”Det bliver 62 kroner!” Kübra kiggede op fra kasseapparatet, og beløbet dukkede op på Dankort-terminalens display.
Toogtres kroner. Det var efter hånden blevet en omvendt Robin Hood-oplevelse at handle hos en dansk bager. Centerbageren, hvor jeg nogle gange flottede mig i weekenden, var ikke en gang et af de eksklusive bagerier, der skød op rundt omkring. Men jeg accepterede udgiften uden at mukke, fordi jeg altid fik en mulighed for at se søde Kübra og måske veksle et par ord med hende.
”Du er en ren røver, Kübra,” sagde jeg til hende og rystede på hovedet, mens jeg puttede morgenbrød og juice ned i mit stofnet. Kübra kneb det ene øje sammen og formede sine fingre som en pistol, hun rettede mod mig.
”Du kan ta’ det Henrik,” smilede hun. ”Du er jo rig og berømt.”
”Jo tak, i hvert fald en af delene,” sukkede jeg og blinkede til hende, inden jeg gik ud af bagerbutikken. På vej ud så jeg mit eget ansigt på forsiden af BT ledsaget af overskriften ”Sort Høst: Sandheden om muslimer i Danmark”.
Gid fanden havde formiddagspressen. Jeg havde forsvaret min Ph.D-afhandling om familiemønstre i muslimske indvandrerfamilier for lidt over en uge siden, og i de få dage, der var gået, var min tilværelse blevet vendt på hovedet. Telefonen havde ringet konstant. Min Outlook-indbakke blev bombarderet med henvendelser, og både på Facebook og Twitter blev mit arbejde diskuteret eller omtalt hele døgnet rundt. Efter at have moslet med så stor en opgave alene i to år var al den virak noget af et chok.
I de sidste to år havde mit eneste kvindelige selskab været tankerne om Kübra. Da jeg tog hul på min afhandling, gik hun i 2.G, og i mellemtiden var hun blevet student med planer om at søge ind på lærerseminariet. Jeg så hende et par gange om ugen, når jeg købte ind hos Centerbageren, eller når jeg stødte tilfældigt på hende i vores meget overskuelige kystbaneby. Kübra var i sit element bag ved bagerdisken. Glad, hurtig og adræt når hun betjente kunderne. Hun mindede mig om en fjeder. Spændt og så fuld af energi, at man let glemte, at hun var en lille og spinkel pige. Men hendes udstråling var enorm, og selv få sekunders småsnak hen over kasseapparatet var en energiindsprøjtning, der holdt i dagevis hos mig.
Tanken om hendes fine ansigt med de tindrende mørkebrune øjne gjorde mig altid tændt, og når jeg kom hjem, var det tankerne om Kübra, der fik mig til at komme dybt og intenst. Hun havde givet mig utallige udløsninger uden selv at være til stede i de sidste to år. Jeg fnisede for mig selv, da jeg låste mig ind i mit rækkehus. En af mine venner havde delt et citat på Facebook i går med ordlyden: ”No matter who you are – you are somebody’s reason to masturbate”. Kübra var min grund.
Hun var også en del af grunden til, at jeg havde valgt det Ph.D-emne, jeg havde. Ofte tænkte jeg på, hvad det var for et liv, hun levede. Umiddelbart var hun som alle andre unge kvinder. Hun gik ikke med håret tildækket og talte heller ikke etnolekt. Det var tydeligt, at hun var en skarp og ambitiøs pige med planer og drømme for fremtiden. Men jeg havde aldrig set hende i selskab med en fyr, og det pirrede mig. Var hun jomfru? Havde hun en hemmelig kæreste? Var det ilde set eller decideret forbudt i hendes familie, at pigerne rendte med drenge? Kunne JEG måske blive den heldige i en verden, der var mindre opdelt og mistroisk?
Kübra var ikke kun min grund til at onanere. Hun havde i de sidste to år nærmest været min grund til at eksistere. Og offentliggørelsen af min Ph.D-afhandling om et provokerende emne havde på få dage gjort mig landskendt. Besøg i Go’ morgen Danmark og i Deadline hos Adam Holm. Timelang snak på P1 med telefonopkald fra lytterne. Interview til alle de store aviser. Henvendelser fra flere forlag, der spurgte, om min afhandling kunne bearbejdes til en debatbog. Hvis det var sådan, det var at være film- eller popstjerne, så priste jeg mig lykkelig for, at jeg intet talent havde for hverken skuespil eller musik.
Jeg indtog min morgenmad i fred og ro. Telefonen var slukket. Min e-mail ville ikke blive tjekket før mandag morgen. Henrik Høst, Ph.D i sociologi med islam-familier i Danmark som speciale, havde trukket stikket. Efter morgenmaden lagde jeg mig på sofaen og faldt i søvn i det øjeblik, mit hoved ramte puden.
Jeg vågnede først ud på eftermiddagen og følte mig glad og udhvilet for første gang i lang tid. Vejret var godt, så jeg fandt vindjakken frem og gik ud i det fri. Hele vejen omkring mosen, kirken og ned gennem den gamle bydel, inden jeg til sidst var tilbage i det område, hvor min boligforening lå. Jeg gik ad bagvejen, og på bænken udenfor foreningens fælleshus så jeg Kübra sammen med en veninde. Jeg genkendte hende med det samme. Det var Derya, som sad i kassen i vores supermarked. Endnu en af de tyrkiske piger, der var så mange af i vores postnummer. Egentlig måtte de ikke opholde sig der, men de gjorde ikke andet end at hænge lidt ud, og de generede ikke nogen.
”Henrik!” råbte Kübra og vinkede med den ene hånd, der holdt en tændt cigaret mellem fingrene.
Jeg gik over til dem.
”Vi sad lige og talte om dig,” sagde Derya. ”Du har skabt kaos i vores hjem.”
”Kaos, ligefrem?” spurgte jeg og satte mig.
”Oh yes,” grinede Kübra. ”Mine onkler især, de er ikke særlig glade for dig.”
”Det er fedt, at der kommer fokus på de her ting på en måde der ikke stinker af Pia og Paludan,” sagde Derya bestemt og slukkede sin smøg.
”Ja,” istemte Kübra. ”Vi er en masse kvinder, som ikke er interesseret i at omstyrte islam. Vi vil bare gerne leve vores eget liv på en måde, der passer til det årstal, vi lever i”.
”Jamen så går det jo den rigtige vej,” sagde jeg.
Derya nikkede og lynede sin jakke op, inden hun sagde: ”Jeg daffer. Lektierne kalder.”
De to piger gav hinanden et knus, Derya steg op på sin cykel og kørte op mod blokken, hvor hun boede.
”Vi så dig på tv den anden aften,” sagde Kübra lidt afventende. De sidste to år havde jeg bare været endnu en kunde i butikken, men nu kendte hele landet mit navn og ansigt.
”Jeg har ikke set udsendelsen endnu,” sagde jeg. ”Der har knapt nok været tid til at trække vejret.”
”Min mor og far kom op at skændes bagefter,” sagde Kübra. ”Mændene er bange for sådan en som dig.”
Jeg sagde ikke noget men afventede, hvad Kübra mere ville sige.
”Du bor her i foreningen, ikke?”
”Jo,” svarede jeg. ”I nummer 24.”
”Må jeg se, hvordan du bor?” spurgte hun.
”Ja da. Hvis du har mod på at vove dig ind i en akademikerhule, hvor solen sjældent finder vej,” svarede jeg.
”Jeg har nok set det, der var værre,” sagde Kübra tørt og rejste sig.
Det var en underlig følelse at lukke Kübra ind i mit hjem. Hun havde været en fantasi på afstand i så lang tid, og hendes status som muslimsk pige gjorde, at jeg kun meget forsigtigt havde turdet håbe på, at hun kunne blive andet og mere end en fantasi.
Jeg åbnede køkkenvinduerne og satte kaffevand over. Den indelukkede atmosfære blev hurtigt afløst af en blanding af frisk luft og filterkaffe. Kübra gik lydløst rundt i stuen og betragtede indretningen.
”Hvor gammel er du, Henrik?” spurgte hun.
”Toogtredive,” svarede jeg og satte kaffen på bordet sammen med en bakke brød.
”Brødet kender du jo allerede,” sagde jeg. ”Gode sager.”
”Ja,” smilede Kübra. ”Bagermesteren er en spade, men hans varer er fantastiske.”
Vi sad og nød eftermiddagskaffen sammen, og Kübra sagde så:
”Nu har du jo skrevet den afhandling om muslimske kvinders sexliv…”
Jeg afbrød hende:
”… ikke helt korrekt. Den handler om familiemønstre. Men selvfølgelig er sex en del af det.”
Hun rødmede lidt og fortsatte:
”Vi er nogle piger her i området, som har dannet en forening. En hemmelig forening.”
Jeg smilede til hende: ”En kvinde-mafia?”
”Nej, en frigørelses-forening. Vi kalder den for Allahs Piger.”
Det lød som noget, man kunne have oplevet i Danmark for 45 år siden. Kübra løsnede hårknolden, som hun altid bar hos bageren. Hendes kulsorte hår faldt ud over hendes overkrop. Det nåede helt ned til numsen.
”Det handler meget om sex og parforhold. Vi er nogle, der har fundet ud af, at vi alle sammen har prøvet at være forelsket i drenge, der ikke er muslimer.”
”Danske drenge?” spurgte jeg.
”Du ved, hvad jeg mener,” sagde Kübra lidt skarpt. ”Og ingen af os har forfulgt de følelser. Det har ligget kodet i os, at vi ikke måtte. Og det har været et chok at opdage, hvor programmerede vi er!”
”Det kan jeg godt følge dig i,” svarede jeg og betragtede hende alvorligt. Fantasipigen var pludselig blevet til noget meget virkeligt. Og vi talte om et emne, jeg havde brugt to år på at endevende.
”Du skal bare vide, at vi står bag dig,” lød det fast fra Kübra.
”Jamen, jeg er ikke anfører for en bevægelse. Jeg er forsker,” indvendte jeg.
”Ja, det ved vi. Men…”
”Men hvad?” spurgte jeg.
”Jeg… vi… Derya hun er vild med dig,” sagde Kübra pludselig. ”Hun siger, hun vil bolle med dig, hver gang jeg ser hende. Det er dig, hun tænker på, når hun spiller kusse!”
Jeg havde det, som om jeg sad i en bil i en ukendt landsdel med en GPS, der lige var stået af.
”Derya?” spurgte jeg undrende. Jeg havde ikke mærket den fjerneste gnist eller interesse fra hende.
”Hun har sagt, at hun går ud på toilettet for at spille kusse, hver gang du har købt ind hos hende.”
Jeg kom til at grine. Ikke fordi der var noget morsomt ved situationen, men den alvor, Kübra sagde ”spille kusse” med, virkede ufrivilligt komisk.
”Ej, du må sgudda ikke grine ad mig!” sagde hun indigneret.
”Sorry, jeg er bare meget overrasket,” svarede jeg og holdt hænderne op foran mig i forsvar.
”Men er det det, du vil fortælle mig? At jeg er målet for Deryas tanker om frigørelse?” spurgte jeg.
”Det er ikke kun det,” sagde Kübra. ”Jeg kan også rigtig godt lide dig, Henrik. Men Derya tænker vist mest på det seksuelle.”
”Og det gør du ikke?” spurgte jeg.
”Jo, også det. Men jeg kan rigtig godt lide DIG!” sagde hun igen.
Jeg tyggede lidt på den sidste sætning. Kübra – en 20 årig tyrkisk pige, som det kunne være livsfarligt at indlade sig med – sagde, at hun havde følelser for mig.
”Og hvad hvis vi, rent teoretisk, er sammen? Bliver vi så slået ihjel?” spurgte jeg.
Kübra grinede og kiggede ned: ”Lidt, måske… nej, det gør vi ikke. Min familie er ikke radikal, og det er Deryas heller ikke. Det er også derfor, vi går forrest. Men min kusine blev gift med en dansker, og hendes familie afbrød kontakten med hende. Hun er gravid nu, så hendes mor er begyndt at tale med hende igen.”
Det lød vildt, men jeg kendte jo godt til situationen. Jeg havde arbejdet intensivt med emnet i årevis. Kübra rykkede tættere på mig:
”Vil du holde om mig?” spurgte hun. Hendes sårbarhed fik hende til at virke endnu mindre, og jeg løftede hende op på mit skød. Kübra sad overskrævs på mig på min spisestuestol, og vi lagde armene omkring hinanden.
”Jeg vil vælge selv. Vælge, hvem jeg er sammen med!” hviskede hun ind i mit øre. Det her var meget større end at gå og være lun på en tyrkisk pige på afstand. Jeg var midt i noget politisk. Noget, der handlede om mønsterbrud på en skala, jeg aldrig selv havde oplevet.
Vi dirrede begge to af ophidselse, og Kübra pressede sin krop imod min. Tankerne fløj rundt i mit hoved. Mit ansvar som forsker sat op imod min liderlighed, der var rettet mod denne fantastiske, smukke og modige pige.
”Jeg kan mærke på dig, at du gerne vil,” sagde Kübra bag sit tunge åndedræt og pressede igen sit skød mod min hårde pik.
”Ja… ja, det vil jeg,” svarede jeg og knugede hende ind til mig.
Jeg rejste mig fra stolen, mens jeg stadig holdt om Kübra. Hendes ben var lukket om min overkrop, og vi kyssede dybt hele vejen til mit soveværelse. Instinktivt kiggede jeg mod vinduet for at se, om gardinerne var trukket for. Det var de.
Vi tumlede ned på den uredte seng med Kübra ovenpå mig, og vores tøj havnede i en rodebunke ved siden af sengen på ingen tid.
”Ved din familie, at du er her?” røg det ud af mig, da jeg greb fat om hendes lille røv.
”De er hos min onkel hele dagen,” gispede Kübra. ”Ingen ved, hvor jeg er!”
Hun pressede sin læber mod mine, og jeg mærkede hendes fugtige trekant mod min pik.
”Kan du spores?!” spurgte jeg, da hun stak en hånd ned mellem os og tog fat om min pik.
Hun rystede langsomt på hovedet, og sagde med et næsten ondskabsfuldt tonefald, mens hun klemte pikken:
”Telefonen er slukket og ligger i min jakke. Kübra er forsvundet fra radaren. Du er den eneste, der ved, hvor du har mig!”
Hun lagde sig på ryggen og skubbede mit hoved ned mod sin mave. Resten kunne jeg godt selv finde ud af.
Jeg dykkede ned i hendes skød og begyndte at slikke hende. Kübras fingre trak skiftevis blidt og hårdt i mine hårrødder, som om hun ville dirigere mig nede mellem hendes ben.
Jeg havde ikke været sammen med en kvinde i umindelige tider, og al min opsparede trang slap ud, mens jeg slikkede Kübras fisse. Jeg ønskede, at jeg kunne trække øjeblikket ud, men hun begyndte at ryste med det samme, og efter et par minutter trykkede hun mit ansigt helt ind i hendes velduftende trekant, mens hun kom. Hun bevægede sig rystende fra side til side og råbte noget på tyrkisk. Da hun landede igen, og vi begge havde fået vejret, spurgte jeg:
”Hvad var det, du råbte til mig?”
Hendes ansigt åbnede sig i et heroisk smil, da hun svarede:
”Jeg er Kübra, en af Allahs Piger, og jeg har lige fået orgasme af en mand, jeg selv har valgt!”
Jeg mærkede pulsen i mine tindinger banke på højtryk. At blive taget på fersk gerning her og nu, ville være det værste, der kunne ske. Og samtidig var jeg høj på endorfiner og liderlighed. Kübra lå glad og svedig i MIN seng og havde haft en livsforandrende oplevelse. Sammen med mig. Hun satte sig op og svingede med sit sorte, lange hår.
”Fuck, det var fedt! Og nu skal vi lige se nærmere på din çük!” sagde hun kækt.
”Jeg kan altså godt lidt tyrkisk,” sagde jeg og gned min næse mod hendes.
”Det tænkte jeg nok! Så du ved godt at det er din pik, jeg taler om?”
Vi sad på knæ tæt på hinanden og kyssede lidenskabeligt. Kübras hånd greb om min pik og begyndte at gnide på den.
”Det er ikke første gang, jeg ser en stiv pik!” sagde hun, ”men det er den første, jeg selv har valgt at være i stue med.”
Jeg tog om hende og spurgte: ”Er du blevet udsat for overgreb?”
”Ikke rent fysisk. Men mange af os piger er blevet lokket til at se de store drenge spille den af med os som publikum, da vi var små. Der findes adskillige telefonvideoer hvor jeg er med.”
Hun må have bemærket væmmelsen i mit ansigt, for hun smilede og sagde:
”Tænk ikke på det. Det har kun gjort, at jeg har glædet mig endnu mere til den dag, hvor jeg selv kunne bestemme, hvilken mand jeg ville se uden tøj. Og nu har jeg dig, Henrik.”
Kübra tog fat i min nakke, og jeg lod mig falde tilbage på madrassen.
Hun satte sig hen over mine lår og begyndte at spille min pik, mens hun forsigtigt holdt om mine nosser.
”Du er lige så lækker, som du er klog,” sagde hun og sendte mig det samme smil, jeg i to år havde nydt at få hen over disken hos Centerbageren.
”Og du er lige så smuk, som du er modig,” svarede jeg. Jeg mærkede elektriciteten og varmen sprede sig i hele kroppen. Den var vågnet igen efter to års akademisk cølibat, og her i liderlighedens solopgang lå jeg sammen med Kübra, som kiggede ømt på mig samtidig med at hendes fine hænder kørte op og ned ad min pik:
”Kom, Henrik, du skal komme for mig. Din çük er så lækker, jeg vil se den sprøjte!”
Jeg lukkede øjnene og sukkede dybt, da Kübra tømte mig for sperm.
Da jeg igen åbnede øjnene, mødte mit blik Kübras, og hun sagde igen en sætning på tyrkisk, der lød næsten identisk med den, hun råbte, da jeg slikkede hende til udløsning.
”Jeg tror godt, jeg ved, hvad det betød,” sagde jeg og trak vejret dybt. Jeg kiggede ned på min pik, der havde lagt sig halvt ned igen.
”Ja,” sagde Kübra med det mest tilfredse ansigtsudtryk, jeg nogensinde havde set hos en kvinde.
”Jeg er Kübra, en af Allahs Piger, og jeg har lige givet orgasme til en mand, jeg selv har valgt!”
FORTSÆTTES
Erotiske noveller skrevet af Hoppen og HingstenHistorien er rettet af Hoppen og Hingsten