Ved første øjekast ser villaen tom ud, men Marie ved bedre. Hun fortsætter omkring hundrede meter længere frem og rundt om hjørnet. Diskret. Så hun ikke holder på selve Strandvejen. Det er en solrig tidlig forårsdag, men det er koldt. Hendes frakke er knappet helt op til halsen. Det er lidt svært at gå hurtigt med de høje hæle. Hun er nervøs.
Lidt.
Men hvem ville ikke være det?
Hun har gjort sit hjemmearbejde. Hvilket ikke er helt nemt for Hansen er vist ikke hoppet på det der med sociale medier. Men så vidt hun har kunnet se, er han den eneste, der er tilmeldt på adressen. Hun har selv set mærket på hans ringfinger. Der hvor ringen engang sad. Lidt for stramt, åbenbart. Ingen havelåge. Kun brede, lave trappetrin op til huset der er moderne og i flere forskudte plan og utvivlsomt arkitekttegnet og svinedyrt. Lave, stedsegrønne buske.
Hun ringer på og når at tænke om der mon stadig er folk der har tjenestefolk. Hvis der er nogen der har råd i dag, må det være en som Hansen.
”Ja?”
Han lyder irriteret, da han nærmest flår døren op. Som en, der er blevet forstyrret, netop som risengrøden skal på bordet.
”Er det dig?”
Han læner sig op ad dørkarmen. Ser lidt mindre bister ud, men ikke ret meget. Hvor gammel mon han er?
Måske 50, men det kan sagtens snyde. Han må være den sidste mand under 60, der ikke tager konsekvensen af at få måne og bare barberer resten af. Det er jo stålgråt alligevel.
”Har Olsen sendt firmaets yngste stud. merc. i et sidste desperat forsøg?” siger han og læner sig op ad dørkarmen.
”Det...er helt min egen ide” siger hun og kan til sin store irritation mærke at hun rødmer, og jeg er altså færdig, så…”
”Hvornår?”
Spørgsmålet kommer som et dolkestik. Det her går ikke helt som hun har regnet med.
"I...sommers…."
Marie læner sig op ad ydersiden af samme dørkarm. Der er højst 15 centimeter mellem deres ansigter. Hun kan lugte rødvin i hans ånde.
”Skal du ikke hjem og lave mad til manden?”
”Altså…”
Det er tæt på at hun falder for den. Bider på krogen. Lader sig provokere. Hun tvinger sig selv til at smile. Hun sætter tasken med computer og diverse kontraktudkast fra sig.
”Det er jo kun få detaljer der skiller os ad, så...UHHH!”
Han griber pludseligt fat i hendes frakke. Trækker hende ind i entréen. Eller forstuen. Med mindre det hedder en hall, selvom trappen fører ned til næste plan. Hansen holder stadigvæk fast i hendes frakke. Øverst oppe. Lige over den øverste knap. Det er for intimt. Bortset fra at hun er kommet for at forføre ham. Hvis det skulle blive nødvendigt.
”Hvad tid skal du være hjemme?”
”Det...bestemmer jeg faktisk selv…”
Hun folder armene over brystet.
”Og du vil virkelig have ordnet den kontrakt, frøken Marie?"
”Ellers ville jeg jo nok ikke være kørt helt herop….”
Hun er forførersken. Det bør hun være. Det er sådan hun har forestillet sig det. Hun er på hælene. Det kan hun godt mærke.
Det andet….
Det andet bør forblive en mørk fantasi.
”Ved Olsen noget om det her?”
”Naturligvis ikke!"
Hvor er hendes selvsikkerhed blevet af?
Egentlig har hun forestillet sig at det andet skulle foregå under helt anderledes omstændigheder. I helt trygge rammer. Med en partner hun kender godt. En hun har kendt længe.
”Selv hvis vi mødes på halvvejen, får jeg svært ved at tjene noget særligt på det...Det bør i da kunne regne ud…”
Han flytter hånden. Holder om hendes hage. Tvinger hende til at se på ham. Det bliver han ikke kønnere af. Hun kan mærke en enlig dråbe sved langsomt løbe ned langs hendes ene side.
”Men...du får jo eneret på den nye model der kommer til august…".
”Hvis den kommer til august…"
”Det gør den...Jeg så en præ-production version i formiddags...UHHH!”
Han lægger ganske ugenert sin anden hånd der hvor han gætter hendes barm befinder sig under flere lag tøj. Han gætter ret godt.
”Den...bliver billigere at producere, men du behøver jo ikke at sænke prisen…".
Marie tager sig sammen. Begynder at åbne frakken. De nederste knapper først. Det sker der vel ikke noget ved. De snakker jo forretninger.
”Du bliver eneforhandler i EU…".
”Ikke hele verden?...Der kan jo sagtens være nogen der sælger deres anlæg…”
”Når først anlægget er oppe at køre, koster det en formue at flytte det….Det er jo ikke ligefrem noget man lige køber på Facebook markedplace, vel?…
”Hvad siger din mand til det her?”
Hansens ene hånd glider ind under hendes frakke. Rundt om hendes talje. Hans ene hånd ælter hendes ene balle.
”Kommer det sagen ved?”
Hun gør et hæderligt forsøg på at lyde mere sej end hun egentlig er. Med lidt held, er hendes eksmand og hans bøvede venner ved at flytte hans ting ud af lejligheden på Frederiksberg netop i disse sekunder.
”Så den lille frøken Marie prøver at spille hårdkogt….”
Hansen minder hende om ham den lede fra ”Taxa”. Slet ikke hendes type. I hvert fald ikke på den måde. Hendes frakke er helt åben nu. Hvor skal hun så gøre af sine hænder?
”Men….Er den lille frøken Marie virkeligt hårdkogt?”
Hun lægger hænderne på hans hofter. Prøver at holde lidt afstand mellem dem. Halvhjertet. Hun VIL have den kontrakt. Bonussen, prestigen. Selv måden hun skaffer den i hus. Når nu hun ikke kan pisse over kors med mændene i sejlklubben, eller hvor typer som Hansen nu holder til når han holder fri.
”Er du gammel nok til at give slip, lille tøs?”
”Jeg er altså...27!” nærmest gisper hun.
”Tør du, lille tøs?”
Han tester hende. Det er hun udmærket klar over. Det er nu hun skal lade sit blik flikke hvorefter hun blidt, men bestemt skal gøre sig fri.
”Det er meningen at du skal sige til eller fra...Når nu du ikke tør alligevel….”
Om to minutter kan hun sidde i sin Mini igen. Uden kontrakt, uden rigtigt at have noget sted at tage hen, før Henrik, hendes eks, og hans bøvede venner har flyttet hans ting fra lejligheden.
”Der kommer sikkert ”vild med dans” eller sådan noget...Det er nok mere din stil…”
Han puffer døren i med foden. Hendes taske og pc må blive udenfor.
”Du...kan få 54 procent, Hansen….Det er så langt vi kan strække os….”
Hvilket ikke er helt rigtigt. Hendes chef, Olsen selv, har nævnt 60%, men det er den absolutte smertegrænse.
”Hvad får jeg til gengæld, frøken Marie?”
”Hvad...havde du forestillet dig?”
Hun lader frakken glide halvt af. Skyder barmen frem. Hansen vil være den første nye mand i næsten syv år.
”UHHH!”
Han lægger en hånd mellem hendes ben. Godt nok har hun en stram nederdel på, men alligevel!
Syv lange år med Henrik og hans efter-skema-sex.
”Jeg beholder dig nogle timer…”
”Ahhh!”
Marie spekulerer på om mænd på hans alder mon kan mere end en enkelt gang. Sikkert ikke, med hendes held med mænd.
”Hvor mange timer er...nogle timer?”
”Fem!”
”AHHH…”
Han åbner den jakke hun har på indenunder frakken. En meget mørkegrå blazer. Hun har kun en sort bh på under den.
”Og vi lægger fem timer til hver gang du kommer, frøken Marie…”
”Ahhh!”
Hun er vant til at den slags højst tager en halv time på en god dag. Hun lader frakken glide helt af skuldrene. Kan hun overhovedet huske hvornår Henrik sidst har givet hende orgasme?
Var det i Thailand eller måske i hans forældres sommerhus og hvis det var det, så var det kun fordi hun fandt det ophidsende at hans søster og alle hendes børn sov på den anden side af en tynd bræddevæg.
”Jeg...kommer altså ikke så nemt…"
”Det er noget jeg bestemmer, frøken Marie…"
”AHHH…”
Er der en ukendt fysisk lov, der forhindrer hende i at være blot nogenlunde cool?
Hun lader frakken glide helt af. Hun kan høre hendes nøgler rasle, idet de rammer gulvet.
”Så..skal vi lige ordne...papirerne?”
”Stoler du ikke på mig, frøken Marie?”
”Jo, men…”
Hun vender sig om og åbner døren. Straks er hans hænder på hendes hofter, mens han gnubber sit skød mod hendes røv. Hun får fat i tasken. Får den ind i huset. Føler sig lidt lettet over at høre låsen smække blidt i.
”Undrer du dig ikke over at firmaets yngste får ansvaret for at hale kontrakten hjem?"
”Det er vel fordi jeg er den bedst kvalificerede…”
”Jeg har handlet med Olsen i mange år….”
”Skal vi lige...se på kontrakten…. ”
”Han kender mine svagheder….”
Hun retter sig op. Alle normale mennesker ville for længst have skubbet ham bort. Men det er ikke alle mennesker der får mulighed for at kneppe sig til en kontrakt til mange millioner!
Hansen åbner den ene af knapperne i hendes blazer. Hans varme, blide hånd glider over hendes maveskind.
”Olsen ved at mit svage punkt er slanke brunetter….”
Marie drejer hovedet lidt. Han kysser blidt siden af hendes hals. Klokken må være cirka fire, fredag eftermiddag. Med lidt held og måske lidt skuespil, kan hun være hjemme i sin dejligt halvtomme lejlighed i aften.
”Har du slukket din telefon?”
”Næh…”
”Så gør det, tøs…”
Han får åbnet hendes blazer helt. Hun fisker sin telefon frem fra inderlommen. Åbner den. Går ind i indstillinger.
”Den skal slukkes helt, frøken Marie…”
”Ahhh!”
Hun tøver. Måske to sekunder. Hun ved hvor han bor. Ved ret meget om ham. Hun går tilbage i menuerne. Slukker så sin telefon. Det får hende til at føle sig en lille smule svimmel. Hun lægger telefonen på et lille skab der står ved siden af døren.
”Det var flot…”
Hans stemme er rolig og lidt overlegen. Den slags toneleje som folk der er vant til at få deres vilje har. Og som kan være pokkers irriterende.
”Ved du hvad jeg tror?
”Næh…” stønner hun. Hun holder forsigtigt om hans håndled, mens han åbner hendes nederdel. Ingen fumlen. Den gamle ulv har ikke glemt hvordan man gør den slags.
”Jeg tror at du har håbet på at det her vil ske...Frøken Marie…”
Nederdelen er åben nu. Selvom den er stram, glider den ned langs hendes ben. Hun træder fri af den. Uden at snuble, men ikke helt så elegant som hun nok har ønsket. Hun har selvsiddende strømper på. Sådan lidt gammeldags. Eller bare lidt konservativt.
”UHHH!”
En af hans hænder søger ned i hendes trusser. Måske er det en fejl at hun er helt glat. Måske ville folk fra hans generation foretrække hende mere naturlig, men der trækker hun altså grænsen!
Hun læner sig bagud. Op ad ham. Det hele foregår helt anderledes end hun havde planlagt. Det var jo meningen at hun skulle være i kontrol.
”UH!”
Hans fingre er blide. Varme og rolige. Hun mærker hvordan han forsigtigt skiller hendes skamlæber. En fingerspids glider langs revnen, uden at trænge egentligt ind.
”Frøken Marie kan vist lide sin nye rolle….”
”Uhhh…”
”Hvad er det for et svar?”
”Det...er nyt...Anderledes….AHHH!…”
Hun kan selv høre hvordan hendes stemme dirrer på den mest irriterende måde. Så glider en finger indenfor. Hun er alt for våd!
Det er hendes egen mening. Hun tænder jo slet ikke på den slags. Ikke sådan for alvor. Det er kun hendes fantasi der kan blive lidt avanceret og bestemt ikke hele tiden.
Hun er slet ikke den type der falder for mænd over halvtreds, med måne og strandvejsvilla. Hun synker.
Prøver at koncentrere sig.
Roden af hans finger berører hendes klitoris på den helt perfekte måde. Det må være held. Henrik har jo sjældent kunne finde den.
Hvor meget kommer hendes bonus egentligt til at blive på?
Er det nok til at hun skal ind og rette i forskudsopgørelsen?
”Ahhh….
”Er det rart, frøken Marie?
”Yes…”
Der er ikke nogen god grund til at hendes stemme er helt oppe i diskanten. Samt at den dirrer. Hun lyder som en kattekilling. Kan folk på¨hans alder overhovedet høre så høje toner?
”To fingre…” meddeler han. Som om hun ikke kunne mærke det!
Hun lukker øjnene. Hun holder om hans underarm med begge hænder nu. Hun trækker vejret hurtigt gennem den åbne mund.
Hans anden hånd holder om det ene af hendes bryster. Besiddende. Som om han rent faktisk ejer hende. Hvilket han ikke gør og aldrig kommer til at gøre. Kan sådan en som ham overhovedet mere end en eller to gange om ugen?
Hendes knæ truer med at give efter under hende.
”Det er vist godt….”
Hun bør hade ham!
Kun latterlige gamle narrøve taler sådan nu om dage!
”Den lille frøken Marie er vist glad for sin nye rolle….”
Hun ruller med øjnene. Godt nok er hun langt fra at være enig med dagens aggressive feminister, men der er trods alt en grænse!
”Som alle rigtige kvinder skal hun lære at kende sin plads….”
Han flytter sin arm. Lægger den omkring hendes hals. Væsentligt mere dominerende end hun er vant til. Henrik er jo ikke til den slags. Højst lidt bind for øjnene. Men han er jo historie nu.
”Hun skal lære at nyde sin plads….”
”Ahhh!”
Marie kæmper. Prøver at tænke på nuttede hundehvalpe. På hvad hun skal bruge resten af weekenden på. På skibskatastrofer og pludselig død.
”AHHH!”
Men det nytter ikke noget!
Det er pinligt!
”AHHH!”
”Kom den lille frøken Marie?”
Hun nikker. Er meget forpustet og ret udmattet. Der må være stress med i ligningen, for normal bliver hun ikke sådan her af en enkelt lille orgasme.
”Sig det!”
”Jeg...kom...vist….”
”Og hvad siger man så?
”Tak...Hr. Hansen…
Hun er sikker på at hun hader ham, lige i det moment..
Erotiske noveller skrevet af ortsal