”De kan da ikke gøre det mod mig. Der må være en mulighed for at slippe.”
Sophie klamrede sig til sin mand.
Hun var skrækslagen og sikker på, at hun ikke ville være i stand til at klare det, hun stod over for.
"Kan du ikke tale med nogen, få det ordnet?"
"Skat, jeg har fået dig fri for butikstyveri derhjemme.
Men reglerne her er meget anderledes.
Disse mennesker kalder det ikke engang butikstyveri.
De kalder det tyveri, og straffen er streng.
Her sætter de folk lang tid i fængsel, selv for mindre forseelser.
Jeg har ringet på det nummer du fik.
Jeg fik meget tydeligt at vide, at forsøg på bestikkelse betragtes som meget alvorligt.
Jeg tør bare ikke prøve det, vi kunne begge ende i fængsel.
Jeg tror, du skal være glad for, at du fik tilbudt korporlig afstraffelse som et alternativ."
"Et alternativ, der kommer til at gøre ondt og vil være urimeligt ydmygende.
Hvad synes du, jeg skal gøre?"
Michael klemte sin kones hånd og forsøgte at give hende styrke til at klare den kommende prøvelse.
Deres døtre, Jessica på 19 og Lisa på 17, kikkede forvirret på forældrene.
Lisa spurgte, om moderen skulle prygles og hvordan det skulle foregå.
Michael bad dem vente, forældrene vidste endnu ikke helt, hvad der skulle ske.
Manden fra justitsministeriet ville snart komme, og Sophie ville være nødt til at meddele sin beslutning.
Michael vidste, hvad hun burde sige, men var ikke sikker på, hun ville være modig nok.
Han vidste lidt om fængsler i dette land, og hadede tanken om Sophie spærret inde i et år.
Han var ikke sikker på, om han i så fald ville have hende tilbage.
Han vidste, hvad der skete med kvinder i lokale fængsler.
Han havde brugt de sidste par timer på at forsøge at få hende til at se, at det alternativ, justitsministeriet havde tilbudt, var bedre.
Men Sophie var bange for smerten, og frygtede den forventede ydmygelse.
"Skat, jeg synes, du er nødt til at acceptere offentlig korporlig afstraffelse.
I det mindste vil det hele være overstået i morgen, og vi kan alle tage hjem."
Sophie begravede sit ansigt mod hans bryst.
"Hvor mange slag får jeg?"
"Det har de ikke sagt.
Jeg har indtryk af, at det ikke engang er besluttet endnu.
Jeg tror, det afhænger lidt af, hvordan vi opfører os under mødet.
Du skal være forsigtig og ikke fornærme dem.
Undskyld og gør det klart, at du forstår, og accepterer, din straf.
Forsøg ikke at lade som om, du ikke fortjener det eller noget i den stil.
Sig, at du er meget ked af, at du stjal, og at du er yderst taknemmelig for, at de har tilbudt dig denne mulighed."
Sophie gøs og spekulerede på, om hun kunne klare at opføre sig underdanigt over for en sort embedsmand fra ministeriet.
"Jeg skal prøve, skat," mumlede hun.
"Men tror du, det bliver seks slag eller måske flere?"
"Skat, jeg har ingen anelse.
Jeg er sikker på, at fyren vil fortælle det om et par minutter, bare prøv at være tålmodig."
Sophie lænede sig tilbage, følelsesmæssigt drænet.
Det var næsten syv timer siden, hun var blevet taget i at forsøge at stjæle et armbånd i butikken.
Dørklokken ringede, og Sophie gik modvilligt hen for at lukke manden fra justitsministeriet ind.
Hun var overrasket over, at det var den samme mand, der havde anholdt hende.
Han var sort og høj, måske fyrre år gammel.
Hun huskede rædslen i morges, hvor hun var blevet stoppet, da hun ville forlade smykkebutikken med et armbånd, hun ikke havde betalt for.
Butiksindehaveren havde tvunget hende til at gå med ham til et bagkontor, og låst hende inde der, mens han tilkaldte politiet.
Betjenten var ankommet kort efter, og havde afhørt hende på en ydmygende måde, mens butiksindehaveren sad og lyttede.
Herefter havde han kropsvisiteret hende, igen på en ydmygende måde.
Han havde forlangt, hun skulle klæde sig af, stykke for stykke.
Først hendes bluse, så hendes brystholder blev synlig.
Herefter brystholderen, så brysterne var fri.
Hun var egentlig tilfreds med sine bryster, mellemstore og, hendes alder taget i betragtning, pænt faste.
Betjenten havde løftet hendes bryster og følt nøje under begge bryster.
Herefter blev hun beordret til at tage sit lange skørt af, og hun stod tilbage kun i trusser.
Ydmygelsen fortsatte, da hun skulle tage trusserne af.
Hun barberede sig ikke forneden, så det var en ordentlig måtte, der kom frem.
Betjenten kikkede lidt overbærende på hende og udtrykte ubehag over den vilde måtte.
Ydmygelsen blev total, da han beordrede hende til at sprede benene.
Han tog et par handsker på og undersøgte hendes kusse indvendig.
Som om hun kunne gemme smykker deroppe.
Derefter ringede betjenten og rapportere til sine overordnede.
Han brugte lang tid for at fortælle, hvad der var sket.
Han beskrev endda Sophies udseende i detaljer, som om det var relevant.
Så lyttede han i et par minutter og sagde endelig: "Ja, okay, hvis det er din beslutning."
Han lagde på, og virkede overrasket over, hvad han havde fået at vide.
Han havde vendt sig og sagt:
"Normalt ville du havne i fængsel i et år eller mere, for at stjæle et så værdifuldt armbånd.
Men i betragtning af at du er turist, har de besluttet at tilbyde dig en alternativ straf.
Valget er dit, et års fængsel eller offentlig korporlig afstraffelse."
Han instruerede hende i at være på sit hotelværelse klokken seks om aftenen, og vente, med sin familie til stede, klar til at fortælle sin beslutning.
Hvis hun valgte fængsel, skulle hun have sin taske pakket og klar til at tage afsted.
Hvis hun valgte straffen, ville hun blive straffet næste morgen klokken ti.
Hun ville få yderligere oplysninger om aftenen.
Endelig havde han koldt sagt, at det ikke ville skade hendes sag, hvis hun var lidt god ved butiksindehaveren.
Herefter gav betjenten hende et telefonnummer og gik, og hun stod splitternøgen tilbage med butiksindehaveren.
Butiksindehaveren stillede sig foran Sophie og bad hende knæle foran ham.
Sophie var i panik, lystrede helt automatisk, og faldt på knæ.
Hans bukser var spændt til bristepunktet, der var tydeligvis en pik, der var påvirket.
Han åbnede sine bukser, og pikken sprang ud foran Sophies ansigt.
Pikken var ikke lang, men temmelig tyk med tydelige blodårer.
Hun var ikke en øvet pikslikker, havde kun prøvet det få gange i sit liv.
Men nu følte hun ikke, der var nogen vej udenom.
Hun greb om pikken og lod tungen glide rundt om glansen, som prespermen havde gjort fugtig.
Da hun tog pikken ind i munden, mærkede hun butiksindehaverens hænder på sine bryster.
Meget mod sin vilje mærkede hun brystvorterne blive stive, hun var ikke upåvirket af situationen.
Butiksindehaveren begyndte at kneppe hendes mund.
Han var tydeligvis meget ophidset og gik kun efter sin egen udløsning.
Hans hænder tog fat om hendes hoved, og holdt hende fast.
Hun havde svært ved at få luft, og når pikken kom helt i bund i hendes mund, reagerede hun med en gag-refleks.
Hun tog fat om pikkens rod med hånden, så hun kunne styre pikkens bevægelser lidt.
Butiksindehaveren opdagede ikke noget, han arbejdede kun på sin egne udløsning, som tydeligvis var på vej
Det begyndte at rykke i pikken, og pludselig skreg han sin udløsning ud, samtidig med hendes mund blev fyldt op af hans sperm.
Han holdt fast om hendes hoved, så hun var nødt til at sluge hele ladningen.
Til slut beordrede han sin pik slikket helt ren, hvilket hun gjorde.
Rødmende skyndte hun sig at klæde sig på.
Sophie spurgte, hvad betjenten mente med offentlig korporlig afstraffelse, .
Butiksindehaveren svarede, at hun ville blive slået med spanskrør på sin bare bagdel.
Det ville gøre ondt, men ville være bedre end alternativet.
Han fortsatte:
"Tro mig, du ville virkelig ikke have lyst til et år i et af vores fængsler.
De, der overlever, er ødelagte for resten af livet."
Han tog hendes hånd, klemte den medfølende og huskede hende på, at det var hendes egen skyld.
Hun nikkede modvilligt, takkede ham for oplysningerne, og forlod butikken.
"Godaften, fru Russell." sagde betjenten med dyb og grov stemme.
Sophie var tilbage i nuet.
Den forfærdelige betjent og butiksindehaveren stod i døren til hendes hotelværelse
Hun forsøgte at svare høfligt, men hendes mund var så tør, at hun næsten ikke kunne tale.
"Godaften hr." sagde hun hæst.
Jeg har taget hr. Ortega med som vidne i aften.
Sophie kiggede på hr. Ortegas smilende ansigt, og blev skarlagenrød.
Dels havde hun nøgen ligget på knæ og slikket hans pik og slugt hans sperm.
Dels indså hun, at han glædede sig til at se hende blive pryglet.
Hun nikkede modvilligt og accepterede hans tilstedeværelse.
Betjenten fortsatte. "De blev bedt om at have Deres familie til stede til dette møde. Er de her?"
Sophie bekræftede og viste dem til dagligstuen.
Michael stod der, da de trådte ind, og så meget bekymret ud.
Hr Ortega stillede sig med ryggen mod væggen, ved siden af stuedøren, mens betjenten selvsikkert gik ind i midten af rummet, og kiggede på børnene i sofaen.
Han vendte sig mod Michael og spurgte, om det var Hr. Russell.
Michael bekræftede.
Betjenten præsenterede sig som politikommissionær Jacoob.
Han meddelte, han havde anholdt fru Rossell for tyveri i morges, og ganske overraskende havde etaten tilbudt offentlig afstraffelse i stedet for fængsel.
Han var nu kommet for at høre, hvilket valg, der var truffet.
Han vendte sig mod Sophie og spurgte, hvad hun havde besluttet.
Sophie nærmest hviskede, at hun ikke ville i fængsel.
Politibetjenten sagde, han forventede et tydeligt svar om hendes valg, ikke hvad hun ikke ville.
Sophie tog en dyb indånding, kikke kort på sine børn, fik øjenkontakt med sin mand og vendte sig herefter mod betjenten og sagde højt og tydeligt
”Jeg vælger korporlig afstraffelse”.
Erotiske noveller skrevet af Klinten51 Stem på historien
10
10333