Der var gået nogle uger, og Robert havde – stort set – slået hændelsen med Trussefyren ud af hovedet.
Han havde hørt rygter om, at der var en fiskeørn på spil ude i mosen, og den ville han tidligt om morgen ud at prøve at fange med kameraet. Et billede af sådan en røver med en skalle eller aborre i kløerne ville virkelig være et scoop.
Aftenen inden ville han sikre sig, at kortet i kameraet var tomt, inden han satte batteriet i laderen.
Det var det ikke. Alle de frække billeder af fyren med dametrusserne var der stadig. Robert så dem igennem, og blev nysgerrig efter, hvilke af dem den anden mon havde brugt på sin profil på datingsiden.
Han loggede ind på den igen. Der var en besked fra Trussefyren, som takkede hjerteligt for billederne. Robert svarede afmålt, men ikke alt for uvenligt, og tog så et kig på galleriet. Det glædede ham, at Trussefyren havde brugt de af billederne, han også selv syntes var de bedste.
Han tænkte på, om han skulle kommentere det, men valgte at lade være. Den anden skulle jo nødigt tro noget.
Inden Robert nåede at logge ud, kom der endnu en mail fra Trussefyren.
Han havde fundet en lysning i en skov, hvor der løb en å igennem. Der kunne man bestemt lave gode billeder! Om Robert var med på den?
Robert overvejede det kort, og slog så til. De aftalte en tid, og Robert fik en kørselsvejledning.
Stedet var virkelig en drøm. Her stod bøg blandet med birk og fyr. Bøgenes blade var endnu lysegrønne. Lysningen bød på et stykke med højt græs, blandet med vilde engblomster, og åen løb dovent igennem.
Da de kom dertil, skræmte de en rå, der i en fart løb sin vej.
Trussefyren smed det meste af tøjet, men beholdt i første omgang dametrusserne på. Inden længe bulede det dog så meget i dem, at han valgte at smide dem også.
Han hoppede ud i åen, og pjaskede vand over sig selv, og Robert knipsede og skød, som var det fiskeørnen, han havde i søgeren.
Robert fik et indfald. Et sted var brinken noget højere, og vandet – så det ud til – forholdsvis dybt lige under bredden. Et tigerspring der måtte kunne give nogle gode skud.
Men han ville så være nødt til selv at stå enten på den modsatte bred eller ude midt i åen.
Der var ikke nogen bro i nærheden, så uden at tænke videre over det, smed Robert tøjet, vadede ud midt i åen og bad så den anden springe i.
Det blev til adskillige spring, inden Robert var tilfreds med billederne. Han måtte erkende, at Trussefyren faktisk havde en helt pæn krop.
Robert begyndte at vade i land, mens han så på den anden mand. Han opdagede, at hans lem var begyndt at røre på sig. Robert blev lidt forlegen, men for sent. Han var kommet næsten hen til bredden.
Da han nåede ind på det tørre, kom den anden hen til ham. De så hinanden i øjnene. Så kastede Trussefyren sig ned på knæ, og tog Robert i munden.
Robert nåede ikke at blive forlegen eller forarget, før det gik op for ham, at han kunne lide det.
De bløde læber, der kørte op og ned, mens den ivrige tunge roterede om hovedet.
Inden længe havde han tømt sig i munden på ham.
Robert blev nysgerrig efter, hvordan det ville være at gøre det samme ved ham.
Han væltede den anden om på ryggen, og tog prøvende hans sitrende skaft i munden.
Smagen var slet ikke ubehagelig. Lidt kødfuld, men de små dråber, der var begyndt at pible, gav den et saltet touch.
Robert var allerede begyndt at blive hård igen. Han fik øje på den mulepose, Trussefyren havde haft med. Den lå i græsset, og man kunne se indholdet. Blandt andet en pakke kondomer og en tube et eller andet.
Robert tog tuben op. Jo, det var glidemiddel. Han flåede et kondom ud af pakken, rullede det på, cremede sig ind, og vendte så den anden om, så han nu lå klar på alle fire.
Robert stak først prøvende en indsmurt finger op. Det gik glat.
Så førte han hovedet hen mod stjernen. Han måtte lirke lidt for at få det ind, men da det først lykkedes, kunne han sagtens få resten ind.
Han kørte den prøvende i til roden. Trussefyren sukkede henført.
Robert kørte den en gang mere forsigtigt helt ind, og der var stadig plads nok. Så var det slut med at tøve.
Når Robert var sammen med kvinder, plejede han altid at være blid og nænsom. Få det til at vare så længe som muligt, så begge havde glæde af det.
Men det skænkede han ikke en tanke nu. Han ville bare tage.
Robert stødte som en gal. Hamrede løs som en vanvittig.
Fik lyst til at mærke mere hud, og lænede sig forover, så hans mave lå mod den andens baller, og hans bryst mod ryggen.
Om det nu var Roberts – i øvrigt ret beskedne – vægt eller liderlighed skal være usagt. Men et eller andet fik Trussefyrens knæ til at ekse, så han lagde sig fladt ned.
Robert nåede at følge med uden at falde ud, og fik listet en hånd ind under ham.
Inden længe kunne han mærke noget klæbrigt i håndfladen, og efter fem-otte aggressive stød, forløstes han også selv.
Robert rullede om på ryggen. Forpustet, forbavset og lidt forskrækket over sig selv.
Erotiske noveller skrevet af Havmand