De følgende uger plager visheden om, at jeg ikke var alene den aften mig enormt. Jeg har en konstant trykken i maven, der føles som milde menstruationssmerter, og jeg føler mig kun tryg ved at røre ved mig selv i badet. Det værste er dog den paranoia, som episoden har fyldt mig med. Den er især slem dagen efter, hvor jeg i løbet ad introdagen for de nye kostskoleelever føler, at alle pigerne fra gården kigger underligt på mig. Den eneste, som sjovt nok ikke rigtig giver mig opmærksomhed, er Tilde. Når hun ser på mig, er det med et dybt uimponeret blik, og det sker kun, når jeg tager ordet.
Også i mine timer går det mig på. Når eleverne hvisker til hinanden og smiler og griner i undervisningen, er min tolerance langt mindre end normalt.
”Hvad er det, der er så interessant?” siger jeg højt og træder frem. Føler mig som den største boomer i verden på grund af ordvalget, selvom jeg kun er i midten af trediverne. ”Noget I vil dele måske?”
De er vant til, at det er okay at hviske i mine timer. Hvis bare man gør det kort og lydløst, men nu kan jeg ikke have det. Føler instinktivt at de taler om mig. Selv i de tilfælde hvor dem som hvisker ikke engang bor på skolen.
Hver gang adlyder de hurtigt, ser nærmest chokeret ud over min konfrontation. De er helt sikkert vant til det hos nogle af de andre lærere, men jeg har aldrig gidet være for meget efter dem. Mest fordi det gør mig i dårligt humør. Hvilket jeg også kan mærke nu. Mine irettesættelser af dem gør mig kun endnu mere utilpas.
En dag hvor jeg har været ekstra meget efter min 3.g-samfundsfagsklasse støder jeg tilmed på rektoren i kantinen, hvor han ser op og ned ad mig, imens jeg tager ravioli fra buffeten. Jeg har sagt hej til ham, men han har ikke svaret.
”Hvad?” siger jeg lettere irriteret, da han har overbegloet mig noget tid.
Han ser på mig, vurderende. Det er ikke ham, der har ansat mig. Vicerektoren har ansvaret for gymnasieskolen og heldigvis for det.
”Jeg stod bare og spekulerede på, om du mon underviser i den mundering,” siger han og ser ned ad mig igen. Derefter tager han en tallerken og skifter opmærksomheden til maden.
Det er hans måde at sige, at han ikke bryder sig om min påklædning på. Jeg ser ned ad mig selv og kan ikke forstå, hvad han mener. Jeg har en blomstermønstret kjole på. Ikke engang særlig kort eller nedringet. Jeg mærker, vreden vokse i mig.
”Undskyld, hvad mener du med det?” siger jeg og mærke det løbe mig koldt ned ad ryggen, da jeg møder hans overraskede ansigt. Det er tydeligt, han ikke bryder sig om min tone.
Han sukker og holder blikket på mig et par sekunder. Så bevæger han sig tættere på mig og siger meget lavmælt: ”Måske du skulle overveje at tage en bh på fremover. Det er jo ikke ligefrem så nemt at skjule det, du har … der.”
Han peger diskret mod mit bryst og træder så væk fra mig. Går i gang med at tage af buffeten, hvilket er hans måde at afslutte samtalen på.
Jeg bliver stående og ser på ham. Indvendigt er jeg ved at eksplodere. Måske er det, fordi jeg er overbelastet psykisk, men jeg har ikke overskud til at kontrollere mig. At han ser på mine bryster er hans sag, men så længe han ikke har noget problem med, at de naturvidenskabelige mandlige lærere konsekvent går i deres slidte, grå-var-engang-hvide T-shirt, skal han ikke have nogen som helst mening om, hvad jeg har på.
”Er du virkelig så optaget af mine bryster?” siger jeg højt, så det bemærkes gennem kantinestøjen fra de omkringstående personer.
Denne gang ser han på mig med et anderledes overrasket blik. Forlegen over den opmærksomhed, som jeg uundgåeligt giver os. Han ryster på hovedet og forsøger at afværge situationen ved at bringe koncentrationen tilbage til maden. Da han tydeligvis heller ikke kan styre sig, slår han dog hurtigt blikket op på mig.
”Der er nogle uskrevne regler her,” siger han med en vred, lavmælt stemme. ”Forældrene betaler ikke ligefrem for, at deres børn skal belemres med dit behov for at vise din krop.”
Jeg kigger mig rundt for at se, om jeg har nogle vidner til det, jeg lige har hørt, men de eneste, som ser på os har umuligt kunne høre det.
”Det der…” siger jeg og kan mærke gråden i min hals. Det er åbenlyst for mig, at mine øjne bliver blanke. Jeg skal ud herfra, og det skal være lige nu. ”Du er så klam, du er.”
Jeg smider min porcelænstallerken i en skraldespand ved siden af mig, så den går i stykker med en høj lyd. Opmærksomheden på mig bliver større end før, og jeg mærker en blanding af ulykkelighed og dybfølt vrede intensivere i mig, imens jeg begynder at forlade kantinen.
Jeg ser lige frem, imens jeg mærker blikkene samles på mig. Indprentet i mit hoved har jeg rektorens ansigt. Hans fedtede, snoppede ansigt, der fortæller mig, at det er uacceptabel opførsel. Imens hører jeg lyden af min hoveddør, der åbner og lukker, efterfulgt af de hurtige, kontrollerede skridt mod gruset. Nærmest en overlegen manifestation af de ulige magtforhold imellem os; imellem mig og en person, jeg ikke ved, hvem er, men som lige nu ved meget mere om mig, end nogen anden på skolen.
Jeg når ud af kantinen og udenfor, inden tårerne begynder at løbe ned ad kinderne på mig. Der er elever omkring mig. Jeg har blikket slået ned og prøver ikke at se deres ansigter eller møde deres blikke. Det er vigtigt, jeg kommer hjem, inden alt for mange ser mig.
”Laursen,” lyder en pigestemme, da jeg skal til at krydse over en græsplæne for at tage en omvej rundt om gymnastiksalen. Jeg genkender den med det samme, og jeg ser hen imod hende.
”Ikke lige nu, Frederikke,” siger jeg og smiler meget kort til hende, inden jeg slår blikket ned igen og skråner væk fra hende. Hun går sammen med en anden pige, som jeg ikke når at se, hvem er.
”Men, altså, dog,” siger hun, og jeg kan se, hun småløber hen til mig. Hendes stemme er som silke. Sjællandsk på den skånsomme måde, der sammen med hendes fars netværk nok skal give hende en fod indenfor i det danske erhvervsliv. ”Laursen!”
Jeg har Frederikke i både Samfundsfag A og Engelsk A. Hun er netop startet i 3.g og har nærmest siden starten kaldet mig Laursen, fordi hendes mor hedder Signe, og det er tilsyneladende for meget med to Signer i ens liv. Hun bor også i min gård, og vi har et godt forhold på den måde, det nu kan være mellem en sovesalslærer og elev.
Hun tager fat i min skulder, og jeg stopper op og ser på hende med mit tårevædede ansigt.
”Det er virkelig vigtigt, at du lader mig gå lige nu,” siger jeg til hende, imens det bliver sværere at holde gråden væk.
”Hvad er der dog sket? Er du okay?” siger hun med en forsigtig stemme. Hendes mørkeblå øjne ser bekymret på mig. Hendes lange, glatte blonde hår hænger løst ned langs hendes ansigt. Jeg bemærker i min stress, at hun netop har fået klippet sine spidser.
”Det er lige meget, det skal du ikke bekymre dig om,” siger jeg og prøver at smile til hende. Jeg kan se på hende, hun er ubekvemt ved at lade mig være, så jeg kærtegner hende på skulderen og siger, at vi kan tale om det senere.
”Okay,” siger hun og nikker. ”Vi ses, Laursen. Pas nu på dig selv.”
Jeg nikker til hende og fortsætter. Da jeg kommer om bag gymnastikhallen kan jeg ikke holde gråden tilbage. Jeg sætter mig op ad bygningen og begraver ansigtet i mine håndflader.
Hvis jeg skal sige undskyld til rektoren for at beholde mit job, vil jeg hellere fyres. Lige i dette øjeblik føles den skæbne nærmest også som en befrielse.
***
Jeg bliver i min tjenestebolig resten af dagen. Venter på opkaldet fra vicerektoren, som vil have en forklaring på min opførsel i kantinen. Men alt forbliver tavst.
Klokken syv om aftenen sætter jeg mig ved spisebordet og formulerer min opsigelse i en mail til rektoren. Selvom det føles som et nederlag, er det også en lettelse at skrive den. Da jeg er færdig, sidder jeg længe og stirrer på den.
”Alt er overstået, når du sender den,” siger jeg til mig selv og bevæger cursoren op til send-ikonet. ”Flyt tilbage til Aarhus. Få et job i Randers.” Jeg griner og begraver mit ansigt i hænderne. Det er langt fra så simpelt, som jeg gerne vil gøre det.
Det banker på min dør.
Lyden overrasker mig ikke. Det er meget sandsynligt, at en repræsentant fra ledelsen vil se til mig på det her tidspunkt for at høre, hvad jeg har gang i. Naturligvis fremført i en kammeratlig tone, men uden kammeratlige hensigter.
Jeg rejser mig og går hen til hoveddøren. Åbner den. Ser Frederikke stå med en gennemsigtig vandflaske. Eva Solo. Jeg havde den selv, da jeg gik på universitetet.
”Frederikke,” siger jeg overrasket.
”Hej, Laursen,” siger hun og smiler. ”Forstyrrer jeg?”
Jeg smiler. De gange Frederikke er kommet forbi, har hun altid startet med præcist de ord. Hun er en forudsigelig og høflig pige.
”Nej, jeg laver ikke noget,” siger jeg. Efter vores møde tidligere føler jeg, vi har en hemmelighed, der har ændret vores forhold. Det har ændret den måde, jeg kan tale til hende på. Som om den underviser-elev-membran vi havde imellem os er brudt. ”Kom ind.”
Jeg flytter mig til siden, og hun går ind. Jeg lukker og låser døren. En meget nyoprettet vane siden episoden.
”Jeg ville bare lige se til dig,” siger hun og ser sig lidt omkring. ”Jeg ved ikke…” siger hun og ser nærmest undskyldende på mig. ”Kan vi sidde og snakke lidt?”
”Ja, endelig,” siger jeg, men trækker samtidig på skuldrene, da jeg egentlig ikke havde nogen hensigt med at lukke hende ind. Grundet vores møde tidligere havde jeg bare på fornemmelsen, hun gerne ville blive lidt. ”Lad os bare tage sofaen.”
Hun fortsætter ind i stuen og tager plads i sofaen.
”De har været og spurgt om dig her sidst på eftermiddagen,” siger hun, da jeg netop lige skal til at spørge, om hun vil have te.
”Hvem?” siger jeg og ser overrasket på hende. Sætter mig ved siden af hende.
”Kostskolelederen og vicerektoren,” siger hun og ser nysgerrigt på mig. ”Hvad er der sket?”
”Hvad ville de vide? Hvad spurgte de om?” siger jeg og ignorerer hendes spørgsmål. Det føles slet ikke, som om jeg har tid til at svare på den slags.
”Alt muligt,” siger hun og ser ned på sin vandflaske, imens hun skruer lidt på låget. ”Hvordan du er over for os, om vi synes, du har ændret dig på det seneste. De spurgte også, om vi har lagt mærke til, om du får meget besøg. Det var underlige spørgsmål.”
”For helvede,” siger jeg og smiler, da jeg udmærket kan regne ud, hvad det er, de har gang i. De er ude efter indicer, der kan give dem et grundlag for at skaffe sig af med mig, og det bedste de kan få er, hvis jeg har haft upassende adfærd over for pigerne.
”Er du i problemer?” siger hun forsigtigt og trækker benene op i sofaen.
Jeg smiler til hende. Ved ikke, hvor meget jeg skal fortælle, og imens jeg har mine overvejelser, kan jeg mærke, smilet falme på mine læber.
”Du kan altså godt fortælle mig det,” siger hun og strækker sine ben ud, så hendes tåspidser berører mit lår. ”Jeg kan godt holde på en hemmelighed.”
Jeg kigger ned på hendes bare fødder. De er slanke og uden neglelak. Det er vigtigt for mig at lade hende vide, at jeg ser det, hun gør, for det slår mig som usædvanligt.
”Jeg tror ikke, det er en hemmelighed, at jeg kom op og skændes med rektoren i kantinen tidligere i dag,” siger jeg og slår blikket op på hende. Hun har stadig sin uniform på: En lyseblå skjorte med skolens våbenskjold ved brystet. Den er stoppet ned i en mørkeblå nederdel, der når til lige over knæene. ”Og det er jeg sådan set ret sikker på, at du også ved,” siger jeg og føler det nærmest som om, jeg afslører noget dybtliggende i hende.
”Vi ved godt, det ikke var din fejl,” siger hun og lyder som en, der har hårdt brug for at forklare sig selv. Måske hun rent faktisk føler sig afsløret. ”Der er ingen, som kan lide ham. Vi er alle glade for, at vi ikke rigtig har noget med ham at gøre.”
”Det glæder mig,” siger jeg, men kan ikke få mig selv til at lyde, som om jeg rent faktisk mener det. Hendes fødder presser mod mit lår, og jeg kan mærke, det irriterer mig, for med alt det, som er sket på det seneste, virker det for mistænkeligt.
”Vi er alle så glade for dig,” siger hun og smiler til mig, imens hun lægger hovedet på skrå. Det er en pige, der er meget bevidst om sit udseende, og jeg har en stærk fornemmelse om, at hun strategisk bruger den evne nu.
”Hvad laver du her, Frederikke?” siger jeg og lader hende lægge fødderne op i mit skød. Selvom jeg ikke har nogen tillid til hendes intentioner, ændrer det ikke på, at det også ophidser mig at mærke hende flirte så åbenlyst med mig.
”For at se hvordan du har det,” siger hun og bevæger sine fødder frem og tilbage over mit skød, imens hun bliver rød i hovedet. Det virker troværdigt, men jeg kan ikke tro på, at det hun gør lige nu på nogen måde er oprigtigt. ”Du virkede så ked af det tidligere.”
”Du skal gå nu, Frederikke,” siger jeg og fjerner hendes fødder fra mine lår. ”Hvad det end er, du har gang i, så kan det ikke lade sig gøre.”
”Hvad er der da galt med mig?” siger hun alvorligt. Det er næsten som om, der falder en skygge over hendes ansigt.
”Der er ikke noget galt med dig, men jeg er din lærer, og derfor skal vi ikke det her,” siger jeg og kan mærke, jeg bliver påvirket af, at hun bliver ked af det. ”Det er bare ikke passende.”
”Passende?” siger hun og ser nærmest vred ud. ”Hvem er så passende for dig?”
”Frederikke,” siger jeg og lægger en hånd på hendes knæ. ”Vi kan ikke det her.”
”For jeg ved godt, hvem der er passende for dig,” siger hun med en dirrende stemme. ”Tilde, den nye pige. Det er hende, du kan lide, ikke?”
Det giver et sæt i mig. Jeg kan ikke skjule min forbløffelse.
”Hvorfor siger du dog det?” siger jeg og prøver at virke rolig.
Hun smiler lidt. Det er et smil, der fortæller, at hun har gennemskuet mig.
”Så det er sandt,” siger hun. ”Det er hende, du vil have.”
”Jeg vil aldeles ikke have Tilde,” siger jeg frustreret. ”Eller nogen som helst anden her på skolen. Det stopper her. Gå så med dig!”
Jeg rejser mig og peger i retning af udgangen, inden jeg samler hænderne over brystet.
”Tror du virkelig ikke, vi alle ved det?” siger hun og kravler over sofaen mod mig. Hun stopper ved chaiselongen og ser ned på den. Smiler så op til mig. ”Vi ved det alle sammen, Laursen. Og hvis du ikke passer på, så stopper vi med at være så glade for dig.”
Jeg ser ned på hende. Det er aldeles ikke en lettelse at se smilet vende tilbage på hendes læber. For det er ondt og udspekuleret. Et overklassebarn der ikke kun er vant til at få, hvad hun vil have, men samtidig er klog nok til at skaffe sig det.
Jeg ryster på hovedet ad hende. Raseriet fra i eftermiddags er vendt tilbage til mig, men optræder nu i en langt renere form.
Hun kravler hen til kanten og ser indgående på mig, imens hun retter sig op på sine knæ.
”Og så er du færdig, Laursen,” siger hun.
”Du er en lille forkælet møgunge,” siger jeg og har lyst til at trække hende ud til hoveddøren i hendes glatte, lyse hår.
Hun griner. ”Så er det jo heldigt, du kan lide unge piger,” siger hun og knapper sin øverste skjorteknap op.
”Vil du virkelig tvinge mig til at have sex med dig?” siger jeg.
”Jeg tvinger dig aldeles ikke,” siger hun og fortsætter tålmodigt med at knappe op, imens hendes hvide bh og flade mave kommer til syne. ”Du kan bare lade mig være. Så lægger der nok bare en e-mail hos kostskolelederen i morgen, og den er ikke kun underskrevet af mig.”
”Det er bare rygter,” siger jeg og mærker, hvordan det er en anerkendelse af, at de rygter er sande.
”Og tror du virkelig, de har brug for mere lige nu?” siger hun og trækker skjorten af. Hun har en navlepiercing med en safirfarvet sten i. Selv i mit raseri, kan jeg ikke lade være med at beundre hendes udseende og krop.
”Så det var dig,” siger jeg og prøver at se bort fra, at hun tager sin bh af. Jeg forsøger hårdt at sige til mig selv, at jeg har set masser af bryster i mit liv, og hendes ikke er særlige på nogen måde.
”Mig?” siger hun og tager om sine små bryster. ”Hvad taler du om, Laursen?”
”Sig hvis det var dig,” siger jeg. ”Jeg gør, hvad du vil, hvis du fortæller, hvem det var.”
”Tror du virkelig, jeg vil sige det,” siger hun og klemmer om sine brystvorter. De er brune og små med en stor areola. ”Jeg får dig jo alligevel til at gøre det.”
”Men var det dig?” siger jeg, da jeg ved, hun har ret.
”Nej, det var ikke mig,” siger hun. ”Ikke at jeg ikke havde ønsket det.”
”Hvor mange ved det? Er det hele gården?”
Hun sukker dybt. ”Du stiller for mange spørgsmål, som du slet ikke har gjort dig fortjent til at få svar på,” siger hun og rækker ud efter mig. ”Kom herhen.”
Jeg træder langsomt hen til hende. Sætter hænderne i siden og ser ned på hende. Hun smiler op til mig med sit perfekte, hvide smil. Der er noget triumferende ved hende, som giver mig en umanerlig trang til at smække hende lige i ansigtet.
”Kan du lide mine bryster?” siger hun og holder hænderne under dem. Observerer mit ansigt, imens jeg lader blikket falde til dem.
”Du er en meget, meget smuk pige, Frederikke. Det behøver jeg ikke lyve om.”
”Det var ikke det, jeg spurgte om, Laursen,” siger hun og tager fat i stoffet på min kjole. Trækker i den.
”Nej, men det besvarer dit spørgsmål,” siger jeg og følger med hende, imens hun rykker sig tilbage og vil have mig med ned i sofaen. ”Dine bryster er flotte.”
”De er flottere end Tildes, kan jeg informere dig om,” siger hun og nikker tilfredst til mig, imens jeg kravler op i sofaen til hende. ”Jeg så hende i badet i dag, da vi var færdige med yoga. Hvorfor kan du overhovedet lide hende? Hun er ikke engang særlig pæn.”
”Der er forskellige former for æstetik,” siger jeg og sætter mig med benene strakt ud på chaiselongen. ”Du repræsenterer en, Tilde en anden.”
”Bla bla bla,” siger hun og sætter sig over mig i noget, der ligner en pludselig indskydelse. Lægger sine hænder på mine skuldre og kigger mig ind i øjnene. Jeg kan dufte hendes unge sødme; en mild, blomsteragtig parfume med citrus. Hendes lyseblå øjne ser hypnotiserende ind i mine. ”Den der latterlige sang om, at vi alle er lige gode på hver vores måde. Du er ikke min lærer nu. Du behøver ikke at synge den.”
”Jeg gætter på, verden er meget sort og hvid i Nordsjælland,” siger jeg og slår et blik ned på hendes bryster, der er placeret lige ud for mit ansigt.
”Hold nu kæft og rør ved dem,” siger hun og tager om mit håndled og fører den op på sit højre bryst. ”Ja, sådan. Er det dét, du drømmer om, inden du lægger dig til at sove? Små, bløde pigebryster?”
Jeg mærker med en forsigtig hånd, imens jeg skiftevis flytter blikket mellem hendes bryst og ansigt. Det tænder mig enormt, og jeg er irriteret over det. Selvom jeg aldrig direkte har fantaseret om Frederikke, repræsenterer hun med sin krop og sit unge sind noget af det, jeg begærer allermest.
”Ja, noget i den stil,” siger jeg og klemmer om hendes brystvorte.
”Åh,” gisper hun og griner. ”Ja, det tænkte jeg nok, Laursen. Alle de piger. Det må være svært for dig at holde ud.” Hun fører min anden hånd op til det andet bryst. ”Der er ikke noget at sige til, du er ved at gå til af liderlighed her i dit ensomme store hus.”
Alle de andre sovesalslærere er både ældre end mig og har familier, som bor sammen med dem. Frederikke har ret, det føles i hvert fald meget stort og sommetider også ensomt her. Det betyder dog ikke, at hendes pointering af det irriterer mig mindre.
”Nok ligeså meget som du er ved at gå til af liderlighed over dit moderkompleks på dit værelse,” siger jeg og klemmer om begge hendes brystvorter, så hendes indledende forargelse afbrydes af en fysisk overvældelse af nydelse, som ses tydeligt i hendes ansigt. ”Så du kan passende stoppe med at kalde mig Laursen og begynde at kalde mig Signe, for det er tydeligvis din fraværende mor, det her handler mest om.”
Min lommepsykoanalytiske påstand er kun ment som en spydighed, og jeg kender ikke engang hendes mor eller deres forhold. Den er letkøbt, og med det samme jeg siger det, ved jeg, at jeg kommer til at fortryde det.
”Jeg kalder dig lige præcis, hvad jeg har lyst til,” siger hun og tager om min hals, imens det bliver tydeligt for mig, at mine ord har ramt hende på en måde, der netop var hensigten. Hun klemmer til, og selvom det ikke er nok til at give mig vejrtrækningsbesvær, lader jeg alligevel som om, da hendes aggressivitet tænder mig. Med denne handling får hun mig endelig overtalt til at lege med, og jeg får en indtrængende lyst til at have sex med hende.
”Det er ikke ligefrem min skyld, at dine forældre ikke har været nærværende,” siger jeg og lader som om, jeg anstrenger mig for at sige det. ”Det er i orden, du er vred på dem og lader det gå ud over mig. Det kan alle forstå.”
”Hold din kæft, Laursen,” siger hun og holder sin hånd om min hals, imens hun trækker op i min kjole. Hun lyder ikke vred, men bestemt. Som om hun bare er træt af at høre på mig, men ikke bliver såret af det, jeg siger. ”Tag din kjole af i stedet for.”
Hun giver mig et halvhjertet klask på kinden, inden hun flytter sig fra mig og lægger sig på ryggen længere ned ad sofaen, hvorfra hun med begge hænder om sine bryster kan observere mig.
”Du er en aggressiv pige,” siger jeg og løfter mig op på knæene, imens jeg trækker min kjole over hovedet og blotter min nøgne krop, der kun dækkes af mine blå trusser. ”Tilfreds?”
Jeg lader kjolen falde til gulvet og observerer hende observere mig, imens jeg langsomt trækker ud i min trussekant med mine tommelfingre. Hun ser på mig med stor beundring, og det gør mig varm indeni. Da jeg ser hende føre hånden ned i sine trusser, kan jeg nærmest mærke fugtigheden udvikle sig til dråber mellem mine kønslæber.
”Du ser så dejlig ud,” siger hun med en uventet sødme, der passer til hendes duft og udseende. ”Dine bryster, din mave, dine skuldre,” fortsætter hun lavmælt og lader munden stå lidt åben, imens jeg kan se hendes fingerspidser bevæge sig under trusserne.
”Det var alligevel en anden tone,” siger jeg overrasket og kan ikke lade være med at grine lidt. ”Er du okay?”
Hun løfter sig op og støtter sig på den ene albue og nikker til mig.
”Ja, jeg er helt okay,” siger hun og gisper til sin berøring. Jeg forestiller mig, hun presser en finger op i sin våde åbning. ”Må jeg ikke nok mærke dine bryster i mit ansigt?”
Det er grænseoverskridende for mig at høre hende tale til mig med så stor høflighed og respekt, imens hun leger med sig selv. Måske det er det pludselige skifte, måske er det bare lidt for meget for mig at opleve hende lige så høflig og sød, som hun normalt har været over for mig tidligere.
”Jo,” siger jeg og smiler. ”Selvfølgelig må du det.”
Jeg kravler hen til hende og over hende. Ser hvordan hun kigger nysgerrigt og tændt op på mig, og det giver mig nærmest en klump i halsen. Som jeg ser ned i hendes øjne, imens jeg langsomt flytter mig længere op ad hende, så mine store bryster kan nå hendes ansigt, føler jeg en stor fortrydelse over de ting, jeg har sagt om hendes forhold til sine forældre.
”Tak, Laursen,” siger hun med en hæs stemme, imens mine bryster lander på hendes ansigt. Hun begynder omgående at stønne, og jeg bevæger tålmodigt mine tunge bryster rundt i hendes ansigt, imens jeg selv begynder at trække vejret tungere til følelsen af hendes læber, kinder, næse og øjenbryn mod mine brystvorter.
”Kan du godt lide det?” siger jeg og ser hende slå blikket op på mig igen efter nogle sekunder, hvor hun har haft dem lukkede.
”Ja, det er så dejligt,” siger hun stønnende og åbner så sin mund og sutter på min ene brystvorte. Holder den fast i sin mund, imens hendes tunge arbejder ivrigt om den.
”Åh, fuck, Frederikke,” klynker jeg og rynker panden i nydelse. Jeg ser samtidig på hendes skulder, at hun begynder at røre sig selv med større intensitet, hvilket stemmer godt overens med hendes hårde suttebevægelser.
Hun slipper brystvorten og fanger omgående den anden, som hun sætter tænderne i, imens hendes hånd arbejder hurtigere og hårdere mellem hendes ben.
”Ja, få dig selv til at komme sådan der,” siger jeg og ser fascineret ned på hende, imens hun klemmer øjnene sammen og begynder at mumle stønnelyde med mit bryst i munden. ”Gør dig selv færdig, imens du sutter på mine store bryster, det er så fucking frækt.”
Det synes Frederikke tydeligvis også – ellers er det mine ord, der gør det – for kort tid efter, klemmer hun øjnene helt i, imens hun bider hårdere sammen om mit bryst, så det næsten gør for ondt. Hun nærmest hulker med min brystvorte i munden og fortsætter med at røre sig selv lige så stille.
”Sådan,” siger jeg og smiler ned til hende. Aer hende over panden, hvilket får hende til at åbne øjnene igen og møde mit blik. ”Du kender vist dig selv rigtig godt.”
Hun slipper mit bryst og tager en dyb indånding. ”Åh, altså,” siger hun udmattet og smiler så op til mig. ”Det var det, du sagde til mig. Du tænder mig så meget.”
Jeg læner mig ned og kysser hende på munden. Et hurtigt kys, da det føles skræmmende intimt og grænseoverskridende at have hendes læber mod mine.
”Undskyld,” siger jeg.
”Nej,” siger hun smilende og lægger hånden om min nakke og trækker mig ned til sig. Kysser mig tilbage, længe. Hendes tunge leger med spidsen mod min og strejfer mine læber med en erfaren forsigtighed, der viser, det absolut ikke er fremmed for hende. Hvilket også ville være kommet bag på mig.
”Læg dig ned, Laursen,” siger hun og tager om mine skuldre.
”Okay,” siger jeg og gør som hun siger, imens jeg ser forventningsfuldt på hende.
Hun venter på, jeg har placeret mig ad sofaens langside og sender mig så et tilfredst smil. Kravler hen til mig, mellem mine ben og tager omgående om mine trusser og trækker dem af. Dufter til dem med lukkede øjne og sukker lettet ud.
”Har du haft dem på hele dagen?” siger hun og åbner øjnene til mig.
Jeg nikker bekræftende og ser fascineret til hendes bramfri måde at blotte sine lyster og seksualitet på. Måden hun rørte ved sig selv på før, og måden hun nu afslører sin lyst til at dufte til brugte trusser viser en pige, der hviler meget i sig selv – også den første gang hun ligger mellem sin sovesalslærers ben.
”Du dufter så godt,” siger hun og dufter til dem igen, inden hun ser ned på dem, studerer indersiden, der har haft kontakt med mine læber hele dagen. Det er grænseoverskridende for mig at se, men samtidig gør det mig også varm indeni, at hun begærer mig så meget, at hun kan synes, det er frækt.
”Du må få dem,” siger jeg.
Hun smiler til mig og nikker. ”Det vil jeg meget gerne,” siger hun og lægger dem ved siden af sig på sofaen, inden hun langsomt sænker sig ned på brystet og maven, så hendes ansigt er helt tæt på mit køn. ”Tak.”
”Bare du ikke siger det til nogen,” siger jeg og kommer i tanker om hele min pressede situation igen, og at Frederikke højest sandsynligt kender svaret på, hvem der har været inde hos mig forleden. Det går op for mig, at jeg slet ikke kan stole på hende, men øjner også en mulighed for at kunne få det ud af hende, hvis jeg danner et tillidsfuldt forhold til hende.
Og hvad er mere tillidsfuldt, end at hun får lov til at lade sin tunge glide op imellem mine læber om lidt – og smage alt det, hvis duft hun faldt i svime over på mine trusser lige før?
Hun placerer pegefingeren vertikalt for munden og smiler, inden hun rækker tungen ud og rigtigt nok lader den glide op imellem mine kønslæber.
Jeg slår hovedet tilbage, imens jeg hører hende afgive et tilfredst støn. Ikke mere end et ”Åh,” men alligevel nok til at sende en kildende følelse op gennem min mave og til mine hårde brystvorter.
Jeg retter mig op på mine albuer og ser ned på hende. Hendes øjne er lukkede, imens hun lader sin tunge glide tålmodigt op og ned. Der er en meget sart lyserød øjenskygge på hendes øjenlåg, jeg ikke har opdaget før nu. Jeg tager om mine bryster, presser dem mod hinanden, klemmer til.
Forsøger at trække vejret så roligt som jeg kan, så jeg kan høre hendes små tilfredse støn bedre. Måden hun fremfører dem på … det lyder til, hun ikke er klar over, de forlader hendes lille mund. Det gør det kun bedre.
Hun snitter min klit, og jeg gisper tungt. Får hende til at åbne øjne og se op på mig. Jeg ser ned på hende med et blik, der må afsløre min beundring for hende. Så liderlig, så ung, så udspekuleret, så kalkuleret sød.
Imens hun sætter sine negle i mine lår, stikker hun tungen op i min åbning og stønner højere, imens hun presser den ind og ud af mig. Det er tydeligt i hendes blik, at hun gerne vil vise, hvor meget hun nyder det.
Nyder smagen af mig.
”Kan du godt lide at slikke min beskidte fisse?” siger jeg og klemmer neglene om mine følsomme brystvorter, så jeg kommer til at gispe igen.
”Mhmm,” stønner hun og bliver ved med at kneppe mig stille med sin tunge. Hendes øjne lyser af tilfredshed op til mig. Jeg forestiller mig, hvad hun smager (hvordan jeg smager). Tænker tilbage på mange sene eftermiddage med kærester, efter lange dage med skole og arbejde. Liderligheden i det beskidte ved at være ligeglad, når ens tunge glider over mellemkødet, ned til anus og tilbage op til klitten. Den syrlige smag af fisse og sved.
Det fantastiske i at opdage, at ens sovesalslærer smager akkurat ligesom en selv, når man efter skole får et stille øjeblik for sig selv.
Frederikke er min fortolkning. Men hun behøver at være meget mindre end det for at gøre mig vanvittig. Jeg lægger en hånd på hendes hoved og lader hende udfolde sig for mig, imens hun viser mig sin tunge. Nærmest stolt som et barn, der har slugt sin pille.
”Du smager så godt,” siger hun, og jeg griner, da det gør mig glad, men også fordi, hun på ny overrasker mig. Det er utroligt, hvordan man på under en time kan ændre sin idé om, hvordan en anden person er så markant.
”Du er så fucking fræk,” siger jeg og ryster lidt på hovedet ad hende. ”Jeg nyder, hvordan du bliver så tændt af at smage mig.”
”Du kan jo godt lide dine piger perverse,” siger hun og smiler op til mig.
Det sender et stød igennem mig, der først gør mig utilpas. I min fantasi om Tilde den aften sagde jeg noget i den stil. Eller nu lader jeg som om, jeg ikke kan huske det – jeg kan huske det smerteligt præcist. Og det fylder mig med en umiddelbar vrede, at hun har behov for at minde mig om det. En vrede jeg tydeligvis ikke kan skjule, for hun smiler nu endnu bredere, imens hun bevæger sin tunge op til min klit og sutter på den, så jeg stønner højt og omgående fortryder det. Hun er alt for god til det her – hun ved lige nøjagtigt, hvad hun skal gøre for at konsolidere sin magt igen og igen. Spillet for hende er, at jeg skal forsøge at finde en vej ud, men det er svært for mig at navigere inden for de rammer, hun har sat op for mig.
Rammer, som hun konstant får til at ændre form, og det stresser mig. De snævrer sig ind om mig og giver mig gradvist mindre og mindre handlerum. Jeg kan ikke andet end at fungere indenfor de strukturer, hun sætter op for mig. På en måde hjælper jeg også til at bygge dem ved konstant at lege med og gå med på hendes betingelser.
Hendes øjne lyser af liderlighed. De ser op på mig med stor overlegenhed, for hun kan se, hvor meget alt det her tænder mig. Jeg mærker tungen glide fra side til side over min klit, imens hun holder den fikseret i sin mund mellem læberne.
Hun har mig, og jeg kan lige så godt eksplicitere det. Magtuligheden forsvinder ikke af det, men den bliver mindre tydelig. Til sidst fremstår den måske endda usynlig for hende, og så vil det hele begynde at kede hende.
Så jeg lader ordene fra den aften forlade min mund, imens jeg nærmest hører dem udefra min krop.
”Er du en lille pervers pige, Frederikke?”
Ordene vækker genkendelse hos hende. Jeg kan se det i den måde, hun tøver med at smile, fordi hun er overrasket over at høre netop de ord i sammenhæng med hendes navn. Tilde er skiftet ud, og det er vel egentlig det, hun er kommet for. At være centrum for mit begær i stedet for en anden pige, som hun ikke engang synes er særlig flot.
Der er pludselig ingen tvivl for mig om, at det er Frederikke, der har været inde hos mig den anden aften. Hun havde ikke haft den reaktion, hvis de ord blot var hende blevet fortalt. Det gør mig rolig, for med sit begær for mig, tror jeg ikke, hun har fortalt om det til nogen anden. Grunden til hun løj om det var udelukkende for at afpresse mig til at have sex med sig. Hvilket hun lykkedes i, og jeg har ingen intention om at lade det stoppe nu.
”Vil du gerne have det?” siger hun og lader en finger glide op over mit røvhul og ind i min våde åbning. ”En pervers pige, der godt kan lide perverse ting, ikke?”
En delvis citering fra samme aften, og hun ved, at jeg ved, at hun ved det. Hendes øjne ser på mig med et nærmest hånende blik, imens smilet langsomt falmer i hendes ansigt.
”Ja, præcis,” siger jeg med en fornyet uro i kroppen over det nye skær i hendes ansigt. Som om sødmen og venligheden forsvinder, når jeg nu ved, det rent faktisk var hende, der var herinde. Måske fordi hun også føler sig presset. Jeg vil have, hun skal føle sig presset. Faktisk vil jeg have, hun skal…
”Du er en lille løgner,” siger jeg og tager fat i hendes hår og strammer til, så hun kniber øjnene sammen et sekund.
Hun ser bare op på mig med et uimponeret blik, imens hun fortsætter med at presse sin finger ind og ud af min fisse. Det føles som en pige, der aldrig har givet sig selv eller nogen anden finger i sit liv – og derfor ved jeg, det er overlagt.
”Frederikke?” siger jeg og hiver lidt op i hendes hår, så hun krymper sig. ”Hvorfor lyver du?”
Endelig smiler hun igen, men det er en påtaget venlighed, der er i det. Hun vedligeholder det nogle sekunder, imens hun presser to fingre op i mig og hæver sig lidt med den anden hånd.
”Lyver?” siger hun og presser sine fingrespidser hårdt opad, så jeg gisper højt i nydelse. I samme øjeblik spytter hun og rammer mig i ansigtet med en beundringsværdig præcision.
Jeg slipper hendes hår og tørrer mit ansigt med håndryggen, imens jeg hører hende grine. Det rammer mig dybt, og jeg føler nærmest en trang til at græde af fornyet vrede. Det er meget ydmygende, og at hun endda morer sig over det, gør mig frustreret.
”Er det virkelig problemet nu, synes du?” siger hun og retter sig yderligere op, så hun sidder foroverbøjet på sine knæ. ”At jeg lyver? Hvad fanden havde du regnet med?”
Jeg får tørret hendes spyt væk fra mine øjenlåg og næse, så jeg igen kan lade synet falde på hende. Hun ser arrig ud, nærmest rasende. Hendes fingerspidser arbejder hurtigt og voldsomt oppe i mig – presser sig op mod min klitoris og får mig til at klynke og stønne, imens vreden også må være tydelig i mit ansigt.
”Åh, er du vred nu?” siger hun og nyder det. ”Skal jeg være bange for dig?”
Jeg rækker ud efter hende, men hun flytter sig. Tålmodigt. Det fremstiller min underlegenhed, også den fysiske. For hun bliver ved med at presse sine fingre op og op og op, og hun gør det, fordi hun ved ting. Fordi hun forstår min krop og fordi…
”Jeg vil have dig til at komme,” siger hun og tager om sit håndled med den anden hånd, da det er en hård bevægelse for hende at lave. ”Du skal sprøjte ud over mig, som du vil drømme om at gøre det ud over Tilde.”
Det udmatter hende at tale, og jeg kan høre det på hendes vejrtrækninger, imens hun taler. Hendes viljefasthed gør hende dog i stand til at udnytte sit fysiske potentiale. Hun begynder at kneppe mig hårdt. Trækker sine fingre ud af mit hul for at presse dem hårdt op lige efter. Skråt opad så fingerspidserne fortsætter med at ramme min klitoris indefra, og det giver et voldsomt og vidunderligt stød i mig hver gang.
Jeg skriger højt og retter mig en lille smule op på mine albuer. Slår hovedet tilbage og presser øjnene i. Bider tænderne hårdt sammen og forsøger at være så stille som muligt. Vil ikke give hende nydelsen af det, for jeg ved, hun stirrer intenst på mig og kun bliver mere og mere liderlig over den magt, hun har over mig, hver gang et højt støn eller skrig fylder lokalet.
”Kom nu,” siger hun højt og finder styrke til at intensivere sine bevægelser endnu mere – både i styrke og frekvens. ”Se ned på mig, Laursen.”
Jeg har ikke lyst, men jeg gør alligevel, som hun siger. Vender ansigtet mod hende og åbner øjnene. Ser hendes vildskab, de spændte overarme, der arbejder hårdt for at kneppe mig så hårdt som muligt. Men ikke mindst hendes øjne. De stråler til mig, selv i deres ondskab er de smukke, og jeg kan ikke klare det. Og hun aner det hos mig nærmest allerede inden, jeg selv erkender det.
Hendes smil. De hvide tænder som viser sig mellem læberne. Bevidstheden og lettelsen over, at hun er lykkedes, og at hun nu får sin belønning.
Den altoverskyggende sejr over mig.
Jeg klemmer øjnene hårdt i, imens den lammende fornemmelse af orgasmen skyller ned over mig. Starter i min mave og i mine ben og samles i mit underliv, hvor jeg først mærker min fisse stramme om Frederikkes fingre, og så løsne op et kort øjeblik, imens jeg sprøjter ud over sofaen, da hun trækker sine fingre ud og lader dem blive ude et øjeblik. Ser imponeret og lamslået til med halvåben mund, inden hun griner fornøjet (lyder nærmest som lykke). Jeg stønner højt, imens mine ben ryster i milde spasmer. Klemmer så øjnene i og hører endnu engang den karakteristiske lyd af mine sprøjtende safter.
”Det er jo fantastisk!” siger hun og griner igen. Rører ved dråberne, der flyder på den resistente overflade og ryster lidt på hovedet. Det ligner fascination.
”Skal jeg slikke det op, som du ville have Tilde til at gøre det?” siger hun og samler sit hår i en hestehale og lægger den over sin venstre skulder.
”Du kan gøre, hvad du vil,” siger jeg udmattet og rystende i stemmen.
”Er det rigtigt?” siger hun og smiler. Det er ikke noget tilfredst smil, men for den ikke-indviet i hendes småpsykopatiske adfærd, vil det fremstå sådan. Sænker derefter munden til sofaen og suger mine safter op. Slubrer mine safter i sig, imens jeg gemmer mit ansigt i mine hænder og skammer mig grænseløst. Delvist over at hun er bevidst om min perverse fantasi om Tilde og nu sætter sig selv i stedet, delvist over at det ophidser mig så voldsomt.
Hun kravler op på mig, læner sig ind over mig. Tager om mine håndled og blotter mit ansigt. Jeg når lige at åbne øjnene, da hun lader safterne løbe ned på mig. Det rammer først mine læber, og jeg klemmer instinktivt øjnene i, imens jeg vender ansigtet væk. Hun tager om min hage og tvinger mit ansigt tilbage, imens safterne fortsætter med at løbe fra hendes mund i en tynd, tålmodig stribe. Jeg lader hende gøre det, imens jeg klynkende (og med munden klemt sammen) prøver at flytte ansigtet lidt fra side til side, og hendes greb tillader mig lidt bevægelsesrum.
Det er tydeligt, at hun vil dække hele mit ansigt. Mine læber, min næse, mine sammenknebne øjne, panden. Safterne løber ned i mit hår, ind i min øregang, langs min hals – drypper fra min nakke og ned på sofaen igen. Jeg kan høre, hun er færdig, da hun griner.
”Åh, Laursen,” siger hun fornøjet og slår mig på kinden. Først svagt, derefter lidt hårdere og til sidst med et smæld, så jeg åbner øjnene overrasket op. Lukker dem dog i igen og tørrer dem lidt, inden jeg igen møder hendes blik.
”Du er så smattet,” siger hun og smiler. Giver mig et hårdt slag igen med sin flade hånd på samme kind. Som en nyopdaget interesse. Jeg har aldrig følt mig så meget som et objekt for nogens begær, som jeg gør ved den lussing. Det er som om, det går over min grænse på en måde intet af det andet har gjort.
”Av,” siger jeg sølle og prøver at vise min utilpashed – aktivere hendes empati og opnå hendes medlidenhed. Som om jeg ikke allerede nu har forstået, at hun tænder på at være led.
”Åh, var det for hårdt?” siger hun og smiler kun endnu mere. Tager om min hals og klemmer til. Hårdt.
Jeg gisper. Mærker varmen stige i min krop – flytte sig fra mit bryst og til mit underliv. Det er for svært for mig at kæmpe imod længere, det hun gør ved mig, ophidser mig for meget.
”Åh, fuck,” hvisker jeg og flytter hånden til min klit. Begynder omgående at lege med mig selv, imens jeg ser op i hendes store blå øjne. De ser ned på mig med stor tilfredshed; lyser af glæde, ophidselse og overlegenhed i en kombination, der gør mig vanvittig.
”Sådan, Laursen,” siger hun og flytter sig længere op, så hun kan få bedre fat om min hals. Klemmer yderligere til, så jeg åbner munden for at kunne trække mere luft ind. ”Du er så liderlig. Du er så liderlig efter mig.”
Jeg bevæger mine fingre hårdt fra side til side over min klit, og der går ikke mere end ti sekunder, inden jeg når kanten. Falder ud over den og kommer hårdt og stakåndet, imens hun bliver ved med at holde hårdt om min hals. Ser op på hende, imens jeg skriger så godt jeg kan. Hæver mig en lille smule, men bliver skubbet på plads nærmest omgående. Ånder tungt ud, imens jeg forestiller mig, at jeg må være helt rød i hovedet. Frederikke fortsætter bare med at se fornøjet ned på mig.
Fjerner så endelig hånden om min hals og lader mig trække vejret dybt ind igen. Hun tager om mit ene bryst og klemmer det blidt, imens hun ser ned på mine dybe vejrtrækninger med noget, der ligner fascination.
”Du er fantastisk,” siger hun så og kysser mig på munden. Flytter hånden fra mit bryst og til min våde kind og viser en blidhed, der står i skarp kontrast til den, hun var lige før.
Jeg kysser hende tilbage. Nyder ømheden i det og den umiddelbare omsorg. Føler mig forbundet til hende. Som om jeg pludselig bliver klar over, at det hele bare var en leg. At jeg faktisk var med på det hele, og at vi var ligeværdige, selvom det ikke føltes sådan.
Jeg ser op på hende, og hun åbner øjnene. Lægger sig over mig, imens hun støtter på albuerne. Smiler. Giver mig små, søde kys på læberne, imens min vejrtrækning bliver mere og mere normal.
Siger ikke noget. Ser bare ned på mig. Og jeg siger heller ikke noget. Smiler engang imellem, og hun smiler tilbage. Mærker akavetheden dukke op og gradvist vokse sig større. Hun kan også mærke det, og efter noget tid, får det hende til at rejse sig og begynde at tage sit tøj på.
”Kunne du lide det?” siger hun, da hun har taget sine trusser på og rækker ud efter skjorten.
Jeg smiler. Hendes spørgsmål morer mig. På en måde viser det, hvor afstumpet hun er. At hun først dominerer mig og derefter forsikrer sig, at jeg kunne lide det. Men som hun står der og smiler til mig, imens hun tager tøj på, kan jeg ikke nænne at sige det til hende. Og jeg ved det er for dumt, eftersom det hele startede med, at hun afpressede mig til at have sex med hende. Men den sidste orgasme og hendes afsluttende ømhed har gjort noget ved mig.
”Ja, det kunne jeg,” siger jeg og sætter mig op. Bøjer og samler benene. Reder en hånd gennem håret.
”Det kunne jeg også,” siger hun og nikker. Knapper sin skjorte i stilhed, imens vi begge ser hendes hænders arbejde.
”Og altså…” siger hun og ser efter sin nederdel, men kan ikke finde den.
Jeg peger under bordet. ”Der.”
”Ah, ja,” siger hun og griner lidt. Tager den op og træder i den.
”Og altså hvad?” siger jeg og ser forventningsfuldt op på hende. Selvom det har været en vild og fræk oplevelse, har det ikke gjort mig mindre stresset om min situation.
”Ja, altså,” siger hun og stopper sin skjorte ned i nederdelen, inden hun lyner op. ”Det var jo mig, der var inde hos dig den aften. Så altså, du behøver ikke at være bange for, at der er nogen, som ved det. Jeg har ikke sagt det til nogen.”
”Er det rigtigt?” siger jeg roligt og lyder ikke imponeret, selvom det er en enorm lettelse for mig at få at vide. Det har ændret tingene markant, at jeg nu ved, det er Frederikke, der så mig. ”Ingen andre?”
Hun ryster på hovedet. Retter på sin skjorte og knapper så den øverste knap. Træder så over til sofaen og bukker sig ned efter sine sandaler. Bliver nede imens hun smiler til mig. ”Ingen andre, Laursen.”
Jeg nikker til hende. ”Okay,” siger jeg og ser hende træde i sandalerne og bevæge sig væk, på vej ud af stuen.
Men så vender hun sig. ”I hvert fald ikke endnu.” Hun smiler. Det er et ugennemskueligt smil, og jeg har ingen idé om, hvad det siger.
”Driller du mig?” siger jeg og smiler usikkert.
Hun trækker på skulderne.
”Frederikke?” siger jeg og mærker mit smil falme.
”Spørg dig selv om det her, Laursen,” siger hun og opdager så sin vandflaske på sofabordet og går tilbage for at hente den. ”Har du lyst til at finde ud af, om jeg bare driller?”
Hendes øjne som ser smilende på mig. Frederikkes magt udgøres af uvisheden om, hvorvidt hun overhovedet vil udøve den, hvis det bliver nødvendigt. Og indtil da kan hun blot lukrere på min frygt for, at hun vil gøre det, hvis det kom dertil.
”Du leger med mig,” siger jeg og ryster på hovedet ad hende. ”Synes du, det er underholdende?”
Hun svinger med sin vandflaske. Ser så på mig med et uinteresseret blik.
”På gensyn, Laursen,” siger hun og træder ud af stuen. Låser hoveddøren op, åbner den.
Lyden af døren, som smækker. Dernæst de rolige skridt over stenene.
Jeg lægger mig ned og ser op i loftet. Hendes afsluttende ord har fyldt min krop med uro. Intet bliver som det var før.
Jeg mærker et smil på mine læber.
Erotiske noveller skrevet af Simone