fuld.
”Meget mærkeligt,” sagde Mikkel. ”Vi sidder her nøgne og spiser tapas.”
”Ja.” Hun kiggede ned på sig selv, så op på ham. ”Men det er okay.”
”Ja,” sagde han. ”Det er okay.”
De spiste lidt mere. Drak lidt mere. Tavsheden var ikke akavet længere.
Mikkel lænede sig tilbage mod sengegærdet. Hans pik var begyndt at falde til ro. Den lå tungt mod hans lår. Emma så det. Så op på hans ansigt. Han så, at hun så det.
”Vi trængte vidst til mad alligevel,” sagde Emma.
”Nøgen-tapas...måske bliver det en ting.” Han lo. Hun lo med.
Vinduet eller skærmen gled til side. Afslørede en dør. Den blide kvindestemme lød ud i rummet.
”Opgave 3 er løst. Flot. I må gerne fortsætte til næste rum”
Kapitel 6
De åbnede døren, og et blødt, varmt lys slog dem imod. Rummet var stort, men intimt; væggene var dæmpet blågrå, med glødende LED-striber langs hjørnerne, der skiftede svagt i farve, som om rummet åndede med dem. Gulvet var dækket af et tykt, blødt tæppe, og midt i rummet lå en stor rund madras med puder spredt omkring, så man kunne sidde, lægge sig eller bevæge sig frit.
En af væggene var delvist dækket af spejlglas, der reflekterede både lys og bevægelse, og gav følelsen af, at rummet var uendeligt. I et hjørne stod små hylder og kurve med forskellige rekvisitter – bløde teksturer, stofstykker og små genstande, som rummet inviterede dem til at udforske. Over hylderne blinkede en digital skærm roligt: opgaverne ville snart blive vist.
En svag, rytmisk musik strømmede gennem rummet, ikke høj, men tilstrækkelig til at fylde stilheden og gøre hvert skridt, hvert åndedrag, mere mærkbart. Temperaturen var behageligt varm, som om rummet var designet til at omfavne dem.
Alt i rummet syntes både indbydende og kontrolleret.
På samme måde som før, smækkede døren fast i bag dem.
De gik lidt rundt hver for sig og inspicerede rummet. Til sidst satte Mikkel sig på madrassen.
”Gad vide hvad de nu er fundet på til os”
Emma gik hen til ham. Hun følte sig nu helt afslappet sammen med Mikkel. Det var naturligt, hun stolede på ham. Hun satte sig ved siden af ham, helt op til ham. Forbuddet mod at røre var væk.
Hun lænede sig mod ham og kyssede ham. Stille først, men så mere insisterende. Hun mærkede sin krop live op som tidligere i badet og bagefter. Hun mærkede Mikkels hænder på hendes krop, undersøgende, krævende.
Hele rummet blinkede. Skærmen lyste op. De drejede sig og læste:
”Slik hinanden samtidig.”
De stirrede på hinanden et kort øjeblik, som om de begge måtte fordøje, hvad ordene betød.
Så lænede Emma sig frem, og Mikkel lukkede øjnene. Deres læber mødtes først blødt, næsten tøvende, men snart blev kysset dybere, mere insisterende.
Hænderne fandt vej, kærtegnede, undersøgte. De glemte rummet omkring dem, lyset fra skærmen, alt andet end hinanden.
Hun skubbede ham forsigtigt ned på madrassen. Han lagde sig på ryggen, trak vejret hurtigt. Hun stillede sig på knæ ved siden af ham, kiggede på ham.
"Skal vi...?" spurgte hun.
Han nikkede. "Ja."
Hun svingede benet over ham, så hun sad på knæ over hans ansigt – men vendte den anden vej. Hendes hænder fandt hans pik, og hun mærkede den varme, stive længde mod sine fingre.
Hans hænder greb om hendes hofter. Hun mærkede hans åndedræt mod sit inderlår. Så hans tunge.
Hun bøjede sig frem og tog ham i munden.
Han smagte af salt. Hun hørte ham trække vejret skarpt ind – og så mærkede hun hans tunge mod sig. Blødt først, så fastere. Hendes knæ gav efter. Hun sank dybere over ham, og han svarede igen.
Rummet summede. Spejlene viste dem fra alle vinkler.
Emma blev siddende over Mikkel, hendes ben plantet på hver side af hans hoved. Hun mærkede hans hænder på sine hofter, hans varme åndedræt mod hendes inderlår, mens hendes mund fandt hans pik. Hun tog den forsigtigt først, lod tungen glide langs skaftet, mærkede hvordan han spændte under hendes berøring. Hun hørte hans åndedrag, et dybt suk, der sendte små stød gennem hende.
Emma sank langsomt over Mikkel. ”Åh… Mikkel…” hviskede hun, mens tungen gled langs hans pik. Hun mærkede, hvordan hans krop spændte under hende, hans hænder strammede om hendes hofter.
”Emma…ja, sådan,” stønnede han, og hun smilede indvendigt. Hun bevægede sig langsomt op og ned, lod ham fylde munden, mens hun mærkede hans tunge cirkle blidt om hendes fisse. ”Mmm… ja,” hviskede hun, og hendes hænder gled op ad hans lår, holdt fast om ham, mens hendes hofter bevægede sig rytmisk.
Hun hørte hans dybe suk, mærkede hver puls under sin tunge. ”Emma… mere… please…” sukkede han, og det fik hendes egen lyst til at stige. Hun nikkede, bevægede sig lidt fastere, lod tungen kærtegne hver del af ham, mens hans tunge fandt hendes klitoris og cirklede der blidt.
”Åh… åh gud…” hendes støn voksede, og hun kunne mærke varmen bygge sig op i hele kroppen. Hun lod sig selv give sig hen til rytmen, følte hans hænder glide op og ned ad hendes ryg, kærtegnede hendes bryster, og hun lod et lille grin blande sig med stønnet.
”Mmm… det føles så godt,” sagde hun mellem suk, og han svarede med et lavt, hæst støn
De blev hængende i rytmen, langsomt, intenst. Hvert blik, hver bevægelse, hver lyd trak dem tættere sammen. Emma mærkede hvordan hendes puls steg, hendes brystvorter strammede, hendes hofter søgte mere kontakt. Hvert suk fra Mikkel fik hende til at bevæge sig mere selvsikkert, og hvert støn fra hende sendte bølger gennem hans krop.
Emma gispede, hendes krop rystede let, og hun kunne mærke hvordan varmen i maven steg. ”Mikkel… jeg… jeg tror… åh… åh gud…” hendes støn blev højere, hendes hænder greb fast i ham.
”Ja… Emma…kom nu…” hans hæse stemme fyldte rummet, og hun følte hans krop reagere helt tydeligt.
Hun mærkede det bygge sig op. Dybt inde. Hans tunge, hans hænder, hans lyde. Alt blev for meget på én gang.
Så slap hun. Det skyllede gennem hende, bølge efter bølge, mens hun klamrede sig fast til hans lår. Hun hørte sit eget støn, langt væk, som om det kom fra en anden.
Hun rystede. Åndedrættet kom i korte stød.
Langsomt stilnede hendes krop. Hun trak vejret tungt, stadig rystende, mens efterdønningerne ebbede ud.
Hun blev siddende et øjeblik, mærkede ham under sig, hans hænder stadig på hendes hofter. Så løftede hun sig langsomt og vendte sig, så hun igen kunne se ham.
Han lå med lukkede øjne, brystet hævede og sænkede sig hurtigt.
Emma smilede svagt. Han var ikke færdig.
Hun gled ned mellem hans ben, lod hænderne finde ham igen. Han trak vejret skarpt ind, da hun rørte ved ham.
”Emma… åh…”
Hun så op på ham, holdt blikket et øjeblik, før hun lænede sig frem. Denne gang tog hun sig tid. Langsomt. Bevidst. Hun mærkede hans reaktion med det samme – hvordan hans krop spændte, hvordan hans hænder greb fat i madrassen.
Hun kunne mærke, hvordan han nærmede sig. Små ryk i kroppen, åndedrættet der blev kortere, mere presset. Hun lod det trække ud. Holdt ham lige der.
”Emma… jeg… jeg kan ikke…”
Hans stemme knækkede.
Så gav han slip.
Det kom før hun nåede at flytte sig. Første stød ramte hendes tunge. Hun trak vejret overrasket, trak sig lidt tilbage – og så resten. Så ham komme. Det kom hurtigt. Varmt mod hendes læber. Hun trak sig en anelse tilbage – og så ham give slip.
Hans krop rystede. Et dybt, råt suk forlod ham. Han pressede hovedet tilbage mod madrassen.
Hun blev siddende, kiggede på ham. På hans ansigt, hans lukkede øjne, hans mund der stod åben.
Emma lod hånden glide blødt over hans hofte og ned mod hans pik, bare som en stille, ubemærket omsorg. Mikkel trak vejret tungt, lukkede øjnene, og hun mærkede hans skuldre slappe af.
”Okay… det var… virkelig vildt,” sagde han og rystede lidt på hovedet, et skævt smil på læberne.
Emma lo stille. ”Ja, det var det… jeg mener, det gik jo helt… over stregen.”
Han grinede med et lavt suk. ”Over stregen… men på den gode måde, tror jeg?”
”Ja… helt sikkert,” sagde hun, og lod hånden blive hængende på hans pik, som nu lå slap på hans mave, Kærtegnede den blidt. ”Det er bare… mærkeligt.”
”Mærkeligt, ja…” Han lo igen, rystede lidt på hovedet. ”Men… jeg er glad for at...du ved... det er med dig.”
Emma smilede, lagde sig langsomt ned ved siden af ham, lod hovedet hvile på hans bryst. De grinede kort over, hvor vanvittigt alt sammen havde været.
De lå tæt, hendes hånd stadig blidt på ham, og de småsnakkede, mellem grin og suk:
”Du… du overraskede mig der til sidst,” sagde hun og fnisede.
”Hey! Det er ikke min skyld… jeg mistede kontrollen,” svarede han og lo lavt.
”Kontrol… ja...vi er vidst slet ikke i kontrol,” sagde hun og rystede let på hovedet, smilende.
De blev liggende et øjeblik, grinene stilnede af, og tilbage var bare den rolige varme, åndedrættet, hendes hånd, og den stille nærhed.
Så skete det, som de vidste ville ske. Skærmen lyste op. En ny besked kom frem.
”Vælg én ting fra den røde kurv. Brug den på hinanden.”
Den røde kurv stod på en hylde i den anden ende af værelset. Mikkel løftede kurven ned. De kiggede i den..
Der lå dildoer, et sæt håndjern, nogle gummiringe, vibratorer – og andre ting, Emma ikke vidste, hvad var.
”Vi skal vælge noget Mikkel. Hvad synes du?”
”Jeg...åh, ved det ikke.”
”Hvad er der?”
Emma pegede på en metaldims med en diamant lignende sten i.
”Jeg tror, det er en buttplug. Altså... til numsen.”
Emma lo af Mikkels reaktion.
Lad os tage den der." Emma pegede på en hvid genstand med et rundt, blødt hoved.
Mikkel tog den op. "En vibrator," sagde han.
"Ja. Den kan vi begge bruge.
De var gået hen til hjørnet med store puder, lige foran spejlvægen. Mikkel gjorde tegn til, at hun skulle lægge sig. Hun kunne stadig mærke orgasmen. Lysten hang stadig som en sky over hende.
Hun lagde sig ned, med knæene lidt bøjet og benene spredt. Hun kunne se sig selv i spejlet overfor.
Mikkel satte sig ved hende og tændte for vibratoren. Han lod det store vibrator hoved køre op ad Emmas lår, og fortsatte til hendes skød.
Emma gøs, og da den ramte hendes klitoris skød elektriske stød gennem hende. Hun kunne se i spejlet at det runde hvide hoved dækkede det hele.
”Åh….fuck.” Emma sagde det højt. Det var en følelse hun ikke havde mærket før. Styrken af vibratoren var voldsom. Hun ville skubbe ham væk. Hun ville trække ham tættere ind. Hun vidste ikke, hvad hun ville. Hun knyttede hænderne i puderne. Holdt fast.
Et højt hvin undslap hende. "Nej...nej Mikkel... nej nej … åh.
Det sidste ”åh” trak ud, gled over i et langt, åbent suk – og så ramte det.
Hun nåede ikke at tænke.
Hendes ryg skød op fra puderne, kroppen spændte i ét ryk, som om noget trak i hende indefra. Hendes hænder knyttede sig hårdere, benene rystede ukontrolleret.
”ÅÅH—”
Lyden rev sig ud af hende, rå og høj, uden kontrol.
Vibrationerne blev ved. For meget. Præcis der.
Hun vred sig under ham, forsøgte halvt at trække sig væk, halvt at presse sig ned mod det igen.
”Stop… ikke stop… fuck—”
Ordene hang ikke sammen.
Det kom i bølger. Hurtige. Tætte. Hun kunne ikke følge med.
Hun så sig selv i spejlet – ryggen spændt, munden åben, øjnene lukket – og det gjorde det kun værre.
Endnu en bølge slog igennem hende.
Hun gispede, næsten panisk, mens kroppen gav efter igen, rystede, sitrede.
Langsomt… langsomt slap det. Mikkel slukkede for vibratoren.
Hun faldt ned i puderne med et tungt suk, brystet hævede og sænkede sig hurtigt.
Hun blev liggende et øjeblik, mærkede hvordan kroppen stadig sitrede af lyst. Hendes hænder gled op over brystet, strøg over maven, og hun vendte sig stille på alle fire. Hun kiggede over skulderen mod Mikkel, smilede lidt, næsten drillende.
”Mikkel… tænd den igen,” hviskede hun, stemmen blød men bestemt. ”Så… der…”
Han åbnede øjnene, et glimt af overraskelse og lyst lyste i dem. Et nik, og han tændte vibratoren igen. Hendes hofter pressede sig lidt mod puderne, benene spredt, klar til den nye bølge, mens hun mærkede forventningen bygge op igen.
Hun mærkede varmen stige, dybt inde, vibrationen mod hendes klitoris som en elektrisk strøm, hendes hofter begyndte at bevæge sig hurtigere, men stadig kontrolleret. Hun kiggede op i spejlet og så sit eget ansigt – øjnene lukkede, læberne halvt åbne, kinderne rødmende, brysterne mod puden. Synet sendte en ny bølge af lyst gennem hende.
”Mmm… Mikkel…” gispede hun, hendes stemme rystede. ”Jeg… åh… mere…”
Hans hænder strammede grebet om hendes hofter, trak hende let mod sig. ”Ja… Emma… sådan,” stønnede han, hans stemme dyb og hæs.
Hun lod sig selv give slip på al tilbageholdenhed nu. Bevægede hofterne kraftigere, lod vibratoren ramme hvert sensitive punkt med præcis timing. Hendes krop begyndte at ryste, maven spændte, brysterne stødte mod puderne, og hun hørte sig selv stønne, højere, mere rå end før.
”Åhh… Mikkel! Åh gud…!” råbte hun, mens kroppen spændte op i ét langt, voldsomt ryk. Hendes hofter pressede ned mod vibratoren, hun kunne næsten mærke hver puls i sin klitoris eksplodere i bølger.
Mikkel sukkede dybt, et hæst grin gled ud af ham. ”Åh… Emma… ja… du er… smuk,” sagde han, hans hænder strammede grebet om hendes hofter, trak hende let ned, så hun pressede sig endnu tættere mod ham.
Hun skreg lavt, mens rystelserne tog over hele hendes krop, bølgerne kom hurtigere, hårdere. Hver puls af vibratoren, hvert stramt greb fra Mikkel, hver bevægelse af hendes hofter trak hende længere ud, højere op. Hendes ansigt i spejlet var et ansigt i ekstase – vilde øjne, læber åben, kinderne glødede.
”Åhh… Mikkel… jeg… kan ikke…” hendes stemme knækkede under intensiteten, men hun pressede sig selv endnu dybere ind i oplevelsen, lod hver nerve eksplodere.
Endelig, efter hvad der føltes som evigheder, eksploderede hendes krop i en fuldstændig voldsom, gennemtrængende orgasme. Hendes ryg skød op, hele kroppen rystede ukontrolleret, mens et langt, åbent suk flød ud af hende. Mikkel stønnede med, hans hænder blødere nu, men stadig på hendes hofter, hans ansigt tæt på hendes ryg.
Da bølgerne langsomt begyndte at aftage, trak hun vejret tungt, stadig rystende. Hun lænede sig tilbage mod ham, lod hans hænder glide ned ad hendes sider, og hun mærkede hans varme åndedrag mod sin nakke.
”Åh… wow…” hviskede hun, et grin flød ind mellem stønnet.
”Ja… Emma… fucking… vildt…” hans stemme var hæs.
Emma trak vejret tungt, stadig sitrende, og kiggede ned på Mikkels pik, der var stiv og hård under hende. Et lille smil bredte sig på hendes læber. Hun tog vibratoren og placerede den mod hans skaft, lod den glide langsomt op og ned, mærkede hvordan han spændte under hendes berøring.
”Åh… Emma… åh ja…” sukkede Mikkel, hans hænder greb fat i hendes hofter, trak hende let mod sig. Hver bevægelse, hver puls fra vibratoren sendte nye stød gennem hans krop, og hun så hans brystkasse hæve og sænke sig hurtigt.
Hun nikkede let, pressede lidt fastere, lod sin egen rytme styre vibratoren, og et grin undslap hende. ”Sådan… lige der Mikkel” hviskede hun, hendes stemme lav, legende, mens hun kunne se hans ansigt i spejlet – øjnene lukkede, munden åben, et råt suk gled ud af ham.
Emma mærkede hvordan hans krop spændte under hende, hver puls i vibratoren sendte ryk gennem hans pik. Hans hænder greb stadig hårdt om hendes hofter, trak hende lidt tættere, mens hans åndedrag blev kortere og mere hakkende.
”Emma… åh… åh gud…jeg har aldrig...” hans stemme brød, halvt råb, halvt suk. Hun kunne se hans ansigtsudtryk i spejlet – øjnene knuget sammen, munden åben, kæben spændt. Hver muskel i hans krop var strammet op, hans brystkasse rystede.
Hun pressede vibratoren let mod ham, styrede rytmen med sin egen lyst, og et dybt, hæst suk gled ud af hans hals. ”Emma… jeg… jeg kan…det er for meget” hans stemme knækkede, og kroppen begyndte at bevæge sig ukontrolleret under hendes hænder.
Hans skuldre rystede, hans hofter pressede op, hans hænder knyttede sig om hende. Hun gøs ved synet, ved den rå, næsten voldsomme måde, han gav slip på.
Endelig gav hans krop helt efter, et råt, langt brøl undslap ham, og orgasmen overtog ham. Hans pik pumpede under vibratoren, stød efter stød.
Hun mærkede hvordan spændingen endelig faldt. Hans åndedrag kom i korte stød, brystet hævede og sænkede sig hurtigt, og han lå halvt udmattet under hende, mens hun stadig holdt vibratoren let mod ham. Han klynkede og hun fjernede den helt.
Hun lagde den fra sig på gulvet. Den summede stadig svagt mod tæppet.
Emma smilede, lidt træt, lidt triumferende, og rakte ud efter hans hånd, der stadig hvilede på hendes hofte. ”Er du okay?” hviskede hun, mens hun kærtegnede ham blidt med den anden hånd.
”Ja… jeg… wow…” hans stemme var hæs, øjnene halvt lukkede, og et lille grin undslap ham. ”Det… var intenst.”
Hendes hånd hvilede på hans bryst. Hendes hjertebanken aftog langsomt. Han kyssede hendes pande – let, nærmest uden at tænke – og hun lukkede øjnene.
Skærmen flimrede igen.
De nåede begge at tænke, at der ville komme endnu en opgave. Endnu et krav. Noget mere, de skulle gøre, før de kunne få lov at gå. Men der stod kun én linje.
“Tak for jeres deltagelse.”
Lyset ændrede sig næsten umærkeligt. Rummet føltes pludselig mindre. Mere almindeligt.
Emma løftede hovedet fra hans bryst og så op i loftet et øjeblik.
“Er det… slut?” spurgte hun.
Mikkel trak vejret dybt. “Jeg tror det.”
Et klik lød, og døren gik op et sted bag dem.
Hun blev liggende lidt endnu. Hun kunne mærke sin egen krop falde langsomt til ro, men varmen var der stadig. Alt det, de lige havde været igennem, sad stadig i hende.
Kat.
Tanken kom pludseligt, og hun kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv.
Hvad fanden har du sendt mig ind i…
Men hun var ikke sur. Måske havde Kat faktisk vidst præcis, hvad hun gjorde. Eller også havde hun bare været heldig.
Emma vendte hovedet og så på Mikkel. Han lå med lukkede øjne, stadig forpustet, men rolig. Der var noget ved ham nu, som føltes anderledes.
Hun satte sig langsomt op og trak en hånd gennem håret.
“Vi kan vel bare… gå?” sagde hun.
“Ja,” svarede han og satte sig også op.
De fandt deres tøj ude i gangen. Ingen sagde noget om det. Der var ingen medarbejdere, ingen forklaringer. Bare en stille bygning, som om det hele allerede var overstået og glemt.
Da de trådte ud på gaden, ramte den kølige luft dem begge. Byen var den samme som før. Lysene, lydene, mennesker der gik forbi uden at ane noget. Emma stod stille et øjeblik og så på ham.
Hun mærkede ikke den samme nervøsitet som tidligere. Ikke den der usikkerhed i kroppen. Det var noget andet nu. Mere roligt. Mere klart.
“Kat sagde, det bare var et lille kys,” sagde hun.
Mikkel lo lavt. “Hun tog fejl.”
“Ja,” sagde Emma og smilede.
Der blev stille et øjeblik. Ikke akavet. Bare… dem.
Hun tog et lille skridt tættere på ham.
“Jeg har tænkt på noget,” sagde hun.
Han så på hende, opmærksom.
“Jeg har lyst til at være sammen med dig,” fortsatte hun. Hun tøvede ikke denne gang. “Altså… rigtigt. Ikke bare det derinde. Men fordi jeg vil.”
Ordene hang mellem dem, men de føltes ikke farlige. Bare ærlige.
Mikkel nikkede langsomt. “Det vil jeg også.”
Han tog hendes hånd, stille og uden at gøre noget stort ud af det.
Hun klemte den let.
“Skal vi tage et glas vin mere?” spurgte han.
Emma smilede og rystede svagt på hovedet.
“Nej… jeg tror ikke, det er det, jeg har mest lyst til.”
Erotiske noveller skrevet af Emma2002Historien er rettet af Emma2002 Stem på historien
10
10333