Han stod op, tog et bad og gik ned i hotellets lille restaurant og spiste morgenmad. Så forlod han hotellet og fandt en bus tilbage til Môle Saint Nicolas. Hans gummibåd lå præcis hvor han havde efterladt den og båden vuggede pænt for anker ude i bugten. Netop som han skulle til at sætte sig i sin gummibåd, fik han øje på en jolle der lå fortøjet til hans båd. Han smed hurtigt sin taske i gummibåden, startede påhængsmotoren og lagde fra. Med sine 30 heste, var tophastigheden næsten 28 knob, så han var hurtigt ude ved båden.
Han kunne høre rumsteren under dæk, ting der blev smidt på dørken, et glas der gik itu. Han fortøjede og kravlede lydløst om bord. Da han var kommet op i cockpittet, kom der en mand op fra kahytten med favnen fyldt af ting fra båden - kikkerten, hans iPad og en selvoppustelige redningsvest. Da manden fik øje på ham, blev han forskrækket og tabte vesten. Så råbte han hurtigt noget til sin makker, der stadig rodede rundt om læ. Den anden fyr kom springende op i cockpittet. De tre mænd stod længe og betragtede hinanden, men mens hans udtryk var roligt og intenst, gik de to tyveknægtes fra forbavselse, hen over truende, til forvirring.
“Hvis I smutter nu, glemmer jeg, at jeg nogensinde har set jer” sagde han stille.
De to mænd så på hinanden, som for at finde mod og det virkede.
“Hvis ikke du pisser af, er du død!” sagde den ene vredt.
“Jeg spørger aldrig to gange” svarede Thom afmålt.
De to mænd så igen usikkert på hinanden, men inden de nåede at samle tankerne om hvad de skulle svare, var han over dem. I hvad der synes som én glidende og nøje koreograferet bevægelse, sprang han frem og med et slag til den ene mands tinding og et spark til den andens solaplexus, var kampen ovre før den overhovedet kom i gang. Manden der blev ramt i maven blev slynget så langt bagover, at han røg ud over bådens søgelænder og i vandet. Den anden mand var ikke så heldig. Slaget til hans tinding var præcist og han gik i knæ og væltede forover på dørken i cockpittet, face first. Manden i vandet råbte og skreg og plaskede sig hen til deres jolle. Ham der havde mistet bevidstheden, havde fået næseblod da han ramte dørken og blodet bredte sig langsomt under hans ansigt. Med et resolut greb i mandens krave, slæbte Thom ham hen til agterdækket og smed ham ned i vandet til sin makker, hvor vandet vækkede ham.
“I skulle have lyttet. Fis af og lad mig aldrig se jer igen. For jeres egen skyld”.
Det tog de to idioter lidt tid at komme op i deres jolle og under høje ukvemsord, sejlede de mod land. ‘Tåber’ tænkte han, men var jo godt klar over, at de sikkert kun stjal af nød.
Han fik lagt sine ting på plads og fejet glasset op. Et par pøse vand, skyllede blodet væk. Tanken strejfede ham, at det formodentlig var mest sikkert at lette anker og komme afsted, men han var for træt og hans tidligere job og uddannelse gjorde, at han ikke var det fjerneste nervøs. Ganske som ventet, fik han ikke besøg i løbet af natten og næste morgen kunne han frisk og udhvilet tage hul på næste etape af sin rejse.
Vejret var godt til sejladsen op til Inagua. Inagua er en del af Bahamas og har siden 1965 været en nationalpark, blandt andet grundet sin spektakulære bestand af flamingoer. Der er stort set ingen beboelse på øen og bugten på nordsiden er som oftest helt uforstyrret. Vinden fyldte sejlene og båden var i perfekt balance. Solen skinnende fra en smuk himmel med masser af blåt og fine hvide kumulusskyer. Vinden var frisk og med et reb i storsejlet, fór hun afsted med over 9 knob. Følelsen var ubeskrivelig. Friheden var overvældende og tanken om at intet bandt ham, ingen at skulle stå til ansvar for, var nærmest berusende. Han kunne ikke lade være at smile. Smilet blev til et grin og til sidst et højt råb! Vandet slog ind over stævnen og ramte ham fra tid til anden i ansigtet. Det var forfriskende. Det var egentligt ikke nødvendigt at styre båden i et vejr som dette, det kunne selvstyren sagtens, men det var bare så fedt! Efter et par timer var der pludselig delfiner der sprang om stævnen. Det var smukt. Deres strømlinede kroppe, som tilsyneladende helt uden anstrengelse holdt trit med båden. Han følte sig tættere på naturen end nogensinde og han fik en klump i halsen.
Han blev i bugten i to dage. Han trængte til ro og afslapning. Hele to bøger blev læst og en del forberedelse til hans tur over Atlanten senere, blev det også til. På tredjedagen satte han kurs mod Turks/Caicosøerne, til dagligt kaldet TCI. Han valgte at ligge ind i den lille Marina i byen Providenciales. Mens Inagua er en del af Bahamas, er TCI en del af BVI´s, så han måtte en tur på toldkontoret endnu en gang, men det gik hurtigt og uden problemer. Det var også tid til, at proviantere noget frisk frugt og grønt, noget fersk kød og nogle flere øl.
Om aftenen gik han op på Salt Bar and Grill og spiste en lækker middag med grillet oksekød og salat. Efter maden sad han og nød det sidste af sin flaske rødvin. Oppe i baren fik han øje på en ung sorthåret kvinde, der sad alene med en drink. Hun var iført høje røde stilletter, en stram gul lårkort kjole og både hendes læber og hendes negle på tæer og fingre var røde. ´All dressed up and no one to blow´ tænkte han med et smil. Han bad om regningen og besluttede at gå en omvej tilbage til båden. Vinden var flovet helt og det var fuldstændigt stjerneklart. Da han havde gået i en god halv time og var på vej tilbage, kom han forbi baren på Blue Haven Resort og her fik han igen øje på kvinden i den gule kjole. Hun havde åbenbart skiftet bar i håbet om bedre held her. Hun så fræk ud. Han havde kun betalt for sex et par gange i sit liv, men i dette øjeblik, blev tanken pludselig vildt tillokkende. Han stansede op og stod et øjeblik og overvejede og gik så over til hende.
"Er denne plads optaget?" spurgte han venligt.
"Nej, sid ned - jeg savner selvskab" svarede hun med et indbydende smil.
Han bestilte en Mojito til sig selv og bad bartenderen om at hendes drink blev fyldt op.
"Arbejder du ofte her?" spurgte han med et indforstået glimt i øjet. Hun så undersøgende på ham.
"Ok, ok - politi eller hotel security?" spurgte hun lidt irriteret.
"Bare rolig, ingen af delene. Jeg er bare på udkik efter en uforpligtende hyggestund". Hun betragtede ham lidt og synes så at beslutte sig for, at han talte sandt.
"Jamen, så er du kommet til den rette kvinde, honey". Hun tog et sip af sin drink uden at bryde deres øjenkontakt.
"Mit navn er Luna. som månen. Og du?"
"Tom. Du er ualmindeligt smuk Luna - som månen". Hun smilede.
"Tak. Alt for kunden" svarede hun.
"En prisværdig og uselvisk indstilling". Han blinkede til hende og hævede sit glas til hilsen og hun besvarede hans hilsen med et nik og sippede igen af sin drink.
"Jeg vil gerne kneppe dig Luna".
"Mmm, hvor dejligt direkte". Hun lagde sin hånd på hans lår og lod den langsomt stryge op mod hans manddom.
"Lad os finde et sted, hvor vi kan få dig ud af dine trusser," hviskede han. Hun så frækt på ham og svarede:
"Hvilke trusser?" Tanken var forførende. Luna var virkelig fræk. Den gule lycra kjole sad som malet på hendes krop og overlod meget lidt til fantasien. Hendes bryster var vel en C eller D skål og på trods af, at hun heller ikke havde nogen BH på, struttede de indbydende mod ham og han kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvordan hendes brystvorter var blevet stive og skreg på opmærksomhed.
"Hvor meget?" spurgte han.
"200" svarede hun. Han rejste sig, gav Luna pengene og tog hendes hånd.
"Kom darling, lad os have noget hed sex". Hun smilede og fulgte med ham.
Da de kom ud på pladsen foran Blue Haven, standsede han og så sig søgende om. Luna smilede overbærende til ham.
"Jeg har en bil til netop denne slags nødsituationer". Hun pegede over i hjørnet af parkeringsområdet, hvor der stod en nydelig og anonymt udseende varevogn i mørket. Luna trak let i hans hånd og han fulgte med hende over til bilen. Hun åbnede bagdørene og tændte lyset inde i kabinen, hvor der åbenbarede sig en fuldt udstyret dobbeltseng med både dyner og puder.
"Fixt" sagde han anerkendende. Hun tog fat i hans bukselinning og trak ham ind til sig. Så kyssede hun ham dybt.
"Jeg troede ikke I kyssede på munden?" sagde han sagte.
"Det gør vi heller ikke" svarede hun og kyssede ham igen. Hun satte sig i døråbningen og åbnede langsomt hans bukser. Han var allerede ved at være stiv og da hun tog ham i munden dunkede det i hans pik så det kunne ses! Luna kunne virkelig sit kram og der gik ikke mange minutter før han kunne mærke sin orgasme trænge sig på. Han greb om hendes hoved og trak sig modvilligt ud af hendes varme mund.
"Hvis du bliver ved, kommer jeg!" hviskede han. Hun smilede og slikkede sig om munden.
"Ja, det kan vi ikke ha. endnu" svarede hun kælent. Hun vendte sig for at kravle ind i bilen, men da hun satte hænderne på bilens gulv og hendes frække røv struttede inviterende op mod ham, greb han om hendes hofter. Hun forstod straks, standsede og blev stående.
"Spred benene" sagde han stille og hun lystrede.
Han satte sig på hug bag hende og krængede hendes kjole op over hendes perfekte røv. Ganske som lovet - ingen trusser. Han greb om hendes baller med hver hånd og med tommelfingrene blottede han hendes våde blomst. Så snart hans tunge rørte hende, gav hun et lille suk fra sig og begyndte at vugge let fra side til side i takt med hans tunges berøring. Hun var godt våd, så tanken strejfede ham, at enten var hun ualmindeligt glad for sit arbejde eller også gjorde han noget specielt. Sjovt nok burde han være fuldstændig ligeglad med hendes nydelse - han havde jo betalt for sin, ikke hendes, men for ham var det nu engang sådan, at en kvindes nydelse var lige så vigtig for, at han kunne opnå sin egen. Han arbejdede nænsomt på både hendes skamlæber og hendes klit og såvel hendes bevægelser, som de små støn der undslap hendes læber afslørede, at hun nød det. Da han stak to fingre op i hende, sukkede hun dybt og hviskede et JA, som lod ham vide, at han gjorde det rigtige og der gik da heller ikke længe før hun sitrede i benene og rakte sin ene hånd om for at signalere, at hun havde brug for en lille pause.
"Tag din kjole af og hop op i sengen". Hun krængede kjolen over hovedet og kravlede op på dobbeltsengen. Han trak sine bukser af, kravlede ind til hende og lukkede bagdøren på bilen efter sig. Så lagde han sig ved siden af hende og sagde
“Nå Luna, nu vil jeg op i dig”. Hun smilede og satte sig oven på ham. Hendes perfekte bryster gyngede lige over hans ansigt i takt med hendes bevægelser. Han løftede sit hoved og kyssede dem. Slikkede dem. Suttede på dem.
“Er det meningen du skal nyde dit arbejde så meget?” spurgte han skælmt.
“Hvem siger jeg nyder det?” svarede hun spydigt, men samtidigt måtte hun give efter endnu en gang og med et dybt støn lænede hun sig forover og lå skælvende på hans bryst. Han smilede til hende og hun smilede igen og fik røde kinder.
“Din pik føles bare så skønt” hviskede hun stakåndet.
“Vend dig - reverse cowgirl, så jeg kan se din røv mens du ridder mig!” Hun gjorde som hun fik besked på og lod sig langsomt glide ned over hans pik igen. Hun stod på sine fødder og lænede sig frem og havde fat om hans ankler. Hendes fisse kørte rutineret op og ned over hans stangstive lem i roligt tempo. Indimellem stødte han igen og hun gav et lille gisp fra sig. Hendes stjerne lokkede og han fugtede sin pegefinger og pressede den forsigtigt ind.
“Åh ja! Din liderlige buk!” Kom det fra hende “- leg med mig!” Han skiftede til sin tommelfinger og hun stønnede af lyst mens hun red ham.
“Jeg vil bolle dig i røven, Luna. Må jeg?” I stedet for at svare, drejede hun rundt, så hun sad med ansigtet mod ham igen. Så løftede hun sig, til han gled ud og fugtede sit røvhul med en smule spyt.
“Forsigtigt cowboy - du er ret stor” sagde hun med et skævt smil.
Han greb om sin pik og holdt den på plads, mens hun pressede sig ned mod ham. Der gik nogle sekunder før han gled ind og hun bed sig i læben. Hun sad lidt og vænnede sig til presset og lod ham så langsomt glide i bund. Hun var vidunderligt stram. Så lænede hun sig bagud og støttede på hans ben igen og begyndte stille at kneppe ham. Udsigten var fantastisk! Den billedskønne kvinde der sad på ham, med en smuk fisse med veltrimmet lille busk, kørte langsomt op og ned med hans store stive pik i sin røv. Da han kunne mærke, at han snart ville være nødt til at give efter, begyndte han, at massere hendes klit.
“Oh my god!” hviskede hun og inden længe sitrede hun igen.
Så stak han sin tommel op og roterede på hendes g-punkt også. Hun var plaskvåd og varm. De øgede tempoet og nu stødte han med så godt han kunne.
“Nu kommer det!” stønnede han højt.
Det var åbenbart dråben for Luna som, mens han sprøjtede sine safter op i røven på hende, kvitterede med en sprøjteorgasme ud over ham. Hun skælvede og stønnede i flere sekunder, inden hun faldt sammen over ham.
“Sorry, jeg kunne ikke holde det tilbage!” stønnede hun forpustet.
“Ingen grund til at undskylde - jeg elsker en spontan sprøjteorgasme!” Hun gled ned ved siden af ham og de lå lidt arm i arm. Så kyssede han hende på kinden og sagde med et smil.
“Tak Luna. Det var lige hvad jeg havde brug for”.
”Anytime skat. Håber at se dig igen” svarede hun kælent.
Han rejste sig, klædte sig på og gik tilbage til båden. Nu var der kun det sidste af mandens tre S’er tilbage - Søvnen.
Han vågnede tidligt næste morgen og da alt var klargjort dagen inden, kunne han kaste fortøjningerne med det samme og tage afsted. De næste par uger, arbejdede han sig op forbi alle Bahamas smukke tropeøer og lå for anker ved Mayaguana, Acklins Island, Long Island og Cat Island. Han snorklede, harpunfiskede, læste og slappede af i solen på fordækket, eller i skyggen i cockpittet under bådens bimini. Han havde fået sig godt forsynet med både friske og ferske madvarer og kolde øl manglede der heller ikke. Herefter op til Great Exuma Island, hvor han valgte at springe over Andros Island og i stedet sejle øst om via Northern Eleuthera Island og op til Nassau på New Providence Island, hvor han lagde til i Marlin Marine. Om aftenen spiste han på Poop Deck på East Street lige ved marinaen. Det var tydeligt, at Nassau er Bahamas hovedby. Der var fyldt med turister og liv, hvilket var en dejlig afveksling fra de seneste par ugers singlehand sejlads.
Han gik hen på LifeStylez Bar & Lounge, hvor han mødte et ungt par der også var på langfart med båd. De var midt i tyverne og havde købt en ældre 36 fods sejlbåd og sat den i stand for, at realisere deres drøm om, at sejle jorden rundt. De kom fra England og havde været afsted i 5 måneder. De var sejlet ned til Grand Canaria via Frankrig og Portugal og derfra over Atlanterhavet, hvor de først havde besøgt Guyana. Så var turen gået til Trinidad og Tobaco og derfra havde deres rute meget lignet hans. Det var nu deres plan at proviantere i Miami og så gå ned forbi Mexico og dernæst gennem Panamakanalen ud i Stillehavet. Han kunne mærke, at når de talte om det, var der noget der trak i ham. Tanken om at sejle videre i stedet for hjem var tillokkende. Lægge al mørket bag sig. Han havde altid bestræbt sig på at være en del af løsningen, ikke en del af problemet, men på det seneste var det blevet mere og mere svært at fastholde, hvad han langsomt havde indset var, en illusion. Anne og David, som parret hed, havde haft et par ubehagelige oplevelser undervejs. På trods af, at de havde valgt den rigtige årstid at krydse Atlanten på, var de blevet fanget i en storm efter 9 dage. Uvejret havde kostet dem deres jolle, som De ikke havde fået tøjret godt nok, samt noget service der var lidt for lemfældigt placeret i kabyssen. Alt i alt var det naturligvis nådigt sluppet og en storm er bestemt ikke at spøge med midt på åbent hav i en relativt lille båd. På den positive side, havde De nu set, hvad både De selv og båden kunne holde til. Anne og David var super søde og behagelige mennesker, så han tilbragte et par dage med dem på øen, hvor de besøgte museerne Pirates Of Nassau og Junkanoo World Museum & Arts Centre. De spiste sammen om aftenen og gik herefter på Joker’s Wild Comedy Club. På tredjedagen havde han tænkt sig at sejle til Fort Lauderdale, men vinden var lige imod, så han valgte i stedet at gå øst om Great Harbour Cay og sejle til Grand Bahamas Island. Vinden ville stadig være foran for tværs, men i det mindste på samme halse hele vejen. Han gik ind i Port Lucaya Marina i Freeport, men blev kun natten over, da vejret dagen efter var perfekt til en sejlads mod vest.
Turen til fastlandet tog godt 10 timer i fint vejr. Fort Lauderdale har flere meget store marinaer og både sikkerhed og serviceniveau er højt. Det er priserne til gengæld også, så han planlagde at gøre sit ophold så kort som muligt. Han valgte Lauderdale Marina da den lå godt placeret i forhold til både dagligvare og reservedele. Derudover havde havnen den berømte restaurant 15th St. Fisheries, som efter sigende skulle servere noget af USA’s bedste fisk. Han havde brug for at proviantere inden den lange tur øst over Atlanterhavet og ville sikre sig, at selv om han skulle være nødt til at forlænge turen på grund af dårligt vejr, ville der være både mad, drikke og reservedele til alt hvad han kunne forudse. Han besluttede sig dog for at hvile dagen efter den lange sejlads og brugte i stedet lidt tid på, at sikre at alt var stuvet korrekt og satte sig bagefter i cockpittet med en avis. Byens larm af trafik og udrykningskøretøjer var en kæmpe kontrast til de sidste ugers stilhed og natur, men det generede ham faktisk ikke.
Da han om aftenen spiste på 15th St. Fisheries, kørte CNN på tv-skærmen henne i baren og hans allestedsnærværende opmærksomhed kunne ikke undgå, at hæfte sig ved et indslag om en række mord som tilsyneladende ikke havde andet med hinanden at gøre end, at de var begået med samme våben. Politiet havde mistanke om seriemord, men han studsede over mordvåbnet, som blev offentliggjort, da myndighederne ønskede hjælp til at finde det. En Ruger Mark lV i kaliber .22, var et lidt specielt våben, som egentlig var lavet til baneskydning og derfor var både præcist og pålideligt. Den kunne dog også, af en dygtig våbensmed og for den rette pris, ombygges med en uhyre effektiv lyddæmper og blev af mange lejemordere betragtet som det sikre første-valg til opgaver, hvor man kom tæt på ofret. Han havde faktisk også selv benyttet den en overgang, inden han faldt for sin H&K P7M13 også med suppressor. Den havde fuldt ham i mange år efterhånden og havde aldrig svigtet. I hans optik overså politiet selve udførelsen og var alt for fokuseret på at berolige befolkningen. Dette var naturligvis sympatisk, men virkede til at påvirke deres tilgang til mordene. Han slog det hen - det var hans gamle job der fik instinkterne til at tage over. 15 år hos KASIC fornægtede sig ikke.
Da han havde spist, satte han sig op i baren og bestilte en Mojito. Der lå et par aviser på disken lidt fra ham og igen greb forsidehistorierne om mordene hans opmærksomhed. Der var noget der ikke stemte.
“Er der optaget her?” Hans tanker blev afbrudt af en ung kvinde.
“Nej. Sid ned”. Han trak barstolen ud for hende og hun satte sig. Hun var utrolig smuk. Asiat med halvlangt blankt sort hår. Hun havde en tætsiddende kort sort kjole på og sorte åbne stilletter. En lille sort laktaske fuldendte ensemblet. Hun smilede til ham, men der var noget ved hende, noget han ikke med det samme kunne placere, men noget der ikke passede på hendes bramfrie kontakt til ham.
“Må jeg byde på noget?” spurgte han.
“Ja tak” svarede hun og kastede igen et hurtigt blik over mod terrassen, hvor folk kom og gik fra restauranten. Han så afventende på hende og hun blev et kort øjeblik forvirret.
“Åh, øhh. et glas hvidvin tror jeg”. Han nikkede til bartenderen, som skænkede kvinden et glas chardoney. For det utrænede øje virkede kvinden selvsikker og afslappet, men det var også problemet - hans øjne var ikke utrænede. Under hendes facade, kunne han fornemme usikkerhed, måske endda angst.
“Tom” sagde han og hilste med sit glas.
“Lin” svarede hun og løftede sit.
Han lagde hånden blidt over hendes og så hende dybt i øjnene.
“Hvad er der? Hvad er du bange for?” spurgte han blidt. Hun så mistroisk på ham og trak sin hånd til sig.
“Hvad mener du? Jeg er ikke bange” svarede hun og forsøgte at lyde fornærmet.
“Så siger vi det. Men hvorfor kontakte mig, hvis du venter på nogen?” Hans stemme var rolig og imødekommende.
“Jeg venter ikke på nogen” prøvede hun igen.
“Ikke? Du holder ellers godt øje med hvem der kommer og går”. Hun tog et nip af sin hvidvin, helt tydeligt en overspringshandling. I det samme trådte to mænd ind i restauranten. De var begge klædt i et sort jakkesæt og den ene havde mørke solbriller på. Den anden bar en pistol under jakken kunne han se. De standsede indenfor døren og så undersøgende rundt i restauranten. Da Lin fik øje på dem, blev hun ligbleg og hendes blik stivnede angst på de to mænd. Han kunne med det samme se, at mændene ikke var kommet for at spise. Lin’s reaktion viste, at de snarere ledte efter hende og at hun på ingen måde havde lyst til at blive fundet. Da vejrudsigten havde lovet byger, havde han taget sin baseball cap på og sin tynde hvide regnjakke. Han lagde naturligt jakken om hende og gav hende kasketten på. Hun så spørgende på ham, men det milde rolige blik han gengældte med, fik hende til at stole på ham. Han lagde penge på baren og tog blidt men bestemt fat i hendes arm.
“Kom”. Hun så igen frygtsomt på ham, men synes at stole på sin intuition og fuldte med ham. Han vendte sig mod en af tjenerne og sagde højt:
“Tak for i aften Miles! Glimrende valg af vin som sædvanligt!” Han kunne mærke det gav et sæt i hende, men det havde den ønskede effekt - de to mænd så irriteret på den selvfede charlatan og ænsede slet ikke den asiatiske kvinde i regnjakke og baseball cap han gik med. De to mænd delte sig og bevægede sig længere ind i restauranten, mens han og Lin smuttede ud. Ude på marinaen så han sig lynhurtigt om og fik straks øje på den sorte Cadillac Escalade der holdt tændt og strategisk parkeret, så føreren kunne se restauranten og så den hurtigt kunne komme derfra. Manden i bilen betragtede dem nøje og synes at genkende Lin.
“Vent her Lin” sagde han med et dybt og bestemt blik. Lin nikkede. Så gik han over til bilen, smilede og bankede på ruden. Føren rullede vinduet ned og stak en stor pistol ud - en Desert Eagle 44, lavet i Israel som våben til de israelske jagerpiloter. Stor og klodset, men uhyre kraftig. Føreren nåede formentlig aldrig at mærke hvad der skete, for netop som han skulle til at sige noget, blev hans hoved vredet så hurtigt og voldsomt rundt, at hans nakke brækkede i et højt skarpt smæld. Han åbnede bildøren, rullede vinduet op og lukkede den igen. Så gik han tilbage til Lin som stod forstenet og så på.
“Er han død!?” spurgte hun panisk.
“Kom Lin. Vi kan ikke vente her til de to fyre i restauranten finder ud af at du er smuttet”. Han tog hende i hånden og førte hende ud på bådebroen hvor hans båd lå. Han havde fået en plads helt yderst, så han lå langskibs, hvilket vist var meget godt, for Lin så ikke ud som om hun nogensinde havde været ombord på en sejlbåd før. Han sonderede hurtigt og rutineret marinaen, inden de gik ned om læ. Lin rystede over hele kroppen og satte sig ved bordet. Hun stirrede tomt ud i luften. Han fandt en flaske A.H. Riise og skænkede hende et glas.
“Her - drik det her og prøv at falde lidt til ro”. Hun tog langsomt glasset og tog en slurk. Han greb sin kikkert og gik op i cockpittet. Inde foran restauranten kunne han se de to mørkklædte mænd stå og gestikulere ved SUV’en. Så fik de væltet den døde fører over på passagersædet, satte sig ind og kørte hurtigt fra marinaen. Han gik ned i salonen igen.
“Vil du nu fortælle mig hvem der er efter dig?” Hans stemme var rolig og tillidsvækkende og rommen hjalp også lidt, så Lin besluttede sig for, at hun ville stole på ham. Hvad havde hun at miste.
“Har du hørt om mordene?” Han nikkede.
“Kender du William Claire-Murdugh?” Han studsede.
“Finansmanden??” spurgte han skeptisk og fortsatte
“Er han indblandet?” Lin nikkede. William Claire-Murdugh var milliardær og en af verdens mest magtfulde mænd. Han gjorde ikke meget væsen af sig offentligt, men i finansverdenen var han en af de helt tunge drenge. Han ejede WCM enterprices, som primært beskæftigede sig med aktiehandel og bankvirksomhed. Rygtet ville vide, at Claire-Murdugh havde tætte forbindelser til både det ovale kontor og flere af de europæiske statsoverhoveder også. Det synes også, at han altid var gået under radaren i diverse finanskriser og skandaler og ikke havde lidt de samme tab som mange andre, hvilket naturligvis gav en vis respekt i finansverdenen. Som navnet antydede, havde Claire-Murdugh britiske aner og han var en yderst charmerende mand, der dog altid forsøgte, at tiltrække sig så lidt opmærksomhed som muligt.
“Det hele startede for to år siden. Jeg var ansat i udenrigstjenesten på den kinesiske ambassade og deltog i en velgørenhedsmiddag i Washington. Til middagen sad jeg ved samme bord som William”. Han bemærkede hun kaldte ham ved fornavn.
“Han var charmerende og begavet og slet ikke hverken snobbet eller pralende som den slags dekadente mennesker oftest er”. Han smilede let. Fordomme og indoktrinering kunne bide sig fast i selv veluddannede diplomater.
“Nogle dage efter middagen, modtog jeg en stor buket blomster, med et kort der takkede for at have gjort en ellers kedelig velgørenhedsmiddag til en spændende aften og en invitation til at deltage i WCM enterprices årlige barbarque for executive starf på William’s ranch i Texas”. Hun holdt en lille pause og drak en lille slurk rom.
“Jeg skulle aldrig ha sagt ja.” sagde hun tomt til sig selv. Han satte sig overfor hende og hun fortsatte
“William var sød, beleven og opmærksom. Jeg blev på ranchen i to dage. I månederne efter brugte vi næsten al min fritid sammen. Han fik mig til at føle mig speciel, feminin, værdsat”.
“Hvad skete der så?” spurgte han.
“En aften vi sad på terrassen ved hans hus i Beverly Hills i L.A. Kom der tre mænd jeg aldrig havde set før. William så vred ud over at se dem og de gik indenfor og lukkede glasdørene. Jeg kunne ikke høre hvad de talte om, men de var tydeligvis meget ophidsede. Da de var gået, kom William ud og undskyldte og sagde at han var nødt til tage afsted et par dage. Han ville ikke fortælle hvorhen eller hvorfor”. Lin rystede lidt på hovedet.
“Jeg vidste der var noget galt. Det er en del af vores uddannelse når vi skal udsendes, at være ekstra opmærksomme på folks signaler. William var god til at skjule sine, men her var det tydeligt, at der var et eller andet der havde skræmt ham og gjort ham rasende. Efter et par dage ringede jeg til William, men fik bare hans telefonsvarer. Da jeg havde forsøgt et par dage mere, prøvede jeg Edward. Det er William’s privatsekretær. Han ved alt og sørger for alt når det kommer til William. Edward sagde, at han ikke vidste hvornår William ville være tilbage fra Columbia og da jeg svarede ‘Columbia!’ tøvede han som om han var kommet til at tale over sig og rettede det til ‘eller hvor det er William er til businessforhandlinger”. Hun rystede igen på hovedet.
"Der skulle jeg bare være gået min vej". Hun holdt glasset mellem sine hænder, som stadig rystede lidt. Han rakte over og holdt nænsomt om dem.
"Og mordene - hvad har det hele med dem at gøre?" Hun så på mig og trak på skulderne.
"Lang historie kort, fandt jeg ud af, at William i årevis har brugt WCM enterprices til at hvidvaske penge for et af de største narkokarteller i verden. Da han opdagede hvad jeg vidste, måtte jeg flygte. Menneskerne der er blevet myrdet, er tidligere kolleger eller bekendte jeg har gemt mig hos". Lin´s øjne fyldtes med tårer.
"De er allesammen døde på grund af mig". Han satte sig over og lagde armene om hende. Hun begravede hulkende sit ansigt mod hans bryst. Der gik nogle minutter før hun faldt til ro.
"Kom" hviskede han.
“Se om ikke du kan sove lidt”. Han trak hende med ind i agterkahytten, hvor hun lagde sig på sengen. Så gav han hende et tæppe over og skulle til at gå tilbage i salonen.
"Du må ikke gå! Jeg vil ikke være alene". Han satte sig i fodenden af sengen.
"Jeg går ingen steder. Prøv nu om du kan sove lidt Lin". Adrenalin og rom havde påvirket hendes krop og der gik ikke længe før hun sov tungt. Han listede ind og satte sig ved bordet. Han måtte tænke. Lin´s historie gav betydeligt mere mening end politiets seriemorder teori, så han brugte et par timer på sin computer og fandt så mange brikker til puslespillet, som gjorde Lin’s historie så troværdig, at den måtte være sand. Han skænkede sig et glas rom. ‘Fandens også’. Det skulle have været ren ferie. Han skulle bare have nydt, intet og ingen at skulle tage ansvar for. På den anden side nyttede det ikke at forsøge at overbevise sig selv om, at det ikke var hans problem. William Claire-Murdugh var en kriminel morder og Lin havde desperat brug for hans hjælp, så den beslutning var allerede taget. Han tømte sit glas og bukkede sig ned og løftede den dørkplade der var under bordet. Under den lignede det at han havde en lille vinkælder, men da han løftede i halsen på en af vinene, fuldte de seks øverste flasker alle med op og afslørede et hemmeligt rum, hvori der lå en sort Pelican Protector 1600 kuffert. Han tog kufferten op og åbnede den. I kufferten lå hans H&K, 6 ekstra magasiner, 2 kasser med ammunition, 8 forskellige pas, samt flere bundter pengesedler i forskellig valuta. Han tog pistolen og 2 magasiner, lukkede kufferten og lagde den på plads igen. Så rejste han sig og gik ind i den bagbord forkahyt og smed sig på køjen med pistolen under puden.
Da han vågnede igen, var det blevet lyst. Klokken var kun lidt over 6 og han kunne høre regnen tromme på dækket. Han rejste sig, stak pistolen i liningen på ryggen og gik ned i agterkahytten for at checke Lin. Hun sov stadig. Han gik op i cockpittet og så sig grundigt omkring. Intet usædvanligt at se. Da han kom ned igen, kom Lin ud af agterkahytten.
“Vækkede jeg dig? Jeg har fundet det her. Beklager men det er det bedste jeg har”. Han pegede på et par joggingbukser og en t-shirt der lå på stolen.
“Du kan tage et bad mens jeg laver lidt morgenmad. Der ligger håndklæder i skabet lige udenfor badeværelset”. Hun nikkede og tog tøjet. Da hun kom ud igen, stod der varm the og müsli med frugt klar på bordet.
“Jeg er nødt til at vide lidt mere om hvad der sker. Jeg har en kontakt her i Miami. Det er bedst du bliver ombord. Her er der ingen der vil lede efter dig”. Hun nikkede igen.
“Jeg har beviser” sagde hun og rakte ud efter sin lille laktaske. Hun åbnede den og tømte den ud på bordet. En lille pung, en læbestift og en USB nøgle. Hun tog nøglen og rakte den til ham.
“Hvad er der på den?” spurgte han og så på hende.
“En oversigt over William’s ind- og udbetalinger fra en ‘anonym’ konto på Cayman Island. Den som bruges til at afregne narkokartellet med”. Han tog USB nøglen.
“Jeg gemmer den et sikkert sted. Den er din livsforsikring nu da jeg er involveret”. Han tog USB nøglen i lommen, tog sin jakke og forlod båden.
Han tog en taxi til Melasses tunes jazz and blues club i Little Havana. Melasses tunes jazz and blues club var et spillested med aner helt tilbage til forbudstiden. Det havde de sidste tyve år været bestyret af Ms. Lorena Love Michaels, til dagligt kaldet Mama Love. Hun overtog allerede som 23 årig efter sin far, den berømte saxofonist Jeff Michaels. Udover selv at have en gudsbenådet sangstemme, havde Mama Love en evne til at spotte talenter, såvel musikere som vokalister og mange af de dygtigste på USA’s blues og jazz scene, kunne takke Mama Love for deres succes. Det var dog ikke Mama Love’s evner som talentspejder, han havde brug for. Mama Love havde også en kolossal viden om hvad der skete i den kriminelle underverden og det hun ikke vidste, kunne hun normalt finde ud af. Da han ankom, var det stadig formiddag og der var endnu ikke åbnet. Han gik gennem porten om på bagsiden af huset og ind gennem personaleindgangen. Her blev han genkendt af en af de ansatte.
“Mr. Anderson! Long time no see. Alt vel?” spurgte manden med et stort smil.
“Jo tak Boo. Er hun inde?” svarede han og gav Boo hånden.
“For dig? - Altid! Gå bare ind”. Han gik gennem køkkenet og ind i selve klubben. Mama Love sad som vanligt og tronede ved sit bord på et lille hævet repo ovre ved siden af scenen. Et lille orkester bestående af trommer, kontrabas, piano og trompet var ved at øve eller aflægge prøve. Da Mama Love fik øje på ham, fløj hun op og kaldte på ham.
“Tom! Tom, kom herop med dig!” Han gik op til hende og fik det mest hjertelige kram og et stort smækkys. Mama Love var en stor frodig afro amerikaner, med mere end rigeligt til både gården og gaden. Sin størrelse tiltrods, var hun både sensuel og yndefuld, altid i kjole og på høje hæle og mangen en mand, havde måttet give efter for hendes uimodståelige charme, inklusive ham selv. Hendes stil passede perfekt til klubben med en frisure inspireret af tyvernes USA - kort og farvet blond, med en slikkrølle i panden.
“Hvad bringer dig på disse kanter skat?” spurgte hun nysgerrigt.
“Det er en lang historie, men lige nu har jeg brug for din magi” svarede han lavmælt. Mama Love så indgående på ham. Så vendte hun sig mod bandet.
“Tá en pause venner. Der er drikkevarer i baren - bare kald på Boo”. Så vendte hun sig over mod ham.
“Kom skat, vi går ovenpå”. De gik op af en lang trappe til hendes kontor over klubben. Hun gik foran ham og hendes flotte store røv gyngede lige foran ham hele vejen. For enden af kontoret var et stort vindue med udsigt over klubben og scenen. Derudover var det et konferencebord med plads til ti og en stor sofagruppe. Hun rullede gardinet for det store vindue og satte sig i sofaen.
“OK skat, hvad har du brug for?” spurgte hun alvorligt.
“Jeg tror, at mordene op langs kysten er begået af den samme person, men ikke som politiet af en seriemorder, men derimod af en professionel. Jeg har brug for at vide hvem”. Hun lyttede opmærksomt.
“Jeg skal se hvad jeg kan finde ud af” svarede hun og fortsatte
“Er du i byen?”
“Ja, men det haster. Tror du, at du kan finde ud af noget til i aften eller i morgen?” spurgte han forsigtigt.
“Kom tilbage i aften efter lukketid, så prøver jeg så godt jeg kan”.
“Du er den bedste Lorena!” Ingen måtte kalde hende Lorena, men hun blev altid blød i knæene når han gjorde det. Så kyssede han hende på kinden og rejste sig.
“Jeg finder selv ud søde. Vi ses i aften”. Han blinkede til hende og gik.
Han tog en taxi tilbage til Fort Lauderdale, hvor han købte noget tøj, en blond paryk og et par solbriller til Lin. Derudover havde han mistet sin bootknife, så han fandt én magen til - en Kershaw 4007, for den var han vant til. Så tog han tilbage til båden. Lin sad og så nyhederne på tv, da han kom ned om læ. Hun slukkede og så på ham med en blanding af ængstelse og nysgerrighed.
“Hva så - fandt du ud af noget?” spurgte hun.
“Ikke endnu, men jeg skal mødes med min kontakt i aften. Her - jeg har købt noget tøj til dig”. Han rakte hende posen. Hun tømte den ud på bordet og trak på smilebåndet.
“Ikke ligefrem min stil” sagde hun forsigtigt.
“Det er meningen Lin. Løst hængende sportstøj i pastelfarver er ikke hvad de leder efter. Dertil flade sneakers, lyst hår og solbriller - du vil kunne gå lige forbi venner og familie uden at blive genkendt”. Hun rejste sig og tog tøjet.
“OK, hvis du siger det, men smart er det sgu ikke!” Han smilede og hun gik ind i agterkahytten for at skifte. Han lavede sin egen udgave af en Croque Madame til dem og åbnede en flaske kold hvidvin fra Alsace. Da hun kom ud igen havde hun også taget parykken og solbrillerne på.
“Shit, hvem er du??” spurgte han med et skævt smil.
“Du er altså ikke til at kende Lin. Tro mig”.
“Jeg tror dig. og tøjet passer nogenlunde”. Hun drejede en omgang.
“Super. Kom jeg har lavet lidt mad. Lad os sidde i cockpittet mens ingen kan se hvem du er”. De satte sig op i cockpittet og spiste. Lin var stille. Det var tydeligt, at hendes hoved var fyldt med tanker og frygt for fremtiden. Hun skuttede sig lidt og han hentede et tæppe til hende. Så ryddede han af bordet og satte sig bag hende i hjørnet af cockpittet under spreyhooden og holdt om hende. Vinden kom skråt forfra i forhold til båden, så de sad nogenlunde i læ. Resten af dagen og aftenen prøvede Lin at slappe lidt af. Det var nemmere end det havde været længe, men svært alligevel. Hun forsøgte med en bog, men det kunne hun slet ikke koncentrere sig om. Så gik det bedre med at se lidt tv. Da klokken var lidt over midnat gik hun til køjs og han gjorde sig klar til at tá afsted. Da han havde sikret sig at hun sov, tog han sin våddragt på og gled lydløst i vandet. Her gemte han USB nøglen i en falsk hul zinkanode på kølen.
Han ankom til Melasses tunes jazz and blues club i god tid og satte sig ind for at høre de sidste numre. Der var fyldt op ved alle de små caféborde og folk stod tæt i baren. Han fik banet sig vej derop og bestilte et glas rom. Så blev der et bord ledigt nede bagerst og da ingen synes at ville side der, gik han derned. Musikken var dejlig tilbagelænet og gav en lækker afslappet stemning. Han fik øje på Mama Love oppe på kontoret. Hun talte i telefon. Da hun lagde på så hun ud af vinduet. Hun så alvorlig ud. Så fik hun også øje på ham og smilede. Han nikkede let og hilste med sit glas. Da klokken var to, blev der ringet med klokken for sidste omgang og bandet spillede sit sidste ekstranummer. I løbet af en halv times tid havde bandet pakket sammen og klubben var tømt for mennesker. Mama Love kom ned og sagde til de sidste to ansatte, at hun nok skulle lukke og slukke og så var de alene. Mama Love gik om i baren og skænkede sig en stor burbon.
“Hvad har du rodet dig ud i? Det ligner ikke KASIC’s normale opgaver”.
“Det er ikke arbejde, det er personligt” svarede han. Hun så skeptisk på ham.
“Så meget des mere, er du på dybt vand skat. Alt tyder på, at mordene kunne være begået af en lejemorder med tilnavnet The Shadow. Jeg har ikke kunnet opstøve hans rigtige navn, men rygtet vil vide, at han ofte arbejder for narkokartellerne. Ingen ved hvordan han ser ud og han er dyr - MEGET dyr, hvilket er lig med god. Mit bedste spor er, at hvis man vil bruge ham, skal du gennem Ronnie Reese og alene det er svært”.
“Reese kender jeg til. Har du nogle kontakt info på ham?”
“Nej, men jeg har fået nummeret på hans højre hånd Max Nimbus. Jeg måtte virkelig grave dybt og har indløst et par store tjenester”. Han lyttede opmærksomt og tog mentale noter - Shadow, Reese, Nimbus. Hun rakte ham en lap papir. Da han tog fat i den, slap hun ikke. Han så hende spørgende i øjnene.
“Alt hvad jeg hører om The Shadow gør mig bange Tom. Lov mig at passe på ikke?” Han smilede overbærende til hende.
“Altid Lorena, altid”. Hun smilede tilbage og slap.
“Pyh, den opgave har gjort mig anspændt!” sagde hun træt.
“Kom med op på kontoret Mama Love, så skal jeg få dig til at slappe af”. Han blinkede til hende.
“Åh ja, DET lyder dejligt!” De tømte deres glas og gik op på kontoret. Lorena tog sin kjole af og stod i korsage, hofteholder og højhælede sko, alt i rødt. Et imponerende frækt syn! Korsagen løftede hendes kæmpe bryster op og gav hende en stram kavalérgang. Han gik hen til hende. Selv om hun ikke havde en krop man fandt på forsiden af modeblade, var Lorena vanvittig sensuel. Hun udstrålede en selvsikker femininitet der overgik de fleste kvinders han havde mødt og når man koblede det med hendes evne til, at finde netop det lingeri der understregede det - ja, lad os bare sige at resultatet var en helt og aldeles uimodståeligt sexet kvinde. Han greb fat om hendes nakke og tvang hendes hoved bagover. Hun nød at blive ‘taget’ og han nød at tá hende. Han slikkede hendes hals.
“Vis mig dine flotte bryster Lorena”. Hun smilede og krængede dem ud af korsagen. De var kæmpe store og vildt frække. Han tog hendes ene brystvorte i munden og suttede grådigt på den. Lorena sukkede. Han greb fat om det andet bryst og ældede det, mens han fortsatte med at kærtegne brystvorten med tungespidsen.
“Jeg kan se du stadig går uden trusser din frækkert” hviskede han.
“Kun fordi du skulle komme” svarede hun lavt. Det var tydeligt, at hun allerede var ved at blive ophidset. Han skubbede hende bagover ned i sofaen.
“Uh!” udbrød hun, men lænede sig bagud og spredte benene og blottede sit ubarberede køn. Han satte sig på knæ mellem hendes ben og spredte hendes skamlæber. Så bukkede han sig forover og uden at bryde deres øjenkontakt, begyndte han at slikke hendes klit. Lorena sukkede igen højt og bed sig i underlæben. Han var nænsom og hans tunge arbejdede langsomt. Det var tydeligt at hun nød det, men også tydeligt at hun gerne ville ha mere. Han stak en finger op i hende. Så en mere. Så endnu en. Lorena’s vejrtrækning blev hurtigere og mere overfladisk og hun begyndte at rotere let med sit underliv. Han vidste at hun kunne ta hele hans hånd, men at han måtte gå langsomt og grundigt til værks. Så sitrede hun ligeså stille og de første dråber løb ud af hende.
“Er det hvad du vil spise mig af med!?” spurgte han frækt og fortsatte
“Det vil jeg sgu ikke nøjes med!” Han begyndte at massere hendes g-punkt med fingerspidserne. Først langsomt og så lige så stille hurtigere og hurtigere.
“Mmmm. ja, mér!” Kom det stille fra Lorena. Med den anden hånd klemte han hendes store bryst og så fik han den fjerde finger op. Lorena kunne mærke sin fisse blive udvidet af hans fingre, hun kunne mærke hans hånd klemme om hendes følsomme bryst og hun kunne mærke hans fingre kilde inden i hende lige der hvor det føltes allerbedst. Hendes anden orgasme var noget voldsommere end den første. Hun spændte i hele kroppen og sprøjtede så hans fingre blev presset ud af hendes opsvulmede køn.
“Du er en fantastik kvinde Lorena. Nu skal du ha hele min hånd”. Hun svarede ikke, men nikkede intenst. Han samlede alle fem fingre og begyndte at presse dem op i hende. Hun var plaskvåd, men da han kom til knoerne, måtte han holde pause og arbejde meget langsomt. Lorena gav sig og rakte sin ene hånd ned til hans.
“Skal jeg stoppe skat?” spurgte han kærligt.
“Fuck nej! Bare langsomt.” Netop som hun sagde det, smuttede hans hånd ind og Lorena stønnede højt. Han bevægede hånden langsomt frem og tilbage og hun gav sig af fryd. Så begyndte han at massere hendes klit med tommelfingeren på den anden hånd. Lorena stønnede og vred sig og rev sig selv i brystvorten. Pludselig rystede hun i hele kroppen og skreg
“NU!! Nu kommer jeg!” Han stoppede ikke, men fortsatte både på hendes klit og med hånden i hendes fisse, indtil det holdt op med at løbe ud af hende.
“Pause!” fik hun fremstammet helt forpustet. Han trak langsomt hånden ud af hende og det gav flere sæt i hende.
“Mens jeg får pusten, kan jeg lige hjælpe dig i gang også” sagde hun med et smil og han rejste sig så hun kunne lyne hans bukser ned.
“Som du kan se, er jeg allerede godt tændt af at se på dig skat” svarede han, da hun krængede hans næsten helt stive pik frem. Hun gned den i rolige rytmiske bevægelser og der gik ikke mange sekunder før den var hård som sten. Så lænede hun sig frem og tog den i munden. Ikke bare pikhovedet eller det meste. Nej, den gled ind i hendes varme mund til roden. Følelsen var vidunderlig. Hun skiftevis suttede og slikkede og gned hans pik, så det dunkede i den som skulle den sprænges. Indimellem tog han fat om hendes hoved og mundkneppede hende helt i bund. Da han kunne mærke, at det var lige ved, trak han sig ud og bad hende vende sig.
“Jeg vil tá dig bagfra Lorena” befalede han. Hun stillede sig på knæ i sofaen, med armene hvilende på ryglænet, så hendes kæmpe bryster kunne hænge frit. Hendes store røv strittede indbydende op mod ham. Han gav hende et klask bagi og hun kvitterede med at twerke lidt. Så stak han pikhovedet ind i hendes våde fisse og trak det ud igen. Det gjorde han flere gange.
“Drillepind - gi mig den nu!!” bønfaldt hun. Så stak han den ind og lod den langsomt glide helt i bund. Lorena sukkede dybt. Han greb om hendes hofter og begyndte at støde. For hvert stød klaskede hendes bryster sammen og hans kugler slog mod hendes klit. Hun stemte imod på ryglænet og jamrede sig i liderlig fryd. Fordi lyset var slukket nede i klubben, virkede det store vindue som et stort spejl og han kunne nyde synet af, hvordan han kneppede den smukke voluminøse kvinde, så både hendes røv og bryster dansede lystigt i takt. Han lod en spytklat fugte hendes stjerne og stak tommelfingeren ind. Lorena virrerede med hovedet og det løb igen ud af hende.
“Fuck det er godt!” råbte hun. Han kunne mærke sin orgasme nærme sig. Han lænede sig frem og tog fat om begge hendes store bryster. De var bløde og dejlige og alt for store til at være i hans hænder. Hendes brystvorter var hårde af lyst.
“Hvor vil du ha det skat?” hviskede han hende i øret.
“Mellem mine patter!” svarede hun frækt og fortsatte
“Men vent lidt - jeg kommer igen”. Hun sitrede igen og sukkede højt. Han kunne mærke hvordan hendes fisse trak sig sammen i små rytmiske bevægelser og klemte om hans pik.
“Hvis du vil ha det mellem dine bryster, er det nu!” Hun vendte sig hurtigt og klemte sine frodige bryster sammen om hans pik og der gik ikke mange sekunders pumpen, før han måtte give efter og med en dyb dyrisk brummen sprøjtede, så det ramte både hendes bryster og op i ansigtet på hende.
“Det var lige hvad jeg havde brug for!”
“Også jeg”. Han tog afsked med Mama Love og tog en taxi tilbage til marinaen. Lin sov og han faldt også om på køjen og gik ud som et lys. Klokken var 03:50.
Erotiske noveller skrevet af Sue Ku-Rads and Tom SenerHistorien er rettet af iLeed