Jeg kender Nikolines ansigt, når hun har fundet på noget.
Der er et bestemt udtryk – en stille, koncentreret varme i blikket, som om hun sidder med en hemmelighed og vejer den i hænderne. Hun får det, når hun planlægger noget. Når hun ved noget, jeg ikke ved endnu. Jeg har lært at elske det udtryk, fordi det næsten altid ender med noget godt for mig.
Hun havde det udtryk en tirsdag aften, da hun kom ind fra badeværelset med telefonen i hånden og satte sig på sengekanten.
„Kan jeg vise dig noget?" sagde hun.
Jeg lagde bogen fra mig. „Selvfølgelig."
Hun rakte mig telefonen. Feeld var åben – vores profil, matchlisten. Hun havde scrollet ned til et nyt match. Jeg kiggede på billedet.
Og så kiggede jeg igen.
„Det er ham," sagde jeg.
„Ja," sagde hun. Stemmen rolig, men øjnene levende.
Manden på billedet hed Lukas. 23 år, København. Men ansigtet – ansigtet kendte jeg. Jeg havde set det over vores køkkenbord en eftermiddag for to måneder siden, da Nikoline havde taget Emil med hjem fra et match på den samme app. Samme kæbepartier. Samme øjne. Samme mund.
„De er tvillinger," sagde hun. „Emil har aldrig nævnt det. Jeg fandt ham ved et tilfælde."
Jeg sagde ingenting. Lod det synke ind.
Nikoline lagde sig tilbage på sengen og kiggede i loftet. Jeg kendte den position – det var der, hun tænkte højt.
„Jeg kan ikke holde op med at tænke på det," sagde hun. „Samme ansigt. Samme krop. To af dem." Hun vendte hovedet mod mig. „Er det mærkeligt?"
„At du tænker på det?"
„At jeg vil have dem begge."
Jeg mærkede det med det samme – den varme, tunge fornemmelse i brystet, der altid kommer når hun siger den slags ting direkte. Det er ikke alle mænd der kan have det. Jeg ved det. Men for mig er det anderledes. Jeg tænder på hendes lyst. På at se hende tage det hun vil have, fuldt ud og uden filter. Der er intet smukkere end Nikoline, når hun er helt sig selv.
„Nej," sagde jeg. „Det er ikke mærkeligt."
Hun rullede om på siden og støttede sig på albuen. „Det handler ikke om, at de er usædvanligt gode. Emil var god. Men det er ikke derfor." Hun ledte efter ordene. „Det er det specielle. To identiske mænd. Samme stemme. Samme ansigt der kigger op på mig. Det er noget ingen andre kan give mig."
„Jeg ved det," sagde jeg.
„Er du med?"
Jeg kiggede på hende – det ansigt jeg kender bedre end mit eget, de øjne der altid er ærlige overfor mig – og mærkede den rolige, dybe stolthed, der er kernen i det vi har. Hun spørger altid. Hun antager aldrig. Det er en af de mange grunde til, at jeg elsker hende.
„Jeg er med," sagde jeg. „Du ved, at jeg altid er med."
Hun smilede – ikke det lille, kontrollerede smil hun bruger til andre mennesker, men det åbne, varme smil der er kun mit. Kravlede op i sengen og lagde sig ind over mig.
„Jeg vil have dem begge på samme tid," hviskede hun mod min hals. „Og jeg vil have, at du ser det."
Jeg lagde hænderne om hendes ryg og mærkede hendes varme mod hele fronten af mig.
„Så finder vi Lukas," sagde jeg.
Hun matchede ham samme aften.
Ingen lang snak. Ingen kemi-møde. Nikoline er direkte, når hun ved hvad hun vil. Hun sendte en besked der var præcis og uhøjtidelig, og Lukas svarede hurtigt. De aftalte tid og sted, og en uge senere kom han til vores lejlighed en eftermiddag.
Jeg var ikke hjemme. Det var ikke meningen, at jeg skulle være.
Hun fortalte mig om det bagefter, mens vi lå i sengen. Hun lå nøgen mod mig, ét ben over mit lår, stadig lidt svedig efter vores egen hurtige, intense tur, hvor jeg havde taget hende bagfra på sofaen fordi hun ikke kunne vente med at fortælle. Hendes hånd gled langsomt op og ned ad min mave, mens hun talte lavt og præcist, som om hun genoplevede hver eneste detalje.
„Han så ud i døren præcis som Emil," sagde hun. „Samme højde. Samme brede skuldre. Samme rolige måde at bevæge sig på. Da jeg lukkede op, stod han der bare og kiggede på mig med det der ansigt, og jeg mærkede det med det samme – den her mærkelige, stærke fornemmelse af at det var ham igen. Men det var ikke ham. Det var bedre. Fordi det var en kopi, der ikke vidste noget."
Hun smilede mod min hals og fortsatte, stemmen lidt dybere, lidt mere ru.
„Jeg trak ham ind uden at sige meget. Vi nåede knap nok ind i stuen, før jeg skubbede ham op ad væggen og kyssede ham. Han smagte anderledes end Emil – lidt mere salt, lidt mere sulten. Jeg trak hans bukser ned, og der var den samme tykke, årede pik, allerede stiv og dryppende. Jeg gik ned på knæ med det samme. Tog ham dybt i munden, helt ned i halsen, mens jeg kiggede op på det ansigt, jeg kender så godt. Han stønnede næsten som Emil, men greb hårdere i mit hår. Jeg suttede ham langsomt, vådt, lod spyt løbe ned ad hans nosser, indtil han trak mig op og vendte mig rundt."
Nikoline pressede hofterne mod mig mens hun fortalte, og jeg mærkede hendes kusse blive våd igen mod min lår.
„Han bøjede mig forover over spisebordet. Kjolen op om livet, trusserne flået til side. Han spredte mine ben og pressede sig ind i én bevægelse – hårdt, dybt, helt ind til roden. Gud, Frederik… det føltes som at blive kneppet af Emil igen, men samtidig nyt. Samme tykkelse, samme måde at ramme bunden på. Han holdt om mine hofter og hamrede ind i mig, hurtigt og hårdt, så bordet skramlede mod gulvet. Jeg var så våd, at det lød obskønt – våde, kødfulde klask hver gang hans bækken smældede mod min røv. Han greb mit hår og trak mit hoved tilbage, mens han kneppede mig dybere, og jeg kom første gang sådan – med hans pik bankende ind i mig, mens jeg skreg ud i den tomme lejlighed."
Hun lo stille, det varme grin der kun er mit, og lod fingrene glide ned og tage om min pik, der allerede var stiv igen.
„Han vendte mig om, løftede mig op på bordet og spredte mine ben vidt. Så kneppede han mig ansigt til ansigt. Langsomme, dybe stød først, så han kunne se mit ansigt, mens han fyldte mig. Jeg gravede neglene i hans ryg og bad ham om at gå hårdere. Han gjorde det. Hamrede ind i mig, så min kusse klemte rundt om ham, og da han kom, kom han dybt inde i mig med et lavt, mørkt støn – næsten som Emil, men alligevel hans eget. Jeg mærkede hans pik pulsere mens han pumpede det sidste ud i mig, og jeg kom igen bare af det."
Hun kiggede op på mig, øjnene mørke af lyst.
„Og hele tiden tænkte jeg på, hvordan det bliver, når de begge er her. To af dem. Samme krop. Samme ansigt. Men to."
Jeg trak hende tættere ind og kyssede hende hårdt. „Du får det," sagde jeg. „Og jeg skal se det."
Erotiske noveller skrevet af Fyssen Stem på historien
10
10333