Trinity II
For at få mest muligt ud af historien, er det nok en god idé at læse Trinity først.LørdagHar ingen idé om, hvad klokken er og gider heller ikke bevæge mig. Fornemmer gennem lukkede øjenlåg, at det er blevet lyst, men det bliver det jo også så tidligt på den her årstid. Ligger og undrer mig. Egentlig ikke så meget over alt det der skete i går aftes, men mere over, at jeg har det så godt med det. Som om en spænding mellem os tre er forsvundet. Nej, nærmere forløst og udløst. Og så er det lørdag, jeg skal ikke nå noget, bortset fra min opgave til studiet, men det vil jeg ikke lade slå skår af mit humør.
Nyder lydene af fuglene udenfor, lidt længere væk er der vist børn der leger, et andet sted en bil der starter. De skal sikkert noget rart i dag, måske de kører til stranden? Nyder duften af sommer, trænge ind af vinduet på klem. Dufte af sommer blandes med dufte og dæmpede lyde fra køkkenet. Okay, jeg kunne vist også dufte bedre. Selvom jeg ikke har det mindste imod det, vi lavede i aftes, vil jeg heller dufte rent end af nattens sved og sex.
Åbner øjnene, min badekåbe ligger stadig der, hvor Pierre efterlod den på gulvet. Vikler mig ud af tæppet, mine mænd pakkede mig ind i for nogle timer siden og står op. Min krop føles lidt stiv, men ellers dejlig afslappet. Jeg samler badekåben op, ryster eventuelt støv af den og tager den på. Samler den om mig, gider ikke binde bæltet. Det er vel lige meget nu, både Jess og Pierre har set og fået det hele. Mine kinder blusser.
I køkkenet står begge mænd med ryggen til mig. Deres smukke rygge er bare over shorts, muskler bevæges under stram hud.
"God morgen", siger jeg hæst og rømmer mig.
"Morgen", svarer Pierre og vender ansigtet mod mig. Han er ved at piske æg i en glasskål.
"Av for helvede", udbryder Jess og springer et skridt baglæns fra komfuret. Bacon på panden sprutter.
"Også god morgen til dig, Jess", griner jeg, tager skridtet hen til ham og kysser hans kind.
"Æhm, morgen", rødmer han.
"Ser lækkert ud", siger jeg, fortsætter til Pierre og giver ham et kindkys.
"Klar om 20 minutter", svarer Pierre uanfægtet.
"Fedt. Snupper lige et bad", smiler jeg og går ud i gangen.
Jeg skyller natten af mig under bruseren, vikler derefter et håndklæde om livet, og et andet om mit våde hår. Det har ikke godt af føntørring hver gang. Går ud i gangen og gennem køkkenet. Prøver at lade som ingenting, men kan ikke lade være at smile, sådan som Jess og Pierre glor på min bare renvaskede overkrop. Mine brystvorter strammer.
Måske det er derfor, at jeg inde på værelset vælger min ærmeløse hvide top, der egentlig kræver bh. Måske jeg bare godt kan li´ deres lyst til mig. Måske jeg vælger grå bomuldsshorts for balancens skyld? Så det er lidt ordinært, noget hud og noget til fantasien. Frotterer håret, puffer det på plads og hænger håndklæderne til tørre på hasperne i vinduet.
I køkkenet er bordet dækket med bacon, små pølser, med yoghurt, juice, tern af mango og melon. Der er ristet brød og både te og kaffe. Jeg føler mig som en prinsesse og tager plads. Opdager, jeg er vildt sulten, så kaster mig ud i at gafle i mig og besvarer spørgsmål med mad i munden. Ikke særligt pænt af mig, indrømmer jeg for mig selv, som jeg er ved at blive mæt, men sex øger altså også andre former for appetit.
"Pyh, jeg var sulten", griner jeg afvæbnende, og skyller et halvt glas juice ned. Appelsin.
"Sås tydeligt", brummer Pierre, men smiler.
"Virkelig sødt af jer, med alt det", forsøger jeg rette op på min opførsel.
"Så lidt", smiler Jess, han virker slet ikke så genert i dag.
"Aij virkelig. Ude at spise i går og øhm, det bagefter og brunch", forklarer jeg.
"Havde vi skam også fornøjelse af", ulvesmiler Pierre med glimt i mørke øjne.
"I hvert fald", understreger Jess, der er ømhed i hans smukke lyseblå øjne.
"Hov, vent. Planer i aften?" Spørger jeg, har fået en idé.
"Næh", svarer de i kor og kigger lidt for indforstået på hinanden.
"Jamen så er det min tur til at lave mad til jer", siger jeg bestemt.
"Vi kan da ringe efter noget og bruge tiden på noget lækkert sammen?" Foreslår Pierre.
"Nej. Min omgang", svarer jeg og ignorerer Pierres tvetydighed.
"Eller splejse?" Foreslår Jess.
"Jeg giver", beslutter jeg og vil ikke diskutere det.
"Jamen æhm tak så", siger Jess. Elsker ham lidt for at forstå.
"Hvad tid?" Spørger Pierre bare.
"Klokken 19. Øh her", svarer jeg og opdager, at jeg lige har snakket mig til pligter.
"Bliver spændende. Meget spændende", siger Pierre, hans øjne glider ned over mig.
"Hov, hvad glor du på?" Protesterer jeg, men griner.
"Nipples", svarer han. Jeg kan ikke lade være kigge ned. Jo, de er spændte.
"De er faktisk flotte", udglatter Jess kluntet, jeg kommer til at grine.
"Bla bla bla", griner jeg og dunker ham lidt for hårdt på skulderen.
"Auw", udbryder han, men ser ikke ud til at lide eller skamme sig.
"Jamen glo I bare", sukker jeg, skovler frugt på min tallerken og nyder deres blikke.
Vi hjælpes ad med at rydde af og vaske op. Jeg skynder mig, så meget jeg kan, må ind at Google og tænke mig om. Bruger mindst en time online på at finde idéer til menu og tema og forkaste dem igen, men til sidst har jeg da et billede af, hvordan jeg vil prøve hygge om mine mænd.
Går i Fakta i badesandaler, der er heldigvis ikke så langt. Især da jeg opdager, at jeg egentlig nok burde have taget bh på under toppen. For sent: en familiefar glor over køledisken, jeg er lænet over, det er den med fisk. Lader ham glo, har travlt med at fucke mit madbudget totalt op. Slæber to bæreposer, dem med hank, proppede med varer hjem fra Fakta. Pakker ud i køkkenet, putter i skabe og køleskab og går ind på mit værelse for at tjekke opskrifterne. Jo, jeg har det hele, tror jeg. Kigger på telefonen, der er stadig et par timer, til jeg skal i gang med at lege kok, jeg snupper tæppet fra sengen.
Har bredt tæppet ud nede på græsplænen bag huset, plænen er ret ujævn men pyt. Den lille have er omgivet af et stakit, der skaller i malingen. Det var vist engang grønt. Langs stakittet står store buske med grønne blade, og nogle af dem har også smukke lyserøde og lilla blomster. Sammen med græsset og den tørre jord, dufter de stærkt af sommer og tæppet dufter stadig lidt af i nat. I det ene hjørne af haven står to store gamle træer. De kaster skyggen, jeg har lagt mig i. Solen trænger ned mellem blade og grene, og kaster små cirkler af sollys hid og did omkring mig.
Jeg har taget en lærebog om kirkeret med ned. Ham Augustin var vist en klog og fin mand, der er bare alt for mange århundreder, der adskiller os. Beslutter at smide toppen og nyde brisen fra træernes hviskende kroner. Godt Augustin ikke kan se mig. Det er der vist heller ikke andre der kan, og desuden ligger jeg på maven. Læser videre og gør små notater med en stift-blyant i margin af bogen. De kan hviskes ud, inden bogen skal sælges brugt.
Pierre dukker op, slentrer afslappet imod mig, jeg slipper ikke min blyant og lader som om, jeg ikke ser ham. Han går forsigtigt over græsplænen, prøver sikkert at undgå at træde med bare tæer på de små kviste, grene og gamle kastanjer, der for længst er blæst af træerne. Han sætter sig på hjørnet af mit tæppe, tæt ved mit hoved og kigger mig over skulderen.
"Ah, Augustin", siger han. Nå ja, en sidste års teologistuderende må vel kende ham.
"Ja", svarer jeg, bladrer og bemærker Pierres duft.
"Han er død og kan vente", siger Pierre.
"Jeg er levende og har en opgave og en eksamen", svarer jeg.
Muligvis, men det kan jeg ikke", svarer han. Jeg føler varme stråle fra hans krop.
"På hvad?" Spørger jeg med tyk stemme, men kender svaret.
"Dig. Du er en fristelse for svage sjæle", siger han lavt og tegner en streg langs min rygrad.
"Jeg skal også nå at lave mad", opgiver jeg og klapper bogen sammen, om bogmærket.
"Okay, men giv mig et øjeblik", beder han.
"Til hvad?" Spørger jeg og kigger for første gang på ham.
"Lad mig se dig lidt, vend dig om", beder han.
"Sådan her", svarer jeg og vender mig om på ryggen.
"Perfekt", svarer han en smule hæst. Jeg lægger mig behageligt til rette.
Pierre studerer mig, nej, indtager mig med øjnene, sådan føler jeg det. Jeg kan li´ hans blik, den andægtighed han nærmest udstråler, mens hans mørke øjne glider nedad og så opad på mig. Vi vokser sammen, selvom vi ikke rører hinanden. Endnu, i hvert fald. Jeg folder hænderne bag nakken. Vil ikke helt erkende, at det er fordi jeg ved, at mine bryster ser bedre ud sådan, men hans øjne er stoppet ved dem og jeg føler mig tilfreds. Insekter summer og leger omkring os, solstråler leger med og kaster en glorie om Pierres hoved.
"Guddommelig", mumler han langsomt, hans ene hånd løftes tøvende.
"Gud er vist ude af billedet", svarer jeg sløvt. En fingerspids berører blidt min solare plexus.
"Som Eva i Edens Have", smiler han skævt og tegner en slange ned over mit maveskind.
"Hvor er Adam så?" Spørger jeg og smiler for afslappet.
"Et sted derude", svarer Pierre eftertænksomt.
"Er du så Vorherre?" Driller jeg, mit indre trækker sig forventningsfuldt sammen.
"Måske. Eller Lucifer, døm selv", svarer han, som fingeren når linningen i mine shorts.
"Mmmm. Vorherre", konstaterer jeg tilfreds, bevæger mig ikke, ønsker hans finger dér.
"Kun et figenblad skiller os", siger han og skubber til min bukselinning med en fingerspids.
"Figenbladet er købt i H&M", svarer jeg helt forkert og fniser.
"I aftes... Synet af dig med hans pik i dig", ignorerer han mig lavt og hæst.
"Hvad med det?" Spørger jeg nysgerrigt. Ønsker at han skal fortælle mere.
"Smukt. Og du ku´ li´ blive set", genvinder han fatningen og skubber fingeren i mine shorts.
"Hmmm. Opmærksomheden er øh var da lækker", erkender jeg og lukker øjnene.
"Knep ham igen", beder Pierre. Han har bøjet sig over mig, varm ånde rammer min hals.
"Fordi du vil se?" Spørger jeg og bevæger hofterne. Trænger til han rører mig rigtigt dernede.
"Fordi du elsker det", svarer han tæt ved mit øre, hans finger når min hede sprække.
"SUK. Jah", svarer jeg hans finger og drejer hovedet til siden.
"Vis dig fra den side. Du elsker det", fortsætter han. Fingeren fortsætter til min knop.
"Pierre, jeg...", sukker jeg, men tør alligevel ikke bede ham tage mig her.
Fuglene, løvet og solen er blevet tavse, eller også overdøves de bare af bruset fra blodet i min krop. Jeg har lyst til at komme her, på Pierres finger. Har også lyst til at han tager mig rigtigt, og underligt nok, at han tager mig lige her midt i alting. De sidste rester af fornuft i mit hoved overvejer, om jeg skal bede ham gå med op. Op at flå tøjet af og kaste os i hans store seng og elske. Åh Jess. Hvad med Jess? Flå tøjet af Jess i stedet for? Eller af dem begge?
Jeg er ved at have overbevist mig selv om, at jeg vil vise Pierre det, han gerne vil se. Men pludselig overdøves min lyst af én, der larmende rømmer sig. I det samme forsvinder Pierres finger fra min ellers ret utålmodige knop.
"Ja", spørger Pierre. Han er så god til at virke uanfægtet. Jeg ruller om på maven og skjuler ansigtet.
"Jeg vil gerne slå græsset", lyder stemmen. Det lyder som en gentagelse.
"Lige nu?" Spørger Pierre. Pyh, gør det nu ikke pinligt, Pierre.
"Ja tak. Hvis det er belejligt for jer", siger stemmen. Jeg skæver op og ser Holst, vores udlejer.
"Belejligt og belejligt, men det er dit græs", svarer Pierre
"Joh, men ønsker da ikke forstyrre unødigt", siger Holst og smiler skævt.
"Pyt. Vi når, hvad vi skal nå", svarer Pierre alt for kækt, jeg føler mine kinder blusse.
"Det er jeg ikke i tvivl om", svarer Holst nøgternt. Jeg har lyst til at stikke af.
"Vi ses deroppe", blinker Pierre til mig og rejser sig.
"Æh ja", hakker jeg. Han skal da ikke gå fra mig nu!
"Tak", svarer Holst, men bliver stående.
"Selvtak", smiler Pierre til Holst.
Kan først ikke tro, at Pierre bare forlader mig alene her, topløs og vildt pinlig over det, han og jeg lige lavede. Men jo, han slentrer afslappet over græsplænen. Det var Holst, der burde det, ikke Pierre. Jeg lukker det ene øje og forsøger at kigge op på Holst uden at lette overkroppen for meget fra tæppet. Jeg afventer som signal til, at han godt kan gå, men han står bare der, senet, tynd og hoven.
"Nå, men æh. Øh jeg må vist også hellere...", hakker jeg og ser Pierres ryg forsvinde.
"Hvad læser du?" Spørger Holst hensynsløst. Han har alt for skarpe øjne.
"Hvad? Øh jura", svarer jeg og kigger efter min top.
"Jeg mener bogen", smiler Holst overbærende. Det trækker dybe lodrette furer i hans ansigt.
"Nårh øh kirkeret", svarer jeg. Fuck! Holst træder nærmere.
"Ah. Augustin", læner han sig over min bog og smiler.
"Du, øh du kender ham?" Spørger jeg. Fortryder straks, at jeg trækker samtalen ud.
"Joh. Ham havde vi også om, da jeg læste", svarer Holst. Så gå dog, mand!
"Virkelig", svarer jeg og opdager endelig min redning i form af min top.
"Teologi. For mange år siden", forklarer Holst. Igen det overbærende udtryk.
"Åh. Det gør Pierre også", siger jeg, lettet over at tale om andre end mig.
"Ja, det ved jeg. Han kommer ofte i kirken", siger Holst tålmodigt til lille dumme jeg.
"Øh nåh ja", svarer jeg dumt og trækker toppen til mig.
"Nå, jeg skal ikke opholde dig", smiler han næsten venligt.
"No prob", lyver jeg lettet.
"Vi tales ved", siger han, betragter mig et øjebliks evighed, og vender sig så gudskelov bort.
Ser Holsts slidte løbesko forlade mit synsfelt. Nå ja, han holder sig da vist egentlig i meget god form af en mand af hans alder. Han kan være alt mellem femogfyrre og tres, han er ubestemmelig. Det er også lige meget, bare han skrider. Jeg skynder mig at sætte mig op og trække toppen på, mens han har ryggen til.
Fumler med at pakke mine ting ind i tæppet og få det hele rullet sammen i en bylt. Holst er ved at fylde benzin på sin plæneklipper og jeg vil bare væk. Føler mig sikker på, han så, hvad Pierre og jeg lavede. Han kunne godt have vist lidt hensyn, i stedet for at stå der og ævle. Jeg har jo ikke talt rigtigt med ham siden, jeg skrev lejekontrakten under sammen med far, og nu det her. Halvnøgen i hans have og afsløret i at kæle alt for intimt, med min ene bofælle.
Skynder mig væk fra græsplænen og Holst. Jeg kan ikke finde på noget at sige til ham, så smiler bare, som jeg passerer ham. Halvt løber op ad trappen og ind på mit værelse. Smider mit tæppe med indhold på sengen, og går i køkkenet for at forberede aftenen. Pierre, den røv, kunne da godt have hjulpet mig væk. Typisk Pierre at drille på den måde. Hvor jeg både elsker og hader ham for det. Snitter grøntsager til ratatouille, og rører af og til i den bouillabaisse, jeg har sat over. Den begynder at tage form. Det samme gør mine tanker.
Forbereder så meget, jeg kan. Sikrer mig, at gryderne på komfuret kun simrer. Så er det tid at gøre mig selv klar. Under bruseren overvejer jeg, hvordan jeg skal gøre det. Har haft en idé i hovedet siden i formiddag, men det er sværere, nu den skal gøres til virkelighed. Temaet for aftenen er fransk café. Mest fordi jeg synes, det kunne være sjovt og så håber jeg, at Jess og Pierre også vil kunne li´ idéen.
Klæder mig på inde på mit værelse. Synes det lykkes at sammensætte en mundering, der passer meget godt til temaet. Koksgrå nederdel. Jeg har haft den i en evighed. Det samme gælder den hvide skjortebluse. Et par selvsiddende netstrømper, jeg fik en af kæreste i gymnasiet, og de perlemorsfarvede sko med hæl, jeg ikke har brugt siden dimission fra samme sted. Ordner håret i en løs knold højt i nakken, og lader hårlokker hænge løst foran hvert øre. Studerer mig selv i spejlet. Jo, det er meget godt, det er også heldigt, at jeg er mørkhåret. Et lille hvidt forklæde ville nu have været prikken over i-et. Sådan et har jeg ikke, men pyt. Kompenserer med godt med sort på øjenvipper og øjenbryn og knaldrød læbestift.
Hmmm. Mit spejlbillede ser måske lige rimelig billigt ud, men allermest er det en interessant følelse, at krænge en anden personlighed på mig, og forvandle mig til fransk servitrice. Bare drengene nu leger med, ellers vil det blive vildt kikset. Sommerfugle flakser rundt i min mave, og jeg fniser. Selvfølgelig kan fyrene li´ det, smiler jeg opmuntrende til spejlbilledet, sender det et luftkys og går i køkkenet.
Bord dæk dig - Også selvom det er uvant at klare iført høje hæle. Dug med små røde og hvide tern, to lysestager med røde stearinlys i og røde servietter foldet som vifter på hvide tallerkner fra IKEAs starter-sæt. Det er den eneste servietfoldning, jeg kan. Røre i gryder, trække vin op, forberede salat, tænde ovn og stearinlys og prøve at dæmpe sollys ved hjælp af persiennen. Holst går nede i haven og river græs sammen.
Shit, den er fem minutter i syv! Rydder det værste af køkkenbordet, glatter skjorten og venter på mine cafégæster.
"Hold da kegle!" Jess er den første, der dukker op.
"Bon soir", svarer jeg storsmilende og håber, han fanger den.
"Æhm, bon soir", svarer han og flækker i et kæmpe smil, jeg elsker ham lige dér.
"Ønsker monsieur et bord?" Spørger jeg, spiller min rolle så godt, jeg kan.
"Æh merci", svarer han. Han har shorts og kortærmet skjorte på. Strøget.
"S´il vous plaît", opbruger jeg mit franske ordforråd og trækker en stol ud for ham.
Jeg hører Pierres dør gå op, og øjeblikket efter er han i køkkenet. Sort som altid. Sorte bukser, sort T-shirt, sorte sko.
"Il ressemble beaucoup et quelle belle serveuse", smiler han, i det han entrerer køkkenet.
"Øhm pardon?" Spørger jeg. Havde glemt, hans mormor er fransk.
"Slå det op. God aften", griner han, krydser køkkengulvet og kysser begge mine kinder på fransk manér.
"Nå men bon soir da", griner jeg, gør mig fri og trækker den ledige stol ud for Pierre.
Mine to fyre ser forventningsfulde ud, nu skal jeg bare spille min rolle. Finder hvidvin frem fra køleskabet, lader Jess smage og godkende og skænker for dem begge. De folder servietter ud og lægger dem i skødet. Jeg øser bouillabaisse i dybe tallerkner - også IKEA - og stiller foran dem.
"Velbekomme", smiler jeg og tripper over i et hjørne og folder hænderne på ryggen.
"Hov. Skal du ikke spise med?" Spørger Jess. Hans lyseblå, kærlige øjne ser på mig.
"Er ikke sulten. Velbekomme", smiler jeg til ham. Pierre rækker ud efter sin ske.
"Sikker? Det dufter fantastisk", fortsætter Jess.
"Har prøvesmagt en masse", lyver jeg og håber, han lader det ligge.
"Delikat", afsporer Pierre, efter at have smagt på fiskesuppen.
"Merci. Mere vin?" Spørger jeg, tripper hen til bordet og tager flasken.
"Meget gerne", svarer Jess. Dejligt, han prøver at spille med nu. Jeg skænker op.
"Lad mig vide, hvis der er noget, jeg kan gøre for jer", vover jeg og stiller flasken.
"Åh kan komme på en ting eller to", svarer Pierre med munden fuld af suppe.
"Men først den lækre mad", kaster Jess sig ind i legen og blinker til mig.
"Så gerne", smiler jeg til mine mænd og nejer.
Begge har de spist forretten op, Jess til sidst. Jeg fjerner det brugte service og stiller det i køkkenvasken. Opvask skal ikke forstyrre vores leg. Gør pariserbøffer klar, trækker rødvin op, denne gang lader jeg Pierre prøvesmage. Stiller kurv med flutes på bordet, det samme med en skål salat og serverer bøffer og ratatouille for dem. Jess lægger en hånd på min hofte, jeg flirte-smiler til ham.
"Oh lala", kurrer jeg overdrevet påtaget. Jess stråler som en sol.
"Monsieur?" Henvender jeg mig til Pierre.
"s´il vous plaît", nikker han kort og ulvesmiler. Jeg tror ikke, han mente ratatouille.
Genindtager min plads i hjørnet, og betragter de to mænd spise. De ser ud til at nyde det. Jeg nyder dem og det at være noget for dem. At være den, der fandt på legen. Opdager at det er interessant, intet andet at have at give mig til, end at holde øje med dem. Om de mangler noget. Studerer deres kæbers og skuldres bevægelser og deres hænder arbejde sig gennem det måltid, jeg har lavet til dem. Fornemmer, at de har det godt, og morer sig med legen. Jess smiler til mig. Gud hvor er han lækker.
Fornemmer også, at de spændt venter på, hvor jeg vil føre legen hen. Mit skjold af fransk servitrice giver mig mod, deres tallerkner er allerede halvtomme. Jeg henter rødvinsflasken fra køkkenbordet.
"Vin?" Spørger jeg og lægger skødesløst hånden på Jess´ skulder.
"Merci", svarer han og får røde kinder og hals.
" Er der... andet, monsieur ønsker?" Spørger jeg koket, mens jeg skænker.
"Oui", svarer han og lægger en hånd på min bagdel.
"Monsieur dog", kurrer jeg og smiler ned i lyseblå øjne.
"Jeg er vild med dette sted", svarer han, jeg retter mig op og kigger på Pierre.
"Og De monsieur?" Spørger jeg Pierre og venter på svar med let åben rødmalet mund.
"Hvad har huset at tilbyde?" Spørger han, skubber stolen lidt fra bordet og læner sig tilbage.
"En hel del", svarer jeg lavt og piller ved den øverste knap i skjorteblusen.
"Lad høre", spørger han og folder hænderne på maven.
"Kommer meget an på kunden", svarer jeg, og ved at mit servitrice-jeg er billig.
"Fortsæt". Han blotter tænderne og nikker i retning af mit bryst.
Uden at slippe Pierre med øjnene, åbner jeg den øverste knap i skjorteblusen og så en knap til. Åh, jeg elsker Pierres sultne blik og Jess´ hånds sitren på min balde, mit skød vrider sig sødmefuldt.
"Var der... andet", spørger jeg og skænker vin i Pierres glas.
"Ja", svarer han og lyner sine bukser op, lynlåsen skiller over en fristende bule.
"Så gerne, hr.", svarer servitrice-jeg, forlader Jess´ hånd og går om spisebordet.
Læner mig frem over Pierre, søger for at have strakte ben, han kigger indenfor i min skjortebluse. Jeg bakser sorte boksershorts ned over bulen, befrier den mest insisterende del af Pierres krop, og lukker hånden om den.
"Åh, en pik magnifique", siger jeg og undrer mig over hvor den kom fra, imens jeg gnider lemmet.
"Behagelig service", siger Pierre med tyk stemme, jeg elsker at have bragt ham ud af kontrol.
"Se nu her", svarer jeg og lader tungespidsen fugte min malede mund.
"Åh ja", stønner han. Jeg giver hans lækre lem et klem og slipper ham så.
Kigger drillende på Pierre, mens jeg, på uvante hæle langsomt tripper om bordet mod Jess. Skramlende skubber han sin stol ud fra bordet. Spidsen af min pegefinger trækker en streg langs bordkanten. Jeg elsker min rolle og mine mænd. Som jeg nærmer mig Jess, er hans lækre øjne er ved at poppe ud af hans hoved, i hans shorts er noget andet tydeligt klar til at følge trop.
Lægger hænderne på Jess´ lår, støtter mig, mens jeg lægger mig på knæ foran ham. Hans lårmuskler er spændte og varme, det samme er hans pik øjeblikket efter, i min hånd. Jeg kigger drillende over på Pierre, han onanerer, jeg slikker mig om munden og bøjer mig over Jess. Hører Jess sukke dybt, som jeg lukker læberne om hans skaft, cirkler tungen om hans pikhoved. Han smager lidt salt.
Lukker tommelfinger og pegefinger om lemmets rod, hører begge mænds suk og støn, blandet med våde lyde fra min mund. Mærker Jess skubbe skjorteblusen af min ene skulder, fingre søge fra skulder og ned mod mit bryst, mit underliv dunker. Rykker på mig, for at Jess kan nå mit bryst. Åh vorten er så følsom under hans fingre. Slipper Jess ud af min mund, lægger hovedet til siden og bruger min tungespids på kanten af hans pikhoved, mens jeg søger øjenkontakt med Pierre. Pierres mund står åben, hans øjne ulmer, en trækning i en muskel i hans mundvig.
Graver ned i Jess´ shorts, trækker hans to hårde kugler fri. Huden er knudret og spændt over dem. Han sukker jamrende, som jeg bruger tungespidsen langs den lodrette streg hud på hans pung. Lårmusklerne under mig spændes, jeg slikker mig vej op til pikhovedet og tager det dybt i min mund. Fingre strammes om mit bryst, en urgammel rallende lyd over mit hoved og så fyldes min mund af Jess´ salte, livs givende saft.
Beholder Jess i munden, til hans lårmuskler slappes. Retter mig op, synker og smiler til ham, en dyrisk lyd undslipper Pierre. Jeg drejer hovedet, når lige at se, hvordan blege stråler skyder fra Pierres pik og ind i en serviet, der engang var en vifte. Pierre får et smil, han ikke evner returnere. Fedt at have bragt ham ud af kontrol igen.
Føler mig omtåget, mens jeg pakker Jess´ lem tilbage på plads. Den røde læbestift midt på skaftet lader jeg være. Selvom mine lårmuskler føles som gelé, kommer jeg op at stå, min knæ er lidt ømme af kontakt med linoleumsgulvet. Tager servietten fra Pierre. Han pakker sit lem væk, mens jeg smider det våde stykke papir i skraldespanden under køkkenvasken. En dyb indånding og følelsen af sejr. Triumf. Jeg vender mig mod dem igen.
"Mere at spise?" Jeg genoptager den praktiske del af min rolle.
"Nej tak, har fået øh rigeligt", griner Jess. Pierre kigger undersøgende på mig.
"Kaffe måske?" Spørger jeg, og retter på min skjortebluse.
"Ja, okay", svarer Jess.
"Mercí beaucoup", supplerer Pierre.
"Må jeg foreslå kaffen, indtaget i Salon Pierre?" Foreslår jeg og venter spændt.
"Glimrende forslag", svarer Pierre efter en pause. Pyh, han opfattede det.
"Hvis herrerne går i salonen, er jeg der om lidt", svarer jeg og forsøger servitrice-smile.
Mændene forlader køkkenet, mit hoved summer, jeg tænder elkedlen og hælder malede kaffebønner i Jess´ stempelkande. Rydder nødtørftigt af spisebordet, finder kopper og underkopper frem og arrangerer fyldte chokolader på en tallerken, der må gøre det ud for kagefad. Går på mit værelse og retter på min makeup, især læbestiften blev lidt udtværet af det med Jess. Tilbage i køkkenet hælder jeg kogende vand over bønnerne, og stiller kopper, kande, sukkerskål og flødekande på en bakke, og bærer den ind på Pierres værelse.
Pierre har taget plads i sin gamle lænestol. Sådan en med ører, man kan blive væk i. Han har siddet og læst mange timer i den, vil jeg tro, den er i hvert fald ret slidt. Ved siden af lænestolen med Pierre, er et lille rundt bord. Normalt ligger der en stak bøger, men dem har fyrene været forudseende nok til at fjerne. På den anden side af bordet sidder Jess på en kontorstol, en af dem der kan dreje.
Jeg stiller bakken på Pierres kommode, stiller kopper foran mændene og skænker kaffe op. Stiller sukkerskål og flødekande på bordet og tager bakken under armen, den ryster lidt.
"Jeg finder lige lidt sødt", smiler jeg til mine fristende rolle-kunder.
"Altså udover dig selv?" Spørger Jess.
"Naturligvis", flirter jeg og forlader Salon Pierre.
Tilbage i køkkenet står tallerkenen med chokolader og glor på mig. Jeg ved, det er nu. Nu jeg skal det, der vil gøre min rolle komplet. Jeg åbner de sidste knapper i skjorteblusen og hænger den omhyggeligt over en stoleryg. Åbner knappen i siden af nederdelen, lyner ned og træder ud af den. Vinder lidt tid ved at lægge den sammen og glatte den på stolesædet over min skjortebluse. Vinder tid til at få bare lidt styr på mit omtågede hoved.
Det er godt, her ikke er et spejl i køkkenet. Jeg tror nemlig, at jeg ville miste modet, hvis jeg kunne se mig selv kun iført høje hæle og selvsiddende strømper og ellers intet andet bortset fra knaldrød læbestift. Jeg har brug for at støtte mig til væggen et par gange, mens jeg forlader køkkenet og går ud i gangen. Lægger hånden på dørhåndtaget ind til Salon Pierre, mit mellemgulv trækker sig sammen.
Dørhåndtaget føles stift at bevæge, min arm er slap, men klarer det med nød og næppe. Føler jeg mere tumler end sensuelt entrerer værelset, det var ikke helt sådan, jeg havde forestillet mig det. De to mænd kigger op, jeg kigger på et punkt foran dem nede på plankegulvet. En kop møder klirrende en underkop og jeg har glemt min replik. Heldigvis rejser Pierre sig op og påtager sig rollen som sufflør.
Pierre er hos mig, jeg i hans favn. Jeg er taknemmelig for, at mine ben ikke længere er alene om at skulle bære mig. Endelig tør jeg kigge op, ser gløder i kulsorte pupiller, og så lægges hans mund over min. Vores tunger mødes i vores mundhulers fælles rum, og danser mig tilbage i min rolle.
Lader hænder gå på opdagelse på Pierres krop, finder knapper og åbner dem, føler varm hud under mine håndflader. Pierres hånd strejfer over min lyske, hans bule presser mod mit maveskind. Ud af øjenkrogen ser jeg, at Jess klæder sig af. Pierres finger når min klit og aftvinger mit servitrice-jeg, støn og dæmpede klynk.
Pierres fingre, jeg ved ikke om det er to eller tre, presses op i mig. Han boller mig med dem, jeg bliver nødt til at afbryde vores tungers leg og bare hægte mig om hans hals. Napper og kysser ham på kæben og halsen, små skægstubbe kradser. De eneste lyde jeg hører, er tunge åndedræt, mine små klynk, og våde lyde fra et sted mellem mine ben. Jess har lagt sig på sengen. Han er nøgen og gnider roligt sin rejste pik, mens han betragter Pierre og mig.
Jeg er nødt til det. Der er intet i verden, jeg trænger mere til end det. Jeg gør mig fri af Pierre, vakler hen til sengen, kravler op og skræver over Jess. Han sigter mod mit indre, jeg sænker mig over ham, lader mig fylde af ham og jamrer over det. Lægger håndfladerne på hans brystkasse og kaster mig over at gnubbe mit overophedede skød over ham, så min klitoris stimuleres så meget som muligt.
Mit underliv pulserer, med ét flænges verden omkring mig, og splintres i tusinder og atter tusinder af glimtende stykker. Føler jeg vægtløst, svæver over en ældgammel smuk have. Mærker gennem orgasmens rus, at jeg falder forover, uden at være blevet skubbet af andet end fryd. Mærker mine negle bores i Jess´ kød og nyder kroppes søde kramper.
Der er spor efter mine negle på Jess´ brystkasse. Jeg opdager, at jeg også har savlet på ham og tværet læbestift ud. Jeg løfter hovedet, han smiler bare til mig og giver mig et klem. Jeg glemmer være flov, jeg elsker ham. Hans pik er stadig hård i mig. Retter mig op og forsøger tørre mig selv af min kære Jess´ brystkasse. Han tager fat om mine håndled og skubber sig på plads inde i mig, alt andet kan vente.
Opfanger bevægelse til venstre for mig. Der står Pierre splitter nøgen og med en voldsom, rød erektion pegende lige mod mig. Der er også rødt på hans kind, sikke den læbestift mærker mine mænd. Griber Pierres pik, som om jeg kan støtte mig til den, mens jeg giver mig til at ride Jess. Finder en lækker rytme og ny lyst bobler mellem os. Jess stønner under mig, Pierre rykker tættere på. Jeg forsøger at læne mig til siden og bolle samtidig. Jo, det går. Jeg tager Pierre i munden, han gisper og rykker endnu nærmere.
Jess hænder styrer min hofter og støtter mig, hans pik fylder min skede. Pierres min mund. Lydende er våde og lystne og alt andet end menneskelige. Duftene svedige, søde og fugtige, dyriske. Det betyder intet, for vi tre er smeltet sammen til et væsen: En treenighed af lyst.
Vi er overalt på hinanden. Over hinanden, under hinanden, i hinanden. Med ét er det Jess, der pludselig svæver væk. Hans lyde er klagende, føler hans piks rytmiske ryk oppe i mig, presser mig helt ned over ham, for han skal tømme sig i mig så dybt, han kan.
Jess er knap nok færdig, før Pierre tager om min nakke og presser mig frem, så jeg ligger mave mod mave med Jess. Bag mig skræver Pierre over Jess´ lår og forsøger trænge ind i mig. Pludseligt går det op for mig, at han forsøger trænge ind der, hvor Jess allerede er. Overrasket kigger jeg bagud over skulderen.
"Nej...", protesterer jeg lavt, i tvivl om hvor meget jeg mener det.
"Shyyyy", tysser Pierre og presser en håndflade ned mellem mine skulderblade.
"Forsigtig", mumler jeg mod Jess´ svedige skulder.
"Prøv at slappe af", svarer Pierre og letter presset mod min ryg en smule.
Til gengæld øger han presset mod mit underliv. Jeg prøver at slappe helt af, især i mit mellemgulv. Måske det er fordi Jess er ved at blive slap inde i mig, måske det er fordi der er så rigeligt vådt dernede, men i hvert fald mærker jeg, at min indgang åbnes for Pierre og han langsomt glider op ved siden af Jess.
På en måde er det mere tanken end det rent fysiske, der bryder grænser. Tættere kan vi tre ikke være sammen. Under mit øre galoperer Jess´ hjerte, i mig bevæger Pierre sig roligt og rytmisk. Min puls følger Pierres rytme, mit blod føles som hed sirup i mine årer. Nogle øjeblikke har vi sammen på den tættest mulige måde, så er Jess så slap, at han glider ud. Vådt ligger Jess´ bløde lem sig til hvile mod mit skød som Pierre fylder igen og igen. Jeg begynder at svæve og klynker.
Mod Jess´ hals raller jeg min orgasme ud. Ikke en eksplosion som før, men en af dem, hvor ekstasen igen og igen bølger gennem kroppen, og får muskler til at sitre og så blive som gelé. Min krop ligger slap og brugt oven på Jess, jeg svæver et sted over det hele. Han stryger min ryg, Pierre borer fingrene i kødet på mine hofter, støder hårdt og tømmer sig i mig.
Svup! Pierre forsvinder fra mit indre, der pludselig føles alt for åbent og tomt. Sengen klager højlydt, som Pierre tungt falder ned ved siden af Jess og jeg. Dovent glider jeg af Jess og tager plads mellem mine to mænd. Drejer hovedet, griner til Pierre og kysser ham. Vender mig mod Jess, han skal også have et smækkys. Kryber ind til ham og lægger et ben over hans hofte. Der er vådt af os. Bag mig tager Pierre plads, så han ligger i ske mod min ryg. En faderlig arm lægges beskyttende over os. Få øjeblikke efter hører jeg Pierre snorke lavt. Udmattet og tilfreds lader jeg aftenen glide væk.
Søndag"Kom! Vi skal op!" Pierres stemme insisterer gennem søvnens tåger.
"Hvad? Nej", mumler jeg og drejer hovedet væk fra larmen.
"Klokken er ni", gentager han alt for højt.
"Og hvad så? Det er søndag", svarer jeg. Fuck, her er alt for varmt.
"Nemlig. Kirke klokken ti", forklarer han.
"Hvad fanden skal vi der", mumler Jess ved siden af mig.
"Gæstepræst", forklarer Pierre meningsløst og trækker dynen af os.
"So what?" Mumler jeg og trykker mig ind til Jess.
"Fordi hun er pisse god. I lovede", insisterer Pierre.
"For fanden da", mumler Jess og gør sig fri af min arm og mit ben.
"Og nu trænger du helt klart til syndsforladelse", svarer Pierre tilfreds.
"Okay da", svarer jeg, kommer i tanker om, vi talte med Holst om det i går.
Brusebadet er næsten for lille til os tre, med svampe og vaskeklude vasker vi hinanden og nattens gerninger af hinanden. Vi spiser havregryn med mælk i køkkenet, det er først bagefter, at jeg opdager, at tallerkenen med chokolader stadig står på køkkenbordet. Den minder mig om, at der var en tid før i nat. Opdager dernæst, at vi alle tre sidder splitternøgne om bordet, der stadig har dug på. Underligt så hurtigt det der for få dage siden var utænkeligt, pludseligt er blevet normalt, ja nærmest noget, vi ikke bemærker.
Vi klæder os på hver for sig. Noget er trods alt som det plejer, tænker jeg, mens jeg tager nederdel, top, bomuldstrusser og sandaler på. Okay, måske ikke lige en klassisk påklædning til en gudstjeneste, men jeg vil gerne drille Pierre, nu han nærmest tvinger os til at følge med ham i kirke. Bliver sjovt om han synes, at nederdelen er for kort og det bare stykke mave for meget. Vi mødes i køkkenet inden afgang. Jeg aner et glimt af skepsis hos Pierre, da han ser mig. Han siger ikke noget. Yes! Det fungerer perfekt, jeg er godt tilfreds med mig selv og stråler vist, som en lille sol.
Kirken ligger under ti minutters gang fra vores hjem, der over de sidste tre døgn er forvandlet til vores elskovsrede. Normalt kan man høre kirkeklokkerne, når vi har åbne vinduer. Jess og jeg pjatter os vej gennem byen, Pierre er mere stille, han tager vel også kirkegang og prædikener mere alvorligt end os. Vi forsøger at finde den rette attitude, som vi når kirkegården, krydser den og træder ind i kirken. Her er noget køligere end udenfor, jeg skutter mig. Køligheden understreges af de hvidkalkede vægge og stengulv plettet med slidte grå og sorte gravsten, ingen længere kan læse. Måske lidt mere tøj alligevel havde været rart?
Kirken er halvt fyldt, Pierre finder plads til os halvvejs oppe i kirkeskibet i den side, hvor prædikestolen er. Jeg tager plads mellem mine to mænd, nyder deres kropsvarme tæt på, lune mig, og jeg forbereder mig på at spilde en time for Pierres skyld. Kigger mig omkring og opdager malerier af alvorlige mænd, og mennesker med glorier. Hov! Lige der helt fremme på den anden side af midtergangen, sidder Holst. Han har heldigvis ryggen til.
Upsi! Vækkes af kirkeorglets tuden, var vist kommet til at blunde lidt. Misser med øjnene, øv, her er stadig koldt. Kigger på Jess til Venstre for mig, hans normalt livlige lyseblå øjne er matte og udtryksløse. Vender mig mod Pierre til højre for mig. Han kigger drilsk på mig og læner sig så frem.
"Flotte nippels", siger han lavt over orglets larm. Jeg kigger ned.
"Ups", smiler jeg, efter at have kigget ned på mine spændte vorter. Så let skal han ikke få mig.
"Trusser på, skat", siger han alt for højt tæt ved mit øre.
"Ja", nikker jeg og skæver over skulderen.
"Hit med dem", forlanger han og ulvesmiler.
"What?" Spørger jeg vantro og taber kæben.
"S´il vous plaît", han blotter tænder, jeg indser min fejl.
Ved jeg må rette op på min hybris, at jeg må efterkomme Pierres krav, ellers går alt i stykker. Jeg burde være klogere. Bruger nogle øjeblikke på at orientere mig. Jeg ved, at der ikke sidder nogen på rækken lige bag mig, og dem foran er optaget af salmebøger. Nederdelen er kort. Jeg synker den klump, der har samlet sig i halsen og rækker ned. Det er ikke ret svært, at vrikke trusserne ned om hofterne og endnu lettere at trække dem ned midt på lårene.
Jeg kigger mig omkring, de eneste der har øje for mig, er Jess, der skæver ned på mine hænders bevægelser under nederdelen, og Pierre der ulvesmiler. Men nu kommer den synlige del, den man ikke kan bortforklare. Med skælvende hænder trækker jeg trusserne ned over mine ben, og sparker dem af på kirkegulvet. Pierre samler det lille hvide stykke bomuldsstof op fra kirkegulvet, og putter det alt for roligt i sin bukselomme. Så indser jeg min næste fejl.
Langsomt, ja faktisk andægtigt, begynder folk at vandre op ad kirkegulvet. De knæler foran alteret og modtager brød og vin. Fuck! Havde ikke tænkt på nadver. Hvad er det da også for noget? At spise Jesus´ kød og drikke hans blod. Lidt ligesom jeg gjorde med Jess i går faktisk. Pierre tager min hånd og rejser sig, trækker mig med op. Jeg ved, hvad han har i tankerne, der er ingen vej udenom.
Side om side nærmer vi tre os alteret. Jeg kan ikke finde ud af, om det er bebrejdelse, sorg eller lyst, jeg kan spore i ansigtet på figuren med lændeklæde på korset over alteret. Sikke mine tanker dog løber af med mig, hvad sker der med mig? Pierre vælger plads midt for alteret, Han knæler og kigger opfordrende på Jess og jeg. Bag mig er alt for mange mennesker, der intet andet har at give sig til, end at følge hvad sker ved alteret. Jeg lægger det ene knæ på betrækket alt for langt nede, tænk hvis nederdelen glider op.
Uanset hvad der sker, uanset hvad præsten forventer, må jeg undgå bøje mig for meget fremover. Hun giver sig alt for god tid, mens jeg føler blikke brænde mod min bagdel. Er nærmest taknemmelig, da hun endelig når først Jess og så mig. Smiler til hende og modtager med samlede hænder det lille runde stykke kiks eller hvad det nu er og dernæst en lille kop lunken vin. Mumler med på en bøn, jeg ikke hører og føler blikke bore sig ind i mig bagfra, blikke der prikker varmt og nysgerrigt i mit indre.
Pierre lægger en hånd på min skulder. Jeg undrer mig, men indser så, at altergangen er ovre og jeg var for langt væk i mine tanker. Vi rejser os, jeg mega forsigtigt. Vi skal ikke have nogen uheld nu, tak. Figuren på korset har ikke skiftet udtryk, han ser vel alligevel intet. Jeg vender mig mod menigheden, alt virker normalt, det er måske kun mig, der er forandret, tænker jeg og føler en slags skuffelse, jeg ikke burde føle. Så får jeg øje på Holst.
Hvis det ikke var for udtrykket i hans øjne, ville jeg sige, at han afslappet sidder og betragter mig. Hans hænder er foldede i hans skød, hans tøj afslappet men pænt, og sikkert i den lidt dyrere ende. Men øjnene. De undersøger nådesløst. Som en zoolog der kigger på et møl i et syltetøjsglas. Han sidder på forreste række. Jeg erkender, at han var en af dem nærmest mig, da jeg for lidt siden knælede lige dér og jeg stivner.
Langt om længe slipper hans øjne mine, men de glider nedad og stopper ved mine bryster. Jeg får lyst at dække for mine spændte vorter, men tvinger mig fra instinktet, det passer sig ikke her. Jeg føler vorterne trække sig sammen under hans kolde blik, men står imod. Øjnene fortsætter kulglødende nedad, stopper ved min navle. Nej, der er ingen piercing, gamle gris, tænker jeg uden at tænke mig om. Og øjnene fortsætter nedad, jeg føler dem brænde mod mit maveskind og så mit skød. Det køn der er beskyttet af et alt for flygtigt stykke stof.
Synker klumpen i halsen, tager mig sammen og skynder mig efter Jess og Pierre, der har fået et for stort forspring. Smiler usikkert til Holst, han nikker sin hilsen, som jeg passerer ham og slipper mig fri af sit kraftfelt. Når vores stolerække, skræver over Pierre og tager min plads. Åh endelig sidder jeg igen mellem mine to mænd. Endelig er jeg i tryg og sikker havn.
Gudstjenesten slutter, vi kan tage hjem. I kirkedøren tager præsten venligt afsked med alle. Endda også mig, selvom jeg har tænkt forfærdeligt syndige tanker i hendes kirke. Hun burde da kunne se det, men jeg nægter at skamme mig. Elsker at leve, at være sammen med Pierre og Jess, at studere, ja selv vores slidte hus med underlige gamle Erik Holst lige nedenunder, elsker jeg lidt.
Udenfor på kirkegården blændes vi af sollyset, jeg tager begge mine mænd under armene. Usårlig mellem dem går jeg forbi gravene og hjemad og spekulerer over, om det mon er Gud eller djævlen, der har fat i mig. Betyder det noget, vi lever vel bare?
Tak til Anjapigen for redigering <3Tak til LilleMis for korrektur <3Erotiske noveller skrevet af Rikke_88
.