Smagen af dengang
Rasmus’ telefon begyndte pludseligt at ringe og lyse op i mørket. De satte sig begge op i sengen med et sæt. Han famlede på natbordet og fandt telefonen og konstaterede med et undrende grynt, hvem det var, og skyndte sig at besvare.
Helle lod sig falde tilbage på puden og gabte, så hele kroppen rystede. Det gik op for hende, at ingen af deres telefoner havde ringet, siden de fik nøglerne til huset for en uge siden. De havde for den sags skyld heller ikke selv ringet eller skrevet med nogen. Hun kunne ikke mindes, at hun nogensinde før havde kommunikeret så lidt med omverdenen som i de forgangne seks dage. Selv når hun havde været på ferie i udlandet, havde hendes telefon da ringet i ny og næ, eller hun havde modtaget og sendt sms’er mindst en håndfuld gange om dagen.
”Det er Rasmus” svarede han halvsovende. Helle kunne høre en mandsstemme tale i en lind strøm i den anden ende. Rasmus svarede en gang imellem med et søvndrukkent ’Hmmm’ men vågnede langsomt op. Til sidst svarede han: ”OK, to sekunder… Jeg snakker lige med Helle”. Han tog telefonen ned, holdt en hånd over mikrofonen og forklarede hurtigt og hviskende: ”Skat?... Det er Mester… du ved… den ejendom vi så i nyhederne i går… den ved siden af vores gamle… den, der brændte i sidste uge, den har firmaet fået tømrerentreprisen på genopbygningen af. Mester vil høre, om jeg vil komme og arbejde på den fra i dag…” Hun forsøgte efter bedste evne at holde styr på ordstrømmen, imens Rasmus fortsatte: ”Han vil betale dobbelt løn hvis jeg siger ’Ja’!” Helle løftede øjenbrynene. Dobbelt løn! Det var alligevel noget af et tilbud. Men nu skulle de jo have brugt tiden på det nye hus. Rasmus fortsatte utålmodigt: ”Det er åbenbart blevet et prestigeprojekt for forsikringen, at beboerne skal tilbage i deres lejligheder inden jul, så de vil gerne betale, hvad det koster. Hvad synes du? Skal jeg sige ’Ja’?”
Helle rejste sig op på albuen og tænkte lidt. ”Vi har jo ikke noget, vi absolut skal nå lige nu og her, så… Hvis du har overskud til det og gerne vil, så synes jeg da, at det er helt ok, at du siger ’Ja’!”
Rasmus lænede sig frem og kyssede hende på panden, inden han tog telefonen op til øret igen og svarede: ”Ja, det er i orden herfra. Jeg smider lige noget vand i hovedet og sluger en kop kaffe, så kommer jeg. Jeg kender jo godt adressen”.
Helle stod op sammen med ham, lavede kaffe og smurte hans madpakke, imens han gjorde sig klar på badeværelset.
De levede i en tid, hvor alle stadig levede i frygt for hvilke konsekvenser, pandemien på den lange bane ville få på økonomi og arbejdsløshed i samfundet, godt hjulpet af mediernes og politikernes prædikener. Derfor vidste de også begge, at det var vigtigt at være løsningsorienterede ved sådan en forespørgsel fra deres arbejdsgiver, også selvom de i princippet havde ferie. Den ekstra gode hyre, gjorde dem bestemt heller ikke noget, og Rasmus så allerede for sig en endnu større grill på den nye terrasse, de ville bygge.
Da han sad klar i sit arbejdstøj og hun i sin morgenkåbe ved det lille bord i køkkenet, gabte de om kap. De slubrede deres kaffe i stilhed, imens han ihærdigt forsøgte at blive vågen nok til at køre bil.
”Tak for en dejlig aften. Den kommer jeg til at leve højt på i dag. Især hvis energien er lidt lav”, brød Rasmus stilheden efter nogen tid. ”Vi har jo ikke fået sovet så fandens meget!” sluttede han og blinkede til hende. Hun smilede saligt og svarede hengivent i sin drillende forføriske tone: ”Fornøjelsen var helt på min side, hr. Richard!”
De svævede stadig på den erotiske spænding, som både bogen, garderoben og deres lille rolleleg skabte.
Han slugte den sidste tår kaffe og rejste sig. ”Så skal du være alene hjemme i dag. Nu må du ikke løse nogen mysterier uden mig, for jeg vil være med!” De grinede begge to, inden han fortsatte: ”Du kan jo bare hygge dig og tage den med ro. Jeg ved sgu ikke, hvor længe vi bliver ved i dag, men jeg tror, jeg kommer hjem, som jeg plejer på en almindelig arbejdsdag.” Han rejste sig og fandt bilnøglerne på nøglebrættet i entreen. Stående i døråbningen til køkkenet tilføjede han: ”Nu håber jeg ikke, tømrerbilen har glemt, hvordan man starter - Det er jo et stykke tid siden, at den har været ude at rulle sidst…”
Hun fulgte ham ud til hoveddøren, rakte ham madpakken og kyssede ham farvel. Da han gik ned ad fortrappen, sagde hun efter ham, med den flirtende stemme, som gjorde ham blød i knæene: ”Hav en dejlig dag, min skat! Jeg sørger for at have maden og mig selv klar til dig, når du kommer hjem…” Han vendte sig og svarede kun med et tændt glimt og sendte hende et luftkys med et begærligt smil. Bilen startede uden problemer, og Rasmus kørte afsted ud i mørket.
Helle havde lidt ondt i maven, så hun lagde sig op i sengen igen og forsøgte at falde i søvn. Det lykkedes ikke rigtigt. Hun skulle nok ikke have drukket kaffe, hvis hun havde haft en ambition om at sove videre. Eller også var det hendes cyklus, der rørte lidt på sig. Den var ikke helt til at regne med, siden hun var begyndt på p-piller, og hun kunne endda nogen gange være i tvivl, om hun faktisk havde haft blødning.
I stedet for at sove fandt hun bogen og søgte tilbage til det sidste stykke, hun havde været igennem, for at læse det endnu en gang og være sikker på at have forstået det hele rigtigt.
Det gik pludselig op for hende, hvordan fortællingen for alvor var ved at tage kontrol over hende. På den ene side havde hun lyst til at pløje det hele igennem på én gang, og hun kunne næsten ikke vente med at få svar på alle de nye spørgsmål, der stillede sig i kø, hver gang hun læste mere. Men på den anden side kunne hun også tydeligt mærke, hvordan hun var nødt til at tilgå Richards beretning med respekt og varsomhed.
Indholdet pillede ved noget i både hende og Rasmus. Det stod helt klart nu – især efter den nydelse, hun havde oplevet ved at klæde sig på til legen i aftes. Det ville hun ellers aldrig have gjort tidligere, og det bekræftede hende kun i sin bekymring om, at hun var på vej ud i ukendte farvande, hvor hun ikke helt kendte sig selv.
Var hun blevet spurgt, inden de fandt bogen, havde hun svaret, at de havde det perfekte sexliv, og at der ikke var noget, der kunne gøres bedre eller anderledes i deres forhold. De havde også altid haft det skønt seksuelt – det perfekte match. Men horisonten var pludseligt begyndt at udvide sig i en udefinérbart presserende grad.
Richards beskrivelser havde endnu ikke været særlig konkrete, men hun kunne næsten få angst over den tydelige fornemmelse, hun havde: at deres forhold var i gang med at ændre sig i takt med, at hun læste. Fornuften fortalte hende, at hun stadig havde mulighed for at stoppe. Hun kunne jo skille sig af med bogen nu, imens legen stadig var god!? Men en trang, hun ikke selv kunne styre, bød hende at fortsætte. Snart var hun i fuld gang med at læse videre.
Da hun efter en god times tid nåede til slutningen af et afsnit, begyndte det at lysne udenfor. Maven havde det bedre, så hun strakte sig og lagde bogen fra sig på natbordet. Med tilløb kom hun op fra sin varme dyne og samlede lingeriet op fra gulvet. Det duftede af hendes parfume nu. Efter den skønne oplevelse med det på, føltes det, som om at det var gjort til deres. Normalt ville hun have haft meget svært ved at bruge noget så intimt, hvis det havde tilhørt og været brugt af en anden, men det havde hun underligt nok ikke her. Og selvom det ikke gav nogen rationel mening, havde hun en tydelig fornemmelse af, at hun nu var i gang med at overtage garderoben med Helenas fulde velsignelse.
Helle åbnede det hemmelige skab og lagde smånynnende de indviede beklædningsgenstande på plads, før hun gav sig god tid til at udvælge sig noget nyt. Stykke for stykke blev de nye dele lagt frem på sengen til en helhedsvurdering. Selvom der var et hav af forskellige kombinationsmuligheder med de mange ting, som skabet bød på, var det umuligt at sammensætte noget forkert. Det hele passede sammen på kryds og tværs og ingen farver, snit eller udformninger stred mod hinanden uanset hvad, hun havde fat i. Med de mange kombinationsmuligheder, kunne hun stort set klæde sig forskelligt hver dag hele året rundt, hvis hun ville det.
Hun tænkte på, hvordan Richard dengang måtte have gået på sit arbejde hele dagen og være tændt ved tanken om, hvordan hans Helena gik herhjemme og gjorde sig klar til at kæle for hans øjne og provokere deres længsel efter hinanden, når han kom hjem.
Rasmus havde vist ikke helt fanget spillet om pirringen og glæden ved at holde igen, men det skulle hun nok få ham lært. Spørgsmålet var kun, om han ville formå at være mådeholden, når han så hende i det nye tøj, hun havde fundet frem. Det var mindst lige så æggende som det fra i går. Hun glædede sig allerede til at se hans ansigt og huskede med et smil, hvordan han havde set ud i ansigtet, da hun kom ind i stuen aftenen før.
Hun så op og opdagede pludselig den gamle nabo stå og kigge på hende igennem vinduerne fra sit hus overfor. Hun fik et chok og trak instinktivt morgenkåben til omkring halsen.
For første gang smilede han og vinkede bare kort, inden han forsvandt igen. Hun nåede ikke at reagere, før han var væk, og hun måtte trække vejret dybt nogle gange for at få pulsen under kontrol igen.
Da det gik op for hende, at den gamle faktisk kunne kigge lige over i deres soveværelse og i princippet kunne have overværet hele deres hede elskovsseance, blev hun i første omgang flov. Men hun fik det hurtigt skubbet fra sig og tænkte i stedet, at hvis han stadig havde sexdrifter og havde luret på dem, kunne man da kun håbe, at han havde haft fornøjelse af det.
Helle fandt sit ’aktivtøj’ frem, og med det på og hestehalen sat var hun klar og fuld af motivation til at gøre noget husligt.
Efter lidt morgenmad, trissede hun rundt, tørrede støv og fik kørt med støvsugeren hist og pist. Hun nød at føle sig som den hjemmegående Helena, der gik og gjorde det hele fint i glædelig længsel efter, at hendes elskede mand skulle komme hjem. Tænk sig, at det kunne føles så dejligt at være ’husmor’ for en stund – fyldt til bristepunktet med kærlighed og lidenskab!
Midt i det hele fik hun en idé og gik straks i gang med at søge på sin telefon. En af de mest tidstypiske retter, hun kunne finde fra tresserne, var krebinetter med kartofler og ærter og gulerødder i hvid sovs. Det skulle Rasmus have til aften – naturligvis godt krydret med pikant til øjet af hende.
Med opskriften gemt og en indkøbsliste i hånden kørte hun denne gang i bil hen til det lokale supermarked for at handle.
Mens Helle gik rundt mellem hylderne i det lille supermarked, blev hendes tanker ved med at vende hjem til garderoben, og hun kunne ikke lade være med at ønske, at hun stadig havde gårsdagens påklædning på under vinterfrakken. Tænk, om hun havde gået her i lang frakke og vinterstøvler med intet andet end netstrømper, hofteholder og corsage under. Ingen ville have anet det mindste om det. Tanken gjorde hende helt varm, og hun havde svært ved at fokusere på sin indkøbsliste, der ellers ikke var særlig lang eller kompliceret. Hun forestillede sig, når hun strakte sig for at nå øverste hylde, at frakken ville glide så langt op, at man ville kunne ane stropperne fra hofteholderen, der holdt netstrømperne oppe. Hun ville kunne mærke den kølige luft omkring lår og numse, og hun ville gøre sig umage med at finde varer, der var placeret højt for at nyde fornemmelsen vel vidende, at nysgerrige, uartige blikke ville følge hende i smug. Des mere hun tænkte disse tanker, des sværere blev det at fokusere på selve indkøbet. Helle måtte minde sig selv om, at hun havde sit slidte, forvaskede og usexede ’aktivtøj’ på under frakken for at kunne genfinde sit fokus. Det lykkedes hende da også til sidst at finde alt til den traditionelle middag, og hun toppede oven i købet med et glas asier, før hun gik til kassen.
Da hun hen på eftermiddagen var hjemme igen og havde fået gjort det hele klar til at kunne lave middagen, gik hun som det første ud under bruseren for at tage sig et bad.
Imens hun stod under det varme vand, mærkede hun, hvordan lysten efterhånden lå og lurede i hende som en konstant drift. Underlivet pulserede og hun havde en ubændig lyst til at kaste sig ud i hed sex med Rasmus, så snart han kom ind ad døren senere. Hun var dog fast besluttet på, at de skulle være mådeholdende med hinanden denne aften for at mærke lysten vokse og lade den blive pinefuld på den vidunderlige måde, som Richard havde beskrevet det. Det nye tøj, hun havde udvalgt om morgenen, var virkelig flot. Hun glædede sig til fornemmelsen af at have det på og kunne næsten ikke vente med selv at se resultatet i spejlet.
Fristelsen blev for stor, og før hun vidste af det, var hendes vildfarne fingre i fuld gang med intens onani. Hun prøvede at stoppe, men kunne ikke. Der skulle næsten ingenting til, før hun var på vej mod et højdepunkt. Hun lod fingrene få deres vilje og gav sig hen med højlydte udbrud, der sikkert kunne høres i hele huset.
Forløsningen gav hende ganske vist en salig fysisk tilfredsstillelse i nuet, men hun følte samtidig, at hun havde snydt både sig selv og Rasmus. Hun fortrød med det samme men kunne jo ikke gøre andet end at tage ved lære og beslutte sig for ikke at gøre det igen. Hun rystede hurtigt den dårlige samvittighed af sig, blev færdig med badet og lagde sin makeup. I slåbrok og med et håndklæde viklet om hovedet gik hun i gang med at lave mad. Det pikante tøj skulle skånes for mados, og hun besluttede, at hun først ville tage det på, lige inden han kom hjem.
Det var ikke svært at følge opskriften, og aftenens menu blev temmelig vellykket – ikke mindst set i lyset af, at det var første gang i sit liv, at hun lavede denne ret.
Timingen var god, for lige som det hele var ved at være klar, kom der en sms fra Rasmus om, at han kørte fra byggepladsen og var på vej hjem. Hun skyndte sig at sætte de anrettede tallerkener ind i den lune ovn, så maden kunne holde sig varm, og gik så op på soveværelset for at gøre sig klar.
Den smalle sorte corsage med de smukke røde blonder imellem stiverne var noget krævende for hende at få skruet sig ned i. Den skabte en skøn, tætsiddende og stram fornemmelse, som både tændte og fascinerede hende.
Denne gang skulle hendes underliv ikke være blottet, men for en sikkerheds skyld dækkes af et par elegante sorte trusser, der havde blondekanter, som matchede overdelen. Når hun valgte at dække sig lidt til, var det også lige så meget symbolsk for at minde dem begge om at holde måde denne gang.
Hun rullede de sorte nylonstrømper op ad benene og gjorde dem fast til hofteholderens stropper, og da hun skød fødderne i de røde stiletter, gled hendes tanker tilbage til den forgangne aften.
Hun var stadig overrasket over, hvordan hun selv havde inviteret Rasmus til at være hårdere ved hendes bryster, end hun normalt ville have lyst til. Det havde føltes så rigtigt, og der var noget forløsende ved, at han brugte sin råstyrke på dem. Hun kom til at smile over, at så meget, som han forgudede hende og altid ville skåne hende for alle ubehageligheder i hele verden, ville det blive sin sag at lære ham at tage godt fat og ikke behandle hendes krop, som om den var lavet af glas.
Hun nåede kun lige kort at nyde synet af sig selv i spejlet, da hun igennem vinduet kunne skimte tømrerbilen blive parkeret ved fortovet foran huset, og hun skyndte sig ned.
Træt og beskidt kom Rasmus ind ad døren. Han lyste op i et strålende smil, da han så hende posere i døråbningen ind til køkkenet.
Hun gik ham i møde og sagde kælent: ”Velkommen hjem, hr. Richard”, og gav ham så et langt tungekys. Hans hænder ville straks i gang med at røre og lege på hendes krop, men hun greb ham om begge håndled og sagde: ”Nu må De lige beherske Dem! Gå du ud og tag et bad! Jeg har lagt tøj frem. Imens De bliver klar, dækker jeg bord.”
Han grinede og svarede: ”Naturligvis, frk. Helena!” Han gjorde mine til at gå, men standsede et øjeblik og betragtede hende med et frydefuldt glimt i øjet. ”Hvor ser De i øvrigt vidunderlig og indbydende ud her til aften!”
Han skyndte sig ud på badeværelset, flåede arbejdstøjet af og kylede det hen i badekarret. Under bruseren vaskede hans sig energisk og skyndte sig for at blive færdig. Det var fint tøj, hun havde lagt frem, og han tog det på fuld af forventning om aftenens videre forløb.
Imens dækkede hun bord i stuen med lys og servietter. Da maden var stillet frem sammen med resten af vinen fra i går, sluttede hun med at tænde juletræet. Stemningen var sat til en romantisk middag for to – midt i tresserne.
Han stod endnu en gang og kæmpede med sit hår foran spejlet. Med et lille smil gav han pokker i vold og fandt en hårbørste. Da han trådte ud af badeværelset, lyste hun op ved synet, men kommentere ikke videre på sideskilningen, som han havde anlagt sig.
Imens de spiste, kunne han ikke få øjnene fra hende. I den corsage, hun havde på denne gang, var brysterne ikke helt blottede, men udskæringen var tilpas dyb og afslørende til, at man levende kunne forestille sig hvilke eventyr, den gemte på.
De fandt ind i en normal samtale, men forsøgte alligevel at krydre spillet ved at tillægge sig vendinger og tale korrekt som i gamle film. Det var en del af legen, som helt automatisk fulgte med.
Han fortalte lidt om opgaven inde i byen, og at de nok skulle regne med, at han måtte afsted en del gange op til jul – også de kommende par dage.
Mens de gjorde, som de plejede og ryddede af bordet og vaskede op i fællesskab, vimsede hun rundt i sit lingeri og sørgede for, at hans øjne hele tiden var beskæftigede. Til sidst sad han ved det lille bord og så til, mens hun rundede køkkentjansen af med at smøre hans madpakke til næste dag. Det gjorde hun i fuld bevidsthed om, at hans øjne var tryllebundet af hendes indbydende strutnumse, der sørgede for at pege hans vej uanset hvor, hun bevægede sig rundt i køkkenet.
Aftenen gik på hæld, mens de tog et par hurtige runder 500, og trætheden meldte sig snart hos dem begge efter den manglende søvn. Både mens de børstede tænder, og da de siden kom op på soveværelset, gik Rasmus stadig i troen om, at der skulle ske seksuelle udfoldelser og forløsning imellem dem. Han greb ud for at kærtegne hende, men hun afviste ham endnu en gang og måtte bruge al sin charme for at holde ham i skak. ”Hr. Richard! Vi skal jo pine og fornægte os selv den forbudne frugt, det troede jeg da, at De havde forstået?!” sagde hun med sin kælne stemme, der som altid fik ham til at føje sig med det samme.
Nu fangede han den endelig, og han blev selv helt overrasket over, at han ikke var mere skuffet end som så – tvært imod. ”De har helt ret, skønne frk. Helena. Undskyld min tankeløshed!” sagde Rasmus, og valgte med omhu så kultiverede ord, som han kunne. ”Det er årstidsgarderoben, der får mig til at glemme mine manerer. Undskyld igen!” Han udstødte et længselsfuldt suk og sendte Helle et påtaget opgivende smil.
Så lagde han sig i stedet til rette i sengen, imens Helle stod ved fodenden tog tøjet langsomt af på en måde, der mindede meget om et stripshow.
Imens hun klædte sig nøgen og poserede det bedste, hun havde lært, kom hun i tanke om vinduet og de åbne gardiner. Hun lod sig ikke mærke med det, men fortsatte ufortrødent med at tilfredsstille sin elskedes begærlige øjne.
Da de lå i dynerne helt tæt sammen, hviskede hun pludselig: ”Skat?” Han kunne høre på hendes tøvende tonefald, at hun havde fået en idé, som hun lige skulle tage sig sammen for at dele med ham. ”Hvad nu hvis vi altid her i huset, når vi bare er os to alene, kalder hinanden for Richard og Helena og lader som om, vi er dem…?” Hun afventede en reaktion, men fik ingen og forsøgte at fiske efter et svar: ”Ville det ikke være lidt frækt?” Hun fik kun et søvndrukkent grynt som respons og opgav mere snak.
Rasmus sov ikke men lod kun som om. Han vidste ikke helt, hvad han skulle svare til hendes forslag. Aftenens leg med pirring og tænding havde været fræk, og han kunne høre, at ideen tændte hende virkelig meget, men hendes eminente evne til faktisk at skifte personlighed til at være Helena gjorde ham ængstelig. Var de nu også selv helt bevidste om, hvor de var på vej hen? Og hvorfor var det pludseligt mere frækt at spille nogen andre end at være sig selv?
Copyright 2020 by Davie Jones
Engstien 14 er underlagt lovgivning om ophavsret og Copy-Dan og må derfor ikke kopieres eller videredistribueres i nogen grad.
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones