To piger med kjolen oppe om livet løb det korte stykke fra bilen til sommerhuset. Janne havde godt nok spurgt, om de kunne slippe, men Andreas havde blot rystet på hovedet, og til Andreas´ overraskelse havde Janne bare fundet sig i det.
"Kjolerne af" kommanderede Andreas, så snart de var kommet ind i huset, og sådan stod Janne i ingenting og Sørine i BH foran Andreas. Jannes svære barm hævede og sænkede sig hurtigt, og hun havde røde kinder.
"Det er så på en måde en gave fra mig til dig" sagde Sørine til Andreas, som dog godt vidste, at Janne stod nøgen og tilsyneladende villig foran ham på grund af Sørines indsats.
"Betyder det virkelig, at jeg for din skyld må gøre, hvad jeg vil med hende?" måtte Andreas sikre sig.
Sørine nikkede. "Jeg er jo slavinde" tilføjede hun.
"Men søndag er du kæreste igen" indvendte Andreas.
"Måske..." svarede Sørine med et forsigtigt smil, "men det er i orden. Jeg sagde jo, at jeg godt kan rumme det... nok ikke altid, men så længe det er sommerhussjov, går det, og det mener jeg."
Andreas nikkede. Det dér ´måske´ måtte han lige vende et øjeblik.
"Tak" sagde han stille, "det er lidt stort af dig, men hvis du havde håbet, at jeg ville vise dig min taknemmelighed ved at give dig flere orgasmer, tog du fejl. Slavinder får ikke, hvad de har lyst til. De får, hvad de trænger til, og det er ikke orgasmer. Det er, at de får ind under huden, hvem der styrer. Forstået?"
Sørine måtte lige samle sig, før hun svarede "Ja, herre." Det var ikke, hvad hun havde regnet med.
"Og så har du stadig en straf til gode for din ulydighed på bilturen" mindede Andreas om.
Lidt efter stod de i stuen.
Sørine havde fået husholdningselastikker om brysterne og blev stillet med hænderne om anklerne. Andreas havde hentet tæppebankeren.
"Og du onanerer, mens du ser på" sagde han til Janne, som ikke rigtigt vidste, om hun brød sig om situationen, men stille begyndte hun at gnide sit køn.
Andreas tog sigte med tæppebankeren, og -wushj- ramte den Sørines ende.
"Av!" udbrød Sørine, ikke så meget på grund af smerten i måden, men bevægelsen gjorde, at hendes spændte bryster hoppede, og det gav en uventet intens følelse af smerte et meget uvant sted. Det gentog sig de næste par slag.
"Må... må jeg godt stoppe og spørge om noget?" spurgte Janne pludselig forsigtigt.
Andreas holdt inde.
“Jeg... ud over den eksamen, jeg burde læse til, skal jeg lave en aflevering til kunstakademiet. Opgaven er kultegning emotioner, og ... og når jeg ser udtrykkene i Sørines ansigt, tænker jeg smerte er en emotion. Må jeg tage nogle billeder, som jeg kan tegne efter?" spurgte Janne.
"Af ansigtet?" spurgte Sørine.
"Hold kæft, slavinde!" Trods tonen smilede Andreas, men gav hende tre slag i rap.
"Af ansigtet?" spurgte Andreas så. Sørine smilede underligt lettet, for hun kunne fornemme, at Andreas tog vare på hende.
"Kun ansigtet" bekræftede Janne.
"Det har en pris" oplyste Andreas. "Det koster en kultegning af en desperat Sørine, som er sat til at onanere uendeligt langsomt, men ikke må komme, og det skal ikke være efter foto; hun må sidde model."
Det suk, som kom over Sørines læber, var helt og holdent ufrivilligt og resulterede omgående i tre slag mere.
Det var pokkers, som de hoppende bryster var følsomme, tænkte Sørine. Det gjorde simpelt hen ondt på en ubeskrivelig måde.
Sørines straf blev ved, indtil Janne fik sine fotos i kassen. Så tog Andreas elastikkerne af hendes bryster.
"Det vidste jeg ikke" udbrød Andreas, da han så de fine røde linjer, som elastikkerne havde efterladt. "Jeg håber, de er væk, før du skal til svømmetræning igen" sagde han oprigtigt bekymret for, hvad han uforvarende var kommet til at udsætte hende for.
"Jeg har jo dragt på" sagde Sørine nøgternt.
"Men omklædningen" fortsatte Andreas.
"Jeg klarer mig" sagde Sørine. "De springer jo ikke ligefrem i øjnene, vel?"
Så begyndte hun at smile. "Og hvis der virkelig er nogen, der opdager det, så fremstår DU jo bare som en kompromisløs alfahan." Sørine smilede skælmsk.
Ja, hvad ville de tænke om ham? Det måtte Andreas jo også tænke over, men igen var Sørine utrolig nem og problemfri. Hvor heldig kunne man egentlig være? Man kunne tilsyneladende være mindst ligeså heldig, som han var liderlig, og dét var han.
"Ned på alle fire, Janne" forlangte han bare. Og da Janne bare lagde sig tilrette, fortsatte han: "Patter og kind mod gulvet, og spred de baller!"
Han satte sig bag hende og mærkede.
"Hvorfor er du våd?" spurgte han.
"Jeg... jeg er liderlig" stammede Janne.
"Heldigt" kommenterede han og trængte bare ind i hendes velsmurte grotte.
Det tog ikke lang tid, før han havde tømt sig i hende. Så trak han sig ud. Janne mindedes ikke, at nogen nogensinde havde kneppet hende med så lidt hensyn, og alligevel var det på en eller anden måde … fedt … bare at blive kneppet uden at tage stilling til noget som helst.
"Du skulle lave en tegning" sagde han til Janne, "og du skal op på sofaen. Begynd at onanere, og det skal være så langsomt, at du har lyst til at skrige" befalede han Sørine.
"Må jeg vaske mig først?" forsøgte Janne.
Andreas rystede på hovedet.
"Sørine kan slikke din finger i takt med, det siver ud" oplyste han.
Lidt senere sad pigerne hurtigt fordybet i hver deres ting. Andreas så på. Alene at se liderligheden i Sørines ansigt var det hele værd. Det måtte hun gerne blive ved med. Så han tog den urimelige beslutning, at hun ikke ville få lov til at få orgasmer resten af weekenden. Slaveejere behøver vist ikke være rimelige, nåede han frem til.
Flere gange, mens Janne tegnede, og Sørine bearbejdede sit køn langsomt og næppe helt frivilligt, prøvede hun at få lov til at komme af Andreas, men hun kunne sige “please” nok så mange gange og tale for sin syge moster. Andreas forblev ubønhørlig.
Ind imellem kørte Janne en finger langs sin revne og rakte den til Sørine, som slikkede sæden af. Så tegnede Janne videre.
Af forholdsvis simple streger blev Sørine mere og mere genkendelig, som tegningen skred frem.
Det skete, at Janne måtte rette, hvordan Sørine sad. Sørine var føjelig, og hendes fingre var helt våde.
På et tidspunkt begyndte Janne så bare at kigge fra tegningen til Sørine og tilbage.
"Færdig" sagde hun så stille.
Sørine drog et lettelsens suk og stoppede sin hånd.
"Har du fået besked om at stoppe?" rettede Andreas hende.
"Men..." ville hun til at sige, men holdt så. Hun vidste, at hun ikke kunne protestere. Hun kunne ikke stoppe. Hun kunne ikke komme. Var der ingen vej tilbage?
Men Andreas kiggede bare på billedet.
"Jeg tror, jeg får det indrammet og hængt op på væggen på mit værelse" mumlede han og smilede til Sørine, der endnu ikke havde set billedet.
"Det bliver jeg vist ikke glad for" fremkæmpede Sørine.
Hun kunne mærke, at hendes hjerne var ved at slå fra. Måske var der noget om det, når man i gamle dage havde sagt, at man blev dum af onani. Hun havde nu måttet onanere flere timer i dag og var virkelig ved at blive ør af liderlighed.
"Men jeg kunne også være lidt flink" sagde han og smilede til Sørine igen, "og gemme det og kun tage det frem, når jeg er alene."
"Tak" mumlede Sørine koncentreret.
"Jeg kunne også give din fisse lidt afveksling" mumlede Andreas. “Rejs dig op, spred benene og tag hænderne om bag nakken!”
Sørine rejste sig og stillede sig, som han forlangte. Han gik ud af rummet og kom tilbage lidt efter. I hånden havde han skohornet. Han stillede sig foran Sørine. Han kunne se ængsteligheden i hendes øjne men ingen trods. Han vejede skohornet i hånden og slog til. Sørine hoppede, og et skrig kom ud af hendes mund, og hendes hænder søgte ned, før hun fik kontrol over dem igen, da skohornet ramte hendes liderlige og følsomme køn. Men et øjeblik efter stod hun helt som ønsket igen.
“Undskyld, men jeg kunne ikke stå stille” sagde hun, selv om hun godt vidste, at hun ikke behøvede at undskylde. Det ville Andreas ikke tage hende ilde op.
“Du stiller dig bare klar igen” sagde han med varme i øjnene. Så slog han igen. Og igen.
Ved tredje slag krummede Sørine sig sammen i smerte.
“Har du tænkt over, hvor ondt det gør?” brød Janne ind, og da Andreas ikke svarede straks, fortsatte hun: “Jeg aner jo ikke, hvordan det føles hos drenge, men jeg ved, at drenge ikke synes, det er rart at få deres køn gennemtævet. Hvorfor skulle det være anderledes med piger?”
“Det er i orden, Janne” indskød Sørine, inden Andreas kunne få et ord indført.
“Men…” ville Janne indføre.
Men da gik Sørine hen til Janne, kiggede hende i øjnene og sagde stille: “Jeg ved godt, jeg nok er mærkelig... og jeg ved godt, at han er hård ved mig denne weekend, hårdere end jeg kender, men...” hun holdt en pause og kiggede Janne dybt i øjnene, så hviskede hun: “Mærk mig!”
Tøvende rakte Janne sin hånd ud og mærkede Sørine dér, hvor Andreas lige havde slået hende, og skamlæberne var allerede næsten klistrede. Indenfor sejlede hun. Da Janne trak sin hånd til sig igen, var der en tråd af Sørines væde, som først gav slip, da hendes fingre var nogle centimeter væk.
”Men det gør da ondt” indvendte Janne, som syntes, at det var vildt mærkeligt at stå nøgen i Andreas´ sommerhus og mærke dybt inde i en anden kvindes fjams.
”Ja” sagde Sørine ”og jeg kan ikke forklare dig det, men husk, at jeg frivilligt har sagt ja til at være hans slavinde.”
Janne så fra Sørine til Andreas og tilbage.
”Jeg... jeg blev voldsomt liderlig af det dér... magtspil..., men det dér voldsomme... det tænder jeg nok bare ikke på” konstaterede Janne, ”selv om det også til en vis grænse var sjovt at se på, men det her er for meget.”
”Det er så nok ikke dig” konstaterede Andreas. ”Og måske, og nu ved jeg godt, at jeg er mig … men ...er du ikke også i sommerhus for at læse til eksamen?”
”Du har også altid været sådan en ordentlig og pligtopfyldende dreng, Andreas” smilede Janne. ”Men du har ret.”
Ved nærmere eftertanke havde hun haft en mindeværdig dag, og alligevel ærgrede hun sig over den spildte tid.
Sørine gav hende et knus. ”Kom godt hjem. Jeg håber, vi ses igen … ind imellem.”
Janne var ikke i tvivl om, at Sørine mente det.
”Vi er egentlig også kommet for at have tosomhed” sagde Andreas til Sørine, da Janne var gået. Sørine smilede og nikkede. De kyssede hinanden.
”Jeg ...” prøvede hun at sige.
”Sig det ikke, før du kan fortælle mig, hvad jeg får ud af det” sagde han til hende.
Sørine sukkede, nikkede lydigt og tav. Var hun blevet så nem at gennemskue af at trænge til en orgasme?
De gik en tur langs vandet, og hun slikkede ham bagefter.
De spillede dam, eller rettere: Sørine lammetævede ham i dam gang på gang, og det blev efterfulgt af, at han tog hende bagi. Langsomt, og uden hun fik lov til at få orgasme.
”Jeg trænger” sukkede hun, da han havde trukket sig ud. Så flyttede hun sig hen og hviskede i hans øre.
”Mener du det?” spurgte han.
”Man mister jo næsten modet, når du spørger sådan, men ja” svarede hun.
Resolut placerede Andreas sit hoved mellem Sørines ben, og der gik ikke fem minutter, før en skylle af dimensioner ramte ham i ansigtet, og et virkelig uskønt grynt ramte hans øregange, men hendes afklarede ansigt og kærlige øjne var det hele værd.
Og så måtte han jo overveje, hvordan og hvornår han ville gøre brug af hendes tilbud – og ikke mindst med hvem...
Mæt af oplevelser sov de i ske.
Næste formiddag kom Andreas´ far og hentede dem. Andreas havde kontrolleret tusind gange, at han havde husket billedet og havde pakket det forsvarligt ind.
Slavinden og herren steg ind i bilen, og hans far kørte kæresterne tilbage til hverdagen, gymnasiet, svømningen, vennerne.
Og kun de to vidste, hvad Andreas havde til gode.
Rettet af Anne1
Erotiske noveller skrevet af HamDér Stem på historien
10
10333