Tålmodighed er en dyd
”Nu kan vi vist ikke finde på mere at lave… Vi må vente til de sløve padder dér bliver færdige først.” Rasmus’ kollega grinede og kastede med nakken mod en gut i hjørnet, der knoklede løs med flexrør og samlinger. Makkerparret var gået hele ejendommen igennem og havde udbedret små fejl og mangler hist og pist det meste af formiddagen bare for at få tiden til at gå.
Rasmus nikkede. ”Kom, lad os pakke sammen og holde weekend”, sagde han, ”Hvis de andre arbejder længe i dag, som de har lovet, så bliver vi færdige på mandag”. Makkeren svarede muntert: ”De kommer da vist til at arbejde mere end bare længe, ser det ud til. Men de ved så også, at vi kommer efter dem, hvis de ikke bliver færdige i dag, så… Så bliver det kun malerne, der må svede helt ind til jul!”
Med kollegaen godt afsat, uden at han måtte foretage uønskede løbeture efter tømrerbilen, trillede Rasmus ud af byen i et jævnt tempo. Rasmus’ tanker kredsede tilbage til ’Himmelstigen’, som han skulle finde ud af, hvor var. Den 23. december var snart, og han var stadig på bar bund. Ligesom ved den sidste skattejagt med værktøjerne var det igen en øvelse ikke at lade tidspresset tage overhånd og skabe panik i ham. Han kunne ikke få hjælp fra hverken Helle eller bogen. Måske kunne papirerne i kuverten i kælderen give nogle ledetråde, men han tvivlede. Papirerne var ren, nøgtern og faglig viden og beskrevet som sådan.
Han tænkte alle møblerne i stuen igennem endnu en gang, men de var dels undersøgt flere gange, og dels havde ingen af dem den rette volumen til at skjule det, han skulle finde. Seancen til ’dyrenes jul’ krævede plads, så det kunne ikke være andre steder end i stuen, at den skulle stå, eller hænge, eller skrues fast. Han havde jo i virkeligheden ingen anelse om hvad, han havde med at gøre, kun hvordan det nogenlunde skulle se ud.
Han nåede hjem med hjernen vredet på alle leder og kanter men stadig uden at være blevet klogere.
Villakvarteret lignede sig selv. Himlen var for en gang skyld blå og tillod en dejlig solbeskinnet vinterdag med temperaturer lige omkring frysepunktet. Thomas’ kasket stak op over hækkens top, imens han trissede rundt inde i sin have. Rasmus kunne ikke se, hvad han lavede, men hilste med et højt: ”Hej Thomas!” Han fik et grynt og en løftet hånd som svar. Med et indadvendt grin tænkte Rasmus for sig selv, at kommunikationen trods alt var under fremskridt, og det måske endda gav håb for en regulær samtale engang.
Så stille som overhovedet muligt lirkede han nøglen i låsen på hoveddøren, åbnede den forsigtigt og listede sig ind i entreen. Han kunne ikke dy sig og ville se, om han ikke kunne overraske og forskrække Helle igen ligesom dengang, hun spillede høj musik og ikke havde hørt ham komme ind.
Først var der helt stille i huset, men så lød der pludselig et dybt suk inde fra stuen. Rasmus’ første indskydelse var, at hun var ked af det igen, og han var lige ved at skynde sig ind til hende men tog sig i det. Lyden stemte ikke helt overens med hans første indskydelse. Kort efter slap der flere suk ud, og de lød langt fra ulykkelige. Stuedøren stod på klem, og med en enkelt finger skubbede han den lydløst op.
Sofaen stod på tværs i rummet med ryggen mod spisebordet og døråbningen hvor han stod. Det eneste, han kunne se, var Helles ben, der hang i knæhasen over sofaryggen med foden dinglende ud i luften. Først var han helt paf. Der kom flere stønnende udbrud, og meget hurtigt blev de til små insisterende klynk.
Rasmus hjerte hamrede, og han havde nu glemt alt om sin skattejagt og tidspresset. Han bevarede fatningen og gik lydløst hen til sofaryggen. Med korslagte arme stillede han sig i position og så ned på hende.
Der lå hun, kun i sin stramme top og ellers helt nøgen. Hendes legins lå kylet på gulvet henne foran juletræet. Hun ænsede ham slet ikke men lå kun og legede ivrigt med begge hænder i skødet, imens hun stirrede på skænken og redskabsparaden.
Det tændte Rasmus helt absurd at være vidne til hendes hæmningsløse onani. Stadig uden at opdage ham begyndte hun at vride sig mere og mere og de små klynk skiftede igen til højlydte støn. Hendes legende fingre glinsede og var smurt ind i safter.
Det susede for hans ører, men han holdt sig i skindet og ventede på det helt rigtige øjeblik til at gribe ind. Scenen var intens. Selv den svage lugt fra kælderen bidrog på en måde positivt og var i hans verden blevet en del af husets erotiske sanseunivers.
Nu gik det for alvor op for Rasmus, hvor meget ensomheden i huset påvirkede Helle, og hvor meget hun manglede ham, når han var væk om dagen. Ellers ville hun jo ikke ligge her og onanere hæmningsløst.
Han blev ikke vred over, at hun forbrød sig og handlede stik imod sit forbud. Hun var ikke selv i kontrol over det uden hans nærvær, og han var sikker på, at hun ikke handlede af ond vilje. Det undrede ham, at han kunne drage disse konklusioner som en selvfølge og som helt basal viden. Det behøvede han hverken instruktioner eller udpenslende beskrivelser fra bogen for at kunne forstå.
Rasmus indså, at det var på tide, at han trådte et skridt dybere ind i sin karakter og hjalp hende med at finde sig til rette i sin. Det var hans opgave at aflæse hende, at forstå hendes behov og at styre hende. Des bedre han var til det, des bedre ville hun have det. Det var de seksuelle urkræfter og instinkter, der for de mange mennesker har været glemt i årtusinder, som pludselig vågnede og blev til fundamental og logisk viden i ham.
Helle kneb øjnene sammen, kastede nakken bagover og åbnede munden på vid gab, men hendes udbrud nåede ikke at undslippe, for i samme øjeblik rømmede Rasmus sig højlydt.
Hun fór sammen og stivnede. Øjnene forblev lukkede og munden åben imens hun holdt vejret. Hun var både i chok og panik på samme tid. Efter en del lange sekunder dristede hun sig til at åbne øjnene og se op på Rasmus skæve smil og mørke øjne. De brændte på hende. ”Undskyld!” næsten råbte hun og gemte spontant ansigtet bag sine hænder. ”Undskyld, undskyld, undskyld!” gentog hun og var lige ved at komme til at græde. Hun var både flov og skammede sig ud over alle grænser – ulykkelig over, at hun havde skuffet ham.
Der var endnu et øjebliks stilhed, mens de blev ved med at stirre ind i hinandens øjne. Hendes følelser arbejde på højtryk, men begyndte snart at skifte til lettelse. Glæden, ved at han var kommet hjem og havde standset hende i tide, fik hurtigt overtaget. Nu kunne hun slappe af og lade ham tage styringen med alt det, hun i sin ensomhed havde kæmpet så hårdt med at bevare kontrollen over. Hun følte nu frihed til bekendelser og udbrød: ”Det er tredje gang, jeg er komme til det… Jeg har gjort det to gange før, og så har jeg haft så dårlig samvittighed bagefter”. Helle ventede, at Rasmus ville svare, men han stod tavs og så på hende med et fjernt blik. Stilheden var uudholdelig, så Helle fortsatte: ”Jeg kan ikke styre min krop og min liderlighed længere. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig. Du er nødt til at hjælpe mig. Vil du ikke nok?” Hendes mine var alvorlig og bedende.
Uden et ord, gik Rasmus rundt og trak sofabordet væk, så han fik plads. Med bestemte skridt trådte han frem, greb fat i hestehalen og trak til. Resolut hev han hende op på knæ, stadig uden at sige et ord. Hun fulgte med så godt, som hun kunne. Det var en overraskende behagelig oplevelse, når det trak i hendes hårrødder. Sådan styrede han hendes mund mod sin og forcerede hendes læber med sin tunge. Hun tog velvilligt imod og de prustede begge under det lange, dybe og lidenskabelige kys. Han blev ved, og hun måtte synke flere gange, som deres blandede spyt fyldte munden og begyndte at løbe ned ad hendes kinder. Til sidst trak han hendes ansigt lidt væk og stirrede hende direkte i øjnene. Hans øjne så næsten sorte ud nu. Hans insisterende blik veg ikke, før hun ærbødigt slog øjnene ned.
”Dygtig!” sagde han og rømmede sig. ”Det er på tide, at jeg overtager din krop, for den kan du tydeligvis ikke selv kontrollere mere”. Hun så hengivent op på ham men måtte sænkede blikket igen og udbrød ydmygt: ”Ja, jeg har brug for, at du kontrollerer min krop for mig… min Rasmus… Min Richard, hjælp mig! Tak, fordi De vil hjælpe mig!”
Rasmus’ bryst svulmede af glæde og stolthed. Hele situationen, med hans egen og hendes reaktioner var så ærlige og rigtige. ”Her! Vend dig om på knæ med numsen ud over kanten!” Blev hun kort instrueret, imens han førte hende rundt ved håret. Hun skyndte sig at komme på plads og med let spredte knæ på sofakanten gemte hun hovedet nede imellem sine støttende albuer på ryglænet.
Luften dirrede af spænding, da han rettede sig op og tog bestik af hendes struttende røv foran sig. Rasmus var tændt. Det han skulle til, føltes så naturligt, smukt og rigtigt. Det var en form for mødom, der nu skulle brydes hos dem begge. Han tog sig god tid og masserede sin ene håndflade, som for at varme den op. Hans øjne løb hen over redskaberne, og han følte en enorm forventningsglæde, når han tænkte på at tage dem i brug. I et kort glimt strejfede hans tanker det tynde skærebræt ude i køkkenet, men han besindede sig og tog til takke med sine stærke ru håndflader, der fra naturen var så utroligt velegnede til formålet. Roligt trådte han lidt frem og lænede sit ene knæ på sofakanten helt tæt ved siden af hende. Beroligende lagde han sin ene hånd på hendes lænd. Berøringen gav hende kuldegysninger, og hun udstødte et lille forventningsfuldt gisp. Den pinefulde ventetid inden det, som hun vidste ville komme, blev trukket ud. Hun begyndte at vippe uroligt med underlivet, som for at invitere ham til at komme i gang.
Det var som om, at hun kunne mærke slaget, inden det ramte. Hun spændte den ene balle op netop i det øjeblik, da hans flade hånd ramte med et ordentligt klask. Hun udstødte et hvin, som knapt var klinget af, før hånden landede igen på den anden balle.
”Undskyld, at jeg har ladt Dem i stikken, min skønne frk. Helena”, sagde han anstrengt, imens den blide hånd gled kærtegnende op og ned ad hendes ryg nogle gange. ”Nu skal jeg lære din krop hvem, der bestemmer. Bare slap af og lad mig sætte den på plads for dig”. Han havde knapt sagt det sidste, før en salve af hurtige hårde slag regnede ned over begge baller på skift. Helle klagede sig lidenskabeligt og tog frydefuldt imod. Da hun begyndte at skyde ryg, holdt han inde og lod hende fordøje oplevelsen.
Det kriblede og stak, imens en brændende varme bredte sig. Impulserne forplantede sig direkte hendes dunkende kusse. ”Jeg har brug for mere”, stønnede hun med hivende vejrtrækninger. ”Kære hr. Richard, min krop har brug for den her lærestreg! Den fik mig til at forbryde mig! Vil De ikke nok give mig mere…? Sæt min uregerlige krop på plads, vil De ikke nok?”
Rasmus nød hendes bedende stemme og synet af de ildrøde baller, hvor fine aftegninger af hans flade hånd trådte frem. Alle former for dårlig samvittighed og følelse af at gøre hende fortræd, var ikke nærværende på noget tidspunkt. Han gav hende stimulation og ikke smerte, og hun havde brug for mere. Det tændte ham helt ustyrligt at høre, hvordan hun selv tiggede og bad om mere.
Han gned sin summende hånd og kom til at smile bredt, da han opdagede, hvordan indbydende saftdråber havde fortættet sig og løb ned ad hendes inderlår.
Snart genlød stuen igen af høje smæld fulgt af Helles små skingre skrig i affektion – ét for hvert slag. Hendes lyde tog hurtigt til i styrke. Det var hende ikke muligt at holde sin position ret længe, og hun begyndte at vride sig ustyrligt. Han måtte gribe fat i hestehalen og presse hendes hoved hårdt ned mod ryghynden for at bevare hende under sin kontrol.
De piblende safter imellem hendes ben blev for uimodståelige, så han holdt pludselig op med at slå og jog i stedet to fingre hensynsløst op i skeden. I kraftige ryk pumpede han et par gange med fingrene og trak dem så til sig og smagte på dem. Rasmus havde for længe siden erkendt overfor sig selv, at hans fetich med at smage på hende var kommet for at blive. Han følte en endnu større nydelse i akten, når smagssansen også fik lov til at lege med.
Så snart fingrene trængte op i hende, begyndte hendes krop næsten at gå i spasmer. Hendes sensitivitet var på et helt andet plan, end hun nogensinde havde oplevet før.
Opildnet af hendes kraftige reaktion, skød han igen fingrene ind og hamrede løs. Hun skreg af sine lungers fulde kraft. Rasmus havde svært ved at overdøve hende og måtte råbe, alt hvad han kunne, for at blive hørt. ”Kom for mig! Kom for mig, Helle-Helena! Jeg vil have, at du skal komme for mig - NU!”
Hans hårdt arbejdende hånd indledte et spil, hvor den først fingerkneppede hende intenst for så at trække sig ud og levere en salve af smæk. Han brugte alle sine kræfter i slagene og sørgede for at smække begge baller ligeligt. Skiftene mellem slag og penetration blev hurtigere og hurtigere, indtil orgasmen for alvor tog overhånd. Da hun var på sit højeste, rejste hun sig op på knæ, fægtede vildt med armene ud i luften og skreg i vilden sky. Han måtte bruge al sin råstyrke på grebet i hestehalen, for at hun ikke skulle sprælle væk fra ham. Til sidst stivnede hun, holdt vejret og sank sammen.
Rasmus rettede sig op og var i første øjeblik lige ved at gå i panik. Sæt nu, at hendes råben og skrigen havde pådraget sig nogens opmærksomhed udenfor. Hvis man ikke vidste, hvad der foregik, kunne det grangiveligt have lydt, som om han var ved at slå hende ihjel.
Han beroligede sig selv med, at Richards gedigne isoleringsarbejde gjorde det umuligt, at nogen kunne høre noget udenfor og slet ikke helt ude ved vejen. Hans ængstelse blev hurtigt vendt til stolthed. Når han så på sin Helle, der lå der med et saligt smil og kiggede op på ham med store beundrende øjne, følte han sig uovervindelig.
Han lagde sig henslængt i sofaen ved siden af hende for også at puste ud. Hun krøb med det samme hen og puttede sig under hans arm.
De lå helt stille og nød fornemmelsen af hinandens nærhed. Rasmus vendte hovedet og så på redskaberne. Hans ængstelse for, om han kunne have selvkontrol og kompetence til at styre dem rigtigt, var væsentligt mindre nu. Da han gav hende smæk, kunne han helt naturligt fornemme hvornår og hvor hårdt, han skulle slå. Alle hendes signaler guidede ham hele vejen igennem forløbet. Han var overrasket over, hvor taknemmeligt hendes krop modtog en endefuld, som havde været af en anseelig styrke. Han havde ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at hendes nydelse var mindst lige så stor som hans.
Rasmus’ blik vandrede videre hen på det tilbagetrukne sofabord og dvælede ved skrinet. Det var det smukke stykke håndværk, som havde sat alt det her i gang. Han var sikker på, at denne ultimative leg aldrig ville få en ende. Ikke så længe de levede og havde hinanden.
Resten af eftermiddagen var de begge i den syvende himmel. De havde ikke behov for at tale om det, der var sket, men var bare glade og forelskede i hinandens selskab.
Helle vimsede rund om Rasmus og kvidrede som en fugl, når de talte sammen. Han følte sig komplet og lod sig ikke presse af sin opgave. De hyggede med at bade sammen og senere med at forberede aftensmaden. Da Helle gik ovenpå for at klæde om, smuttede Rasmus ned i værkstedet og brugte en stund med sit ’pensum’ i konvolutten. Helle undrede sig godt nok lidt over, at han var begyndt at gå så meget i kælderen, men hun afholdt sig fra at spørge videre ind til det.
Senere, da hun var ved at gøre det sidste af aftensmaden klar i køkkenet, var Rasmus kommet op igen og stod ved sine værktøjer i stuen. Han tog ridepisken og spanskrøret ud og følte på skift deres vægt og deres balance i hånden og prøvede deres forskellige spændstigheder. Snart brugte han lænestolens ryghynde som øvemål og svirpede den godt og grundigt med tydelige klask og suselyde. Han kunne levende forestille sig forskellen på de to slagredskabers effekt. Den susende lyd lige inden de ramte og det høje smæld, der fulgte, var fantastisk og tilfredsstillende.
Helle kom pludselig ind i stuen med tallerkenerne og skulle til at dække bord. Hans første indskydelse var at stoppe og sætte tingene væk, men hendes nysgerrige og tændte blik, fik ham til at fortsætte. Tavs gik hun frem og tilbage og stjal sig til synet af Rasmus, der øvede sig.
Hun blev ængstelig af at se ham svinge med spanskrøret og af at høre den pirrende lyd, når det ramte. En ængstelighed, der føltes noget så vidunderlig og tændte hende endnu mere. Hendes baller var stadig ømme, men hun havde lyst til mere. Dyrenes jul syntes stadig ulidelig langt væk.
Hun fattede sig og stillede sig poserende ved siden af det veldækkede aftensbord. ”Er De klar til at spise, min hr. Richard?” Han så op med et smil, satte redskaberne på plads og svarede: ”Naturligvis, min skønne frk. Helena”. Galant gik han hen og trak stolen ud for hende, så hun kunne sætte sig. Imens de spiste, vuggede hun ubemærket fra side til side og nød ballernes ømhed i fulde drag.
Det var fredag, og efter lidt fjernsynshygge på sofaen tog Rasmus initiativet. Han ville holde deres gamle tradition ved lige. De havde altid forsøgt at bruge denne ugentlige aften til at nyde hinanden og deres dybe kærlighed sammen. ”Kom!” sagde han blidt og tog hende ved hånden. Han gik forrest op ad trapperne og førte hende ind på soveværelset. Da han skulle til at gå hen for at trække gardinerne for vinduerne, greb hun ham ved bæltet og trak ham ind til sig. ”Lad mig klæde dig af, min elskede Rasmus-Richard”, sagde hun med sin forføriske stemme og han blev straks blød i knæene.
Snart lå alt hans tøj på gulvet, og hun havde fået ham placeret fladt på ryggen i sengen. Siddende overskrævs på hans mave lænede hun sig frem og tændte den ene natlampe, så de kunne se hinanden. Han greb instinktivt fat om brysterne med begge hænder og begyndte at ælte. Imens lod hun et par fingre glide ned og legede med sin strittende klitoris. ”Du kan vist godt lide at se på, når jeg onanerer, ikke?” Hun smilede frækt og begyndte at stønne. Rasmus nikkede og nød det betagende syn så længe, han kunne.
Pludselig greb han hårdt fat i hendes ene overarm, og med et ordentligt træk fik han hende nærmest vendt i luften og kastet hårdt ned på madrassen. Beslutsomt kravlede han ned, bøjede hendes ben op over maven og spredte lårene så meget som muligt. Sådan sænkede han begærligt sit ansigt og lod sin tunge bane sig vej ind imellem læberne. Han måtte smage, inden han tog hende. To fingre fandt vej op i hende og masserede hende i rolige cirklende bevægelser indvendigt, imens tungen fortsatte sin leg. Så lod han forsigtigt tommelfingeren finde ned og supplerede stimulansen ved at massere stjernen. Det yderste led arbejdede sig ind og akkompagnerede fingrene i kussen. De liderlige små udbrud blev straks mere intense i takt med, at hun klemte sammen i skeden og musklen. Tommelfingeren var mere end velkommen. Hendes reaktion overraskede dem begge. Helle smilte i sin nydelses tåger og havde allerede for længe siden opgivet at forholde sig til sin krop, som den var en gang. Det var som om, at så snart hun gav sig selv lov i tanken, så var det også vidunderligt i praksis. I hvert fald i det her eventyr hun var i sammen med sin elskede Rasmus.
Orgasmebølgen begyndte at komme rullende. Fingrene og tungens kærtegnende arbejde sendte hende kun i én sikker retning.
Pikken var hård som sten, og dens dunken gjorde næsten ondt. Han kunne ikke vente længere og satte sig op med et ryk. Utålmodigt møvede han sig frem på knæene og lagde sin pik på plads i hendes åbning. I en behersket bevægelse stødte han hele sin længde op i hende. Hun gav et hvin og han sukkede dybt. Så lænede han sig frem og lagde hele sin vægt ovenpå hendes baglår. Med hænderne tog han hårdt fat i hvert bryst. Hun skar en grimasse, men den æggede ham kun til at klemme og ælte endnu hårdere. Med rullende hofter stødte han til og lod sin pik banke op i hende med al den energi, han havde i sig. Der gik ikke længe, før orgasmen også fik fat i ham og sendte dem begge afsted. Det var sjældent, at de ramte så præcist på samme tid. Sveden haglede af Rasmus’ pande og dryppede ned over Helles bøjede ben og mave, mens han blev ved med at kneppe hende, og det var som om, at de kunne blive ved med at ride på bølgens top. Deres vilde orgastiske støn var med til at holde dem flydende, og tiden stod stille. Langt om længe sagtnede han tempoet og sukkede: ”Jeg sprøjter i dig nu!” Med lukkede øjne og den dybeste nydelse lod han sin sæd skyde i knibende intervaller, indtil hver en dråbe var sendt afsted.
Rasmus rullede af og lod sig falde tungt på madrassen ved siden af Helle, der besværet rettede sig ud. De grinede sagte, imens de genfandt pusten. Efter en stund i tavshed drejede hun hovedet og sagde med et saligt smil: ”Det er jo egentlig sjovt, som vi to går rundt og føler, at vi piner os selv med at være helt vildt afholdende”. Rasmus grinede og vidste godt, hvad hun ville sige. Hun fortsatte: ”Siden dengang vi lige havde mødt hinanden, har vi jo faktisk aldrig haft så meget sex som nu her, efter vi flyttede her ind i huset.” Rasmus sukkede tilfreds og tænkte lidt, inden han svarede: ”Men vi er da afholdende, for vores lyst rækker jo til meget mere. Så vi piner os selv med at holde igen, og vi nyder længslen i det. Det er vel det, Richard mente, eller også er det bare det, vores tålmodighed rækker til”. Helle krøb tættere ind til ham og sagde samtykkende: ”Ja, jeg synes godt nok, at vi piner os selv mere end rigeligt!”
De lå længe i tavshed, indtil Helle rejste sig og gik hen til årstidsgarderoben. Her klædte hun sig af og lagde tøjet pænt på plads. Imens så Rasmus til og nød synet af hendes røv, der stadig var oversået med hans håndaftryk. Som det sidste gik hun hen og trak gardinerne for vinduerne i karnappen. ”Så kan vi måske sove lidt længere, når vi ikke får solen lige i ansigtet i morgen”, konstaterede hun. Glad og udmattet krøb hun tilbage i sengen, trak dynerne op over dem begge og puttede sig ind til ham.
Rasmus’ tanker om at løse gåden om ’Himmelstigen’ nåede kun lige at strejfe ham, inden han sov dybt. Helle lå lidt og genkaldte sig sin endefuld. Virkeligheden havde overgået hendes fantasi. Hun talte på fingrene… Næsten fem dage til ’dyrenes jul’. Tålmodighed er en dyd, som man siger…
Copyright 2020 by Davie Jones
Engstien 14 er underlagt lovgivning om ophavsret og Copy-Dan og må derfor ikke kopieres eller videredistribueres i nogen grad.
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones