Til dig. Du ved selv, hvem du er, når du læser beskrivelsen – og jeg undskylder, at du igen er blevet brugt som en del af mit fantasiunivers.
Jeg orker ikke at høre efter i samfundsfag i dag – det er dræbende kedeligt. Noget om Danmarks bruttonationalprodukt. Eller måske er det i virkeligheden min samfundsfagslærer, som jeg ikke gider.
Jeg har haft nogle skønne stunder sammen med ham i weekenden. Men jeg gjorde det fuldstændig klart i søndags, at det ikke bliver til mere. Jeg trænger til en ny jagt… Og til en ny mand.
Jeg sukker og finder mine lille sorte bog frem. Jeg ved, at mine klassekammerater er nysgerrige på den – men de aner ikke, hvad den i virkeligheden indeholder – og jeg ville aldrig fortælle dem det. Hvis én af dem skulle finde den og kigge i den, ville de sikkert ikke fatte indholdet alligevel. Jeg smiler for mig selv, mens jeg kigger den igennem. Her er side efter side med mine mænd. Ingen navne – det er i virkeligheden ikke vigtigt. Men deres profession, datoer, interesser tegnet som små figurer – og hvilken form for sex, som vi har haft. Sidstnævnte er skrevet i koder – med pile og geometriske figurer. Der er selvfølgelig også filnavnene på mine optagelser.
Jeg bladrer igennem alle siderne – og kommer til min idé-side. Siden, hvor jeg lister de mænd, som jeg absolut godt kunne tænke mig at komme lidt tættere på – på ét eller andet tidspunkt. Der er ingen, der frister. Jeg sukker. Vores havemand er dog ganske pæn – men ham vil jeg hellere gemme til midt på sommeren.
Jeg kan mærke, at jeg trænger til en mand, der er vant til at bruge sine hænder. Jeg skal bare lige have fundet den helt rigtige… Jeg bruger de sidste 5 minutter af timen på at fantasere om en stærk mand, der kan tage mig godt og grundigt.
Det ringer ud – heldigvis. Jeg har lovet min veninde at gå med hende over i havecenteret. Det ligger ikke så langt fra skolen. Jeg interesserer mig ikke for planter – men hun elsker dem og har sit værelse fyldt med dem. Åbenbart har havecenteret fået en ny form for orkidé hjem, som hun bliver nødt til at få fat i, før den er udsolgt. Jeg sukker igen. Jeg kan mærke, at jeg virkelig er rastløs.
Havecenteret viser sig dog at være en positiv overraskelse. Her virker det som forår, selv om vinteren knap har sluppet sit tag endnu. Der er rækker med smukke farvestrålende blomster og små spirer. Heldigvis er der også skilte. Primula, krokus, påskeliljer… Mod min vilje bliver jeg faktisk lidt optaget af dem. Jeg kan se, at min veninde skjuler et lille smil. Hun går indenfor for at finde sin orkidé – og jeg går langsomt videre og kigger på de små spirer og planter, mens jeg længes efter forår. Og en ny mand…
”Kigger du efter noget bestemt”? Stemmen er ru og dyb.
Jeg kigger op og mine øjne møder grønne øjne, smilerynker og et velplejet skæg. Brede skuldre og barkede hænder – og den perfekte alder: lige omkring 50, vil jeg gætte på. Jeg behøver ikke at tænke mig om – du skal absolut være mit næste bytte – og jeg glæder mig allerede.
”Jeg tror faktisk lige, at jeg fandt det”, smiler jeg og rækker ud efter den første den bedste plante, som jeg kan få fat i. En hyacint. Duften fra den blålige blomst er fuldstændig berusende.
”Du er måske forelsket”? Du smiler ned til mig. Jeg kigger lidt undrende op på dig, mens du forklarer, at hyacinter på blomstersprog står for en ny spirende kærlighed.
Jeg kigger ned på hyacinten og så op på dig igen – forelskelse er for fjolser, men det fortæller jeg ikke dig. Jeg smiler bare lidt hemmelighedfuldt. Du er måske en romantiker – godt at vide. Jeg kan helt sikkert bruge den oplysning til noget på et tidspunkt.
Min veninde kommer ud med en lille orkidé i favnen. Jeg kan ikke umiddelbart se noget specielt ved den. Hun ser til gengæld undrende ned på min hyacint.
”Den duftede godt”, undskylder jeg mig. Hun kigger på mig og griner.
”Eller måske var det ejeren af havecenteret, der trak lidt i dig – og duftede godt”?, driller hun og fortsætter: ”Han ved seriøst meget om blomster – og han er virkelig sød… og nyskilt”. Hun blinker til mig.
Jeg smiler for mig selv. Nyskilt. Ikke så meget udfordring i det – men du er så lækker, at det ikke betyder så meget. Blomster er til gengæld ikke min spidskompetence.
Da jeg kommer hjem, stiller jeg den lille blå hyacint i mit vindue. Dens duft spreder sig i hele mit værelse. Jeg åbner min sorte bog og starter en ny side, hvor jeg skriver de sparsomme oplysninger om dig.
Jeg tegner en lille stiliseret blomst. På forrige side ved min samfundsfagslærer er der tegnet en lille flaske vin. Jeg håber, at denne jagt vil vise sig at være en smule mere udfordrende end den sidste. Det var næsten for let.
Jeg trommer lidt med fingrene på bogen – og tænker mig godt om. Blomster… Jeg går ud i vores have. Det er koldt – men jeg kan se, at flere små spirer er begyndt at komme op af jorden hist og her. Ikke noget, som jeg har lagt mærke til før – men de må være et sikkert forårstegn. Jeg genkender flere af de små spirer fra havecenteret. Disse er dog mindre.
Helt ærligt, så er vin så meget lettere at have med at gøre end blomster. Men det er en udfordring – og jeg elsker udfordringer. Jeg går indenfor og bruger resten af min aften på at google forårsblomster og løgplanter. Efter et par timer har jeg forholdsvis godt styr på kendetegnene på de mest almindelige planter.
Videre til dig. Jeg finder dit navn ved havecenteret i CVR-registeret – og samme ombæring tjekker jeg også regnskaberne for de seneste par år. Det ser ganske fint ud. Men ingenting, som jeg kan bruge.
Så forsøger jeg at finde dig på de sociale medier. Der er absolut intet at komme efter. Jeg bider mig i læben. Ingen Facebook, ingen Instagram… Det er absolut en streg i regningen. Hvem er ikke på de sociale medier? Jeg googler i stedet din adresse – og finder dit navn sammen med et par andre. Måske dine børn?
Jeg beslutter mig hurtigt for, at jeg ikke vil se efter dem. Ikke endnu. Navnene siger mig ikke noget – men jeg kunne jo kende dem fra fester eller andet. I stedet kan jeg mærke, at min mave bobler over, at jeg næsten intet ved om dig. Det er som at starte på et helt blankt stykke papir – alt er muligt. Og alt bliver måske muligt. I hvert fald, hvis jeg skal have noget at sige – og det har jeg oftest.
Resten af dagen går med tanker – uden at jeg alligevel finder den helt rigtige indgangsvinkel til dig. Men lige inden jeg falder i søvn, får jeg den perfekte idé. Jeg bliver med ét lysvågen – min idé er fræk, påtrængende og absolut ikke noget, som jeg har prøvet før. Jeg bliver nødt til at prøve.
Dagen efter står jeg op og tager et par cowboybukser og en stram t’shirt på. Og selvfølgelig en jakke. Jeg har sat mit lange lyse hår op i en sjusket knold – og bortset fra lidt mascara, har jeg ingen makeup på. Jeg ser ganske naturlig ud – og det er hele pointen.
Efter de første par timers kedelige undervisning i matematik, smutter jeg. Jeg har en idé om, at der vil være færre mennesker i havecenteret om formiddagen – og jeg har brug for at være alene eller næsten alene med dig for at kunne charmere mig ind på dig.
Min veninde kigger efter mig, da jeg går og blinker til mig. Hun har helt sikkert en idé om, hvor jeg skal hen. Det er koldt udenfor – og jeg kan mærke, at mine brystvorter bliver stive af den korte tur fra skolen og over i havecenteret. Det gør nu absolut ikke noget. Måske kan det endda vise sig at være en fordel.
Jeg får hurtigt øje på dig. Du står og pusler om nogle små spirer, der vokser i gule urtepotter. Jeg mærker en pludselig ømhed overfor dig – men kaster hurtigt følelsen væk. Den er meget ulig mig – og den har ingen plads eller berettigelse til at skulle være indeni mig.
Da du får øje på mig, smiler du. Dine tænder er en smule skæve – og det er virkelig charmerende. ”Så tag dig dog sammen”, hvisker den hårde stemme indeni mig. ”Charmerende… I guder”….
Jeg sætter mit mest uskyldige ansigt op – lige nu er jeg den stille, tænksomme og romantiske pige. Og så går jeg hen til dig.
”Kan jeg hjælpe dig med noget”? spørger du.
Jeg bider mig i læben, før jeg forsigtigt spørger: ”Altså… Hvis man nu er forelsket og gerne vil fortælle det med blomster… til en fyr altså…” Jeg smiler forsigtigt op til, før jeg fortsætter: ”… hvilken blomst kan man så bruge”?
Du smiler ned til mig – men inden du når at sige noget, fortsætter jeg: ”Det er måske også bare lidt dumt…”
”Det er ikke dumt”, dine grønne øjne glimter; ”Lad os se, om vi kan finde det helt rigtige”…
Du ser dig omkring, rører dit skæg på en tænksom måde – og går så beslutsomt ind i plantecenteret.
Herinde er der blomster overalt! Jeg kan ikke lade være med at blive en smule overvældet af al frodigheden herinde. Forskellige grønne farver og former overalt. Her og der er der også farvestrålende blomster – men jeg kan instinktivt bedst lide alle de grønne blade.
Du går hen til en lille hylde og tager forsigtigt en lille urtepotte frem. Den er fyldt med små grønne hjerter – og jeg kan ikke lade være med at kigge på den.
”Conophytum bilobum”, siger du – og kigger kærligt ned på de små hjerter; ”Også kaldet levende sten. Det er en form for sukkulent, så den kræver meget lidt pasning – kun en smule vand af og til. Den skal dog holdes ude af middagssolen”.
Jeg rækker hånden frem og tager urtepotten ud af dine hænder.
”Den er fuldstændig perfekt. Tusind tak”, siger jeg med et stort smil.
Det var del 1 af min plan – og sikkert den letteste.
”Du har måske scoret din kone i sin tid med sådan en her”? spørger jeg med et lille skævt smil, mens du pakker den lille plante ind.
”Næh”, siger du og fortsætter: ”Min kone… ekskone er ikke så meget til planter”… Du ser en smule trist ud, da du siger det.
”Det er jeg ked af at høre”, siger jeg medfølende og fortsætter; ”Jeg håber ikke, at det er alt for ensomt alene”… Jeg bider mig igen i læben for at se lidt usikker ud.
”Det er fint”, siger du og smiler; ”Jeg har en masse gode venner. I aften er jeg dog alene – jeg skal lave regnskaber”. Du himler med øjnene, mens du siger det.
Bingo. Det var del 2 af min plan. Jeg smiler til dig og tænker, at du ikke kommer til at lave mange regnskaber i aften.
”Held og lykke med denne”, siger du og rækker mig den lille urtepotte. Jeg smiler til dig.
Jeg kunne tage tilbage til skolen – men jeg tager i stedet direkte hjem. Der er fordele ved at være rektors datter – man får sjældent fravær…
Min veninders ord giver genlyd i mit hoved: ”Han er virkelig sød”… Måske er du for sød? Jeg ryster på hovedet af mig selv. Du er en mand, som jeg gerne vil have sex med. Intet andet. Men jeg mærker alligevel en lille ukendt følelse af tvivl.
Denne gang er aftenen svær at planlægge. Jeg aner ikke, hvem du er – bortset fra, at du godt kan lide planter. Men det er en del af udfordringen. Igen vælger jeg en helt neutral påklædning – bortset fra det lyserøde blondeundertøj. Jeg regner ikke med, at du bliver svær at lokke med på mine idéer. Få mænd kan stå for mit lange lyse hår og store brune bambi-øjne.
Lige omkring kl 20 står jeg foran dit hus. Det ser ud til at være bygget i 40erne. Lyset strømmer ud af vinduerne og giver det en hyggeligt og hjemligt skær. Jeg går forsigtigt op af trappen og ringer på. Jeg har den lille urtepotte med de grønne hjerter i hånden. Jeg ved ikke præcis, hvad jeg vil sige, når du åbner døren. Måske skal jeg lade være med at sige noget?
Døren går op – og der står du med bare fødder og en halvåben skjorte. Det giver et lille gib i mig. Du er mere lækker, end jeg havde regnet med. Musklerne svulmer på det stykke af din overkrop, som jeg kan se under skjorten. Jeg siger ingenting – men rækker dig den lille urtepotte. Du kigger først forvirret på den – og så ned på mig. Jeg bider med vilje i min underlæbe – og du sætter i et stort grin.
”Du er ikke så lidt fræk”, mumler du og smiler til mig; ”Kom med indenfor”…
Et kort øjeblik bliver jeg forvirret, da jeg går ind. Her er planter og grønne farver overalt – ganske som på plantecenteret. Store og små urtepotter mellem hinanden – og store og små grønne blade overalt.
”Jeg er lidt nørdet”, smiler du og kigger ned på mig; ”Og jeg bliver jo nødt til at kende hver eneste plante for at kunne vejlede om dem”. Jeg nikker bare. Ved stadig ikke helt hvad jeg skal sige – hvilket er meget ulig mig.
Du går ind i stuen, og jeg følger efter. På bordet ligger der en lommeregner, et par runde briller og en stak papirer. Dine regnskaber. Jeg sætter mig i sofaen, mens du placerer den lille urtepotte med hjerterne på en hylde ved siden af vinduet.
Så sætter du dig ved siden af mig.
”Jeg er meget smigret”, siger du; ”Men du er alt for ung for mig”… Du kigger mig lige ind i øjnene, da du siger det; ”Men vi kan snakke lidt”…
”Jeg kan bedst lide mænd, der er lidt ældre end mig selv”, ryger det ud af mig; ”De kan bedre give mig, hvad jeg gerne vil have”. Jeg lægger en hånd på dit lår. Du kigger kort på min hånd og fjerner den så. Din hånd er varm. Jeg bider mig i læben. Dette bliver måske sværere, end jeg havde regnet med.
”Nu ved jeg jo ikke præcis, hvad du vil have…. Men det kan jo være, at jeg er anderledes, end du regner med”, siger du stille og kigger væk.
Okay, nu bliver jeg for alvor nysgerrig. Hvilken hemmelighed gemmer du på? Hvad er der under alt det søde?
Jeg får en pludselig trang til at fortælle dig om mig. Og mine mænd… Der er et eller andet over dig, som gør, at jeg får lyst til at betro dig ting. Måske er ærlighed i virkeligheden vejen frem med dig? Jeg har aldrig været helt ærlig overfor en mand før. Jeg har ikke haft lyst til det. Det skræmmer mig, at jeg nu har lyst til at betro dig mine hemmeligheder.
Jeg bider mig i læben, og så bøjer mig ned og tager den lille sorte bog frem fra min taske. Jeg rækker den frem mod dig. Mine hænder ryster lidt. Du tager spørgende imod den – og bladrer lidt i den. Da du kommer til den sidste side med dig selv, spærrer du øjnene lidt op – som om noget er gået op for dig.
”Erobringer”… mumler du; ”Hvorfor viser du mig denne her”? spørger du så.
Jeg kan ikke helt finde de rigtige ord – men jeg forsøger at forklare dig om mændene. Om hvad de kan give mig, som fyrene på min egen alder ikke kan. Om optagelserne. Du lytter. Stiller af og til et spørgemål og kigger ellers bare på mig med nysgerrige, grønne øjne.
”Hvor mange kender til det her”?, spørger du så.
”Ingen”, siger jeg stille; ”Selv om min bedste veninde har en idé om det – hende med orkidéen”. Jeg kigger på dig og mærker en hel ny følelse. En følelse af sårbarhed. Følelsen har været gemt væk længe.
”Jeg kan ikke… give dig de her ting”, siger du så; ”Det er simpelthen ikke mig”. Du holder en lille pause, før du fortsætter: ”Men jeg kan vise dig, hvad der er mig. Jeg advarer dig; der er en god chance for, at jeg skræmmer dig”… Det sidste siger du med et glimt i øjet. Jeg mærker en spirende lyst. Uanset hvad du vil vise mig… Er dette din hemmelighed?
”Og din telefon bliver i tasken”! Du siger det meget bestemt. Jeg nikker bare.
Du går ud i køkkenet – og jeg følger efter. Her er der knap så mange store planter – til gengæld har du en stor samling af noget, der ligner krydderurter. Du går hen til et skab og tager to store glas ud. Så fylder du dem med vand og beder mig om at drikke det ene. Selv drikker du det andet. Jeg forstår ingenting. Vand?
Da glassene er tomme, fylder du dem én gang til og beder mig drikke endnu et glas vand. Jeg ender jo med at blive totalt tissetrængende af al den her vand…
Noget går pludselig op for mig. Jeg kigger på dig. Du ser ned på mig med et glimt af lyst i øjnene. Urinsex? Jeg ved ikke, hvorfor jeg ellers skulle drikke så meget vand. Det kan jeg jo ikke. Jeg ved intet om det. Jeg kan jo ikke tisse på dig – og lade dig tisse på mig. Det er mærkeligt. Alligevel mærker jeg den spirende lyst fra før.
”Er du skræmt”? hvisker du, mens du kigger ned på mig. Jeg ryster trodsigt på hovedet.
”Du kan stadig nå at gå”, siger du og kigger mig direkte ind i øjnene. Jeg ryster igen på hovedet. Normalt er det mig, der sætter dagsordenen – med dig er det helt anderledes. Jeg aner ikke, hvad jeg går ind til. Jeg har ikke haft en chance for at sætte mig ind i det. Dette er på alle måder slet ikke, som jeg forventede denne aften. Pludselig føler jeg mig som dit bytte. Rollerne er ændret. Og jeg kan stadig nå at gå… Men jeg har ikke lyst til at gå.
”Jeg skal tisse”, mumler jeg. Du sætter et stort smil op, tager mig i hånden og fører mig op af en trappe. Du åbner den første dør, som vi kommer til – og genner mig ud på et kæmpestort badeværelse.
”Toilettet er der”, siger du og peger, mens du begynder at knappe de sidste knapper i din skjorte op. Du trækker den ned over dine brede skuldre og smider den over håndvasken. Så stiller du dig med armene over kors og kigger på mig.
Selvfølgelig kan jeg tisse, mens du er herinde. Jeg har gjort så meget andet med andre mænd – men dette føles bare meget…. intimt. Jeg hiver op i min kjole og trækker trusserne ned, hvorefter jeg sætter mig på toilettet. Jeg kigger på dig, mens jeg mærker, hvordan min blære bliver tømt og det risler ned i toilettet.
Du begynder at gnide på bulen i dine bukser. Det ser fristende ud. Jeg har lyst til, at du skal hive mig op, bøje mig hen over håndvasken og bare tage mig. Men det kommer ikke til at ske. Du har gjort det klart, at dette er på dine præmisser og med dine lyster. Og at jeg har muligheden for at gå – ikke at jeg nogensinde ville gøre det. Jeg er alt for tændt.
Jeg tørrer mig – og i stedet for at trække trusserne op, lader jeg dem falde ned på gulvet. Du kigger ned på de lyserøde blonder. Jeg er næsten ved at komme til at grine – af alle ting, som jeg kunne have forestillet mig om i aften, ville det ikke være dette. Det her er så bizart og anderledes.
”Kom herover”, mumler du. Jeg går over til dig. Du trækker forsigtigt min kjole over mit hoved – og slipper mine bryster ud af den lyserøde bh. Du kigger på mig og bøjer dig så ned og tager den ene brystvorte i munden. Jeg er så tændt. Lige nu har jeg lyst til at gøre alt med dig. Alt for dig. Tanken skræmmer mig. Jeg har aldrig haft det sådan her før.
Du rejser dig op og holder øjenkontakten med mig, mens du knapper dine bukser op. Din pik springer nærmest ud af sig selv. Den er lang og er omkranset af en lille smule lyst hår. Jeg kan slet ikke lade være med at stirre på den. Du tager mig i hånden og fører mig hen til en stor brusekabine.
”Min tur”, hvisker du – og fører min hånd ned mellem dine ben. Jeg tager om din pik – den er så stiv. Jeg kan ikke lade være med at bevæge hånden lidt frem og tilbage og virkelig forsøge at mærke dig. Du vil passe perfekt ind i min mund.
Så tisser du. Jeg kigger fascineret på den gennemsigtige stråle, der kommer ud. Det er mig, der styrer, hvor du tisser. Inden jeg ved af det, har jeg stukket min hånd ind i strålen. Det er så varmt. Du kigger på mig – næsten som om du vil give mig lov.
Jeg sætter mig ned og lader det sidste af varmen fra dig ramme mine bryster. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det er forbudt, intimt… og det gør mig så våd. Mine øjne møder dine, mens jeg tager din pik i munden. Jeg kan smage nogle få dråber af din urin, der blander sig med en enkelt lille dråbe præsperm. Jeg tager dig så langt ind, at jeg kan mærke dig nede i min hals.
Mine inderlår er våde af mine egne safter – og det våde på mine bryster er blevet køligere. Mine brystvorter stritter – og jeg har så meget lyst til dig. Lysten blander sig med en anden følelse: Jeg skal tisse igen.
”Jeg skal”… mumler jeg med din pik halvt inde i min mund. Du kigger ned på mig og smiler til mig.
”Hold dig endelig ikke tilbage”, siger du og kigger lystent ned på mig. Jeg tager din pik langt ind i munden igen – og så giver jeg efter. Jeg kan mærke den varme stråle, der kommer ud af mig. Og jeg kan ikke lade være med at sukke af nydelse.
Du sætter dig ned på knæ i øjenhøjde med mig. Så kysser du mig dybt. Dit skæg kilder. Din ene hånd er gået på opdagelse mellem mine ben – og ganske langsomt tager du dine fingre op til din mund for at smage på mig. Jeg kigger på dig med store øjne. Du kysser mig igen – og jeg smager mine egne safter blandet med en lille smule urin. Jeg har aldrig forestillet mig, at det ville være så frækt.
Du kysser mig og læner mig så langt bagover, at jeg ikke har andre muligheder end at lægge mig ned på ryggen. Gulvet er hårdt at ligge på, men det er varmt. Jeg lukker øjnene – og pludselig er din mund mellem mine ben. Du labber mine safter i dig – og din tunge er overalt. Jeg stønner højt.
”Sådan her skal du tisse på et tidspunkt”, mumler du så lavt, at jeg er i tvivl om, om jeg overhovedet hørte rigtigt. Tanken ville normalt på ingen måde tænde mig – men lige nu er jeg næsten ked af, at jeg ikke kan tisse igen og give dig nydelsen og varmen fra mig.
Så lægger du dig over mig – spreder mine ben endnu mere og lader din pik pege lige imod det sted, hvor jeg allerhelst vil mærke den lige nu. Jeg sitrer og skælver. Jeg vil så gerne mærke dig indeni mig. Langsomt trænger du ind i mig. Du holder øjenkontakten med mig, mens du bevæger dig næsten helt ud af mig – og så ind igen. Om og om igen. Hvordan vil det mon føles, hvis du tisser nu? Jeg lukker øjnene og forsøger at forestille mig den varme følelse indeni mig.
Jeg er så tæt på at komme. Min krop har bygget op til et jordskælv her på gulvet, da du pludselig trækker dig ud. Jeg kan ikke lade være med at jamre mig højt. Jeg trænger så meget til at komme. Du skal jo ikke stoppe nu?
Du rejser dig og begynder at trække dine bukser op. Jeg er så frustreret. Jeg ligger nøgen med spredte ben – og så stopper du bare? Jeg sætter mig forvirret op. Du giver mig et hurtigt kys.
”Du finder selv ud, ikke?” Lige da du går ud af døren, tilføjer du: ”Du kan jo kigge forbi i morgen aften igen”…
Jeg sidder lidt, før jeg samler mit tøj sammen og tager det på. Så går jeg ned af trappen og smækker døren hårdt efter mig. Jeg er frustreret og sur, da jeg går hjem. Og stadig vanvittig tændt og måske lidt flov over, hvor meget du formåede at tænde mig med dine lyster.
Da jeg kommer i min seng, nyder jeg duften af den blå hyacint, mens jeg finder min dildo. Den glider let ind, og mens jeg bevæger den, forestiller jeg mig, at du står foran mig og at din varme stråle af urin rammer mig. Jeg kommer med et skrig – men føler mig stadig uforløst og frustreret.
Først da jeg skal til at sætte min telefon til at ringe til i morgen, opdager jeg, at min taske med telefonen stadig ligger hos dig. Det samme gør min lille sorte bog. Jeg bider mig i læben.
Jeg bliver nødt til at tage imod din invitation. Jeg bliver nødt til at se dig igen.
Erotiske noveller skrevet af Passiona