Kapitel 11 – Anna
Hun kunne ikke længere kende sin egen krop.
David holdt hende bagfra, hans bryst tungt mod hendes ryg, hans hænder stramme om hendes bryster. Hun mærkede varmen fra ham, hans styrke, hans uro – og samtidig Michaels læber, der kyssede sig ned over hendes hud.
Hun havde aldrig forestillet sig det her. Ikke på et hostelværelse, ikke foran seks fremmede, og slet ikke som den, der sad i midten af det hele. Men da Michaels tunge fandt hende, da han skilte hende ad og smagte hende, skreg hendes krop efter at give slip.
Hun gispede højt, hendes hoved faldt tilbage mod Davids skulder. Hun kunne mærke hans ånde mod sit øre, hans stemme lav og hæs: “Giv slip… bare giv slip.”
Hun greb fat i hans lår, hårdt, mens Michaels mund arbejdede sig tættere ind. Hver bevægelse fik hendes ben til at ryste. Hun forsøgte at holde igen, men Sofies hænder lå stadig mod hendes mave, Leilas læber strejfede hendes hals, og Claras blik brændte mod hende fra den anden side af cirklen.
Alle så hende. Alle hørte hende.
Hun burde skamme sig. Hun burde stoppe det. Men skammen forsvandt, da Michaels tunge fandt rytmen. Da Davids fingre kneb hendes brystvorter, og et skrig rev sig fri fra hendes hals. Hun bøjede sig bagover, lod kroppen tage over.
Hun kom. Hårdt, ukontrolleret, rystende i Davids arme, mens Michaels mund blev ved. Hun kunne mærke varmen skylle gennem hende, som bølger hun ikke kunne standse.
Og da hun endelig faldt sammen, svajede hun i Davids favn, hudrød og våd, med hele kredsens øjne hvilende på hende.
Hun åbnede øjnene langsomt, åndedrættet stadig ujævnt. Hun havde aldrig følt sig mere udstillet. Og hun havde aldrig følt sig mere i live
Hun sad stadig med lukkede øjne, brystet hævede sig i hurtige stød, og hun kunne smage saltet fra sin egen hud på læberne. Hun var udmattet, men ikke tom – snarere fyldt til randen af varme, som en flod, der endnu ikke havde lagt sig.
Hun mærkede Davids arme stadig om sig, hans greb blødere nu, men ikke mindre intenst. Hun mærkede Michaels varme ånde mod hendes lår, da han trak sig tilbage, og hun turde knap se ned, bange for at møde hans blik.
Så gled flasken hen over gulvet igen.
Hun hørte den snurre, glas mod trægulv, og åbnede øjnene. Det var Sofie, der havde drejet den denne gang – hendes blik var mørkt, hendes læber fugtige, stadig mærket af kys og hænder. Flasken bremsede… og pegede på hende selv.
“Konsekvens,” sagde Sofie straks, uden tøven. Hun ville have det. Hun krævede det.
Clara smilede, rank og rolig, stadig med en hånd hvilende på sit eget lår. “Så er det din tur til at være midtpunkt, min kære,” sagde hun lavt. “Du skal tage plads – dér.” Hun pegede på madrassen, der stod fri, lige midt i cirklen af dem. “Og vi andre skal vise dig, hvordan det føles at blive tilbedt.”
Anna mærkede et stik i brystet. Misundelse, ja, men også lettelse. Hun havde været i centrum, hun havde givet slip – nu kunne hun læne sig tilbage og se.
Sofie rejste sig langsomt, hendes øjne glødede. Hun gik til madrassen, satte sig, og lod sig falde ned på ryggen, benene halvåbne, som en kvinde, der ikke længere havde brug for spillets regler.
Anna så det hele fra Davids favn. Så, hvordan Leila satte sig ved Sofies side, strøg hånden hen over hendes mave. Hvordan Jonas lænede sig frem, ivrig, næsten for sulten, men blev holdt tilbage af Claras blik, der stadig styrede cirklen. Og hvordan Michael, med læberne røde og våde, så på Sofie med samme brændende begær, han havde haft for hende selv et øjeblik før.
Hun gispede, da hun så Sofie lukke øjnene og strække sig ud, som en kvinde, der var klar til at tage imod alt.
Og Anna mærkede noget nyt – ikke bare lyst, men en mærkelig ømhed. Hun havde aldrig ønsket en anden kvinde på den måde før. Men nu, da hun så Sofie ligge dér, vidste hun, at hun længtes efter at smage hende.
Hun sad stadig i Davids arme, kroppen tung og eftergivende efter det, hun lige havde oplevet. Men hans hænder havde ikke tænkt sig at give slip. Han holdt stadig hendes bryster, kærtegnede hendes stive brystvorter med rolige, insisterende bevægelser, som om han ville minde hende om, at hendes krop langt fra var færdig.
Hun gispede lavt, prøvede at samle sig, men da hun så frem, glemte hun alt andet.
Sofie lå på madrassen midt i cirklen, blusen trukket op, hendes krop blottet i det svage lys. Hendes ben var spredt, hendes hud glinsede af varme. Hun havde lukket øjnene, læberne adskilt, og Anna syntes, hun aldrig havde set noget smukkere.
Hun mærkede Davids hånd begynde at bevæge sig. Først nussede han hendes mave, langsomt, undersøgende. Så gled den nedad, under elastikken på hendes bukser, til hun gispede højt. Hun skulle til at protestere – men hendes krop ville noget andet. Hun spredte benene en anelse, som et svar.
Hans fingre fandt hendes klit, og et stød af nydelse fik hende til at klynke lavt. Han cirklede langsomt, først forsigtigt, så fastere, og hun måtte bide sig i læben for ikke at skrige, mens hun samtidig så scenen foran sig udfolde sig.
Michael var kravlet ind mellem Sofies lår. Hans hænder holdt hende fast, og hans mund kyssede hende nedad, dybere og dybere, indtil hun vred sig under ham. Hun stønnede højt, og lyden ramte Anna som et elektrisk stød – det var hendes egen lyd spejlet, hendes egen ekstase hun så genopført.
Hun kunne næsten ikke tro sine egne øjne, da Michael trak sig op, placerede sig mellem Sofies ben og langsomt gled ind i hende. Sofies krop spændte, hendes hænder greb desperat efter lagnet, og hendes skrig blandede sig med Annas eget støn, da David fandt den perfekte rytme mod hendes klit.
Anna mærkede tårer presse sig bag øjnene – ikke af sorg, men af den voldsomme intensitet. Hun var fanget mellem Davids hårde krop bag sig og synet af Sofie, der bøjede ryggen i ren ekstase foran hende.
Hun var blottet. Hun var delt. Og hun havde aldrig følt sig mere virkelig.
Kapitel 14 – Michael
Han burde have trukket sig tilbage for længe siden.
Burde have stoppet, inden flasken overhovedet pegede på ham, inden han havde mærket smagen af Anna, inden han havde ladet sig rive med af spillet. Men nu lå Sofie foran ham – blottet, varm, ivrig – og han vidste, at han var fortabt.
Han havde kysset hende ned langs kroppen, og hendes hud havde brændt under hans mund. Hun havde vredet sig under ham, gispende, tiggede uden ord. Og da han løftede sig mellem hendes ben, mærkede han, hvordan hun spændte sig op i forventning.
Hans hænder greb hendes hofter, holdt hende fast. Hun så op på ham, øjnene mørke, læberne fugtige, og det var det sidste skub, han behøvede.
Han pressede sig langsomt ind i hende.
Hun udstødte et højt, råt suk, hendes fingre greb lagnet, og han selv måtte knibe øjnene sammen, da varmen omsluttede ham. Han havde ikke været i en kvinde på den måde i årevis – ikke med den slags lyst, ikke med den slags desperation.
Han trak sig tilbage, gled ind igen, dybere denne gang. Hendes krop svarede ham med en voldsomhed, der fik ham til at miste pusten.
Han hørte de andre. Anna stønne bag sig i Davids arme, Jonas’ åndedræt hurtigere, Claras lave latter, Leilas stemme, der mumlede noget utydeligt. Men han så kun Sofie.
Hendes krop bøjede sig mod ham, hendes øjne mødte hans et kort sekund, og i det blik mærkede han noget, han ikke havde følt i årevis: ikke bare begær, men en følelse af at være set, ønsket.
Han knugede hendes hofter, bevægede sig hårdere, hurtigere. Hver stød sendte bølger gennem hendes krop, og hun råbte nu, uden hæmninger.
Han vidste, han var gået for langt. Han vidste, at når natten var slut, ville skylden ramme ham som et fald. Men lige nu var der kun hende. Hendes varme. Hendes skrig. Hans egen krop, der endelig var vågnet igen.
Hun tog imod ham. Helt og uden tøven.
Han havde ventet et afbrudt suk, en tøven i hendes øjne, men i stedet så han Sofie strække sig ud under ham, som om hun havde ventet på netop det. Hendes ben åbnede sig, hendes krop spændte om ham, da han gled dybt ind i hende første gang.
Han udstødte en lav lyd, en blanding af støn og overraskelse. Hun var varm, stram, og hun omsluttede ham på en måde, der slog pusten ud af ham. Han holdt hendes hofter, hårdt, bange for at miste kontrollen, men hendes støn skubbede ham længere ind, hurtigere, dybere.
Han burde have holdt igen. Han burde have stoppet. Hans kone ventede på ham derhjemme, en hverdag ventede – men her og nu var der kun Sofie.
Hun så op på ham, øjnene glinsende, og da hun greb fat i hans overarme og pressede ham tættere ned over sig, mærkede han, hvordan han brød sammen indeni. Han havde ikke følt sig så ønsket, så levende, i årevis.
Rummet omkring dem forsvandt næsten, men han kunne stadig høre de andre. Anna stønnede bag sig i Davids arme, Jonas’ åndedræt var tungt og ivrigt, Clara lo lavt, Leila sukkede som i takt med hans bevægelser.
Men det var Sofies krop, der styrede ham nu.
Hun løftede hofterne mod ham, krævede mere, og han gav det til hende. Hvert stød blev hårdere, tungere, til hendes skrig fyldte værelset. Hun kom under ham, rystende, gispende, hendes negle skar i lagnet, og han mærkede, hvordan hendes krop trak ham dybere ind, som om hun ville have alt, han kunne give.
Han holdt sig selv tilbage med en kraft, han ikke troede, han havde. For han ville se hende falde først. Ville mærke hende give slip. Og da hun endelig gjorde det, da hendes krop vred sig ukontrolleret under ham, følte han, at noget i ham selv brød sammen.
Han begravede ansigtet mod hendes hals, kyssede hende hårdt, næsten brutalt, mens hun skreg sin orgasme ud, og han tænkte: Jeg kommer aldrig til at kunne glemme det her.
Kapitel 16 – Jonas
Han var ved at eksplodere.
Han sad dér, tæt på, så Michael tage Sofie – langsomt, dybt, hårdt – og høre hendes skrig fylde rummet. Han mærkede, hvordan det trak i ham, hvordan hans egen krop var så stiv, at det gjorde ondt. Han kunne næsten ikke holde ud at blive siddende.
Så mærkede han en hånd mod sit lår.
Han drejede hovedet, og Leila så på ham. Hendes blik var mørkt, roligt, men fyldt med en varme, der næsten slog ham omkuld. Hun lænede sig tættere, hendes læber mod hans øre:
“Du kan ikke bare sidde og se til.”
Han behøvede ikke mere. Han rejste sig halvt, og hun fulgte ham, tog hans hånd og trak ham væk fra kredsen. De nåede væggen, og inden han kunne tænke, pressede han hende op imod den.
Hans hænder greb hendes hofter, hendes lår, og hun viklede benene om ham uden tøven. Hun trak ham ind til sig, og han kunne mærke varmen fra hende selv gennem det tynde stof, hun bar.
“Nu,” hviskede hun, og det var alt, han behøvede.
Han trak hendes kjole op, skubbede tøjet til side, og med et stød, der fik hende til at gispe højt, gled han ind i hende.
Hun holdt fast om hans nakke, hendes ånde varm mod hans hud, og han tog hende hårdt op ad væggen, som om hele den ophobede energi i hans krop endelig havde fået et udløb. Hvert stød fik hende til at klynke, hendes ryg buede mod væggen, og han pressede sig dybere ind, til hun råbte hans navn, uden hæmning.
Han vidste, de andre så på – at Michael stadig var over Sofie, at David holdt Anna, at Clara og måske endda Anna selv betragtede ham. Men det gjorde ham kun vildere.
Han kyssede Leila hårdt, næsten brutalt, mens han løftede hende højere, bankede hende op mod væggen, og følte, hvordan hendes krop spændte om ham, tæt, varmt, ustoppeligt.
For første gang den aften var han ikke tilskuer. Han var midt i det. Og han havde ikke tænkt sig at holde igen.
Hun var så varm om ham, at han næsten mistede kontrollen med det samme.
Leilas ben var låst stramt omkring hans hofter, hendes hænder greb om hans nakke, og hendes ryg blev presset hårdt mod væggen, hver gang han stødte ind i hende. Han kunne mærke sveden pible i nakken, hvordan hendes kjole var gledet helt op, så hendes hud lå bar mod hans.
Han trak sig halvt ud, langsomt, mærkede hvordan hun strammede sig om ham, inden han stødte dybt ind igen. Hun gispede højt, hendes hoved faldt bagover, og lyden tændte ham yderligere.
Han satte rytmen hurtigere, hårdere. Hver bevægelse fik hendes krop til at hoppe mod væggen, hendes bryster til at presse sig mod hans brystkasse. Hendes negle borede sig ind i hans skuldre, som om hun ville holde ham fanget der.
“Ja… dér,” stønnede hun i hans øre, hendes åndedræt hæst og ujævnt.
Han adlød, pressede hofterne fremad i dybe, faste stød, så han kunne mærke hendes hele krop give efter omkring ham. Han skiftede tempo, trak sig næsten helt ud, lod hende klynke, før han hamrede ind igen, så hun skreg hans navn.
Han kyssede hende hårdt, tungen krævende i hendes mund, mens han løftede hende højere, pressede hende mod væggen, så han kunne glide endnu dybere ind. Han mærkede hende spænde i musklerne omkring ham, hendes krop strammede som en bue, og det fik ham til at støde endnu hårdere, hurtigere, ustoppeligt.
Hun vred sig, men ikke for at slippe fri – hun ville have mere. Hendes hofter bevægede sig i takt med hans, hendes klynk blev til vilde skrig, og han holdt fast i hende, så hun ikke kunne undslippe ham, selv hvis hun ville.
“Kom for mig,” hviskede han hæst, pressede hende mod væggen med hele sin vægt, og hendes krop svarede med et rystende spjæt, et suk, der brød ud som et råb.
Hun kom om ham, hårdt, hendes krop rystede, benene strammede sig endnu mere omkring ham, og Jonas selv var tæt på at miste kontrollen.
Han stønnede højt, fortsatte bevægelserne, langsommere nu, men dybere, mens hun sitrede i hans arme. Han kunne mærke, hvordan hendes krop stadig trak ham dybt ind, selv efter orgasmen havde skyllet igennem hende.
Han blev stående, presset tæt mod hende, åndede tungt mod hendes hals, mens værelset omkring dem stadig sitrede af lyde, støn og suk.
Kapitel 18 – Leila
Hun elskede at blive løftet. At give slip på jorden, på kontrollen, på alt det, hun normalt bar som sit ansvar.
Jonas’ hænder holdt hende fast, hårde mod hendes hofter, og væggen i ryggen var kold, mens han var brændende varm foran hende. Hun viklede benene stramt om ham, og da han gled ind i hende, var det som et elektrisk stød gennem hele hendes krop.
Han var rå. Hurtig. Sulten.
Hver bevægelse sendte hendes ryg hårdt mod væggen, og hun mærkede murværket mod skulderbladene, mærkede hvordan han næsten hamrede hende op i væggen, som om han ville have hende helt ind i sig.
Hun stønnede højt, uden hæmninger, hendes stemme rungede i det lille værelse. Hun elskede det. Elskede at mærke hans styrke, hans ungdommelige desperation. Han fyldte hende helt, dybt, igen og igen, og hun kunne ikke andet end at give efter.
Hun pressede sine læber mod hans hals, bed ham let, trak vejret tungt mod hans hud. Han lugtede af øl og sved og ren, umiddelbar lyst. Hver gang han trak sig næsten ud og stødte ind igen, føltes det, som om hun blev slået ud af kurs – og hun ville have mere.
“Dybere,” stønnede hun, næsten tryglende, og han adlød straks. Han løftede hende højere, pressede hofterne ind, så hun skreg, da han ramte præcist dér, hvor hun længtes.
Orgasmen ramte hende pludseligt, hårdt. Hun klamrede sig til ham, negle i hans nakke, benene låst stramt omkring ham, mens hendes krop rystede voldsomt. Hun skreg, et råt, frigjort skrig, og hun mærkede ham blive ved, selv mens bølgerne skyllede gennem hende.
Hun faldt næsten sammen i hans arme, men han holdt hende fast, stadig bevægede sig, langsommere nu, men dybt, dybt. Og hun vidste, hun aldrig havde følt sig mere levende end i det øjeblik – løftet, holdt, taget, som om hele hendes krop var blevet åbnet på ny.
Kapitel 19 – Anna
Hun kunne næsten ikke følge med.
Foran hende var Leila viklet om Jonas, benene stramt om hans hofter, ryggen banket mod væggen, mens han tog hende hårdt, hurtigt, som et dyr der ikke kunne stoppes. Lyden af deres kroppe mod væggen blandede sig med Leilas skrig, rå og frigjorte, og Anna sad og stirrede, helt opslugt.
Hun mærkede David bag sig, hans arme stærke omkring hende. Han havde først holdt hendes bryster, kærtegnet hendes stive brystvorter til hun skreg, men nu gled hans hænder længere ned. Hun gispede højt, da hans fingre fandt hende – stadig våd, stadig øm efter Michaels tunge.
Han cirklede langsomt over hendes klit, præcist, krævende. Hendes hofter rykkede frem af sig selv, jagtede presset, mens hendes øjne stadig var låst fast på Leila, der kom i Jonas’ arme, krop rystende, råbende hans navn, mens han pressede sig hårdt ind i hende.
Anna stønnede, ufrivilligt, højere end hun havde tænkt. Davids fingre blev mere intense, cirklede hurtigere, dybere, mens han holdt hende tæt ind mod sig, hans varme ånde i hendes øre.
“Du ser det, ikke?” hviskede han, stemmen lav og hæs. “Og du mærker det selv.”
Hun kunne kun nikke, ude af stand til at tale.
Hun følte, hun var fanget i to verdener på én gang: udenfor, hvor hun så Jonas kneppe Leila op ad væggen, så råt, at hun næsten selv kunne mærke slagene – og indeni, hvor Davids fingre bragte hende til at sitre, vådt og voldsomt.
Hun lagde hovedet bagover mod hans skulder, lod sig helt falde, mens hendes øjne blev ved at hænge på scenen foran hende. Hun så Jonas stønne hårdt, se Leila krampagtigt klynge sig til ham – og hun mærkede Davids fingre glide dybere, ét, så to, og hun skreg højt, da hendes krop spændte omkring ham.
Hun var med i det hele. Ude og inde. Seende og følende. Og hun vidste, hun var tættere på at give slip endnu engang, selv om hun troede, hun allerede var blevet tømt.
Hun var allerede på kanten. Hver nerve i hendes krop sitrede efter Michaels tunge, efter synet af Leila og Jonas, efter Claras brændende blik, efter at sidde blottet foran dem alle. Hun kunne knap holde sig selv samlet.
Og så mærkede hun ham.
Davids krop presset tæt ind mod hendes ryg, hans åndedrag tungt i hendes øre – og så det, der gjorde hendes puls springe: den hårde, stive længsel, hun kunne mærke mod sin lænd. Hans pik, stram bag bukserne, presset mod hende, som om han ikke længere kunne skjule det.
Hun gispede lavt, da han lod hånden glide længere ned. Hans fingre fandt hende igen, glatte, våde, sultne. Først cirklede han om hendes klit, så langsomt, at hun næsten begyndte at jamre, men så lod han to fingre glide ind i hende i en glidende bevægelse.
Hun skreg næsten, da han pressede dem dybere.
Han fandt rytmen, langsomme, insisterende bevægelser, hver gang lidt dybere, til hun mærkede ham ramme et sted, hun troede ingen kunne nå. En bølge af lyst eksploderede gennem hende, så voldsom, at hun ikke kunne holde lyden tilbage. Et langt, råt støn fyldte rummet, og hun hørte de andre falde stille, som om de lyttede.
Hun vred sig i hans greb, men han holdt hende fast, hans frie arm lå tungt om hendes mave, holdt hende åben for ham.
“Ja… sådan,” hviskede han i hendes øre, hans stemme dyb, hæs.
Hans fingre ramte hende igen og igen, dybt, helt oppe, så hun følte, han kunne nå hendes inderste kerne. Hun gispede, jamrede, kunne ikke finde ordene, kun lydene, der væltede ud af hende.
Hun kunne mærke hans pik mod sin ryg, hård og utålmodig, og det tændte hende endnu mere – tanken om, at han ville have hende, tage hende, her foran dem alle.
Hun pressede sig tilbage mod ham, stødte sit underliv frem mod hans hånd, som om hun selv bad om mere. Og hans fingre adlød, hurtigere, hårdere nu, til hun var så tæt på, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle holde det tilbage.
Hun var ikke bare en del af spillet længere. Hun var centrum igen. Og hun vidste, at hun var på vej til at bryde helt sammen i hans arme.
Hun kunne næsten ikke mere. Hans fingre havde arbejdet hende åben, hans ånde i hendes øre, hans krop tung bag hende. Og hele tiden den hårde, utålmodige stivhed, hun kunne mærke mod sin lænd, som truede med at sprænge al kontrol.
Hun rakte hånden bagud, næsten uden at tænke, og fandt ham. Greb ham gennem stoffet. Han stønnede lavt mod hendes hals, og så var det, som om noget i ham brast.
Han trak hånden til sig, greb i bukserne, og et øjeblik senere mærkede hun ham – varm, blottet, hård – mod hendes hud.
“David…” hun hviskede, men hun nåede ikke at sige mere. Han pressede sig frem, langsomt, som om han ville være sikker på, at hun var klar. Hun var mere end klar. Hun var våd, åben, brændende, og da han gled ind i hende bagfra, udstødte hun et skrig, hun ikke kunne holde tilbage.
Hans greb om hendes hofter var fast, næsten brutalt, mens han gled længere ind, dybt, dybt, til hun følte sig helt fyldt. Hun kastede hovedet tilbage mod hans skulder, og han kyssede hendes hals, groft, sultent, mens han begyndte at bevæge sig.
Langsomme stød først, så hurtigere, hårdere. Hver bevægelse sendte bølger gennem hendes krop, og hun holdt ikke igen – hendes støn blandede sig med de andres.
For hun kunne høre dem.
Leila stadig med benene om Jonas, deres kroppe bankede mod væggen i en rytme, der matchede Davids bevægelser i hende. Clara lå nu på madrassen, Sofie oven på hende, deres bryster presset mod hinanden, kysset så dybt, at det lød som en sulten tørst. Og Michael sad tæt ved, hans blik brændte på dem alle, hånden langsomt bevægende sig i sit skød, som om han ikke kunne lade være.
Anna var midt i det hele. Hun var den, der blev taget bagfra, udstillet, åben, hendes krop fanget mellem Davids hænder, hans pik dybt i hende, mens alles øjne så på.
Hun kunne ikke længere kende forskel på nydelse og skam, på frygt og lyst. Hun vidste kun, at hun aldrig havde følt noget så intenst. Og at hun var tættere end nogensinde før på at give slip igen – denne gang foran dem alle.
Kapitel 22 – Clara
Hun havde ventet på det. Hele aftenen havde hun trukket i trådene, sat de andre i gang, nydt at se dem give slip én efter én. Men mens hun så Anna miste forstanden i Davids arme, Sofie skrige under Michael, Leila ryste på Jonas’ pik op ad væggen, voksede hendes egen længsel.
Hun var 55, og hun var ikke bange for den.
Hun lagde sig ned på madrassen, spredte lårene med vilje, lod kjolen falde til side. Hun kunne mærke blikkene – som en strøm over sin hud. Hun ville have dem. Ikke længere som dirigent, men som centrum.
Michael var den første til at reagere. Han krøb ind mellem hendes ben, lagde hænderne på hendes lår og så op på hende, som om han ville bede om tilladelse. Hun trak vejret tungt og nikkede.
“Kom,” sagde hun, og hendes stemme var lav, men fast.
Han gled ind i hende med en langsom, tung bevægelse. Hun udstødte et dybt suk, hele hendes krop åbnede sig for ham, og hun mærkede hans styrke, hans modenhed, hans vægt. Han bevægede sig først forsigtigt, men snart hurtigere, hårdere, til hendes bryster hoppede under stoffet, og hendes skrig fyldte rummet.
Så mærkede hun Jonas bag sig.
Hans hænder i hendes hår, hans læber mod hendes hals. Han var ung, stærk, utålmodig, og hun kunne mærke hans stive længsel presse mod hendes ryg. Hun drejede hovedet, fangede hans mund i et kys, smagte hans rå energi.
“Hun vil have jer begge,” lød Leilas stemme, hæs og sitrende fra væggen.
Clara lo lavt, halvt i ekstase, halvt i udfordring. “Så tag mig,” hviskede hun.
Michael stødte dybt i hende forfra, og mens hun skreg af nydelse, mærkede hun Jonas flytte sig, presse sig ind bagfra. Et øjeblik føltes det, som om hendes krop ikke kunne rumme dem begge – men så gav hun slip, og deres rytmer smeltede sammen.
Hun blev fyldt, forfra og bagfra, to mænd, to kræfter. Michaels tunge, dybe stød, Jonas’ hårde, hurtige slag. Hun var fanget mellem dem, og hendes krop eksploderede i bølger af nydelse.
Hun kastede hovedet tilbage, lod skrigene slippe fri, mens hun mærkede dem tage hende, eje hende, tilbedte hende med deres kroppe.
Hun var i stykker. Og hun elskede det.
Michaels tunge, dybe stød fik hendes krop til at løfte sig fra madrassen, mens Jonas’ hårde, hurtige bevægelser bagfra ramte hende med en rå kraft, hun næsten ikke kunne rumme. Hun var fanget mellem dem – presset, fyldt, besat – og hendes skrig blandede sig med deres støn.
Hun greb efter lagnet, efter Jonas’ nakke, efter Michaels skuldre, men hendes hænder kunne ikke finde ro. Hun var for overvældet, for åben.
Hun mærkede, hvordan de forskød hinanden, rytmen skabte et konstant sus i hendes krop: Michaels varme dybt inde i hende, Jonas’ stramme styrke bagfra, deres vægte, deres hænder, deres hud mod hendes.
Hun havde følt mange ting i sit liv. Kysset mange mænd, mange kvinder. Men aldrig dette: at to mænd tog hende på én gang, uden skam, uden tøven, mens alle de andre så på.
Hun skreg, da orgasmen ramte. Hendes krop buede, rev sig fri af al kontrol, hendes indre spændte hårdt om dem begge, mens hun vred sig i ekstase.
Hun kom, højt, larmende, en bølge der trak Michael og Jonas dybere ind i hendes krop, som om hun sugede dem helt med.
Hun faldt tilbage mod madrassen, stadig rystende, mens de fortsatte, pressede hende gennem efterbølgerne, til hun var helt tom og helt fyldt på én gang.
Og da hun endelig åbnede øjnene, så hun de andre – Anna, Sofie, Leila – se på hende med en blanding af chok, beundring og ren, rå lyst
Kapitel 24 – Jonas
Han havde aldrig prøvet noget lignende.
Han havde taget kvinder før, hurtigt, råt, uden hæmninger. Men nu – Clara, 55, stærk og moden – lå foran ham på madrassen, og Michael var allerede i hende. Alligevel trak hun Jonas ind, hendes blik glødede, hendes krop krævede ham.
Han satte sig bag hende, hænderne på hendes hofter, og mærkede Michaels vægt presse hende ned. Han var tung, dyb. Jonas kunne se, hvordan Claras bryster hoppede under hvert stød, hvordan hendes læber var åbne i et konstant skrig.
Han placerede sig tæt bag hende, trak vejret hårdt, og pressede spidsen af sig selv mod hendes åbning bagfra.
Hun var allerede våd, helt åben. Han gled ind i hende i én lang, glidende bevægelse, og lyden, hun udstødte, fik hans hoved til at snurre. Et råt, hæst skrig, mens hendes krop spændte omkring dem begge.
Jonas stønnede højt. Følelsen var vanvittig – at glide ind i hende, mens Michael allerede fyldte hende fra den anden side. Hun var så stram, så varm, så tæt, at han næsten ikke kunne tro, hun kunne rumme dem begge.
Han greb hårdt fat om hendes hofter og begyndte at bevæge sig. Først langsomt, for at mærke det, for at mærke hende trække sig omkring ham. Hver gang han stødte ind, mødte han Michaels rytme, og Claras krop blev presset mellem dem, skrigende, vredet ud af sig selv.
Han kunne mærke Michaels varme mod sig gennem hendes krop. Mærke, hvordan de delte hende, hvordan hun blev fyldt helt op.
Jonas satte tempoet op, hårdere nu, hurtigere, hans hofter slog mod hendes bagdel, mens han pressede sig helt ind, så dybt, at han selv gispede højt.
“Så stram…” stønnede han, næsten uden at vide, han sagde det.
Clara skreg endnu en gang, hendes krop vred sig mellem dem, og Jonas holdt fast, hamrede ind bagfra, mens han kunne mærke Michaels stød fra den anden side. Hun blev fanget, presset, åbnet helt, og Jonas havde aldrig følt noget så intenst.
Hendes varme, hendes krop, Michaels vægt – det hele blandede sig, og Jonas var lige ved at miste kontrollen.
Det var råt. Vildt. Dyrisk.
Og han elskede det.
Han kunne ikke holde ud at blive i hende længere. Han trak sig ud med et vådt, sultent suk, og Clara skreg protesterende, vred sig mellem Michaels arme. Men Jonas vidste allerede, hvad han ville.
Michael lå tungt over hende, stadig pumpende ind og ud af hendes krop. Hans skuldre spændte, sveden dryppede ned på hendes hud, og han stønnede hårdt, næsten dyrisk.
Jonas rejste sig halvt, kom tæt bag Michael, og uden at tøve greb han ham om hofterne. Den modne mand stivnede kort, men inden han kunne protestere, pressede Jonas sig frem.
Hans pik gled mellem Michaels baller, fandt vejen, og med et hårdt, beslutsomt stød trængte han ind i ham bagfra.
Michael udstødte et dybt, overrasket brøl, hans krop spændte, men Jonas holdt ham fast, pressede sig længere, dybere ind.
“Åh fuck…” gispede Michael, og rytmen foran dem vaklede et øjeblik – men Clara strammede sig om ham, og han fortsatte, skubbet fremad af Jonas’ kraft bagfra.
Jonas stønnede højt. Følelsen var vild – at fylde Michael, mens han fyldte Clara. Hver bevægelse han lavede, sendte Michael endnu hårdere ind i hende, og hele kredsen af deres kroppe var bundet sammen i én voldsom rytme.
Han trak sig næsten ud, pressede ind igen, hurtigere nu, og Michael blev fanget mellem ham og Clara, pumpende, stønende, rå. Jonas greb hans hofter hårdere, hamrede sig op i ham, mens han mærkede, hvordan hele situationen tændte ham endnu mere.
Clara skreg under dem, Michaels støn var dybe og rystende, og Jonas tænkte kun én ting: Han knepper hende – men jeg knepper ham.
Og følelsen af det hele blandet sammen – den modne mands krop, kvindens skrig, hans egen rå kraft – var næsten mere, end han kunne bære.
Han havde aldrig været så fyldt, så opslugt, så revet itu.
Foran ham var Clara. Hendes krop sugede ham ind, strammede sig voldsomt omkring hans pik, som om hun aldrig ville give slip. Hun skreg hans navn, vred sig under ham, og hver bevægelse trak ham længere ind, dybere, til han ikke længere kunne styre sig.
Bag ham var Jonas. Hans hænder hårde om Michaels hofter, pikken pumpende ubønhørligt op i ham, dybt, råt, uden nåde. Hvert stød sendte chok gennem hans krop, pressede ham endnu længere ind i Clara.
Han var fanget. Fyldt. Presset. Og lige dér gav hans krop efter.
Han mærkede det først i maven, som et sug der trak alt sammen. Så eksploderede det: han pumpede sig ud i Clara, hårde stød, varme der fyldte hende helt. Han brølede højt, hendes navn blandet med rå støn, mens hendes indre krampede om ham og trak orgasmen dybere, længere, end han troede mulig.
Men han var ikke færdig.
Jonas stødte dybere, hårdere, og pludselig brast en anden bølge løs i ham – en orgasme, der ikke kom fra ham selv, men som blev tvunget frem bagfra. Jonas’ pik ramte ham dybt, pumpede varmt ud i ham, og Michaels krop reagerede vildt: musklerne spændte, hans pik rykkede igen i Clara, selv mens han allerede tømte sig.
To orgasmer. Samtidige.
Én fra at tage Clara, fylde hende, høre hende skrige hans navn.
Én fra at blive taget af Jonas, fyldt bagfra, tvunget ud i en lyst, han aldrig havde tilladt sig selv.
Hans krop rystede ukontrolleret, han skreg, vred sig mellem dem, mens bølgerne væltede gennem ham. Clara krampede, Jonas pumpede, og Michael selv var intet andet end et kar af nydelse, åbent i begge ender, tømt og fyldt på én gang.
Da det endelig ebbede ud, faldt han sammen, brystet tungt mod Claras, Jonas’ vægt brændende bag ham. Han gispede efter vejret, stadig sitrende, og vidste kun én ting:
Han havde aldrig oplevet noget så voldsomt. Noget så rystende. Noget så forbudt – og så uundgåeligt.
Erotiske noveller skrevet af Eidothea Stem på historien
10
10333