Turen til Svendborg havde været super, superudfordrende, superdejlig og superliderlig. Først havde de taget sommerhuscyklerne op til busstoppestedet. Sørine i kort nederdel - og trusseløs. Heldigvis var det blevet lunt igen.
I rutebilen, som var temmelig tom, havde han spredt hendes ben og uden et ord fingerkneppet hende. Hun havde prøvet ikke at stønne alt for højt. Det var svært nok. Det var nok et held, at Andreas stoppede, lige før hun kom, men det var nu også ærgerligt.
I Svendborg havde Andreas trukket hende ind i Hunkemöller.
"Jeg kan da ikke prøve trusser uden..." hviskede hun til ham, da han begyndte at kigge på undertøj.
Uden et ord havde han taget hendes hånd og ført den ind i sin jakkelomme. Der kunne hun tydeligt mærke det kølige trussestof. Det havde han altså husket, tænkte hun tilfreds.
Det var rødt, han gik efter. BH og hofteholder måtte hun prøve trusseløs, og Andreas havde ladet blive en stribe luft mellem gardinet og prøvekabinens væg. Og han smilede bare, da han så hendes blik. Egentlig vidste hun godt, at ingen ville se hende, men der var alligevel et gran af usikkerhed, som gav den dér knude i maven, som hun vidste, ville gøre hendes fisse våd og hendes hoved liderligt. Igen.
Da de kom ud af forretningen, havde Sørine en rød BH, en rød hofteholder, to røde kinder, to par røde trusser, én G-streng og et par med mere trussesnit, som næsten kun bestod af blonder samt tre par strømper, et par sorte, et par hudfarvede med søm og et par i net.
Og så havde Andreas taget hende med til en italiensk restaurant. Sørine vidste godt, at en pizza og to glas af husets rødvin ikke var stort, men det var stort nok for hende. Dog havde hun ind imellem lidt svært ved at koncentrere sig, for hun måtte ikke samle benene, og da Andreas under bordet havde smidt en sko og strømpe, var hendes køn nogle gange udsat for hans tæers leg. Det kunne, viste det sig, være halvsvært at skulle koncentrere sig om at tygge og at holde ansigtsudtrykket nogenlunde neutralt, men hun nød det, nød pizzaen, nød vinen, nød berøringerne, nød ham, mens hun begyndte at svømme hen i liderlighed, og hun regnede med og håbede hver gang på, at han ikke fortsatte, til hun kom, selv om hun selvfølgelig også håbede på det. Men hun vidste jo aldrig, hvornår han stoppede. Han kunne, for hun havde givet ham lov til at behandle hende på den måde, stoppe efter et splitsekund eller stoppe efter, at hun fortvivlet og forgæves havde prøvet at dæmpe sig under orgasmen her på restauranten blandt de andre gæster. Eller noget helt tredje. Hun vidste det aldrig, havde ingen kontrol. Det var jo det, der gjorde det så vildt, var det, der gjorde, at Andreas her i restauranten kunne stikke tåen ind i et velsmurt hul.
De slentrede, hånd i hånd efter maden. Det var dejligt, men Sørines krop ville snart skrige efter en orgasme, og Andreas nød det. Sørine brugte nogle af pengene til to kaffe. Hun skulle jo nyde det, havde Andreas´ far skrevet, da han havde sendt hende penge, og lidt efter rendte hun ind i en kjole på udsalg og ærgrede sig over kaffen, for så rakte pengene ikke længere. Hun sendte Andreas et spørgende blik, men han trak på skuldrene. Men han svømmede jo heller ikke i penge, selv om han da havde mere at rutte med end hende.
Der var en fiskemand på torvet. Herfra gik de i Brugsen og købte resten til aftensmaden. Så fandt de rutebilstationen og kørte tilbage til Truntebølle og cyklede tilbage til sommerhuset.
”Gå og tag plug i, og så må du hellere vise mig indkøbene” forlangte han, da han satte sig i stuen.
Sørine baksede lidt med strømper og strømpeholder, for der betrådte hun et nyt land, men til sidst lykkedes det, og hun trådte et skridt frem mod Andreas. Hun så mildest talt vildt sexet ud i sættet med blonde-BH og -trusser, hofteholder og netstrømper.
”Men” indvendte Andreas, ”trusserne skal være uden på hofteholderen. Du skal være lettilgængelig.”
Hun fik arrangeret trusser, strømper og strømpeholder. Det gik også, måtte hun konstatere.
”Og se nu, hvor let det går af. Trusser ned!” befalede Andreas. Sørine trak trusserne ned.
”Og op!” kommanderede han. Sørine adlød.
”Og så de andre trusser!” kommanderede han videre. Sørine tog de andre trusser på. Denne eksercits var underlig, men påvirkede også hendes fjams.
”Og ned!” kommanderede han. Og Sørine trak trusserne ned.
I samme øjeblik bankede det på døren. De blev begge forskrækkede, men Andreas reagerede først.
”Det lyder som…” udbrød han med et lille smil. ”Bliv sådan!” befalede han og gik hen for at åbne døren.
Der var ikke meget, Sørine hellere ville, end at følge hans ordre, men da Andreas var gået ud af stuen, var det, som om hendes mod var forsvundet sammen med ham, og hun kunne høre ham snakke med en… Janne?
Hun tog sit tøj på og gik ud.
”Så var det dig, jeg så komme ud af bussen, da jeg kørte til købmanden” var vistnok-Janne lige ved at sige til Andreas, da Sørine trådte ud i gangen, ”så jeg købte lige en sixpack med, når jeg nu var afsted.”
”Det må det jo have været” svarede Andreas. ”Janne, det er Sørine. Sørine, det er Janne.”
De hilste pænt på hinanden, og Sørine brugte øjeblikket til at studere hende måske-Janne lidt. Hun var nok lige lidt ældre, end Andreas og hun selv var. Strithår, kunstigt blond, opstoppernæse, brune øjne, som var fulde af liv. En tætbygget pige, hvor man også kunne få øje på forpartiet. Hun lignede en, der var sjov.
”Janne bor tre huse væk. Janne og jeg har leget sammen hver sommer i flere uger, siden jeg kunne gå” forklarede Andreas.
”Ja, far, mor og børn” supplerede Janne med et lille grin.
Kunne Sørine se en skygge af rødmen i Andreas´ ansigt?
”Jeps. Og cowboyer og indianere” supplerede Andreas.
Sørine var sikker på, at Janne rødmede kort.
”Jeg tror nok, at jeg må sige, at Janne og jeg er meget tætte venner, når vi er i Truntebølle, men vi ser slet ikke hinanden resten af året” forklarede Andreas til Sørine. ”Det er egentlig ret mærkeligt” filosoferede han.
Janne nikkede. ”Og nu er jeg i Truntebølle og læser til eksamen og har øl med” tilføjede hun.
”Sørine er min kæreste” oplyste Andreas, og så tilføjede han det, som fik Sørine til at tabe kæben: ”Og hun er min slavinde.”
”Ok” sagde Janne, mest for at sige noget. Dette skulle hun lige tygge på.
”Og det var ikke sådan, at jeg sagde, at du skulle blive det, vel Sørine?” spurgte Andreas. Hans stemme havde fået lidt snert.
”Nej, men jeg turde ikke” mumlede Sørine.
”Det er lige meget, hvad slavepiger tør. De skal gøre, hvad de får besked på og kom så tilbage i den tilstand, jeg forlod dig i!” bjæffede han.
Sørine begyndte at fumle med sin overdel med et ængsteligt sideblik til Janne.
”Jeg ved godt, at Janne er her. Kom i gang!” forlangte Andreas.
Og på en måde var det en rædselsslagen Sørine, som lidt efter stod i entreen med BH, strømpeholder, strømper på og trusserne nede om anklerne. Hun var ildrød i hele femøren.
”Hun skulle lige sættes på plads, Janne” oplyste Andreas. ”Hvis du synes, kan jeg godt få hende til at tage tøj på igen, og så lader vi det ligge for i aften.”
Janne tænkte lidt. ”Man bliver jo ikke ked af at se på hende” sagde hun tænksomt. ”Og man kan godt drikke øl med en, der ikke har meget tøj på, så hun behøver ikke at have tøj på for min skyld, men sig mig lige, Sørine. Gør du så virkelig, hvad Andreas forlanger? Og hvorfor? Jeg kan jo se, at det her er pinligt.”
Åh Gud, nu skulle hun snakke om det! Sørine måtte tvinge sin hjerne til ikke at gå i panik.
”Det... det er bare nogle gange... så intenst... og liderligt... selv om det... måske ikke er … behageligt i gængs forstand. Og... og så gør det... at man ikke har kontrol... at man ikke ved, hvad der kommer” prøvede hun at forklare.
”Så hvis Andreas vil kneppe dig i røven, lader du dig kneppe i røven” konstaterede Janne.
”Lige netop. Den... har vi måttet arbejde på, men ja” oplyste Sørine. ”Både jeg og Andreas ved jo, at jeg ikke er slavinde rigtigt. Jeg kan jo bare gå. Eller sige nej. Men det... det er heller ikke bare en leg. Jeg... jeg tror godt... jeg kan lide slavindepladsen hos Andreas. Så ja, når Andreas forlanger noget, gør jeg det.”
”Slavindepladsen hos Andreas” gentog Janne med et smil. Et smil som beroligede Sørine lidt. Sørine kunne nu også godt selv høre, at det lød smååndssvagt.
”Og vedrørende røven: Vend dig om, Sørine, bøj dig forover og spred dine balder!” forlangte Andreas. Det var ikke entusiasme, som prægede Sørines bevægelser, men hun efterkom ordren.
”Hun har noget i røven” konstaterede Janne overrasket.
”Ja, det har Andreas forlangt” oplyste Sørine.
”Er det ikke vildt ubehageligt?” ville Janne vide.
Mens hun stadig præsenterede sin røv, svarede Sørine, der syntes, at dette var rimeligt ydmygende: ”Vildt ubehageligt har det aldrig været. Det … det har krævet tilvænning, så jeg kunne nyde det.”
”Jeg kunne godt tænke mig at vide..., nej, der er godt nok flere ting, jeg kunne tænke mig at vide” rettede Janne sig: ”Bliver du tændt af det her?”
”Mm” bekræftede Sørine.
”Svar nu lige lidt respektfuldt!” forlangte Andreas.
”Ja, jeg bliver tændt” svarede Sørine, ”men Andreas har også holdt mig tændt hele dagen.”
”Du må gerne mærke” tilføjede Andreas.
Det bragte lige Janne ud af fatning.
”Må jeg?” spurgte hun overrasket Sørine.
”Jeg er slavinde. Du hørte ejeren” svarede hun.
Sørine sukkede, da to overraskede kvindefingre ubesværet fandt vej i hendes grotte.
”Hold da op” sagde Janne stille, da hun konstaterede fugtigheden. ”Og du siger, det er rart i røven? Min eks ville altid gerne, men ikke jeg.”
”Må jeg ikke nok rejse mig op, når jeg skal snakke med jer?” bad Sørine.
”Ikke endnu” svarede Janne, men studsede straks: ”Det... det er jo ikke mig, der skal sige det” konstaterede hun forvirret, ”men jeg vil også gerne se det dér, du har bagi.”
”Ikke endnu” sagde Andreas med varm stemme.
”Men... nej, ´rart´ er noget andet, men man kan nyde det... fordi det... er meget … intenst … dyrisk.”
Sørine accepterede sin skæbne med at stå udstillet og prøvede at forklare. ”Jeg kan godt komme af analsex, men der er ikke meget puttenuttet over det.”
”Be´ om tilladelse til at tage den ud på badeværelset, så kan jeg også rense den” bad Sørine, som ikke havde meget lyst til, at Janne skulle se hendes lort.
”Du mener, der faktisk er lort på? Er det et dumt spørgsmål? Hvorfor gider drengene det så?” spurgte Janne.
”Følelsen” svarede Andreas, ”og ja, der kan være lort på. Den kan faktisk vaskes, og tag den ud her, Sørine. Hvis Janne beder om oplysning, må hun jo tage det sure med det søde.” Modvilligt trak Sørine pluggen ud og viste den.
”Du må rejse dig nu” sagde Andreas.
Uden at tage pluggen ud af Sørines hånd, kiggede Janne på den.
”Der er ikke meget lort på, men lækkert er noget andet” mente Janne.
”Det kan vi vist godt blive enige om” syntes Sørine.
”Sidste spørgsmål: Må jeg tage din bh af?” spurgte Janne. Sørine nikkede over mod Andreas. ”Må jeg tage hendes BH af?” spurgte Janne så Andreas. Der var en antydning af hovedrysten, men der var også de dér levende, smilende brune øjne.
”Ingen indvendinger” meddelte Andreas, og Janne gik resolut hen og åbnede hægterne. Hun kiggede intenst på Sørine og lod hånden glide fra taljens runding over hoften. Hendes hænder var lige på vej mod Sørines bryster, da hun stoppede.
”Undskyld, må jeg?” spurgte Janne Sørine. Sørine nikkede, og da Janne vejede Sørines bryster i sine hænder, sagde Sørine: ”Det er jo egentlig Andreas, som skal bestemme, men jeg tror nok, at jeg kender ham godt nok.” Han smilede og nikkede.
Janne gav slip, trådte et skridt tilbage og vendte sig mod Andreas.
”Det var da godt nok en flot pige, som du har scoret dig dér. Helt ærligt, hvem havde troet det om dig, din nørd?” sagde Janne med et grin.
Sørine blev glad for roserne og tænkte, at de to opførte sig, som om de altid havde været i familie, og et øjeblik kom den overraskende tanke, om hun skulle blive jaloux, men det forkastede hun. Sådan virkede det ikke.
”Gør pluggen ren og hent nogle glas til øl, Sørine” forlangte Andreas.
Og dét, der kom, var lidt surrealistisk. I sofaen sad Janne og Andreas med tøj på, Sørine uden, og ind imellem snakkede de og drak øl, og ind imellem måtte Sørine forklare stolper op og ned om praktiske forhold ved analsex.
Sørine lavede mad, og hun blev godt nok skuffet, da Andreas ved bordet tog fisken og gav Janne den ene og selv tog den anden.
”Hvad troede du? Når der ikke er nok mad, får slavepiger altså ikke det bedste” oplyste Andreas.
”Jeg ved godt, at jeg ligger, som jeg har redt” sukkede Sørine, ”jeg havde bare glædet mig.”
”Det dér koncept kan jeg ikke helt forlige mig med” meddelte Janne og delte sin fisk i to og gav Sørine den ene halvdel, som hun taknemmeligt tog imod.
Sørine blev sendt ud for at ordne køkkenet efter maden, og mens hun var i gang med opvasken, kom Janne derud.
”Det er godt nok vildt, det dér slavekoncept” konstaterede hun. ”Jeg er sikker på, at Andreas nyder det.”
”Det håber jeg” var Sørines svar, som Janne lige måtte tygge lidt på.
Sørine fortsatte med at vaske op, og Janne fandt et viskestykke, og de arbejdede i tavshed et øjeblik.
Så sagde Janne: ”Det... er måske grænseoverskridende, men hvem spørger man ellers? Folk render jo ikke rundt med T-shirts med teksten ´Jeg vil have analsex´, men tror du, at du… med den dér dims… kan vise mig, hvordan man gør, uden at det bliver ubehageligt?”
”Det ved jeg ikke” svarede Sørine og rakte Janne et fad til tørring, ”Jeg kender jo min røv og lidt Andreas´, men ikke din. Jeg aner ikke, hvor din ubehagsgrænse går.”
Bestikket larmede, da Sørine smed det ned i den rustfrie vask.
”Ku... kunne vi prøve?” spurgte Janne spagt. Lige nu smilede øjnene ikke, men der var stadig varme og et strejf af ...smerte… vilje... i øjnene?
”For at være helt ærlig, er jeg ikke vild med idéen om at låne den ud” svarede Sørine stille. Janne nikkede forstående.
”Men nu er det sådan, at slavinder skal være glade for at få lov til at gøre den ren igen, før den skal bruges på dem selv” sagde Andreas, som overraskende trådte ind i køkkenet.
”Ok” sukkede Sørine, som virkelig følte sig sat på plads.
”Janne, Sørine vil selvfølgelig gerne hjælpe dig, men selv om Sørine er ufattelig sød, så kan hun intet gøre, når du blokerer indefra, men det har Sørine faktisk forstand på, så du er i trygge hænder" sagde Andreas stille til Janne.
Janne var lidt overrasket, da hun hørte sig sige ”Tak”.
”Men det skal være hos dig, Janne, og jeg vil ikke være med, for selv om - lidt dreng er man jo altid - det kunne være spændende at se, hvordan du har udviklet dig de sidste par år, så er det faktisk vigtigere for mig, at du, Sørine, er fuldstændig tryg ved, at det slet ikke er dét, der er på spil, når Janne og jeg er bindegale sammen, når vi render ind i hinanden i Truntebølle. Og giv jer god tid.”
Der gik faktisk kun halvanden time, inden Janne og Sørine kom tilbage. Begge så glade ud. Andreas sad ude på terrassen og nød den lune aften med en øl.
”Er jeg indiskret, hvis jeg spørger, om det virkede?” spurgte han Janne.
Hun rystede på hovedet. ”Det virkede” hviskede hun og smilede bare.
”Og du ligner en, der gerne vil sige noget” konstaterede han til Sørine.
”Har jeg overskredet dét, du gav mig lov til, da jeg slikkede hende?” spurgte hun. Hun så faktisk lidt brødebetynget ud, tænkte han.
”Slappede hun så nok af?” spurgte han.
Sørine nikkede. Så rejste han sig op, gik hen til Sørine og holdt om hende.
”Du troede ikke, jeg ville blive sur, vel?” spurgte han stille. ”Jeg har jo bedt dig hjælpe Janne.”
”Nej, egentlig ikke” svarede hun. ”Men hvad ved jeg? Jeg har aldrig været i denne her situation, og jeg har ikke engang været slavinde i to døgn. Lydig kæreste ja, slavinde nej.”
Uden at spørge om lov lod han sin tunge trænge ind i Sørines mund, som mere end villigt åbnede sig. Hans hånd kom op under hendes nederdel.
”Jeg er så træææængende” hviskede hun, da deres munde havde løsnet sig fra hinanden, og fingrene havde forladt hendes skridt.
Men Andreas smilede bare. Det dér smil.
Rettet af Anne1
Erotiske noveller skrevet af HamDér Stem på historien
10
10333