Denne historie er en forsættelse af "Karl og mor på date", som med fordel kan læses først. God fornøjelse.
Kapitel 1:
Karl havde været væk på udveksling i 6 måneder, og hans hjemkomst var både spændende og nervepirrende. Han havde savnet sin mor, Eva, mere end han kunne beskrive, og tankerne om hende havde holdt ham vågen mange nætter. Nu stod han foran døren til deres hus, med en kuffert i den ene hånd og en buket blomster i den anden. Solens stråler faldt blidt på huset, og det varme lys badede forhaven i en gylden glød. Blomsterne langs indkørslen blomstrede i fuldt flor, og duften af lavendel og roser fyldte luften.
Døren åbnede sig langsomt, og Eva stod der, smilende og strålende, men også anderledes. Hendes mave var stor og rund, tydeligt gravid, og Karl kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Hendes tilstand var ikke til at tage fejl af; hun var meget gravid, og hendes mave havde en nærmest majestætisk størrelse. Hun bar en løs, blød bomuldskjole, der knapt nåede til knæene, og stoffet klæbede sig til hendes krop, fremhævede hendes nye kurver. Kjolen var lyseblå med små, hvide blomster, og den havde en dyb V-udskæring, der afslørede hendes fyldigere bryster. Ærmerne var korte og puffede, og stoffet var let gennemsigtigt, så man kunne ane konturerne af hendes bh og trusser under kjolen.
Han trådte frem mod hende. "Mor," sagde han med en dæmpet stemme, mens hans øjne gled over hendes forandrede skikkelse. "Du ser... wow, du ser anderledes ud. Det er så godt at se dig igen. Hvordan har... det været?" spurgte han forsigtigt, hans stemme var fyldt med bekymring og omsorg. "Jeg mener, du er blevet så stor."
"Ja, det er jeg," sagde hun med et skævt smil, mens hun lod sine fingre glide gennem hans hår. "Men det er jo ikke helt uden grund, vel?" antydede hun med et usikkert grin, hendes øjne glimtede med en blanding af nervøsitet og humor. Hun kiggede sig lidt nervøst omkring på gaden for at se, om der var nogen, der kiggede på dem. Solen kastede lange skygger over fortovet, og de få mennesker, der passerede forbi, så ud til at være opslugt af deres egne tanker. En ældre dame gik forbi med sin hund, og en ung mor skubbede en barnevogn foran sig. Ingen syntes at lægge mærke til dem, men Eva kunne ikke lade være med at føle sig lidt udsat.
Hun hviskede stille i hans øre, hendes stemme var lav og kærlig. "Karl, det er, hvad der sker, når man forfører sin mor i et bådehus," begyndte hun med en overdreven uskyldig tone. "Når du tømmer din sæd i din mors kusse, kan det ikke undgås, at noget smukt kommer ud af det." Hendes ånde kildrede mod hans øre, og han kunne mærke varmen fra hendes krop stråle gennem deres tøj. Karl lod sin hånd glide fra hendes mave op til hendes store, runde bryster, hans fingerspidser blide men insisterende. Han kunne mærke, hvordan hendes brystvorter blev hårde under hans berøring, selv gennem stoffet på hendes løse, lette kjole. Kjolens lette bomuldsmateriale gjorde det nemt for ham at fornemme konturerne af hendes struttende, kegleformede bryster. "Mor," hviskede han med en hæs, ophidset stemme, hans læber tæt ved hendes øre. Han lod sin hånd kærtegnende presse mod hendes bryst, gav det et lille klem, som fik hende til at komme med et ufrivilligt støn. Hendes øjne lukkede sig et øjeblik, og hendes læber adskilte sig i et stille suk af nydelse.
Karl trak sig lidt tilbage, men ikke uden at lade sin hånd hvile et øjeblik længere på hendes bryst, nyde følelsen af hendes varme krop under hans fingre. Han bøjede sig ned for at hente sin taske, og mens han rejste sig igen, sendte han hende et varmt, næsten drilsk smil. Han vendte sig om og gik forbi hende, men ikke uden at lade sin hånd strejfe hendes hofte en sidste gang, en blid påmindelse om hans tilstedeværelse. Eva stod tilbage med en blanding af længsel og lettelse i sine øjne, hendes krop stadig summende af den korte, men intense kontakt.
Han trådte ind gennem døren, med en følelse af spænding og lettelse. Han var endelig hjemme efter et år væk, og tankerne om at se sin mor, Eva, igen fyldte ham med varme. Han nåede knap nok at tage et skridt ind i entréen, før en høj råben fyldte rummet, "SURPRISE!" Karl stoppede op, overrasket og overvældet, da han så det store selskab samlet i stuen. Folk stod med brede smil og hævede glas, og festlige dekorationer hang overalt. Balloner i forskellige farver svævede i luften, og et stort banner med teksten "Velkommen hjem, Karl!" var strakt ud over væggen.
"Velkommen hjem, skat!" sagde Eva med en kærlig stemme, mens hun gik hen imod ham, "Vi har alle savnet dig så meget," svarede hun med en kærlig stemme. Hun tog hans hånd og førte ham ind i stuen, hvor gæsterne begyndte at komme hen for at hilse på ham.
Moster Anna og hendes mand Jens kom hen til dem, Anna med et varmt smil og Jens med sin sædvanlige arrogante attitude. Anna var iført en smuk, rød kjole, der fremhævede hendes fyldige former og store bryster, mens Jens bar en let krøllet skjorte og bukser. "Karl, det er så godt at se dig igen," sagde Anna med stille stemme og trak ham ind i et tæt kram. "Det har været alt for længe."
Eva stod tæt ved Karl og kiggede kærligt på ham, hendes øjne glimtede af stolthed. "Kom, der er masser af mad og drikke," sagde hun og førte ham mod buffetbordet, hvor et væld af lækkerier ventede. "Vi har meget at indhente." Da de fleste gæster havde fået noget at spise og drikke, vendte Jens sig mod Karl med et skævt indforstået smil. "Nå så din mor er blevet med rogn mens du var væk. Hvem pokker er faderen?" Hans tone var nedladende. Karl undlod at svare og kiggede blot ned på sin tallerken. Jens tog ikke notits deraf og fortsatte ufortrødent. "Det må være lidt af et chok for hende i hendes alder."
Han grinede hånligt og kastede et blik på moster Anna, før han tilføjede: "Ja, det ville være et kønt syn, hvis din moster her fik boller i ovnen. Kan du forestille dig det?" Jens lo højlydt af sin egen kommentar, mens han tog en stor slurk af sin øl. Karl kunne ikke undgå at bemærke, hvordan Annas smil stivnede. Jens´ ord havde ramt et svagt punkt, og selvom Anna forsøgte at virke upåvirket, kunne Karl se, hvor såret hun blev. Jens virkede til at være blevet beruset. Hans øjne var let blodskudte, og hans bevægelser mere klodsede, som han hældte endnu en øl op til sig selv. Han tog en stor slurk og grinede højt, en latter der rungede hult i det ellers hyggelige køkken. "Du ved, skattepige," fortsatte Jens med en let sløret stemme, "du burde virkelig tage det som en kompliment! Du ser jo stadig fint ud, ikke sandt, Karl?" Han vendte sig mod Karl, hans halvsløvt ansigt. "Det er ikke fordi det er nemt at overse din mosters store patter," rablede Jens videre. "Jeg mener, se bare på dem. De hænger der og tager al opmærksomheden. Det kunne en baby nok ikke overskue", grinede han beruset.
Karl kunne mærke, hvordan hans blod begyndte at koge. Han kunne næsten ikke tro, hvad han hørte. Jens´ kommentarer var ikke kun ufølsomme, de var direkte fornærmende. Han så på Anna og kunne se, hvordan hendes ansigt var blevet blegt. Det var ikke unormalt, at Jens opførte sig sådan, og Karl vidste, at Anna var vant til det. Anna havde aldrig fået børn, og det var en kilde til sorg for hende, noget hun sjældent talte om.
"Jeg synes, min moster er en dejlig kvinde, Jens," sagde Karl med fast stemme, og kaldte ham med vilje ikke onkel. "Hendes humør er med til at gøre folk omkring hende glade." Jens stirrede på ham med et udfordrende blik, men Karl mødte hans øjne uden at vige. Eva lagde en beroligende hånd på Karls arm og trak ham tættere ind til sig. "Lad os ikke lade det ødelægge aftenen," sagde hun med en lav, men fast stemme. "Vi er her for at fejre Karls hjemkomst."
Karl nikkede og tog en dyb indånding. Han vidste, at han måtte trække en streg i sandet, men han ville også undgå at skabe en scene. Det gik dog ikke længe, før Jens, efter flere øl og hans sædvanlige højlydte adfærd, faldt i søvn på sofaen. Hans snorken fyldte rummet som en doven summen, der næsten føltes som en lettelse for de andre. Festen var langsomt ved at ebbe ud, og gæsterne var begyndt at tage hjem. Til sidst var det kun Anna, Eva og Karl, der var tilbage i stuen med Jens sovende i hjørnet.
Eva satte sig tættere på Karl, og Anna tog plads ved siden af dem. Stemningen var blevet roligere, og de kunne endelig tale frit uden Jens’ konstante indblanding. Karl mærkede en anspændt stilhed fylde rummet, mens han kiggede på de to kvinder, han holdt så meget af.
Anna brød stilheden først. "Jeg er virkelig ked af Jens´ opførsel tidligere," sagde hun med en bekymret stemme. "Han kan være så grov, når han drikker. Jeg håber, det ikke ødelagde din aften, Karl." Karl rystede på hovedet og sendte Anna et beroligende smil. "Det er ikke din skyld, Anna. Jeg ved, hvordan Jens kan være. Det var bare... ubehageligt at høre ham tale sådan til dig." Han lagde sin hånd på Annas og gav den et beroligende klem.
Eva nikkede og kiggede på Anna med et medfølende blik. "Jens gik virkelig over stregen i aften. Jeg ved, det må have gjort ondt," sagde hun med en blid stemme. "Jeg tror, det er bedst, hvis vi får Jens hjem i en taxa," foreslog Eva. Hendes stemme var beslutsom.
Eva rejste sig og gik hen til telefonen for at bestille en taxa. Den ankom hurtigt og de hjalp Jens op fra sofaen og førte ham ud til bilen. Han mumlede noget uforståeligt og forsøgte at protestere, men hans beruselse gjorde ham for svag til at modstå. De fik ham ind i taxaen, og chaufføren nikkede forstående, da Eva forklarede adressen.
Da taxaen kørte væk, vendte Karl og Eva tilbage til huset. Anna stod stadig i døråbningen og kiggede efter bilen, som forsvandt ud af syne.
-
Anna var blevet hos Eva og Karl et par dage og en aften foreslog Eva at de skulle hygge sig og se en film sammen. De havde valgt en let, feel-good komedie, som kunne få dem til at grine og glemme de sidste dages ubehagelige hændelser. Mens filmen spillede, kunne Karl ikke undgå at bemærke, hvor tæt Anna sad ved siden af ham. Hendes kropsvarme og den velkendte duft af hende fyldte hans sanser.
Efter et stykke tid blev Eva træt og gabte. "Jeg vil gå i seng nu," sagde hun med en kærlig stemme. "Men I to kan bare blive og se filmen færdig, hvis I har lyst."
Karl og Anna nikkede, og de sagde godnat til Eva, som gik op ad trappen til soveværelset. Da hun var ude af syne, vendte Karl sig igen mod fjernsynet men følte en stigende uro i sin krop. Han sad tæt op ad sin moster som de havde gjort så mange gange i løbet af hans barndom, men den intime stilhed i stuen og varmen fra hendes krop gjorde hans sanser skarpere. Han kunne mærke hendes ben gnide let mod hans, og en subtil, men lokkende duft, gjorde det umuligt for ham at følge med i filmen. Duftens sødme og let syrlige undertoner trængte igennem hans forsvar og vækkede en sitrende følelse i ham.
Han opgav at følge med i filmen og viskede med lav stemme til sin moster at han også at gå til ro. Han forsøgte rejste sig op men fik svag ubalance og hans hånd gled og landede på Annas lår for at finde støtte. Han mærkede indersiden af hendes ben og landede lige foran hendes skridt. Han prøvede at trække den fri, men hendes ben holdt ham fast. Han anede ikke hvad han skulle gøre og forsøgte at følge filmen uden at turde kigge på sin moster. Hans krop var hyperbevidst om hendes nærhed og han kunne høre lyden af sit eget åndedræt i den stille stue. Anna havde trukket ham tættere på, og han kunne mærke hendes varme ånde mod sin kind. Han prøvede igen at løsne sin hånd og han mærkede varmen fra hendes skridt gennem stoffet på hendes trusser. Han kunne mærke konturerne af hendes nøgne lår mod sin hånd og det sendte bølger af ophidselse gennem ham.
Hans blik flakkede kort mod hende, og han så hende lænet tilbage i sofaen med lukkede øjne og en halvåben mund, som om hun var fanget i en drøm. Hendes lange, blonde hår lå spredt ud over sofapuden som en gylden vifte. Hendes grove, røde læber var let adskilte, og han kunne se hende trækket vejret tung.
Under hendes tynde blomstrede sommerkjole, der afslørede meget af hendes fyldige barm som fyldte stoffet helt ud, og de bredte de sig moderligt ud, som om de omfavnede hendes krop med deres fyldighed. Hendes store brystvorter strittede hårdt ud mod kjolens overflade og kjolens skørt var gledet lidt op langs hendes lår, hvilket afslørede hende kraftige, feminine og bløde lår. Lårene havde naturlige, fine strejf af små mørke hår, hvilket gav dem en vild, feminin karakter. Varmen fra hendes skød brændte mod Karls hånd og han var ikke i tvivl om at han kunne dufte safterne fra hendes kusse.
Hans blik blev draget mod hendes skød, hvor han kunne se en svag fugtig plet begynde at dannes på stoffet over hendes kusse. Duftens sødme og let syrlige undertoner trængte igennem hans forsvar og vækkede en stærk følelse af begær i ham. Hendes hånd lå afslappet på hendes mave, men fingrene syntes at krølle sig sammen, som om de længtes efter at røre ved noget.
Karl havde fra sin første teenageår, altid været overvældende fascineret af hendes krop. Han huskede de mange gange, han havde beundret hende i stilhed. Hver gang han havde besøgt hende og Jens, havde han sneget sig til at kigge på hende, når hun troede, at ingen så det. Hendes fyldige bryster, der svajede let, når hun bevægede sig, og hvordan hendes bløde, bølgede hår dansede omkring hendes ansigt. En lun sommermorgen havde hun siddet med uglet morgenhår på terrassen iført en hvid, nusset T-shirt og, til hans overvældende tilfredshed, uden BH. Hendes store bryster havde hængt tungt og gyngende under det tynde stof, som næsten klæbede sig til hendes hud. Han havde set hendes brystvorter tydeligt markeret gennem T-shirten i det lave solskin.
Han havde kejtet forsøgt at kramme hende, som han så mange gange havde gjort før, men i sin iver efter at mærke hendes krop havde hans ene hånd placeret sig på hendes bryst. Hendes store, bløde barm havde føltes varm og fast under hans håndflade. Hans hjerte havde banket hårdt i brystet, og han havde akavet stammet, "Godmorgen," med en rystende stemme, mens hans ansigt blev glødende rødt af forlegenhed. Anna havde først stivnet i overraskelse og hendes øjne havde udvidet sig et øjeblik, mens hun mærkede hans hånd på sin krop. Heldigvis havde Jens råbt efter morgenmad inde fra køkkenet og Anna havde hurtigt fjernet hans hånd og rejst sig op. Karl huskede stadig, hvordan hendes kæmpe bryster havde gynget under T-shirten, da hun hastigt gik ind. Hvert skridt hun tog, fik hendes barm til at bevæge sig i en hypnotisk rytme, som fangede hans blik og holdt det fast som forstenet mod hendes krop. De store, fyldige bryster havde svunget med en blid, næsten berusende bevægelse, og han kunne ikke rive sine øjne væk fra synet, selvom han vidste, at han burde.
Denne oplevelse havde aldrig forladt ham, og nu, 5 år senere, sad hun igen der foran ham, og han kunne ikke undgå at føle den samme intense tiltrækning, som han havde følt den sommermorgen. Hun var lige så dejlig som hun altid havde været og det tiltrak ham med en næsten magnetisk kraft.
Han lod prøvende sin hånd glide op langs hendes inderlår, mens han mærkede det bløde, faste kød under sine fingre. Hendes hud var varm og glat, og han kunne mærke spændingen i hendes muskler, som om hun ventede på hans næste bevægelse. Hans fingre nåede kanten af hendes hvide Sloggi-trusser, og han tøvede et øjeblik, mens han kiggede op på hendes ansigt. Karl lod sine fingre glide forsigtigt langs trussebundens nedre kant, hans hjerte hamrede i brystet, mens han udforskede den følsomme hud. Han kunne mærke det vildtvoksende pubeshår under sine fingre, som stak ud under trusserne og kildrede hans fingerspidser. Hun udstødte et lille gisp, og hendes mund åbnede sig en anelse mere. Hendes øjne var lukkede, og hendes vejrtrækning tunge.
Han lod forsigtigt en finger glide langs trussens bund og skubbede den til side, og han mærkede hendes enorme kusse under sin hånd. Hendes pubeshår var tæt og krøllet, kildrede hans fingerspidser, og han kunne mærke de fyldige, varme skamlæber adskille sig under hans berøring. Hendes store indre folder var bløde og fugtige, og han kunne næsten føle, hvordan hendes safter allerede flød fra hendes dyb. Hendes skede reagerede med en rytmisk bevægelse, som om hendes krop søgte endnu mere af hans berøring. Det var som om, hendes krop reagerede på hans berøring med en overvældende bølge af lyst, og han kunne ikke undgå at blive opslugt af den sanselige oplevelse af hendes saftige, behårede dyb.
"Moster?" hviskede han forsigtigt, men hun var som i trance og kun hendes krop reagerede på hans berøringer. Han lod sin finger finde vej over hendes varme, fugtige skamlæber til det pulserende dybe hul i hendes skød. Med en næsten ærefrygtig forsigtighed lod han sin finger forsvinde op i hende, centimeter for centimeter, mens han mærkede hendes skedemuskler spænde og trække sig sammen omkring hans indtrængen. Hver bevægelse sendte bølger af varme og fugtighed mod hans finger, og han kunne føle hendes intense lyst strømme gennem hendes krop.
Hun stivnede ved hans første indtrængen og eksplodererede kort efter i en intens hvæsen af ophidselse og udløsning. Hendes hofter bevægede sig vildt og rytmisk mod hans hånd, gnubbende sig med stor kraft mod hans fingre, som om hendes krop hungrende søgte mere kontakt. Hendes bækkenmuskler trak sig sammen omkring hans fingre, og hendes klitoris svulmede under hans berøring. Hun pressede den hårdt mod hans hånd og han mærkede hendes intense reaktion.
Støn blev til skrig mens hendes krop reagerede voldsomt på enhver af hans berøringer. Hendes vejrtrækning var højlydt og gispende og hendes hofter skubbede sig mod hans fingre med stadig voldsommere kraft. Han lod sine fingre glide dybere ind i hendes varme, våde dyb. Hendes muskler trak sig sammen omkring ham igen og igen, og hendes ansigt var fortrukket som på grænsen mellem enorm lyst og voldsomt smerte. I et skrig rullede orgasmen gennem hendes krop og det store bryster dirrede under hendes kjole. Hun blev hendes krop slap, og hun trak vejret dybt og langsomt.
Karl trak sin hånd tilbage, stadig forbløffet over, hvad der lige var sket. Han kunne ikke tro, at han havde været i stand til at bringe hende til orgasme så hurtigt og så intenst. Anna åbnede øjnene, og Karl kunne se tårer begynde at samle sig i dem. Hendes ansigt bar et tydeligt chokeret og rystet udtryk, som om hun kæmpede med de intense følelser, der væltede ind over hende.
Uden at sige et ord rejste Anna sig fra sofaen, hendes ben vaklende under hende. Karl rakte hånden ud for at gribe fat i hende, men hun undveg hans berøring og begyndte at gå mod døren. Hendes øjne var blanke, og en enkelt tåre løb ned ad hendes kind. Hun skyndte sig ud af stuen, og Karl kunne høre lyden af hendes hurtige skridt forsvinde ned ad gangen.
Han blev siddende tilbage, overvældet af skyldfølelse og bekymring. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre eller sige. Han havde aldrig ønsket at gøre hende ked af det, og synet af hendes tårer brændte sig ind i hans bevidsthed. Han rejste sig langsomt, stadig i chok over, hvad der lige var sket, og gik hen mod døren for at følge efter hende. Men han stoppede op, tøvende og usikker på hvad han skulle gøre. Han gemte sig i stedet på sit værelse, bange for at hans mor eller moster skulle komme og konfrontere ham. Han lå i sin seng og tænkte over det, der var sket, og hvordan han skulle håndtere det. Hvad havde han gjort? Han havde aldrig ønsket at såre hende, men nu føltes det, som om han havde forrådt både hende og sig selv. Hun havde været så sårbar, så åben og han havde bare fingerkneppet hende hård og han forstod ikke hvorfor. Han havde set noget i hendes øjne, som han ikke kunne forstå, og det skræmte ham. Hvad hvis hun aldrig ville tilgive ham? Hvad hvis hun aldrig ville se på ham på samme måde igen? Hvad hvis hans mor også ville blive vred når hun hørte det? Han faldt i en urolig, dyb søvn.
-
Næste morgen var Eva i strålende humør og begyndte straks at drille Karl om forskellige ting, da han kom ned i køkkenet. "Godmorgen, søvnige hoved," sagde hun med en munter stemme, mens hun skænkede ham et glas juice. "Hvad har du lavet hele natten? Drømt om piger igen?"
Karl forsøgte at smile, men hans tanker var stadig på Anna. Han kunne mærke, at hun ignorerede ham. Hendes øjne mødte ikke hans, og hun virkede bekymret. Ligesom ham så hun ud til ikke at have sovet godt. Hendes blik var fjernt, og der var mørke rande under hendes øjne.
Eva fortsatte med at småsnakke og lave sjov, men Karl kunne ikke koncentrere sig. Han stjal korte blikke mod Anna, der sad ved bordet og spiste sin morgenmad i stilhed. Hendes bevægelser var langsomme og mekaniske, som om hun var langt væk i sine egne tanker. Han kunne mærke, hvordan spændingen mellem dem voksede, og det gjorde ham urolig.
De spiste morgenmaden i stilhed, og Karl skyndte sig at rejse sig, da han var færdig. "Jeg må gå nu," sagde han hurtigt og greb sin jakke. Han håbede at undgå en konfrontation med Anna, men lige da han nåede døren, kaldte hun ham tilbage med en henkastet stemme.
"Karl," sagde hun lavt, mens hun stadig undgik at møde hans blik. "Jeg har lavet en madpakke til dig, hvis du vil have den." Hendes stemme var næsten monoton, og hendes øjne var rettet mod bordet, mens hendes hænder fumlede med en serviet.
Han tøvede et øjeblik, hans hjerte bankede hårdt i brystet. Han vidste, at han skulle tage imod madpakken og takke hende, men han kunne ikke finde ordene. Endelig gik han langsomt tilbage mod køkkenbordet og tog madpakken fra hendes hånd. "Tak, Anna," mumlede han med en anstrengt stemme. Hendes blik mødte stadig ikke hans, og han kunne mærke hendes uro. Han vendte sig om og skyndte sig ud af huset, mens hans tanker stadig kredsede om Anna. Hvad kunne han gøre for at rette op på det, der var sket? Han vidste, at han måtte finde en måde at tale med hende på, men han var bange for hendes reaktion. På vej til skolen kunne han ikke slippe følelsen af skyld og bekymring, der fulgte ham som en skygge.
Middagen den aften var præcis som morgenmaden, bortset fra at Eva virkede opmærksom på, at der var noget mellem Karl og Anna. Hendes ellers så muntre stemning var nu erstattet af en betænksom stilhed, og hun skævede ofte til Karl og Anna, som sad overfor hinanden ved bordet. Karl kunne mærke hendes blik på sig, og han vidste, at hun snart ville komme for at få sandheden ud af ham.
Eva sagde ikke noget om det, men hendes tavshed var larmende. Hun observerede dem nøje, og Karl kunne næsten mærke hendes spørgsmål hænge i luften. Han vidste, at han ikke kunne undgå hendes nysgerrighed meget længere, men han var ikke klar til at konfrontere hende med det, der var sket. Han spiste hurtigt sin mad og undgik øjenkontakt med både Eva og Anna.
Anna var lige så stille som om morgenen, hendes blik var stadig rettet mod bordet, og hendes bevægelser var mekaniske. Hun undgik bevidst at se på Karl, og han kunne mærke hendes uro som en tung sky over bordet. Stemningen var trykket, og Karl kunne næsten ikke holde det ud. Da han havde spist færdig, rejste han sig hurtigt fra bordet. "Jeg går lige op og laver lektier," sagde han til sin mor, som sad med en kop te ved spisebordet.
Lidt senere bankede Eva stille på Karls dør og stak hovedet ind. "Hvorfor er både du og Anna så oprevede?" spurgte hun med en fast stemme og kom hurtigt ind, smækkede døren bag sig. Hendes øjne borede sig ind i hans, og Karl kunne mærke, at hun ikke ville lade ham slippe uden en forklaring. Han forsøgte at spille uskyldig, men hans ansigt rødmede, og han vidste, at hun kunne se, at han skjulte noget.
Karl trak vejret dybt og prøvede at finde en troværdig forklaring. "Jeg tror også, at hun selvfølgelig er påvirket efter Jens´ kommentarer fra dagen før," sagde han langsomt. "Det var virkelig hårdt for hende.". Han tog en dyb indånding og besluttede sig for at fortælle en opdigtet historie. "Mor," begyndte han forsigtigt, "jeg tror, det er fordi... jeg er begyndt at se en pige. Og måske er hun også bekymret for, at jeg ikke vil have tid til hende længere. Vi har altid været tætte, hun er måske bange for, at det vil ændre sig."
Eva hævede øjenbrynene og så overrasket på ham. "Virkelig?" spurgte hun med en blanding af glæde og mistro. "Hvem er hun? Du er lige kommet hjem så det må være meget nyt?"
Han trak på skuldrene og forsøgte at se afslappet ud. "Jeg var lidt nervøs for, hvordan du ville reagere," løj han. "Du har jo opfordret mig til at finde en kæreste på min egen alder, men jeg syntes det hele var lidt svært." Eva smilede og satte sig på kanten af hans seng. "Åh, skat, du ved, jeg vil have de bliver lykkelig," sagde hun med en svag stemme. "Jeg er så glad for, at du har fundet en pige.", fortsatte hun, men Karl kunne høre usikkerheden i hendes tone. "Men hvorfor fortæller du mig ikke noget mere om hende? Hvad hedder hun? Hvordan mødte I hinanden?"
Han rystede på hovedet og forsøgte at undgå hendes spørgsmål. "Det er stadig meget nyt, mor," løj han med en fast stemme. "Jeg vil gerne holde det lidt privat indtil videre."
Eva sukkede og kiggede på ham med et blik, der var både skuffet og bekymret. "Jeg forstår," sagde hun langsomt. "Men du ved, jeg altid bare vil det bedste for dig." Hun rakte ud og tog hans hånd i sin, hendes fingre kærtegnede blidt hans. "Det er dejligt, at du vil være sammen med din gamle mor," fortsatte hun med en kærlig stemme. "Jeg er så lykkelig for det barn, som du har givet mig." Hun smilede svagt, selvom hendes øjne stadig udstrålede en vis bekymring. "Men," fortsatte Eva med en forsigtig tone, "jeg ved også godt, at du skal finde dig en ung kæreste. En, der kan give dig alt det, jeg ikke kan." Hun lo lavt og rystede let på hovedet. "Selvom de aldrig bliver lige så gode som din mor," jokede hun, hendes smil blev bredere, og hun blinkede til ham med et drilsk glimt i øjet.
Karl lo lavt og rakte ud for at tage hendes hånd: "Jeg kan ikke undgå at bemærke, hvordan du fylder din kjole ud, og hvor tydeligt dine brystvorter stritter gennem stoffet. Hvis ikke jeg var så godt opdraget så kunne jeg ikke kunne holde mine hænder fra dig og hvis du ikke allerede var med barn så havde jeg for længst gjort noget ved det. Hans så afventende på sin mor med et lille smil.
Eva så opgivende på ham med et grin og rystede let på hovedet. "Du er umulig," sagde hun med en kærlig, men opgivende stemme. "Jeg ved ikke, hvor du får dine ideer om kvinder fra." Du har sikkert fundet en eller anden lille yndig nips med faste, små bryster, ikke sandt?" Hendes øjne glimtede af humor mens hun begyndte at efterligne en meget ung, uskyldig piges lyde i sengen. "Åh, Karl!", peb hun overdrevet, "Åh, ja! Åh, du er så god! Du er så dejlig voksen.", stønnede hun hvinende og Karl kunne ikke lade være med at rødme.
"Mor, stop det!" udbrød han med en ophidset stemme og kastede sig over hende for at stoppe hendes drillerier. Han forsøgte at dække hendes mund med hænderne, men Eva sprællede og fortsatte med at lave de overdrevne lyde. Hendes latter fyldte rummet, og Karl kunne ikke lade være med at grine med. Han skubbede hende let bagover i sengens bløde dyner.
Hun lå der, hendes lange, mørke hår spredt smukt ud over sengen i det kølige månelys som kom ind gennem vinduet. Hendes ansigt var oplyst af latter, og hendes øjne glimtede af glæde og legesyge. Hendes kinder var let rødmende, og hendes læber var adskilt i et bredt smil, der afslørede hendes hvide tænder. Dynens bløde tekstur lagde sig varmt omkring hende og hendes løse bomuldskjole, nåede kun til knæene som presset op af den store mave, der strakte stoffet ekstra. Stoffet klæbede sig til hendes krop og fremhævede hendes fyldige kurver.
Hendes gravide bryster lå som to bløde bakker på hendes brystkasse og det let gennemsigtige stof afslørede hvordan hendes bh kæmpede for at holde dem på plads og den bløde barm flød fyldte kjolens åbne hals.
Karl kiggede beundrende på sin mor, hans øjne tog hver eneste detalje af hendes skønhed ind. Hendes smilende ansigt, de glimtende øjne, og hendes fyldige, moderlige krop, der lå så afslappet og trygt i sengen. Stilheden fyldte rummet, kun afbrudt af deres rolige åndedræt. Hans blik vandrede langsomt ned over hendes krop, fra ansigtet, ned over de fyldige bryster, der pressede sig mod stoffet på hendes kjole, til den store, runde mave og videre ned til de blottede knæ. Han kunne mærke sit hjerte banke hårdt i brystet, og han kunne mærke sin pik blive stenhård ved synet af hende. Han vidste, at hun kunne se det i hans blik. Et blidt smil bredte sig over hendes læber. "Måske kan din mor alligevel godt bruges," antydede hun med en kælen stemme, mens hendes hånd kærtegnede hans.
Han lagde sig forsigtigt ved siden af hende på sengen, deres kroppe tæt sammen. Han kunne mærke varmen fra hendes krop gennem deres tøj. Hans hånd gled op ad hendes lår, følte det bløde stof af hendes kjole mod sine fingerspidser. Hans fingre kærtegnede stille hendes hud, mens hans blik ikke veg fra hendes øjne. Han lod sine læber finde vej til hendes igen, og kyssede hende langsomt og inderligt. Der var stille i rummet og kun lyden af deres åndedræt, der blev tungere, og deres læber, der mødtes i blide, kærlige kys, kunne høres.
Eva sukkede mod hans læber og lod sine fingre glide gennem hans hår. Karl lod sin hånd glide op til hendes gravid mave, følte den runde form, og han lod sine fingre kærtegne hendes hud gennem stoffet. Hans hånd gled videre op til hendes bryst, følte dens fylde og varme gennem stoffet på hendes kjole. Hans fingerspidser kærtegnede forsigtigt hendes brystvorte, der strittede gennem stoffet, og han kunne høre hende stønne lavt. Deres åndedræt blev tungere, og deres kys blev dybere og mere lidenskabelige. Hans tunge gled ind i hendes mund, udforskede hendes smag, og han kunne mærke hendes tunge danse med hans.
Hendes hænder gled op til hans skuldre og trak ham tættere ind til sig, hendes krop pressede sig mod hans. Han kunne mærke hendes runde mave, hvilede tungt mod hans krop og han kunne næsten mærke livets puls under hendes hud. De fyldige hofter lå tæt mod hans, og den bløde, kurvede form af hendes bagdel pressede sig ind mod hans lår. Eva stoppede ham blidt og satte sig op i sengen. Hun rettede på sit pjuskede hår og tog en dyb indånding, før hun kiggede på Karl med et kærligt, men bestemt blik. "Karl," sagde hun med en påtaget distancerende stemme, "vi må huske, at du også skal have kræfter til din nye kæreste."
Han følte en bølge af fortrydelse skylle over sig. Hans løgnehistorie skulle bare aflede hans mors nysgerrighed, men nu føltes det som en byrde. Han sank en klump og kiggede ned, usikker på, hvordan han skulle fortsætte. Uroen vendte tilbage til hans krop, og hans tanker flakkede tilbage til moster Anna. Eva lagde mærke til hans pludselige uro og rynkede panden bekymret. "Karl, hvad er der galt?" spurgte hun med en blid, men insisterende stemme. "Jeg kan se, at noget plager dig."
"Mor," begyndte han med en forsigtig stemme, "jeg ved ikke... Må jeg spørge dig om noget?" "Hvad er det, skat?" spurgte hun blidt. Karl tøvede et øjeblik, før han forsigtigt fortsatte. "Er det mærkeligt for en kvinde at få en orgasme, hvis en fyr pludselig stikker sin hånd mellem hendes ben?" spurgte han, idet han forsøgte at lyde så uskyldig som muligt. Eva stirrede på ham som om han var skør som om hun ikke forstod spørgsmålet. "Hvad mener du?", fortalte hun, "Tror du, vi går rundt og er konstant liderlige, bare venter på, at nogen stikker deres hånd i vores skridt?"
Han rødmede og rystede på hovedet. "Nej, nej, det var ikke det, jeg mente," forklarede han hurtigt. "Jeg tænkte mere på, hvis det skete ved et uheld. Hvis en kvinde allerede var tændt, og det skete pludseligt, kunne det så få hende til at få en orgasme?" Eva rynkede panden og så skeptisk på ham. "Det lyder meget usandsynligt," mumlede hun med en betænkelig stemme. "Men jeg antager, at hvis en kvinde allerede var meget ophidset, kunne det måske ske under de rette omstændigheder." Hun så på ham med et alvorligt blik. "Hvorfor spørger du om det her?"
Karl mærkede en bølge af nervøsitet skylle over sig, mens han forsøgte at finde på en troværdig løgn. Han vidste, at han ikke kunne afsløre den sande historie, så han besluttede sig for at digte noget, der kunne forklares som et uheld. "Øh, mor," begyndte han tøvende, "der skete et ´uheld´ med en venindes mor, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre." Hans stemme rystede en smule, da han talte, men han forsøgte at holde sit blik fast på hende.
Eva kiggede undersøgende på ham, hendes ansigt spejlede en blanding af bekymring og nysgerrighed. "Hvad mener du med ´et uheld´, Karl?" spurgte hun med en forsigtig stemme. Han forklarede kort hvad der var sket. Eva´s øjne blev store, og hendes stemme blev lavere og mere betænkelig. "Så, lad mig forstå det her korrekt," begyndte hun, mens hendes hænder hvilede på hendes skød. "Dine hænder ender ved et uheld mellem din venindes mors ben?" Karl sank en klump og nikkede stumt, hans blik stadig låst fast på hendes ansigt. "Og så," fortsatte hun med en vantro stemme, "gav du hende en orgasme?"
Karl skubbede sig nervøst i stolen og forsøgte at finde de rigtige ord. "Ja, mor," begyndte han tøvende, "det var virkelig et uheld. Jeg prøvede at fjerne min hånd, men... hun holdt mig fast." Han kunne mærke sin mors blik grave sig dybt ind i hans sjæl, og han vidste, at han ikke kunne undgå at give flere detaljer. "Da jeg forsøgte at trække min hånd tilbage, klemte hun sine ben sammen omkring min hånd. Det var som om, hendes krop ikke ville give slip," forklarede han med en forsigtig stemme.
Eva grinede lidt og løftede et øjenbryn, mens hun forestillede sig, hvor liderlig og trængende kvinden måtte have været. "Hun må virkelig have været liderlig," drillede hun med en kælen stemme. "Du har åbenbart en måde at få ældre kvinder til at miste kontrollen, Karl." Hun betragtede ham med et drilsk smil, og Karl kunne mærke, hvordan hans kinder blev varme af forlegenhed. "Mor, det var ikke noget, jeg planlagde," sagde han med en lav stemme. "Det var et uheld tror jeg." Eva rakte ud og klappede ham på kinden, hendes øjne glimtede af humor. "Åh, Karl," sagde hun med en kærlig, men drilsk tone. "Syntes du, det var dejligt at mærke en fremmed kvindes fisse?" Hun lænede sig lidt frem og hviskede med en ophidset stemme, "Lugtede hun lige så godt som din egen mor?"
Karl sank en klump og stirrede ned i gulvet, hans hjerte bankede hurtigt. "Mor, jeg..." Han vidste ikke, hvad han skulle sige, men Eva fortsatte med at drille ham. "Og hvad med hendes berøring?" spurgte hun med et skælmsk smil. "Føles hendes hud lige så blød som min?" Hun lod sine fingre glide over sin egen arm, mens hun betragtede ham nøje. Karl kunne næsten ikke holde det ud længere. Han mærkede, hvordan hans hjerte bankede hårdere og hårdere i brystet. "Mor, det var... det var bare så intenst," indrømmede han med en rystende stemme. "Jeg kunne ikke tro, hvad der skete."
Han tog en dyb indånding og forsøgte at samle sig. "Der skete ikke mere," fortsatte han med en forsigtig stemme. "Da hun endelig slap mig, skyndte hun sig væk i forlegenhed. Hun så rystet ud, mor. Jeg tror, hun var lige så chokeret som jeg var." Eva lagde en hånd på hans skulder og klemte den beroligende. "Alle kan reagere overraskende på visse situationer. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi ønsker det, der sker."
Karl nikkede langsomt, lettet over, at hun ikke dømte ham for det, der var sket. "Jeg ved det, mor," sagde han med en trist stemme. "Jeg føler mig skyldig over det." Eva blev alvorlig og støttende, hendes ansigt blødt af medfølelse. "Karl," sagde hun med en fast, men kærlig stemme, "jeg tror faktisk, at du gjorde venindens mor en tjeneste. Det var helt åbenlyst noget hun virkelig trængte til, og du gav hende en oplevelse, der var dejlig for hende." Hun lagde en hånd på hans skulder og klemte den beroligende. "Du skal ikke føle dig skyldig over det." Eva fortsatte med en skævt smil. "Men Karl, måske skulle du prøve igen. Jeg kan jo se på dig, at du også syntes, det var spændende."
Karl vægrede sig ved tanken og rystede på hovedet. "Mor, jeg ved ikke, om det er en god idé. Det var bare... det føltes bare...." Tanken om at mærke sin mosters store kusse igen fyldte hans sind. Følelsen af hendes fyldige skamlæber, den varme, våde fornemmelse af hendes skede og hendes intense reaktion på hans berøring dukkede op i hans sind. Han kunne næsten føle hendes varme mod sine fingerspidser igen, og hans pik blev hård. Eva kiggede dybt ind i hans øjne og lagde en hånd på hans kind. "Jeg kan se på dig, at tanken ophidser dig," sagde hun med en insisterende stemme og et skævt smil. Han trak vejret dybt og nikkede modvilligt. "Okay, mor," indrømmede han med en forsigtig stemme. "Jeg syntes det var dejligt." Hun betragtede Karl med et grin, før hun spurgte: "Har din venindes mor været alene længe?"
Karl nikkede ivrigt og undgik at give for mange detaljer. Eva mødte hans blik igen og sagde med en overbevisende stemme: "Hun har sikkert noget sexlegetøj liggende. Jeg vil vædde med at hun er vild med den slags."
Karl huskede pludselig, at han engang på en sommerferie fandt en fremmedartet ting i en skuffe dybt gemt under sin mosters undertøj. Han havde næsten glemt den men billedet af den store, kødfarvede dildo kom pludselig frem i hans sind, og han kunne mærke sit hjerte banke hurtigere. Han mindedes, hvordan han forsigtigt havde løftet stykkerne af hendes bomulds trusser som han havde duftet til og pludselig fundet store legetøj, gemt væk som en hemmelig skat. Den havde været imponerende i størrelse og form, og selvom han dengang havde følt en blanding af fascination og forvirring, var det nu tydeligt for ham, at hans moster måske havde mere lyst og behov, end han tidligere havde forestillet sig.
"Jeg tror faktisk, at jeg har set noget," indrømmede han med en lav stemme og undgik at se sin mor direkte i øjnene. "På toilettet fandt jeg fandt jeg en ret stor dildo gemt væk under hendes håndklæder." Eva løftede øjenbrynene og så på ham med en blanding af overraskelse og interesse. "Virkelig?" spurgte hun, "Hvor stor var den?"
Karl følte sine kinder blive varme, men han vidste, at han måtte være ærlig. "Den var ret stor, mor," sagde han forsigtigt. Eva nikkede langsomt med et tilfredst smil, mens hun bearbejdede informationen. "Måske har hun brug for noget stort og fyldigt for at føle sig virkelig tilfredsstillet.", sagde hun med en tænksom stemme. Karl sank en klump og nikkede. Han kunne huske den tunge dildo i sin hånd igen, og forestillingen om hans moster, Anna, der tilfredsstille sig selv med den i sit dyb, sendte en ny bølge af ophidselse gennem hans krop.
Eva nikkede og gav ham et sidste klem, før hun rejste sig og gik mod døren. "Godnat, Karl, dine gravide mor er træt nu" sagde hun med en kærlig stemme. "Sov godt".
Hun lukkede døren og karl lod sig synke ned på sengen, hans tanker stadig kredsende om samtalen med hans mor. Hans hjerte bankede hårdt, og han kunne mærke en intens varme sprede sig gennem hans krop. Han lå der et øjeblik, hans øjne lukkede, mens han lod billederne af Anna og den store dildo fylde hans sind. Langsomt lod han sine hænder glide ned over sin mave, og han åbnede langsomt sine bukser og trak dem ned, frigjorde sin stive pik, der sprang op og dunkede hårdt mod hans underliv.
Han greb fat om skaftet med sin hånd, hans fingre lukkede sig stramt omkring den hårde længde, og han begyndte at bevæge sin hånd op og ned i langsomme, rytmiske bevægelser. Hans tanker flakkede tilbage til billedet af Anna, hendes fyldige skamlæber, hendes varme, våde kusse, og hvordan hun måske brugte den store dildo til at tilfredsstille sig selv. Han kunne næsten mærke vægten af dildoen i sin hånd igen, forestille sig, hvordan den gled ind og ud af hendes kusse, fyldte hende op og fik hende til at stønne af nydelse.
Karl øgede tempoet på sine bevægelser, hans hånd gled op og ned ad hans pik med en stadig stigende intensitet. Han kunne mærke, hvordan hans åndedræt blev hurtigere og tungere, og en lav stønnen undslap hans læber. Hans tanker blev mere og mere fokuserede på Annas krop og hendes kæmpe, gyngende bryster og den måde, hendes skede trak sig sammen omkring dildoen. Han forestillede sig, hvordan hun ville se ud, hvis hun lå der foran ham, hendes krop spændt af lyst, hendes øjne lukkede i ekstase, mens hun arbejdede med staven dybt ind i sig selv.
Hans hånd bevægede sig nu med en næsten desperat hastighed, og han kunne mærke, hvordan spændingen byggede sig op i hans underliv. Hans pik blev hårdere og hårdere, og han kunne mærke, hvordan hans bækkenmuskler trak sig sammen i forventning om den uundgåelige forløsning. Han lukkede øjnene stramt og lod billederne af moster Anna fylde hans sind, mens han gav sig hen til følelsen af sin hånd, der pumpede op og ned ad hans pik. Pludselig ramte orgasmen ham som en bølge, der skyllede over ham og sendte intense bølger af nydelse gennem hele hans krop. Hans pik rykkede voldsomt i hans hånd, og han kunne mærke, hvordan sæden skød ud i kraftige sprøjt, der landede på hans mave og bryst. Han stønnede højt, hans krop rystede af eftervirkningerne, mens han fortsatte med at pumpe sin pik, tømte sig fuldstændigt.
Erotiske noveller skrevet af MrJayHistorien er rettet af MrJay